Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Heidi Egeberg Johansen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - En fortælling om Danmarks bedste ultraløber
    af Heidi Egeberg Johansen
    147,95 - 149,95 kr.

    En bog om at være Danmarks bedste ultraløber ud fra opskriften: familieeventyr, livsglæde og den simple tilgang til motion i hverdagen. Stine Rex er Danmarks p.t. bedste ultraløber. Det beviste hun blandt andet, da hun, mens hele Danmark var lukket ned pga. Covid-19, slog fire rekorder i samme løb, da hun løb 48 timer rundt og rundt i den nordjyske forlystelsespark Fårup Sommerland. Stine er en benhård konkurrent, når hun løber, men lige så determineret og konkurrencemindet hun er under løbene, hun deltager i, lige så hjertelig og varmt et menneske er hun uden for konkurrencerne. Bogen er skrevet under Covid-19-nedlukningen af Danmark og er derfor, helt i Stines ånd, lavet som løbende interviews, hvor Stine og forfatteren hver morgen løb sammen hver for sig og snakkede via mobiltelefonen. Det er blevet til en bog, der beskriver Stines rejse til at blive den verdensstjerne, hun er i dag inden for ultraløbsporten. Alle hendes op- og nedture, hendes ukuelige livsglæde og hendes store passion for at få os helt almindelige danskere til at dyrke en lille smule mere motion i hverdagen. Uddrag af bogen Stine fortsætter ud i natten, alene på landevejene. Alt er kulsort, kun lyskeglen sender, som et fyrtårn, lys ud på ruten fremad. Stine må koncentrere sig 100 % om at løbe i mørket og holde fast i rutens profil. I mørket omkring sig kan hun høre hunde gø, mørket forstærker lyden, og angsten sniger sig ind på Stine. Hun fokuserer mod lydene og ønsker helt ind i knoglerne at høre en kædes raslen eller lyden af poter mod et hegn. Hvad som helst der kan give en beroligende lyd af, at hundene ikke er vilde løse hunde på vej mod hende. Langsomt begynder det at gå opad. Stine ved, at ”bjerget” snart vil komme. ”Bjerget” er den største og mest berygtede stigning i løbet. Om forfatteren Heidi Egeberg Johansen (f. 1973) er selv en passioneret løber, der har løbet over 130 maratoner i både ind- og udland – herunder løb på Antarktis og en Guinness World Record fra et maraton i Pakistan. Heidi brænder for de personlige fortællinger, der ligger bag enhver løber.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.