Bøger af Helle Helle

Hafni fortæller... at hun skal skilles. Hun ringer fra en rasteplads til romanens egentlige fortæller. Men det er kun Hafni, der taler. Hun har planlagt at fejre sin skilsmisse med en såkaldt smørrebrødsrejse fra Roskilde over Ringsted, Korsør, Nyborg, Svendborg, Faaborg, og via Bøjden-Fynshav slutteligt til Gråsten for at indtage det store sønderjyske kaffebord. Det var hensigten, at turen skulle tage 8 dage. Den ender med at vare cirka en måned. Nu ringer Hafni så for at fortælle, hvad der er gået galt undervejs. Hun siger: Jeg vil ikke være mig. Jeg vil lave mig selv om. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal lave mig selv om.Om forfatteren:Helle Helle er født i 1965. Hun har modtaget Kritikerprisen, P.O. Enquists Pris, De Gyldne Laurbær, Holbergmedaljen, Det Danske Akademis Store Pris og Montanas Litteraturpris. Hendes bøger er oversat til 22 sprog.

Flytter Bob og jeg så til Vanløse. Sådan indleder Helle Helle sin nye roman BOB.Bob ved ikke rigtig, hvad han skal. Hans kæreste har travlt med sit nye studie. Hun er hende fra de. Selv arbejder han lidt på Sømandshotellet, indretter deres nye etværelses og fortaber sig i Københavns gadenavne. Mest af alt ønsker han sig en fremtid med hende. Hun er romanens jeg-fortæller. Men hun fortæller udelukkende om Bobs liv - især det, hun ikke selv er en del af.- Tænk, at vi på et tidspunkt skal giftes og have børn. Han havde sagt den sætning tidligere, senest i forrige uge, og bagefter havde han tænkt: Sådan siger jeg ikke igen før om lang tid. Og nu havde han allerede gjort det.Helle Helle er en af Danmarks fremmeste prosaister. Hun har modtaget Kritikerprisen, P.O. Enquists pris, De gyldne Laurbær, Holbergmedaljen og Det Danske Akademis Store Pris. Hendes bøger er oversat til 22 sprog.

"de" er Helle Helles rørende skildring og portræt af et mor-datter forhold, set fra en teenagpiges dybeste tanker og sind. Tanker som rører sig omkring den sorg der udspiller sig i forbindelse med moderens sygdom.Vi følger denne situation og hverdagen der gennem den udspiller sig i 1980'ernes Lolland. En 16 årige pige, som både skal forholde sig til det at være ung, udfordringerne på gymnasiet og alle de forvirrende tanker som fylder en ung piges sind. Men værst af alt, skal der samtidig være plads til at rumme moderens svære sygdom. Denne konstellation og Helle Helles fantastiske og karakteristiske minimalistiske sprog og brug af ord, danner en bog fyldt med fortællinger om de komplekse følelser, kærlighed og sorg som præger dette unikke mod-datter forhold. En bog som i den grad gør os mennesker opmærksomme på værdierne i de små ting. Helle Helle har netop fejret 25 års jubilæum som forfatter, og hver eneste af hendes bøger topper gang på gang bestsellerlisterne landet over. Helle Helle er et must-read for litteraturelskere og alle andre. 

»Jeg skal gøre det kort, jeg ved ikke, hvad jeg skal. Jeg er faret vild i den store skov. Jeg ved ikke meget om skove, jeg er ikke naturens muntre søn. Det sagde de andre i forgårs over kaffen. Men her er jeg under de jyske kæmper, i såkaldte løbesko.«To vildfarne løbere render på hinanden i en skov og tvinges af omstændighederne til at tilbringe weekenden sammen der. Blandt andet i en shelter.

En ung kvinde bor til leje ved stationen i Glumsø. Hver dag tager hun toget til København. Hendes forældre tror, at hun passer sit studie, men hun kommer ikke på universitetet. Hun tilbringer sin tid på gader og stræder og i Scala med Digter Hase. Hun skriver også selv, men det går ikke så godt. Der er meget, der forstyrrer: Fortiden med Per Finland, forældrene på trappetrinet og godstogene, der kommer buldrende natten igennem. Pressen skriver: »Der er nogle brillante stykker litteratur, der uanset hvor stor umage man gør sig som anmelder, ikke kan åbnes eller indfanges på en måde, som tilnærmelsesvis yder værket retfærdighed. Sådan har jeg det med Helle Helles nye og usædvanlig kostbare roman Dette burde skrives i nutid, der overvælder mig på en så voldsom måde.« – Nanna Goul, Weekendavisen »Hvordan kan det egentlig være, at man læser Helle Helles bøger om ensomme, søvnløse kvinders tilsyneladende uspændende liv i søvnige stationsbyer med en besættelse, som var det effektfulde spændingsromaner? For det gør man, man suges ind i dem og vender sultent og dvælende hver side – på trods af deres sparsomme brug af plot som pirringsmiddel. Der er ikke noget at gøre – er man først stået på, er der ingen vej tilbage. Heller ikke i Helles seneste roman, Dette burde skrives i nutid.« ****** – Lasse Horne Kjældgaard, Politiken »Selvfølgelig er Dette burde skrives i nutid en fremragende roman, endnu et slankt og nonchalant mesterværk fra Helle Helles hånd.« – Tue Andersen Nexø, Information »Dette burde skrives i nutid er en virkelig skøn læseoplevelse, så er det sagt ... Det er, så man får ondt i hjertet. Men der er også humor, rigtig meget endda, på vanlig underspillet vis.« ***** – Mai Misfeldt, Berlingske Tidende »Selvom metoden er den samme i bog efter bog, gentager hun af princip ikke sig selv ... en blændende god og fornyende roman.« – Anders Juhl Rasmussen, Kristeligt Dagblad »Helle Helle (...) has enchanting gifts as a storyteller« – Jonathan Russell Clark, The New York times »Helle Helle makes us feel less alone« – Dawn Raffel, Oprah.com

En fremmed kvinde på en bænk giver sig pludselig til at fortælle om, hvordan hun misrøgtede sin baby. Det unge par skal flytte, og ud af intet overvældes kvinden af tvivl, om hun egentlig skulle flytte med. Et lille øjeblik en almindelig dag udløser pludselig en ødelæggende jalousi. Disse realistiske noveller rammer med præcision de næsten umærkelige skift i forholdet mellem mennesker - de sorte huller der kan opstå i prøvede parforhold eller tilfældige møder.”I hver eneste novelle bygger hun med forunderlig lethed et rum og en tid op omkring læseren og fører sine personer ind på de ofte halvtomme scener med en suggererende kraft, man ikke straks ryster af sig efter endt læsning.” - Jens Andersen, Berlingske Tidende”Det starter godt - og det bliver det ved med. Helle Helles anden bog, novellesamlingen RESTER, er overrumplende god. Velskrevet og varieret i sit realistiske udtryk og så er den ikke at forglemme spændende... Det er ikke for meget at sige, at forfatteren med et slag viser at den danske realisme stadig er livskraftig. Store ord, men det er ikke løgn: man drøner igennem bogen for den er en frydefuld blanding af uhygge og underholdning.” - Erik Svendsen, Jyllands Posten 

Helle Helle har siden debuten været elsket af anmeldere. RØDBY-PUTTGARDEN blev hendes helt store publikumsgennembrud. Bogen vandt Kritikerprisen i 2005 og blev nomineret til blandt andet Weekendavisens Litteraturpris og BG-banks litteraturpris.Jane og Tine er søstre og bor i Rødbyhavn. De arbejder som ekspeditricer i parfumeriet på færgeoverfarten Rødby-Puttgarden. Rundt om dem dør folk på stribe, sådan er det på de kanter. Mænd går ind og ud af deres liv, på samme måde var det også for deres mor og hendes mor igen.I begrundelsen skriver Litteraturkritikernes Lav:”Et nyt, både konsekvent og overrumplende højdepunkt i et prægnant forfatterskab, der langt fra er så nyklassisk pænt, som rygtet siger. Inciterende cool og vist og lattermildt fortæller romanen om to søstre ved Danmarks ende, der pauserer fra livet og hjemsøges af døden. RØDBY-PUTTGARDEN er et hyperrealistisk studie i noget så eksotisk som et færgemiljø, og samtidig en helt klassisk kunstner- og slægtsroman. I al diskretion et umiskendeligt hovedværk.” 

Helle Helles debut fra 1993 består af korte tekster. En gennemgående karakter er pigen Marianne: »Da Marianne var under 10 år, forestillede hun sig tit, at nogen ville placere et kamera på en kran og køre kranen efter hende med filmen rullende, når hun gik i skole. 'Mariannes dag' skulle filmen hedde, og hun skulle selv fortælle om sine gøremål og sit penalhus og sprogets uvirkelighed hen over billederne af hende og de 27 andre elever i klassen. Marianne gik på fortovet med tasken i en ret vinkel fra kroppen og kranen efter sig. En morgen kom hendes veninde ud fra det flade hus på vejen og gav sig til at diskutere udseendets betydning i forhold til det andet køn. - Vi to er ret så almindelige, sagde veninden. - Men vi har vores gode hoveder. Om aftenen stod Marianne foran spejlet og prøvede at få intelligensen frem i øjnene. Dagen efter fyldte hun ti.«Pressen skriver:»en genialsk lille bog fuld af små, klarøjet absurde stykker om verden oghverdagen.«– Lars Bukdahl, Weekendavisen

Hus og hjem er Helle Helles romandebut om en gruppe unge mennesker, der i deres ellers åbne og utvungne samvær kun vanskeligt nærmer sig hinanden. Anne vender hjem til sin barndomsby i provinsen efter mange år i København. Hun har købt hus sammen med kæresten Anders, som først ankommer senere. Anne har tænkt sig at male og indrette huset, mens hun venter på ham, men hun kommer ikke rigtig nogen vegne. De to skoleveninder fra dengang modtager hende med glæde. Andre i byen har svært ved at huske hende eller hendes afdøde forældre. I nabohuset bor Jens, byens yngre, ugifte præst, og han tiltrækker sig Annes opmærksomhed på en måde, som ikke passer ind i hendes planer for den nærmeste fremtid. Pressen skriver: »Himmel og helvede! Tænk at der stadig kan skrives sådan: glasklar realisme med vibrerende undertoner. Hverdag og henførelse! [...] Og en kærlighedsroman af klasse. Fra i dag er Helle Helle mere end et talent. « - John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet »Sætning efter sætning, kapitel efter kapitel demonstrerer Helle Helle et suverænt overblik over, hvordan vi taler, hvordan vi handler, hvad vi drømmer om, og hvad vi savner og for mig er der ingen tvivl: Dette er årets bedste roman« – Rune Eriksson, Bogens Verden

To vildfarne løbere render på hinanden i en skov og tvinges af omstændighederne til at tilbringe weekenden sammen der, blandt andet i en shelter. »Jeg skal gøre det kort, jeg ved ikke, hvad jeg skal. Jeg er faret vild i den store skov. Jeg ved ikke meget om skove, jeg er ikke naturens muntre søn. Det sagde de andre i forgårs over kaffen. Men her er jeg under de jyske kæmper, i såkaldte løbesko.« – Citat fra bogen Hvis det er blev nomineret til DR Romanprisen og til Nordisk Råds Litteraturpris. Pressen skriver: »Alt er forbi, og alt er lige begyndt.« ****** – Politiken »Fremragende Helle Helle-roman går nye veje. […] Med Hvis det er har Helle Helle endnu en gang manifesteret sig som én af samtidslitteraturens aller-, allerbedste forfattere « ****** – Berlingske »Det er true Helle Helle classic. Dybde og tomhed, ømhed og nærvær.« – Weekendavisen »Helle Helle tager chancer, farer lykkeligt vild og finder flot hjem i denne sin hidtil bedste roman.« ***** – Ekstrabladet »Anmelderen må bare bøje sig i støvet. […] Det er, som om Helle Helle ene af alle kan tune sig ind på det lille livs særlige frekvens.« – Kristeligt Dagblad »En Helle Helle Classic i allerbedste betydning, hvis ikke bedre.« ****** – Børsen »Der er ikke en side uden en replik med særlig musik i, en kælen for et ord, der bliver morsomt eller bare nyt.« – Information »Betagende og vanedannende læsning. Tilsyneladende er de danske skove dybere og farligere, end man skulle tro.« – Dagens Nyheter

En kvinde stiger af bussen et sted på Sjælland med sin rullekuffert. Hun har forladt sin mand og leder efter et godt sted at græde. Hun bliver samlet op af John og Putte, to venlige fremmede, som indlogerer hende på deres hjørnesofa. Her bliver hun i løbet af otte dage hvirvlet ind i en verden af nisselandskaber og lottokuponer, kaffe og sandkage og cykelture i kedeldragt. Der er hunde, der skal passes. Og så er der Puttes bror Ibber med plankebøfferne og den glatte overkrop. John og Puttes liv er på én gang trygt og fremmed, og det rummer en historie, som kun langsomt afsløres for kvinden med rullekufferten. Pressen skriver: »Helle Helles prosa er diamantskarpt skåret til. Den emmer af det henkastede dagligsprog, hun aflytter med sit mesterlige Herman Bang'ske øre, fuldt af underforståede betydninger, der langsomt samles i større mønstre i løbet af romanen. Det er vældig godt gjort.« - May Schack, Politiken » En sjælden gang imellem møder jeg en bog, der minder mig om, hvad det i sin tid var, der drog mig til litteraturen. Ned til hundene er sådan en bog.« – Lilian Munk Rösing, Information »Mere suveræn, herunder suverænt morsom, end nogensinde [… ] Hvis det var en overrumplende glæde at læse Helle Helles forrige, Kritikerpris-vindende roman, den navnkundige Rødby-Puttgarden fra 2005, så er det en skamløs fryd at læse hendes nye roman.« – Lars Bukdahl, Weekendavisen

En kvinde stiger af bussen et sted på Sjælland med sin rullekuffert. Hun har forladt sin mand og leder efter et godt sted at græde. Hun bliver samlet op af John og Putte, to venlige fremmede, som indlogerer hende på deres hjørnesofa.John og Putte har pådraget sig piskesmæld og klarer sig med småjobs. De passer Puttes onkels hunde, mens han er indlagt på Næstved. Puttes bror Ibber bor også lige i nærheden. Og så er der den ældre dame ved siden af, Elly, som har brug for hjælp indimellem.John og Puttes liv er på én gang trygt og fremmed, og det rummer en historie, som kun langsomt afsløres for kvinden med rullekufferten. ”Helle Helles prosa er diamantskarpt skåret til. Den emmer af det henkastede dagligsprog, hun aflytter med sit mesterlige Herman Bang'ske øre, fuldt af underforståede betydninger, der langsomt samles i større mønstre i løbet af romanen. Det er vældig godt gjort. Helle Helle har tilført dansk realisme en ny dimension, og man kan kun beundre hendes fornemme og sobre stemmeføring, der får de stille eksistenser til at komme til syne – og til at syne af noget.”- May Schack, Politiken

Susanne bor sammen med Kim, der vil være forfatter og derfor sidder hjemme og arbejder. En veninde går fra sin kæreste i højgravid tilstand og beder om hjælp, og de to unge lader hende flytte ind i den lille lejlighed - det får alt vendt på hovedet. Pressen skriver: »Helle Helle har skrevet en fremragende roman, der med de mest diskrete midler aflaster det mest banale i et dagligt samliv.« - Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten. »...et lille mesterværk af en roman om tre menneskers tætte samliv.« – Pernille Dahl Nielsen, JydskeVestkysten »en dybt, dybt fascinerende skildring af det almindelige liv, der aldrig er spor almindeligt, og af en kvinde, der ikke kan finde sig til rette i det. [...] en eksistentiel historie om ikke at sætte pris på livet, om den lille, men opslidende frustration og om visse menneskers evne til bare at være til, være tilstedeværende.« - Rikke Rottensten, Kristeligt Dagblad »Helle Helle chokstarter sin nye roman med en sådan brutalitet, at al den efterfølgende flashbackflashende rene og beskidte realitet gør dobbelt ondt (og godt)« – Lars Bukdahl, Weekendavisen

Ganske almindelige hverdagssituationer udvikler sig stille og roligt i mere og mere foruroligende eller rent ud sagt uhyggelig retning.Vanskeligheden ved at få sagt hvad man ville, er et gennemgående træk for personerne i disse noveller. Helle Helle aflæser replikker gysende sikkert, og hun kan gøre selv det mest sørgelige en lille smule grinagtigt også.”Helt ud i titlen et lifligt underspil. Hvis De kan forestille Dem en forfatterskolet krydsning af Hemingway, Herman Bang og Finn Søeborg, har De en idé om Helle Helles stil og kvaliteter. Hendes sprogøre er til Modersmålprisen. Mindst.”- John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet

Ganske almindelige hverdagssituationer udvikler sig stille og roligt i mere og mere foruroligende eller rent ud sagt uhyggelig retning.Vanskeligheden ved at få sagt hvad man ville, er et gennemgående træk for personerne i disse noveller. Helle Helle aflæser replikker gysende sikkert, og hun kan gøre selv det mest sørgelige en lille smule grinagtigt også.

Novellix – Stor litteratur i et lille formatI denne æske samles fire noveller af fire elskede og prisbelønnede forfattere, som alle har en helt særlig evne til at mestre kunsten at skrive noveller. Du, som allerede har stiftet bekendtskab med dem og holder af dem – eller du, som altid har været nysgerrig på deres forfatterskaber, finder her fire helt forskellige fortællinger. Om usikkerhed og kommunikation, som svigter. Om dramatiske familieudflugter, menneskelige møder og smålighed. I en minimalistisk, realistisk stil skildrer novellerne på hver deres måde relationer mellem mennesker – den til sit barn, den til sin mand og den til en gådefuld fremmed. Æsken indeholder fire bøger: Ida Jessen – I det mærkelige lys, Jakob Ejersbo – O.k. international, Helle Helle – Det kunne være græs & Globrullyp, Adda Djørup – Brombærdalen,

Da Marianne var under 10 år, forestillede hun sig tit, at nogen ville placere et kamera på en kran og køre kranen efter hende med filmen rullende, når hun gik i skole. 'Mariannes dag' skulle filmen hedde, og hun skulle selv fortælle om sine gøremål og sit penalhus og sprogets uvirkelighed hen over billederne af hende og de 27 andre elever i klassen.Marianne gik på fortovet med tasken i en ret vinkel fra kroppen og kranen efter sig. En morgen kom hendes veninde ud fra det flade hus på vejen og gav sig til at diskutere udseendets betydning i forhold til det andet køn.- Vi to er ret så almindelige, sagde veninden. - Men vi har vores gode hoveder,Om aftenen stod Marianne foran spejlet og prøvede at få intelligensen frem i øjnene. Dagen efter fyldte hun ti. »en genialsk lille bog fuld af små, klarøjet absurde stykker om verden og hverdagen.«– Lars Bukdahl, Weekendavisen

Susanne bor sammen med Kim, der vil være forfatter og derfor sidder hjemme og arbejder. En veninde går fra sin kæreste i højgravid tilstand og beder om hjælp, og de to unge lader hende flytte ind i den lille lejlighed - det får alt vendt på hovedet.Pressen skriver:»Helle Helle har skrevet en fremragende roman, der med de mest diskrete midler aflaster det mest banale i et dagligt samliv.«- Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten.»...et lille mesterværk af en roman om tre menneskers tætte samliv.«– Pernille Dahl Nielsen, JydskeVestkysten»en dybt, dybt fascinerende skildring af det almindelige liv, der aldrig er spor almindeligt, og af en kvinde, der ikke kan finde sig til rette i det. [...] en eksistentiel historie om ikke at sætte pris på livet, om den lille, men opslidende frustration og om visse menneskers evne til bare at være til, være tilstedeværende.«- Rikke Rottensten, Kristeligt Dagblad»Helle Helle chokstarter sin nye roman med en sådan brutalitet, at al den efterfølgende flashbackflashende rene og beskidte realitet gør dobbelt ondt (og godt)«– Lars Bukdahl, Weekendavisen

HUS OG HJEM er Helle Helles romandebut om en gruppe unge mennesker, der i deres ellers åbne og utvungne samvær kun vanskeligt nærmer sig hinanden.Anne vender hjem til sin barndomsby i provinsen efter mange år i København. Hun har købt hus sammen med kæresten Anders, som først ankommer senere. Anne har tænkt sig at male og indrette huset, mens hun venter på ham, men hun kommer ikke rigtig nogen vegne. De to skoleveninder fra dengang modtager hende med glæde. Andre i byen har svært ved at huske hende eller hendes afdøde forældre. I nabohuset bor Jens, byens yngre, ugifte præst, og han tiltrækker sig Annes opmærksomhed på en måde, som ikke passer ind i hendes planer for den nærmeste fremtid.Pressen skrev bl.a.:”Himmel og helvede! Tænk at der stadig kan skrives sådan: glasklar realisme med vibrerende undertoner. Hverdag og henførelse! ... Og en kærlighedsroman af klasse. Fra i dag er Helle Helle mere end et talent. ”- John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet 

Helle Helles to novellesamlinger Rester og Biler og dyr er nu samlet i ét bind. Novellesamlingerne har siden de udkom i henholdsvis 1996 og 2000 været fast pensum i mange undervisningssammenhænge. Novellerne er fine koncentrater af den skrivestil Helle Helle har forfinet gennem hele sit forfatterskab: Et præcist og humoristisk blik på det enkelte menneske og på alt det, der foregår imellem os.