Bøger af Helle Juhl

I Barndom på landet tager Helle Juhl i selskab med ti repræsentanter for de første efterkrigsgenerationer - alle født og opvokset på landet - på tur i et univers uden daginstitutioner, Aula og børnekonvention. Men med så meget andet.Helle Juhl har interviewet de medvirkende om deres opvækst på landet og tegner med deres anekdoter og historier et smukt tidsbillede af, hvad det indebar at vokse op på landet i de første årtier efter krigen. De fleste af dem kan berette om endeløse timer med roehakning og jordbærplukning og avisudbringning i al slags vejr. At vokse op på landet betød frisk luft, højt til himlen og et liv i tæt kontakt med naturen. Men som fortællingerne viser, var der også barske forhold på landet, hvor dødsfald og traumatiserende oplevelser skulle ties ihjel. Krisehjælp og sorggrupper fandtes hverken i praksis eller i Den danske Ordbog.Bogen kommer i flot udstyr og er rigt illustreret med billeder fra 1950?erne og 1960?erne. Bogens medvirkende er: Arne Rolighed, Nina Smith, Bente Scavenius, Johannes Værge, Connie Kruckow, Carsten Knudsen, Bodil Glistrup Thomsen, Erik Haldan, Bente Svensson og Arne Jeppesen.Helle Juhl, f. 1957, journalist, cand. public., foredragsholder og forfatter til flere historiske bøger om kvinde- og familieliv. Hun er desuden mor og mormor og bor med sin mand på en gård i Sdr. Bjert ved Kolding. 

Jutlandia - Krig, kald og kærlighed beretter om de danske sygeplejersker, der ydede humanitær bistand under Korea-krigen på hospitalsskibet Jutlandia fra 1951-53.  Sygeplejerskerne gjorde en kolossal forskel for tusindvis af krigsofre, men deres rolle i krigen og på skibet er ikke tidligere blevet beskrevet. Jutlandia - Krig, kald og kærlighed giver stemme til de sygeplejersker, der gik forrest og var med til at sætte en ny standard for nødhjælp i krigsramte lande.Jutlandia - Krig, kald og kærlighed  giver et unikt indblik i livet ombord på det flydende hospital, både hvad angår krigens rædsler, kaldet til sygeplejegerningen, men også kærligheden. Der kom nemlig hele 16 ægteskaber ud af Jutlandia-ekspeditionen.Bogen indeholder private fotos og dagbogsnotater fra sygeplejerskerne, som ikke tidligere har været publiceret.Udsnit fra sygeplejerske Gyde Rudbecks dagbog:Søndag d. 30/11-52Stille søndag. 1. søndag i advent. Der kom kun et par helikopterpatienter, hvoraf den ene var en dreng på syv med polio. Der var åndedrætsparese, og der blev straks gjort en trachteotomi, men kl. 1 om natten døde drengen. Måske var det også det bedste.

Der var så dejligt ude på landet tager dig i billeder og ord med tilbage til det 20. århundredes bondeland. Fra tiden omkring første verdenskrig til slutfirserne og med vægten lagt på de mennesker, der fødtes, levede og døde i det. Forudsætningerne for livet på landet er i dag nogle helt andre, og det har sat sig tydelige spor overalt, om man nu kan lide eller ej.

Danmarkshistorier der i tekst og fotos har særligt fokus på børn og deres livsvilkår op igennem 1900-tallet, fortalt veloplagt og mundret af forfatteren til "Der var så dejligt ude på landet" og "Husmødre" - Helle Juhl. Grundig research kombineret med en let og underholdende tilgang til stoffet gør det til en ren fornøjelse af læse om vores tid, hvad enten det nu er egen barndom, ens forældres eller bedsteforældres barndom, der beskrives. Varieret fotoudvalg understøtter historiefortællingen på bedste vis.

En krønike i ord og billeder om forvalterne og deres lige så hårdtarbejdende hustruer, som gerne havde elever og karle på kost og logi. Det er en lettilgængelig og populærhistorisk fortælling om hverdagen på godserne – med perspektivering til den øvrige samfundsudvikling.Engang var godsinspektører og herregårdsforvaltere de ’store mænd’ med betydelig indflydelse på såvel den enkelte bedrift som det omgivende samfund. De var ofte et aktiv for både næringsliv og sognekasse, for ikke at tale om landskabskulturen. Javel, hr. baron! er blandt andet baseret på interviews med en række nulevende landbrugsledere og deres ægtefæller, hvoraf enkelte har været med helt fra hestenes tid, og på erindringshistorisk materiale fra foreningen Landbrugslederen, der blev grundlagt i 1943.

I 2022 kan dronning Margrethe fejre sit 50-års regentjubilæum. I sit virke som regent har hun mødt et hav af mennesker og haft stor indflydelse på Danmark såvel som på den enkelte dansker. I Skal man neje? gives ordet til nogle af de mennesker, som har haft dronning Margrethe inde på livet. Til sammen tegner historierne et kærligt portræt af Danmarks dronning.Læs blandt andet om, hvordan det var for Søren Thomassen at stå i livgarden den iskolde januardag, da Kronprinsesse Margrethe blev udnævnt til dronning. Eller hvordan den unge gymnasieelev Johanne Juul Olsen fra Sydslesvig inspirerede dronningen til at bruge et nyt ord i sin nytårstale. Læs også om Lis Christensen, der kan kalde sig kongelig hofleverandør af gravhunde og find ud af om det lykkedes Knud Romer endelig at få Ingahild Grathmers autograf.

En krønike i ord og billeder om forvalterne og deres lige så hårdtarbejdende hustruer, som gerne havde elever og karle på kost og logi. Det er en lettilgængelig og populærhistorisk fortælling om hverdagen på godserne – med perspektivering til den øvrige samfundsudvikling. Engang var godsinspektører og herregårdsforvaltere de ’store mænd’ med betydelig indflydelse på såvel den enkelte bedrift som det omgivende samfund. De var ofte et aktiv for både næringsliv og sognekasse, for ikke at tale om landskabskulturen. Javel, hr. baron! er blandt andet baseret på interviews med en række nulevende landbrugsledere og deres ægtefæller, hvoraf enkelte har været med helt fra hestenes tid, og på erindringshistorisk materiale fra foreningen Landbrugslederen, der blev grundlagt i 1943. Udgivelsen er en storskrift-udgave til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

"Javel, hr. baron!" er historien om forvalterne og deres lige så hårdtarbejdende hustruer, som gerne havde elever og karle på kost og logi. Det er en lettilgængelig og populærhistorisk fortælling om hverdagen på godserne – med perspektivering til den øvrige samfundsudvikling.Engang var godsinspektører og herregårdsforvaltere de ’store mænd’ med betydelig indflydelse på såvel den enkelte bedrift som det omgivende samfund. De var ofte et aktiv for både næringsliv og sognekasse, for ikke at tale om landskabskulturen. "Javel, hr. baron!" er blandt andet baseret på interviews med en række nulevende landbrugsledere og deres ægtefæller, hvoraf enkelte har været med helt fra hestenes tid, og på erindringshistorisk materiale fra foreningen Landbrugslederen, der blev grundlagt i 1943.Helle Juhl (f. 1957) er journalist, forfatter og efterspurgt foredragsholder og har siden 2008 udgivet en lang række kulturhistoriske bøger og biografier med fokus på især kvindehistoriske emner og landbokulturen.

I 2022 kan dronning Margrethe fejre sit 50-års regentjubilæum. I sit virke som regent har hun mødt et hav af mennesker og haft stor indflydelse på Danmark såvel som på den enkelte dansker. I ”Skal man neje?” gives ordet til nogle af de mennesker, som har haft dronning Margrethe inde på livet. Til sammen tegner historierne et kærligt portræt af Danmarks dronning.Du kan blandt andet høre om, hvordan det var for Søren Thomassen at stå i livgarden den iskolde januardag, da Kronprinsesse Margrethe blev udnævnt til dronning. Eller hvordan den unge gymnasieelev Johanne Juul Olsen fra Sydslesvig inspirerede dronningen til at bruge et nyt ord i sin nytårstale. Du kan også høre om Lis Christensen, der kan kalde sig kongelig hofleverandør af gravhunde, og finde ud af, om det lykkedes Knud Romer endelig at få Ingahild Grathmers autograf.Udgivelsen er en storskrift-udgave til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

”Jutlandia – krig, kald og kærlighed” giver stemme til de sygeplejersker, som gik forrest og var med til at sætte en ny standard for nødhjælp i krigsramte lande. Gennem dagbogsnotater får vi et unikt indblik i, hvordan det var at være ombord på Jutlandia under ekspeditionen til Koreakrigen i 1951-53. Og hvordan flere af sygeplejerskerne fandt kærligheden i det fjerne.

De danske sygeplejersker på Jutlandia gjorde en kolossal forskel for tusindvis af krigsofre under Koreakrigen. Alligevel er deres rolle i krigen og på skibet endnu ikke blevet beskrevet."Jutlandia – krig, kald & kærlighed" giver stemme til de sygeplejersker, som gik forrest og var med til at sætte en ny standard for nødhjælp i krigsramte lande. Gennem dagbogsnotater og private fotos får vi et unikt indblik i, hvordan det var at være ombord på Jutlandia under ekspeditionen til Koreakrigen i 1951-53. Og hvordan flere af sygeplejerskerne fandt kærligheden i det fjerne.Helle Juhl (f. 1957) er journalist, forfatter og foredragsholder og har siden 2008 udgivet en lang række kulturhistoriske bøger og biografier med fokus på især kvindehistoriske emner og landbokulturen. Blandt hendes seneste udgivelser er de to anmelderroste bøger "Kvindernes verden. Hjemmene på Hjerl Hede" (2020) og "Barndom på landet. Erindringer fra efterkrigstidens Danmark" (2020).

I anledning af 150-året for grundlæggerens fødsel ser denne bog derfor nærmere på kvindernes verden i otte udvalgte hjem. Spændende fra herredsfogedkonen på Vinkelgården under 1600-årenes svenskekrige til købmandskonen i Svinsager i de kriseramte 1930’ere. En medrivende tidsrejse gennem tre hundrede års kvindeliv.

I ”Barndom på landet” fortæller en række danskere om deres opvækst på landet i efterkrigstidens Danmark. De deler ud af dejlige minder om traktorkørsel, roehakning og jordbærplukning, men beretter også om tragiske ulykker. Fra en tid uden daginstitutioner, forældreintra og mobiltelefoner – men med så meget andet. Bogens medvirkende er: Arne Rolighed, Nina Smith, Bente Scavenius, Johannes Værge, Connie Kruckow, Carsten Knudsen, Bodil Glistrup Thomsen, Erik Haldan, Bente Svensson og Arne Jeppesen. Helle Juhl (f. 1957) er journalist, forfatter og foredragsholder. Hun beskæftiger sig især med kulturhistorisk formidling indenfor områder som livet på landet, kvindehistorie og kirke- og kulturliv. Udgivelsen er en storskrift-udgave til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

Ingen af bygningerne på Hjerl Hedes Frilandsmuseum havde eksisteret uden kvinders medvirken. Alligevel har deres kulturhistorie fortonet sig bag mændenes mere aktive og udadvendte historie, og landbrug, håndværk og tidlig industrialisering har trumfet husholdning og hjemlige sysler.Det råder KVINDERNES VERDEN - HJEMMENE PÅ HJERL HEDE bod på ved at levendegøre kvindernes verden i en række af museets hjem, der tilsammen repræsenterer 300 års historie. I bogen møder man Vinkelgårdens herredsfogedkone i 1600-årenes dyrkningsfællesskab, bondekonen på udflyttergården Hedegården efter 1700-årenes landboreformer, lærerkonen fra Hinge Skole i årene efter skoleloven fra 1814, Klitgårdens bonde- og fiskerkone i enevældens sidste år før Junigrundloven fra 1849, krokonen på Skovsgårde Kro i årene efter tabet af Sønderjylland i 1864, præstefruen i Nørre Årslev Præstegård i vækkelsernes og de folkelige bevægelsers storhedstid op mod århundredskiftet, husmandskonen på Skovgården under de tidlige mellemkrigsårs husmands- og husmorbevægelse og købmandskonen fra Svinsager i kriseårene op mod Besættelsen.Bogen er rigt illustreret med fotografier fra hjemmene på Hjerl Hede.

At være husbestyrerinde var førhen en udbredt, levevej for enlige kvinder. Men i takt med kvindernes forbedrede adgang til uddannelses- og arbejdsmarkedet var et kapitel i kvindehistorien ved sin ende. I bogen fortæller ni forskellige kvinder om deres liv og skæbne som husbestyrerinde.

FRØKEN KRISTINE MARIE JENSEN (1858-1923) var ugift husbestyrerinde. Bag disse nøgterne data om et tilsyneladende anonymt kvindeliv gemmer sig intet mindre end et begreb og et ikon: Frøken Jensen. Forfatteren til Danmarks mest kendte kogebog, madskribent i datidens aviser og ugeblade og trofast husbestyrerinde og reservemor i den københavnske borgerskabsfamilie, Melchior, hvis yngste søn, Lauritz, hun understøttede økonomisk i hans tidlige karriere som operasanger. DA FRØKEN JENSEN BLEV MODERNE er et portræt af en tid og en epoke, som på mange måder varslede den moderne, danske madkultur. Og samtidig en fortælling om en fremsynet og kreativ kvinde, der formåede at forene de forskellige roller i sin tilværelse. Som trådte ud af klunkegardinernes skygge og ind i Københavns forlags-, medie- og erhvervsliv og fik skabt sig en livslang karriere som madskribent. HELLE JUHL er freelancejournalist, foredragsholder og forfatter til flere bøger om husbestyrerinder, husmødre og livet på landet.

I 1907 emigrerer 23-årige Mathilde Sørensen til USA, hvor hun træffer og gifter sig med den tyske teolog Carl Maas. I 1912 sender det amerikanske missionsselskab American Board of Commissioners for Foreign Missions, ABCFM, parret til Marshalløerne (dengang tysk koloni) som missionærer. Da øerne i september 1914 besættes af Japan, Englands allierede i krigen mod Tyskland, kommer parret i klemme. På grund af deres tyske statsborgerskab er de ’fjender af Japan’ og interneres på den lille ø Rongrong, der er mindre end Sprogø. Som eneste hvide og uden kontakt til omverdenen, mens krigen raser i Europa.Det sætter parret under hårdt pres, ikke mindst da USA går ind i krigen mod Tyskland. I slutningen af verdenskrigen ramler alt for Carl og Mathilde; som missionærer og som par. Han er under mistanke for at begå underslæb mod ABCFM, og desuden afsløres han i at have sex med unge indfødte piger. Endelig arresteres han for politisk modstand mod besættelsesmagten, og både Carl og Mathilde kommer for den stedlige japanske militærdomstol.Mathilde klarer frisag og flytter ind hos en anden ABCFM-missionær, Jessie Hoppin, mens Carl bliver sat i husarrest. Her forsøger han at konspirere mod Jessie Hoppin, som nu har ledelsen af missionsarbejdet. Da Japan i efteråret 1918 beslutter at deportere ægteparret til Tyskland, må Jessie Hoppin sende en bodyguard med på rejsen for at beskytte Mathilda mod den efterhånden utilregnelige ægtefælle.Sideløbende sætter missionsselskabet en redningsaktion i værk for at redde Mathilde. Når skibet lægger til i Tokyo, skal en lokal ABCFM-missionær deltage i afhøringen af parret og prøve at sikre hende opholdstilladelse. Missionen lykkes. Blandt andet fordi Mathilde har fortalt de japanske myndigheder om nogle ’hemmelige dokumenter’, som Carl på et tidspunkt havde bedt hende være kurér for, men som hun af frygt for at blive antaget som spion havde gemt. Hun får lov at blive, mens Carl afskibes til Shanghaj, hvor der skal foretages yderligere efterforskning, og til slut til Tyskland Trods redningen er Mathildas kvaler ikke ovre, for selv om krigen slutter et par uger senere, kan hun på grund af sit tyske statsborgerskab ikke som planlagt rejse tilbage til USA. Først da USA i 1921 omsider slutter fred med Tyskland, får hun indrejsetilladelse. I mellemtiden bor hun, uvis på sin fremtid, hos amerikanske missionærer i Japan.Tilbage i USA hjælper ABCFM Mathilda til en uddannelse som sygeplejerske og med at blive skilt, selv om det sidste strider mod selskabets kodeks. Hun arbejder i mere end 40 år på et psykiatrisk hospital i Chicago og bliver udnævnt til æresborger i byen, da hun efter sin pensionering fortsætter med at arbejde gratis – af taknemmelighed til den amerikanske stat. I 1977 dør hun, ugift og uden at have genset sit fødeland.