Bøger af Inge M. Bryderup

‘Familiepleje i Danmark’ handler om den danske familiepleje – om de familier, som vælger at blive familieplejere, og om de børn og unge, der er anbragt hos dem. Siden slutningen af 1980’erne har familiepleje været den mest anvendte anbringelsesform, når det gælder socialt udsatte børn og unge. Vi ved imidlertid hverken, hvem familieplejerne er, eller hvilke børn og unge, der anbringes i familiepleje. Denne bog formidler resultater fra et landsdækkende forskningsprojekt. Projektet indeholder blandt andet en omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt over 3.000 såkaldte almindelige familieplejere og oplysninger om 4.770 børn og unge. Undersøgelsens resultater giver viden om både almindelige familieplejere og om de anbragte børn og unge. Desuden formidles konklusioner på analyser af forholdene hos anbragte børn og unge med omfattende vanskeligheder og særligt komplekse behov, herunder analyser af, hvilke typer familieplejere disse børn og unge anbringes hos. I forskningsprojektet er der også foretaget analyser af familieplejens historiske og socialpolitiske rødder, som kan medvirke til at forklare de aktuelle syn på og kulturelle traditioner i forhold til anbringelser af børn og unge. Desuden fremstilles de aktuelle lovgivningsmæssige rammer for familiepleje, og der formidles analyser af det aktuelle, generelle, statistiske billede af anbringelser. Endelig præsenteres der en analyse af forholdene i Danmark sammenlignet med forholdene i Norge, Sverige og England. Formålet med den komparative analyse er blandt andet at fremanalysere de særlige danske forhold.

Diagnoser og medicinering blandt børn, unge og voksne er steget eksplosivt inden for de seneste ca. 5 år. Disse tendenser berører både det almen- og specialpædagogiske område og de socialpædagogiske områder. Der er stor rådvildhed blandt lærere på skoler, i specialundervisning og på specialskoler og blandt pædagoger og socialpædagoger på børne- og ungeområdet m.m.  - for hvilke konsekvenser har dette for den pædagogiske praksis? Det søger denne antologi at undersøge ud fra teoretiske, filosofiske og videnssociologiske tilgange til formidling af praksisnær forskning og praktikererfaringer. Antologiens forfattere er psykologer, sociologer, filosoffer, pædagogisk uddannede forskere og praktikere.

Tidligere anbragte unge og uddannelse handler om unge, der har været anbragt uden for hjemmet, om deres skolegang og uddannelsesforløb. Bogen belyser de unges forløb i uddannelsessystemet og undersøger, hvilke faktorer der har betydning for, at tidligere anbragte unge fortsætter i uddannelsessystemet efter folkeskolen. Dermed belyses nogle af de vigtigste forhold, der spiller ind på en central opgave for det danske uddannelses- og behandlersystem. Resultaterne, som Tidligere anbragte unge og uddannelse formidler, er primært baseret på dybdegående interview med 35 tidligere anbragte unge, som er lavet i forbindelse med et stort forskningsprojekt. De unge fortæller om de forhold, der har betydning for deres tilværelse, herunder uddannelsesforløb, opvækstvilkår, anbringelseshistorier, fritidsliv samt deres motivation, planer og håb for fremtiden. Bogen henvender sig til praktikere, studerende og forskere inden for det sociale og pædagogiske område samt alle med interesse for emnet.

Denne bog formidler resultaterne af en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse om forholdene på danske døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder og om, hvad der karakteriserer de børn og unge, som er anbragt på de to typer af institutioner.Bogen sætter derudover fokus på institutioner med interne skoler og de børn og unge, der modtager deres undervisning på en intern skole, og den formidler analyser af stabilitet og mangel på samme for de børn og unge, der er anbragt på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder.Vi har en meget begrænset viden om, hvilke børn og unge der i dag anbringes på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder. Denne undersøgelse belyser de anbragte børn og unges fordeling på køn, alder, etnisk oprindelse, anbringelseslængde og anbringelsestyper. Der formidles ligeledes viden om børnenes og de unges anbringelsesårsager samt anbringelseshistorik, herunder børnenes og de unges særlige behov, psykiatriske diagnoser, skolegang med videre. Desuden belyses børnenes og de unges sociale relationer, herunder relationer til forældre, søskende og jævnaldrende.Endvidere formidles undersøgelsens resultater på en række områder i forhold til børnenes og de unges fraflytninger, herunder hvor de flytter hen, om fraflytningen er planlagt samt hvor mange af de fraflyttede unge over 17 år, som modtager efterværn.Endelig formidles viden om selve anbringelsesprocessen, herunder om baggrunde for kommunens valg af anbringelsessted, inddragelse af institutionen og samarbejdet med den anbringende kommune samt inddragelse af børnene og de unge og deres forældre i forbindelse med valget af anbringelsesforanstaltning.Med bidrag fra: Signe Hald Andersen, Anne Sofie Tegner Anker, Emil Anton Libak Simonsen

Familiedøgninstitutioner er en tidlig og forebyggende indsats, hvor socialt udsatte familier indskrives i kortere tid. Det overordnede formål med opholdet er udredning og behandling i forhold til familier med mindre børn. Familierne er truet af sociale problemer, der belaster børnenes trivsel, udvikling og sikkerhed. I bogen undersøges, hvordan denne tidlige indsats har virket for en række konkrete familier. Det viser sig blandt andet, at det kun er børnene fra en tredjedel af disse familier, der anbringes efterfølgende – hvilket er en markant lavere andel end blandt familier, der ikke har været indskrevet.Bogen behandler således et brændpunkt inden for arbejdet med udsatte børn, og det er et område der hidtil har været meget svagt belyst. Bogen henvender sig både til professionelle og studerende inden for det sociale område – heriblandt socialrådgivere, socialpædagoger, psykologer og pædagoger – Men den er udformet, så den også kan læses af en bredere gruppe af socialpolitisk interesserede.

Beskrivelse af socialpædagogikkens og børnelovgivningens historiske udvikling. Hovedvægten er lagt på anbringelser af børn og unge på institutioner, og udviklingen analyseres i sammenhæng med såvel generelle samfundsmæssige tendenser somsocialpolitikkens udvikling

Policymakers in welfare democracies throughout the world are raising questions as to whether welfare systems deliver what the public expects, and focus attention on increasing costs. Social workers need more evidence and knowledge about an increasing diversity of social work practices.Users of social welfare are increasingly individualized and made responsible for choosing and delivering their own service through contacts, and this makes politicians, social workers and users more interested in evidence and knowledge about social services, even though these interests are often conflicting. These tendencies might be part of the reasons why the evaluation of social work practice seems to be characterized at present by a variety and diversity of research methods, approaches and theories.Politicians, social workers and researchers more and more often use the term knowledge-based instead of evidence-based when they describe the practice they aim to develop through research. This is often an expression of a broader perception of research approaches that can help to produce the required knowledge.The contributors to this book hold a diversity of positions on evidence-based and knowledge-based practice.