Bøger af Ingrid Pramling Samuelsson

Fremtidsparat? giver et forskningsbaseret bud på en fremtidig uddannelsespolitik i en globaliseret fremtid med automatisering og intelligente sociale robotter. I de sidste 17 år har de internationale PISA-undersøgelser haft en markant indflydelse på uddannelsesområdet og har demonstreret, at diskussionen om skole og uddannelse er blevet internationaliseret og universel. En sagligt funderet kritik af PISA-komplekset er derfor nødvendig.Hensigten med Fremtidsparat? er trefoldig. I Del I præsenterer bogen en række kritiske analyser af PISA-undersøgelserne og den samfunds- og menneskeforståelse, de udspringer af. I Del II formulerer de bidragende forfattere deres alternativer til det nuværende uddannelsessystem og deres visioner om, hvad der skal til for at opnå en fremtidsparat skole og daginstitution. I Del III perspektiveres bogen med opsamling og formulering af nogle centrale fremtidstemaer for uddannelsesområdet.Bogens forfattere er anerkendte forskere fra hele Norden (samt en enkelt tysk bidragyder), og de er alle blevet opfordret til at formulere ikke bare deres kritikpunkter, men også deres visioner for fremtidens skole og daginstitution.Fremtidsparat? henvender sig til pædagog- og læreruddannelsen samt til efter- og videreuddannelserne for de to professioner. Den er desuden relevant for universitetsstuderende i bl.a. pædagogik og psykologi. Endelig er den oplagt læsning for meningsdannere og beslutningstagere på uddannelsesområdet.Dion Sommer er professor i udviklingspsykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Jacob Klitmøller er ph.d. og lektor i pædagogisk psykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Sammen har de også redigeret Læring, dannelse og udvikling.

Den fremtid, vores børn skal leve i, bliver radikalt anderledes end i dag. Globalisering og hurtig samfundsforandring har skabt et stigende ”fremtidspres” på daginstitution og skole. Denne situation stiller nye krav til børns læring, dannelse og udvikling. Skolen er konstant i fokus med spørgsmålet: ”Kan den levere varen?” Kampen om daginstitutionspædagogikken er tilsvarende i fuld gang: ”Skal små børn lære eller lege?” Hvad er op og ned i den polariserede debat?Læring, dannelse og udvikling – kvalificering til fremtiden i daginstitution og skole forholder sig aktivt sig til denne problematik. I dette konfliktfyldte felt, præget af ideologi og holdninger, har vi fundet det nødvendigt at forankre bogen i forskning. Den er derfor skrevet af aktive forskere, som er særligt kyndige inden for deres specifikke emne.Bogen er et kritisk opgør med den dominerende PISA-tænkning i skolen og den stigende tendens til skoleficering af daginstitutionen. Forfatterne fremlægger en række konstruktive faglige og brugbare svar på spørgsmålet: Hvilken læring, dannelse og udvikling kvalificerer bedst vores børn til fremtiden?Bogen henvender sig pædagog- og lærerstuderende samt studerende på en lang række diplomuddannelser og pædagogisk orienterede fag og moduler på universiteterne. Derudover vil den være inspirerende læsning for alle andre fagpersoner, som er engageret i børns og unges læring og udvikling.Jacob Klitmøller er adjunkt i pædagogisk psykologi, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Han forsker i brugen af undervisningsteknikker, fænomenologisk læringsteori og betydningen af skolebørns oplevelse af undervisning.Dion Sommer er professor i udviklingspsykologi, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Han forsker bl.a. i barndomspsykologi, udvikling og pædagogik i vor tid.

Læring er et fænomen, som i stadig stigende grad forbindes med daginstitutionsområdet. Mange anser OECD's PISA-undersøgelser som startskuddet, og siden er læreplanerne kommet til. Derudover har også fænomener som Ny Nordisk Skole, heldagsskolen og diverse samtænkninger skubbet bag på tendensen til at bringe dagtilbuddene i tættere kontakt med skolen. Og på pædagoguddannelsesområdet er begrebet læring også for alvor kommet på banen. Eksempelvis er læring indskrevet i den nye uddannelsesreform i en grad, som ikke tidligere er set.Ideen med denne bog er at forsøge at gribe denne dagsorden ved at opstille en række diskussioner af, hvorvidt man kunne foretage en pædagogisk erobring af læringsbegrebet, så det optræder på sin egen måde - og i sin egen ret - i den daginstitutionelle kontekst.Bogens kapitler er delt ind i fire overordnede temaer:- Det generelle forhold mellem læring og pædagogik- Læringens forbindelse til hverdagslivet- Læringens forbindelse til dokumentation- Relationen mellem leg og læringLæring er tilsyneladende kommet for at blive. Men hvad betyder det for pædagogerne? Og for børnene for den sags skyld? Hvilken strategi er den mest hensigtsmæssige? Skal daginstitutionerne overtage skolens læringsbegreb? Eller skal man sætte sig til modværge og i stedet nægte at invitere læringen inden for i børnehaven? Bogen giver ingen konkrete svar, men vækker til eftertanke med en række kapitler, der sætter fokus på læringens dilemmaer, udfordringer og paradokser.

The book provides a comprehensive analyses of Vygotsky's and Piaget's theories implementation in modern preschool education. It analyzes the problem of the relationship between the natural and the cultural in the context of Vygotsky and Jean Piaget theories. Their discourses complemented each other: whereas Vygotsky developed his theory in the direction from society (culture) to the individual child, Piaget's movement was the opposite: from individual child to society. These two approaches confront modern world with the need to analyze the problem of childhood: is childhood a period of cultural exploration or is it a special form of relationship in which both the egocentrism and consciousness of the child, and the egocentrism and consciousness of culture are represented?Readers will gain insight into the methodology that makes possible to unite up-to-date views based on Vygotsky and Piaget theories on child development and education. 

What constitutes a child perspective versus the thoughts and views of children themselves is discussed in this cross-disciplinary volume. The concepts discussed integrate ideas from childhood sociology, interpretive psychology and empirical research.

This open access book develops a theoretical concept of teaching that is relevant to early childhood education, and based on children's learning and development through play. The book presents ideas on how combined research and development projects can be carried out, providing incentive and a model for practice development and research.

I At forstå børns tanker giver de to svenske forfattere deres bud på, hvordan man som pædagog eller lærer kan benytte samtaler med børn til at afdække, hvad og hvordan børn tænker om det, der foregår i børnehave, fritidshjem eller skole. Desuden er de optaget af at finde ud af, hvad børn mener om deres egen tænkning og om det at vide eller lære noget. Ud over at anse det for vigtigt, at voksne, der beskæftiger sig med børn, lærer at se tingene fra børnenes perspektiv, påpeger forfatterne de udviklende potentialer, der ligger i at interviewe og samtale med børn – både for børnene og for pædagogen selv. Børn, der udfordres til at tænke selv og reflektere over deres tanker, stimuleres til at blive endnu bedre tænkere, mener de. Men også pædagogen kan blive mere bevidst om sin egen rolle og om, hvilke muligheder det pædagogiske arbejde rummer. Den evaluerende samtale under eller efter et gennemført pædagogisk forløb er et vigtigt redskab for pædagogen til at vurdere resultaterne af sit arbejde. Endelig er børneinterview et glimrende udgangspunkt for samarbejdet med forældrene. Bogen giver konkrete anvisninger på, hvordan samtaler kan gennemføres med børn enkeltvis eller i grupper, hvordan samtalen kan bygges op, hvordan man bedst stiller spørgsmål, der åbner for barnets egne formuleringer, hvilke praktiske omstændigheder man bør tage højde for, og, ikke mindst, hvordan man tolker børneinterview. At forstå børns tanker har tidligere været udgivet på dansk under titlen “Om at forstå børns tanker og om at tale med børn”. Den nye udgave er revideret og udvidet af forfatterne. Erik Sigsgaard har skrevet bogens danske forord. Elisabet Doverborg og Ingrid Pramling Samuelsson forsker begge i børns læring ved Göteborg Universitet. Bogen er oversat fra svensk efter []Att förstå barns tankar[] af Anne Grete Holtoug