dk-flag   Stort fødselsdagsudsalg   dk-flag
dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag   Vi fejrer fødselsdag med stort udsalg   dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag

Bøger af Inuuteq Storch

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Portraits of Good Hope
    af Inuuteq Storch
    207,95 kr.

    "Inuuteq Storch: John Møller – Mirrored, Portraits of Good Hope" samler 178 fotografier af Grønlands første profesionelle fotograf John "Ujuut" Møller, som Inuuteq Storch har udvalgt og nænsomt billedbehandlet. Bogen indledes af et forord ved geolog Minik Rosing, og John "Ujuut" Møller introduceres af forsker ved Grønlands Nationalmuseum Kirstine Møller. Bogens tekst løber parallelt på grønlansk, dansk og engelsk.For Inuuteq Storch er bogen en del af et større arbejde med at sætte et nyt fokus på grønlandsk selvfremstilling og postkolonial bevidsthed om national stolthed og identitet. De to grønlandske fotografers værker bringes sammen hen over et spænd på mere end 100 år og udforsker stedsidentitetens udvikling set fra folkets eget perspektiv. Inuuteq Storch er vokset op i Grønland, hvor landskabet og vejret er dominerende, og hvor naturen bestemmer livets rytme. Men de historier, som fortælles om livet i dette landskab, har traditionelt været præget af danske rejsende og deres blik på naturen og folket. I Inuuteq Storchs kunstneriske arbejde søger han efter sin og andre grønlænderes egne visuelle fortælling: Hvordan ser billederne ud, når de kommer indefra og ikke udefra?

  • af Inuuteq Storch
    290,95 kr.

    Inuuteq Storch har de seneste år markeret sig som en lysende stjerne på den internationale fotoscene. Ikke mindst med hans udtagelse som repræsentant for Danmark til Venedig Biennalen, 2024. Storchs personlige, rørende og til tider syrede billeder dokumenterer den hverdag der eksisterer omkring ham og de mennesker der bevæger sig i den. Uanset om det er i New York, som i hans fotobog Flesh eller i hans hjemby Sisimiut, der er omdrejningspunktet for hans bog Keepers of the Ocean. En rød tråd i Storchs arbejde er hans ophav. Han arbejder for at skabe fortællinger fra et grønlandsk perspektiv og dermed bidrage til en større international forståelse for både fortidens og nutidens Grønland. Necromancer handler netop om det grønlandske samfund under corona-pandemien. Her giver Storch sit blik på de følgevirkninger og effekter en pandemi har på et samfund som det grønlandske. Billederne er ikke klassisk dokumentariske (og ikke nødvendigvis kun fra Grønland), men nærmere arbitrære nedslag i følelser og stemninger, der med en fortættethed og melankoli i høj grad synes forbundet med det spirituelle. Under bogens tilblivelse voksede Storchs interesse for åndemanere –deraf også titlen Necromancer (åndemaner) – og forbindelsen mellem den fysiske og de åndelige verdener. Samtidig tager billederne udgangspunkt i det post-apokalyptiske aspekt af en verdensomspændende pandemi, de uoverskuelige personlige konsekvenser heraf, samt følelsen af at være helt alene i verden. Bogen har – som alt Storchs arbejde – en klar poetisk åre, der inviterer læseren til at leve sig ind i Storchs rastløshed eller skabe egne fortolkninger ud fra billederne. Bogen cementerer Storch som en af sin generations vigtigste stemmer inden for kunstfotografiet og åbner op for en verden af mystik, relationer, isolation, savn, kærlighed og kompleksitet. Storchs unikke blik på sig selv og sine omgivelser gør bogen til en væsentlig fysisk manifestering af hans virke og skal medvirke til at sprede kendskabet om både Storch og den grønlandske kultur – set med grønlandske øjne.

  • af Mette Sandbye, Nicolai Howalt, Kent Klich, mfl.
    252,95 kr.

    New Danish Photography #01 er et nyt tidsskift der indeholder tolv serier, som både tematisk og visuelt viser spændvidden i dansk fotografi lige nu. Stilistisk og indholdsmæssigt varierer det vildt. Fra det klassiske til det eksperimenterende. Men fælles er en vilje til og en nysgerrighed efter at gå på opdagelse i en tiltagende kompleks verden. Enten ved at rejse ud eller ved at pege kameraet mod det nære. Eller sågar mod sig selv.Med bidrag af Luca Berti, Sofia Busk, Oscar Scott Carl, Marie Hald, Mads Holm, Nicolai Howalt, Petra Kleis, Kent Klich, Asger Ladefoged, Tobias Nicolai, Matilde Søes Rasmussen, Inuuteq Storch og essay af Mette Sandbye.New Danish Photography er etableret i 2023 af Disko Bay, Spine Studio og Dansk Dokumentarisme og er sat til at udkomme hvert andet år. Formål har været at se ud over dikotomien mellem kunst -og dokumentarfotografi, som et sted at orientere sig og få et overblik, hvad der sker på den danske fotografiske scene lige nu.Tidsskriftet er støttet af: Statens Kunstfond, Ny Carlsbergfondet, Gottfred & Gerda Eickhoffs Fond og DJ:Fotografernes Ophavsretsfond.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.