Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Jakob Holm

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Om at være, elske og dø
    af Jakob Holm
    115,95 - 235,95 kr.

    Mange forbinder eksistentialismen med efterkrigsforfattere som Jean-Paul Sartre, Albert Camus og Simone de Beauvoir, men den havde også rod i Kierkegaards og Nietzsches tænkning. Et kernespørgsmål for eksistentialisterne er: Hvad vil det sige at være menneske? Et andet fælles udgangspunkt er erkendelsen af, at man ikke kan tænke sig frem til et meningsfuldt liv – det er de konkrete erfaringer, der tæller. For eksistentialisterne står mødet, konfrontationen, relationen derfor i centrum. Som mennesker bliver vi kort sagt til i kraft af at træffe valg og involvere os i hinanden. Eksistentialismen er en praktisk livsfilosofi. ”Meningen med det hele” præsenterer de væsentligste tænkere og temaer i den eksistentialistiske tradition. Vi har brug for at genopdage eksistentialismen i en tid, hvor digitale medier vænner os til at tænke meget kortsigtet, og hvor vi er fokuseret på forbrug og underholdning, hævder forfatteren. Bogen stiller løbende refleksionsspørgsmål til læseren og tager udgangspunkt i genkendelige cases. OM FORFATTEREN Jakob Holm (f. 1973) er litterat. Har undervist i dansk sprog og litteratur – herunder Søren Kierkegaard og andre eksistentialister – ved The University of Texas i en årrække og er nu presseattaché ved den danske ambassade i London. Tilknyttet Weekendavisen som anmelder og skribent.

  • af Jakob Holm
    137,95 kr.

    Med de eksistentialistiske tænkere ved hånden undersøger forfatter og litterat Jakob Holm hvordan vi frigør os fra præstationskulturen og bliver bedre til at leve, elske og dø.Lykke er en vidunderlig følelse, som vi ofte stræber efter at opnå. Tilstanden er dog så flygtig. Tilbage står store spørgsmål som: Hvordan skal jeg forvalte min enorme frihed? Hvordan bliver jeg bedre til at tage ansvar for mit liv, og hvordan undgår jeg at leve efter andres forskrifter?Tidens udviklingskrav, positivitetstyranni og lykkeindustri fremmer synet på mennesket som en præstationsmaskine. Men mennesket er andet og mere end det; det er et åndeligt, meningssøgende og lidenskabeligt væsen. Det er på tide at søge inspiration hos filosoffer, forfattere og filmmagere, der alle har et mellemværende med menneskelivets grundvilkår.Der er hjælp at hente hos efterkrigstidens livsfilosofiske eksistentialister: Jean-Paul Sartre, Simone de Beauvoir og Albert Camus. Før dem: Søren Kierkegaard og Nietzsche. Forfatteren introducerer væsentlige temaer og begreber samt værker fra eksistentialismens brede tradition og giver læseren redskaber til at gå i krig med tilværelsens fundamentale spørgsmål. Hvad er egentlig meningen med det hele?Det er aldrig for sent. Velkommen til et liv med modige og radikale valg.JAKOB HOLM (f. 1973) er litterat og har bl.a. undervist på The University of Texas. Bor og arbejder nu i London.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.