Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Muhammad er Islams profet, han er central i en verdensreligion og i den debat, der præger vores samtid. Han er også verdenskultur: Muhammad (o. 570-632) har formet historien, men den har også formet ham. Ligesom Jesus har profeten en lang fortolkningshistorie, og de historiske udviklinger har gjort ham til den, han er i dag. Professor i islamiske studier Jakob Skovgaard-Petersen indleder sin bog med en fremstilling af, hvad der vides om den historiske Muhammad, centreret omkring de centrale begivenheder i hans liv og karriere, og derpå tages læseren med gennem en fortælling om Muhammad fra tiden efter hans død til i dag. I en række kronologiske og tematiske kapitler skriver Jakob Skovgaard-Petersen en nuanceret, levende og vidtfavnende historie frem om profeten og den måde, enhver tid har set sine idealer og ideer legemliggjort i Muhammad.
Moderne islam handler om muslimer, og navnlig om, hvordan de forstår deres religion. Ved at gennemgå byen Cairos politiske, sociale og intellektuelle historie gennem de sidste 500 år kortlægger bogen nogle af de væsentligste ændringer, som islam har gennemgået – i det egyptiske samfund og i de troendes bevidsthed. Bogen er i nov. 2007 udkommet i en 3. udgave (ISBN 978-87-02-06350-9), som rummer nye tekster frem til 2007. Endvidere er de ældre koranoversættelser udskiftet med tekster fra Ellen Wulffs nyoversættelse af Koranen. Et særligt appendiks rummer tekster fra krisen om Jyllands-Postens tegninger af Muhammad fra begyndelsen af 2006. 2. udgaven kan købes til og med 31.12.07 og er nedsat fra kr. 169 til kr. 99 eksl.moms.
Konflikten i Syrien er med rette blevet beskrevet som »et problem fra Helvede«: en konflikt med ufattelige menneskelige lidelser, men uden nogen snarlig løsning i sigte.En række forfattere giver deres bud på konfliktens forskellige aspekter, der samlet vil gøre os klogere på, hvad der foregår og hvorfor. Bogen henvender sig til en bred kreds af beslutningstagere, journalister, praktikere, studerende og politisk interessede i øvrigt.
Arabisk tv var længe om at opdage islam som et attraktivt tema. Men fra 1980erne er antallet af islamiske programmer og endda islamiske kanaler steget dramatisk. Som den første bog om emnet gennemgår Islam på tv i den arabiske verden en række af de genrer, personligheder, kanaler og ritualer, der i dag serveres for det arabiske publikum over satellit-tv, hvor end i verden de befinder sig. Islam på tv i den arabiske verden bygger på seks radioforedrag, som professor Jakob Skovgaard-Petersen holdt i Davids Samling i efteråret 2012 som kvittering for tildelingen af DRs Rosenkjær-pris.Dr. phil. Jakob Skovgaard-Petersen, født 1963, er professor i islam og arabiske forhold på Københavns Universitet. Fra 2005-2008 var han direktør for Det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut i Kairo. Jakob Skovgaard-Petersen har blandt andet skrevet disputatsen Defining Islam for the Egyptian State (Leiden, 1997), Al Azhar: 1922-2006 (i Carsten Niebuhr Biblioteket, s.m. Hans Munk Hansen og Johannes Pedersen, København 2007), samt lærebogen Moderne islam. Muslimer i Cairo (3. udgave, København 2007). I 2007 fik han Ebbe Muncks Hæderspris.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.