Bøger af Janne Hedegaard Hansen

Denne grundbog, den første af sin art i Danmark, sætter fokus på udsatte børn og unge. Vores viden om udsatte børn og unge trækker på et vidt forgrenet forsknings- og praksisfelt med tilknytning til både det psykologiske, det psykiatriske, det sundhedsvidenskabelige og det samfundsvidenskabelige område. Det kan derfor være vanskeligt at få klarhed over, hvilke børn og unge der egentlig er tale om, hvordan udsathed viser sig, og hvilken betydning det at være udsat har for de pågældende børns og unges liv og udvikling.I bogen præsenteres forskellige dominerende teoretiske perspektiver, temaer og udfordringer fra praksis knyttet til udsathed. Desuden inddrages de udsatte børns og unges egne forståelser og perspektiver.Udsatte børn og unge – en grundbog henvender sig til både studerende og praktikere inden for det socialpædagogiske område, der beskæftiger sig med udsatte børn og unge.Bogens redaktører er alle tilknyttet Institut for uddannelse og pædagogik ved Aarhus Universitet, Campus Emdrup. De har tidligere sammen redigeret Socialpædagogik – en grundbog.

At hjælpe mennesker i udsatte positioner er en grundlæggende del af pædagogens arbejde, og de områder, hvor pædagoger arbejder med mennesker med særligt behov for pædagogisk støtte, omsorg og opdragelse, er mangeartede.Bogen henvender sig dels til studerende på den pædagogiske professionsuddannelse (uanset om de vil specialisere sig til arbejdet med børn og unge, mennesker med nedsat funktionsevne eller mennesker med sociale problemer), dels til masteruddannelsen i socialpædagogik samt valgfaget socialpædagogik på kandidatuddannelserne i pædagogisk antropologi, sociologi og psykologi.Bogen indeholder relevante teorier om fx diagnoser, social udsathed og lovgivningsmæssige forhold og belyser de komplekse sammenhænge, hvori socialpædagogik foregår, udvikles og forandres.

Ethvert samfund må overveje, hvad det som fællesskab skal tilbyde børn og unge, og hvad det forventer af dem. Skal samfundet først og fremmest skabe rammer for, at børnene og de unge kan realisere deres drømme, udnytte deres potentialer og lære at klare sig selv? Eller skal det sørge for, at ingen ekskluderes, og alle får mulighed for at klare sig så godt som muligt, og drage omsorg for dem, der ikke kan klare sig selv?Ofte betragtes inklusion som en opgave, der primært påhviler daginstitutionen eller skolen, og som kun retter sig mod specifikke børn og unge med såkaldt særlige behov eller i såkaldte vanskelige læringssituationer. Traditionelt har inklusionsopgaven hørt til det special- eller socialpædagogiske arbejdsområde, og spørgsmålet har primært været, hvordan man kunne integrere social- og specialpædagogiske kompetencer og færdigheder i det almenpædagogiske miljø i skole og daginstitution.Inklusion og eksklusion giver et andet bud på inklusion. Bogen bygger på den antagelse, at børns og unges læring, udvikling og deltagelse i samfundet grundlæggende er et socialt anliggende. Den forstår inklusion som en social praksis, dvs. en praksis, der både producerer og reproducerer normer, regler, rutiner gennem sociale processer, interaktioner og relationer. Bogen bidrager med viden, der kan give en dybere forståelse af inklusions- og eksklusionsprocesser i samfundet og dets institutioner, og om, hvad det betyder for børn og unge at møde både inkluderende og ekskluderende processer i deres liv.

Selv om ”pissedårlig inklusion” ikke er et gængs pædagogisk begreb, så er det et aktuelt vigtigt begreb, da det skærper bevidstheden om, hvad der skal til for at opnå den gode inklusion i landets grundskoler. Det har velmenende idealer om inklusion ikke kunnet gøre.Pissedårlig inklusion er således en kommentar til den aktuelle debat om inklusion.Forfatterne folder sig ud med humor og skarpe pointer i et frit og læsevenligt sprog, der samtidig tager læseren med rundt om defaglige begreber, som danner klangbund for tidens drøftelser om pædagogik.Læs Pissedårlig inklusion, og bliv motiveret til at mobilisere bedre inklusion.

Narrativ dokumentation gør dokumentationsarbejde til en integreret og meningsfuld del af det velfærdsprofessionelle arbejde.Gennem de  professionelles egne fortællinger om begivenheder fra hverdagen afdækker metoden de logikker, problem- og løsningsforståelser, som den professionelle tænker og handler ud fra. Den narrative metode udvikler og kvalificerer således den professionelle indsats, samtidig med at den styrker kvaliteten af dokumentationsarbejdet.Narrativ dokumentation i velfærdsprofessionerne er baseret på Janne Hedegaard Hansens bog Narrativ dokumentation fra 2009. På baggrund af flere års erfaring med metoden har forfatteren skrevet denne bog med fokus på alle velfærdsprofessionerne. Desuden præciserer hun, hvordan man konkret kan arbejde med den i en personalegruppe.Ud over metoden rummer bogen en kort og generel introduktion til socialkonstruktivisme og diskursteori, der udgør metodens teoretiskeog videnskabsteoretiske forankring.Bogen henvender sig til professionelle i praksis og til studerende på grunduddannelse, diplom- og masterniveau inden for velfærdsprofessionerne.

Inklusionsvejlederen 1 – udvikling af fællesskaber behandler primært, men ikke udelukkende, udviklingsprocesser i det almenpædagogiske felt. I løbet af 11 kapitel kommer denne antologi omkring, hvordan man som intern ressourceperson vejleder lærere, pædagoger, ledere og forældre i problemstillinger, hvor et barn eller et ungt menneskes deltagelse i de almene fællesskaber er i fokus. Bogen ser på gennemgribende forandringer i skolens organisation og kultur og kommer omkring emnerne kollegial coaching, narrativ team-refleksion, forældresamarbejdet, det tværprofessionelle samarbejde, multikulturelle udfordringer, undervisningsdifferentiering, co-teaching, sociale færdigheder, elev-lærer-relationer samt inkluderende klasseledelse.Redaktør på bogen er psykolog, konsulent og foredragsholder Rasmus Alenkær, og kapitlerne er skrevet af: Rasmus Alenkær, Stephanie Bäckström, Kirsten Baltzer, Janne Hedegaard Hansen, Andy Højholdt, Charlotte Riis Jensen, Louise Klinge, Mette Molbæk, Kim Martin Nielsen, Marta Padovan-Özdemir, Vibeke Petersen, Susan Tetler og Christian Varming.Udvikling af fællesskaber er den første af i alt to bøger med titlen Inklusionsvejlederen. Antologien belyser genstandsfeltet “inklusion” ud fra den position, en intern vejleder/ressourceperson i skolens organisation kan have. Formålet har været at lave en lettilgængelig opslagsbog eller redskabskasse, i hvilken man som praktiker hurtigt kan finde viden og inspiration i forhold til et bestemt emne. Der er ikke nogen fremadskridende opbygning mellem kapitlerne, der derfor kan læses uafhængigt af hinanden. Det hele holdes dog sammen af bogens røde tråd: inklusionsvejlederensrolle og redskaber. Tilsammen giver de to bøger et godt og solidt samlet overblik over de (måske) vigtigste problemstillinger og løsningsmodeller, der relaterer sig til feltet “inklusion”.

Forskelle mellem børn er et vilkår i danske skoler. Nogle har brug for ro og fordybelse, andre trives bedst med variation og korte pauser. Og alle de andre elever i klassen skal også have særlig opmærksomhed. Ingen lærer kan favne kompleksiteten alene. Derfor er der brug for at koble almen- og specialpædagogik i undervisningen. Det kan skoler gøre gennem co-teaching.

Mange pædagoger og lærere opfatter krav om dokumentation som endnu en opgave, et rent administrativt anliggende, som tager tiden fra den pædagogiske opgave. Sådan behøver det imidlertid ikke at være! Den narrative dokumentationsmetode gør dokumentationsarbejdet til en integreret og meningsfuld del af det pædagogiske arbejde i skoler og institutioner. Gennem de professionelles egne fortællinger om begivenheder fra hverdagen afdækker metoden de logikker, problem- og løsningsforståelser, som pædagogen eller læreren tænker og handler ud fra i sit pædagogiske virke. Den er således et godt redskab til at udforske egen praksis. Den narrative metode bidrager desuden til udvikling og kvalificering af den pædagogiske indsats, samtidig med at den styrker kvaliteten af dokumentationsarbejdet. Janne Hedegaard Hansen viser, hvordan man kan arbejde med metoden i praksis, og præsenterer de teoretiske og videnskabsteoretiske forudsætninger for metoden. Bogen henvender sig til studerende på lærer- og pædagoguddannelsen, diplom- og andre videregående uddannelser inden for det pædagogiske felt.

Diagnoser og medicinering blandt børn, unge og voksne er steget eksplosivt inden for de seneste ca. 5 år. Disse tendenser berører både det almen- og specialpædagogiske område og de socialpædagogiske områder. Der er stor rådvildhed blandt lærere på skoler, i specialundervisning og på specialskoler og blandt pædagoger og socialpædagoger på børne- og ungeområdet m.m.  - for hvilke konsekvenser har dette for den pædagogiske praksis? Det søger denne antologi at undersøge ud fra teoretiske, filosofiske og videnssociologiske tilgange til formidling af praksisnær forskning og praktikererfaringer. Antologiens forfattere er psykologer, sociologer, filosoffer, pædagogisk uddannede forskere og praktikere.

Skoler, der arbejder med co-teaching, har som mål at øge alle elevers læring, tilgodese flere individuelle læringsbehov og understøtte elevernes oplevelse af at være inkluderet i klassens sociale såvel som læringsmæssige fællesskab. Samtidig gives der mulighed for at forbedre undervisningskvaliteten og skabe faglig stolthed. Arbejdet med co-teaching kan dermed være med til at skabe en oplevelse af at arbejde meningsfuldt og passioneret med at bidrage til et formål, der er større end de enkelte involverede: Alle børns oplevelse af at høre til og udvikle sig fagligt.Som flere af kapitlerne i denne bog understreger, kræver co-teaching nøje planlægning, systematik, vilje og målrettethed samt et velfungerende teamsamarbejde med fokus på alle elevers læring, trivsel og dannelse. Når co-teaching lykkes, gavner det til gengæld ikke bare den enkelte elev, men hele klassen. Det gavner ikke bare den enkelte professionelle, men hele teamet - og det gavner ikke bare det enkelte team, men hele skolen.Bogen er sammensat af bidrag fra forskere og praktikere med stor viden om og erfaring med co-teaching. Alle forfattere har på den ene eller den anden måde været dybt involveret i implementeringen af co-teaching i en dansk kontekst. Bogen indledes med et kapitel af professor Marilyn Friend, der gør status på begrebet. Bogens øvrige kapitler berører vigtige temaer, eksempler, idéer og redskaber, der kan være en hjælp, når man som skole gerne vil godt i gang med co-teaching som en samarbejdsform, der styrker samarbejdet om alle elever.Serien Inkluderende læringsfællesskaber sætter fokus på inklusion som et fælles ansvar. En inkluderende læringskultur opstår i et samarbejde mellem alle skolens aktører, og denne serie imødekommer de problemstillinger og udfordringer, der kan opstå på flere forskellige niveauer: fra individ til skolen som helhed. Målet for inklusionen er, at den på længere sigt bliver unødvendig. At læringsfællesskabet omfatter alle elever som fuldgyldige medlemmer, og at den enkelte elev oplever at bidrage til og betyde noget i klassens fællesskab - både fagligt og socialt.Bøgerne i serien belyser inklusionens teori og praksis ved blandt andet at: Omsætte aktuel viden og forskning på området til konkret praksis Inspirere til at etablere en fælles udvikling i en inkluderende retning Anlægge et ressourceorienteret blik på elever og undervisningSerien henvender sig til lærere og ledere i folkeskolen, undervisere og studerende på grund-, efter- og videreuddannelse og andre, der har et medansvar for at etablere et inkluderende læringsfællesskab.

Inklusionsvejlederen 1 ? udvikling af fællesskaber behandler primært, men ikke udelukkende, udviklingsprocesser i det almenpædagogiske felt. I løbet af 11 kapitel kommer denne antologi omkring, hvordan man som intern ressourceperson vejleder lærere, pædagoger, ledere og forældre i problemstillinger, hvor et barn eller et ungt menneskes deltagelse i de almene fællesskaber er i fokus. Bogen ser på gennemgribende forandringer i skolens organisation og kultur og kommer omkring emnerne kollegial coaching, narrativ team-refleksion, forældresamarbejdet, det tværprofessionelle samarbejde, multikulturelle udfordringer, undervisningsdifferentiering, co-teaching, sociale færdigheder, elev-lærer-relationer samt inkluderende klasseledelse.

En solid grundbog i specialpædagogik til dig, der er lærerstuderende og læser faget specialpædagogik eller dig, som er pædagogstuderende med specialiseringen ”Social- og specialpædagogik” og ”Skole- og fritidspædagogik”. Det er en bog, som er velfunderet i didaktik og specialpædagogikkens undervisningsteorier, og du kommer med ind i klasselokalet både i skolen og på din uddannelse, hvor specialpædagogiske dilemmaer udspiller sig forskelligt. Antologien består af i alt 22 kapitler skrevet af en række forfattere, som med hver deres professionelle baggrund giver et bud på en hel vifte af temaer, der er særligt aktuelle for studerende, som har en ambition om at byde ind i lærerjobbet med specialpædagogisk ekspertise.

I dette nummer af Paideia kan du læse følgende artikler:Leder: Inkluderende fellseskap”Samarbejde som indsats i udvikling af inkluderende læringsmiljøer” af Janne Hedegaard Hansen”Inkludering – et verktyg för skolen?” af Gunilla Lindqvist”Og alle vil se, at da er du nederst” af Sigrid RamdelEtiskt lederskap i ôvergangen mellem förskola og skola” af Marita Cronqvist og Ellinor Skaremyr”Kommentar: Inkludering i Kompetanseløftet” af Lars Arild Myhr

Denne bog sætter en ny dagsorden for inklustionsarbedet i skolen. Bogens fokus er, at alle elever skal støttes i at lære at kunne deltage aktivt i de sociale og faglige fællesskaber og derved realisere deres ret til deltagelse. De skal lære at handle og forhandle i forhold til den skolepraksis, som de er en del af, og med de forudsætninger og forskelligheder, de repræsenterer.Hvis det skal kunne lade sig gøre, skal skolens praksis være fleksibel, foranderlig og i stand til at håndtere mangfoldighed. Og den opgave kan lærere ikke løfte alene. De må gøre det i samarbejde med skolens øvrige fagpersoner.Bogen tilbyder en forståelse af samarbejde, som er funderet på mere end klar kommunikation, tillid og gode relationer. 'De gode relationer' vil nemlig ofte neutralisere de forskelle, der netop skal kvalificere samarbejdet. Hvis samarbejde skal være virkningsfuldt, skal det inddrage de involveredes forskellige perspektiver konstruktivt. Netop i kraft af forskellene kan man skabe nye løsninger.Bogen er henvendt til lærere, pædagoger, skoleledere og PPR-konsulenter og andre aktører inden for pædagogisk og organisatorisk udvikling samt lærer- og pædagoguddannelse.

Dette nummer af tidsskriftet 'Ledelse i Morgen' indeholder følgende artikler: Spiller I hinanden bedre i ledelsesteamet?Af Signe Bonnén og Janne SkakonDenne artikel sætter fokus på, hvordan man kan styrke og opbygge tillidsfulde og åbne relationer i ledelsesteamet. De gode relationer sættes under pres i en travl hverdag, og lederen må derfor være en relationsskabende rollemodel. I denne artikel får du inspiration til, hvordan man ved at styrke tillidsfulde og åbne relationer i ledelsesteamet kan skabe en bedre hverdag for teamet selv, medarbejdere og børnene.Ledelse og professionelle fællesskaber i FGUAf Micki Sonne Kaa Sunesen, Jonas Sprogøe, Suna Christensen og Laila Colding LagermannDenne artikel handler om bedre møder, og hvordan facilitering kan erstatte styring på dine møder. Artiklen giver konkrete tips til, hvordan man får det bedste ud af de møder, man har ansvaret for, herunder bl.a. vigtigheden af forberedelse, opmærksomhed på selve mødeformen og vigtigheden af at få alle deltagere i mødet til at tale sammen.Skal vi danse det næste personalemøde som en ballet?Af Lise Bech AndersenDenne artikel beskriver Kærbyskolens arbejde med at blive profilskole i æstetiske læreprocesser og de strategiske tanker, skolens ledelse har gjort sig i forhold til at lede en æstetisk profilskole i arbejdet med æstetisk dannelse, og hvad det har betydet for ledelsesopgaven. Et vigtigt mål har været, at æstetikken skal danne ramme om inkluderende fællesskaber, hvor alle elever oplever at blive set, hørt og forstået.Samarbejde om inklusion: Et spørgsmål om skolekultur og ledelse af flerfagligt samarbejdeAf Mette Molbæk, Janne HedegaardHansen, Charlotte Riis Jensen og Maria Christina Secher SchmidtDenne artikel handler om vigtigheden af at kvalificere den undersøgende skolekultur og det flerfaglige samarbejde for at styrke og fremme den inkluderende skole. Forfatterne argumenterer for, at der er behov for en ny samarbejdsforståelse og -praksis med plads til forskellige fagligheder og perspektiver.

Skoler, der arbejder med co-teaching, har som mål at øge alle elevers læring, tilgodese flere individuelle læringsbehov og understøtte elevernes oplevelse af at være inkluderet i klassens sociale såvel som læringsmæssige fællesskab. Samtidig gives der mulighed for at forbedre undervisningskvaliteten og skabe faglig stolthed. Arbejdet med co-teaching kan dermed være med til at skabe en oplevelse af at arbejde meningsfuldt og passioneret med at bidrage til et formål, der er større end de enkelte involverede: Alle børns oplevelse af at høre til og udvikle sig fagligt.Som flere af kapitlerne i denne bog understreger, kræver co-teaching nøje planlægning, systematik, vilje og målrettethed samt et velfungerende teamsamarbejde med fokus på alle elevers læring, trivsel og dannelse. Når co-teaching lykkes, gavner det til gengæld ikke bare den enkelte elev, men hele klassen. Det gavner ikke bare den enkelte professionelle, men hele teamet - og det gavner ikke bare det enkelte team, men hele skolen.Bogen er sammensat af bidrag fra forskere og praktikere med stor viden om og erfaring med co-teaching. Alle forfattere har på den ene eller den anden måde været dybt involveret i implementeringen af co-teaching i en dansk kontekst. Bogen indledes med et kapitel af professor Marilyn Friend, der gør status på begrebet. Bogens øvrige kapitler berører vigtige temaer, eksempler, idéer og redskaber, der kan være en hjælp, når man som skole gerne vil godt i gang med co-teaching som en samarbejdsform, der styrker samarbejdet om alle elever.Om serienSerien Inkluderende læringsfællesskaber sætter fokus på inklusion som et fælles ansvar. En inkluderende læringskultur opstår i et samarbejde mellem alle skolens aktører, og denne serie imødekommer de problemstillinger og udfordringer, der kan opstå på flere forskellige niveauer: fra individ til skolen som helhed. Målet for inklusionen er, at den på længere sigt bliver unødvendig. At læringsfællesskabet omfatter alle elever som fuldgyldige medlemmer, og at den enkelte elev oplever at bidrage til og betyde noget i klassens fællesskab - både fagligt og socialt.Bøgerne i serien belyser inklusionens teori og praksis ved blandt andet at: Omsætte aktuel viden og forskning på området til konkret praksis Inspirere til at etablere en fælles udvikling i en inkluderende retning Anlægge et ressourceorienteret blik på elever og undervisningSerien henvender sig til lærere og ledere i folkeskolen, undervisere og studerende på grund-, efter- og videreuddannelse og andre, der har et medansvar for at etablere et inkluderende læringsfællesskab.

Elever i skriftsproglige vanskeligheder er sjældent vilde med at skrive – de kan måske snarere være verdensmestre i overspringshandlinger. Hvordan kan disse elever få skrivelysten tilbage? Hvordan kan skolen udfordre dem på en måde, så de oplever succes og får lyst til at kommunikere skriftligt?Elever i skriftsproglige vanskeligheder skal mødes, støttes og anerkendes i deres skriveprocesser og dermed deres læringsprocesser. Det argumenterer forskere og erfarne praktikere for i denne bog ud fra et inkluderende specialpædagogisk perspektiv.Bogen indeholder eksempler og giver bud på, hvad skrivelyst er, og hvordan man kan stimulere og fastholde skrivelysten for elever i skriftsproglige vanskeligheder. Det er en pædagogisk opgave, der stiller nye krav til læreren og til et inkluderende perspektiv på skriveundervisningen. Bogen anlægger et kommunikativt deltagelsesperspektiv på skrivning. Et perspektiv, der lytter til eleven, søger kreative tilgange, anerkender elevernes mangfoldige behov og skrivningens mangfoldige genrer – og giver lystog energi til at lære at skrive, og til at skrive i utallige kontekster.Målgruppen er lærerstuderende, specialundervisningslærere, dansklærere, læsevejledere, læsekonsulenter og alle andre, der beskæftiger sig med børn og skrivning/læsning professionelt. Skrivelyst i et specialpædagogisk perspektiv er udgivet i samarbejde med Nationalt Videncenter for Læsning – Professionshøjskolerne. Bogen kan ses i forlængelse af bøgerne Skrivelyst og læring (2011) og Læselyst og læring (2010).