Bøger af Jesper Mogensen

Balance - postural kontrol giver en indføring i at forstå begrebet balance og postural kontrol, idet næsten alle menneskelige aktiviteter stiller krav til balancen. Hvis en patient har haft en skade, vil en balanceundersøgelse ofte være relevant, og tilsvarende indgår balancetræning meget ofte i rehabiliteringen.Bogen anlægger både et biomekanisk og et sansemotorisk perspektiv, og der gives principper for undersøgelse af balanceevnen samt for træningen. I denne forbindelse inddrages en gennemgang af den nyeste viden om hjernens plasticitet, og der gennemgås specielle forhold vedrørende svimmelhed og ældre menneskers faldrisiko.Målgruppen er primært fysioterapeutstuderende og de færdiguddannede fysioterapeuter, men andre med interesse for balance kan også have stor gavn af at læse bogen. 

Gennem de seneste mere end 100 år har der været lidelser, der hverken har kunnet forklares eller findes en entydig behandling til. Denne bog tilbyder flere perspektiver på sådanne lidelser - ud fra et ønske om at beskrive disses mangesidede faktorer. Bogen henvender sig til sundhedspersonle, behandlere, sagsbehandlere, jurister, pårørende til personer med disse lidelser og ikke mindst de ´ramte´ selv.

Omdrejningspunktet for denne bog er mønsterbrydning, men som det vil fremgå, er mønsterbrydning et mangesidet og måske tvivlsomt begreb. I flere af bogens kapitler er selve mønsterbryderbegrebet til diskussion – for hvad karakteriserer ”en mønsterbryder”? Er det at få en længere uddannelse end egne forældre nok til at kalde sig mønsterbryder? Giver begrebet overhovedet mening?Bogen bevæger sig dybere og længere ned i mønsterbryderbegrebet, end det er set tidligere, og den tilbyder læseren en solid og kvalificeret viden om, hvordan vi forebygger negativ social arv. Der introduceres ligeledes til andre begreber, så som resiliens, tilknytningsmønstre, udviklingsstøttende kontakt, trivsel og mistrivsel, som kan være mere præcise og anvendelige begreber i forskning omkring negativ social arv og mønsterbrydning.Bogen er skrevet til pædagoger, lærere, studerende, psykologer og andre, der har børns nutidige og fremtidige ve og vel som deres hjertesag.Selv om muligheden for, at nogle børn klarer sig ”på trods”, må anerkendes, så er tidlig indsats (at fjerne presset) stadigvæk langt mere virksom end senere indsats.

Bogen handler om hjernens dynamiske ændringer hos både nyfødte og voksne. Hos både raske mennesker og hos dem, der er ramt af sygdomme eller hjerneskader. Forfatteren beskriver også, hvordan det er muligt at genvinde noget, man har mistet ved en hjerneskade.Din hjerne forandres hver eneste dag. Faktisk ændres den mange gange om dagen. Nogle ændringer er ganske små – men de kan fx gøre det muligt at huske den samtale, du havde for en time siden. I andre tilfælde kan dit arbejde, din hobby eller dine daglige oplevelser ændre endnu mere af hjernens struktur og funktion.Bogen henvender sig til alle med interesse for hjernen og beskriver den forskning, som løbende afslører mere og mere om det mest fantastiske og mest dynamiske organ – hjernen.Jesper Mogensen er professor i neurovidenskab (hjerneforskning) ved Københavns Universitet.

"Mønsterbrud trods traumer i hjerne og sind" er kapitel 2 fra bogen "Mønsterbrud i opbrud".Kapitlet indeholder følgende:- Hjernen – et netværk af ufattelig kompleksitet- Udviklingstraumatologi- Broen mellem genetisk og social arv- Belastende opvækstforhold kan føre til hjernemæssige beskadigelser- Resiliens- Erfaringers omstrukturering af den voksne hjerne- Funktionel genopretning efter hjerneskade – mekanismerne for rehabilitering og ”normalisering”, når hjernen er skadet- REF-modellen- Mønsterbrud forstået via REF-modellen- Mønsterbrydere og strategier – positive og negative konsekvenser- Nye perspektiver på mønsterbrud og mønsterbryderens problemerOmdrejningspunktet for bogen "Mønsterbrud i opbrud" er mønsterbrydning, men som det vil fremgå, er mønsterbrydning et mangesidet og måske tvivlsomt begreb. I flere af bogens kapitler er selve mønsterbryderbegrebet til diskussion – for hvad karakteriserer "en mønsterbryder"? Er det at få en længere uddannelse end egne forældre nok til at kalde sig mønsterbryder? Giver begrebet overhovedet mening?