Bøger af Jon Fosse

“Læs den!” – Politiken ❤︎❤︎❤︎❤︎❤︎❤︎“Det er overlegen skrivekunst” – Weekendavisen“Jon Fosse har ikke kun skrevet en vidunderlig roman, men også leveret en sørgmodig blues for ensomheden.” – Berlingske ★★★★★“… man overgiver sig, og er læseren først kommet indenfor i Fosses univers, da klapper fælden, og man anmoder begærligt om at få mere serveret.” – Nordjyske ★★★★★Hovedpersonen og fortælleren Asle er maler, enkemand og bor i Dylgja, i huset hvor han plejede at bo sammen med sin kone Ales. Nu bor han alene og hans eneste venner er hans nabo Åsleik, en ungkarl og fiskerbonde, og Beyer, en galleriejer der bor i Bjørgvin. I Bjørgvin bor en anden Asle, som også er maler. Septologien er en storslået fortælling om hvad kunst er, om Gud, alkoholisme, venskab og tiden som går. Det handler om døden, men også om hvad det vil sige at være i livet.

Hovedpersonen og fortælleren, Asle, er maler, enkemand og bosiddende i et hus i Dylgja hvor han tidligere boede sammen med sin kone Ales. Nu bor han alene og hans eneste venner er naboen Åsleik, en ungkarl og fiskerbonde, og Beyer, en galleriejer der bor i Bjørgvin et par timers kørsel syd for Dylgja. I andet bind står Asle igen og ser på billedet med de to streger som krydser hinanden og tænker over at de gode billeder lyser i mørket. Og han tænker på barndommen. På dengang han og Søsteren gik den forbudte tur ned til Fjorden. På nabodrengen som faldt i vandet og druknede og på Skaldepanden som børn skal tage sig i agt for. Jon Fosse, f. 1959, har siden sin debut i 1983 udgivet henved 50 bøger: romaner, digte, børne- og billedbøger og skrevet omkring 40 dramaer. Han er oversat til 40 sprog, modtog i 2007 Svenska Akademiens nordiske pris, også kaldet den lille nobelpris, og i 2010 modtog han Ibsen-prisen. I 2015 fik Fosse Nordisk Råds Litteraturpris for trilogien Andvake, Olavs drømme og Kveldsvævd. Syvbindsværket Septologien er en storslået fortælling om hvad kunst er, om Gud, alkoholisme, venskab og tiden som går. Det handler om døden, men også om hvad det vil sige at være i livet. »Fosses romankunst skriver alle personerne levende frem for os.« – Politiken ♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎»Med original sproglig nerve skaber Jon Fosse en håndfuld ægte mennesker, man ikke kan lade være med at holde af.« – Weekendavisen»Jon Fosse er en af de store europæiske forfattere.« – Karl Ove Knausgård "Septologien er en storslået fortælling om hvad kunst er, om Gud, alkoholisme, venskab og tiden som går. Det handler om døden, men også om hvad det vil sige at være i livet." – BOK 365 ★★★★★★★★★★★★ – Bergens Tidende★★★★★★ – Adresseavisen

Alida og Asle kommer til Bjørgvin for at finde arbejde og et sted at bo. Asle har mistet begge sine forældre, Alida er udstødt af sin egen mor. De kan huske den tid da de mødtes og med det samme forstod at de var som skabt for hinanden. Nu går de rundt i Bjørgvin, og alt de ejer kan de bære i en bylt over skulderen. Alle kan se at Alida venter barn, men ingen vil give hende og Asle husly, og det er koldt og det regner. I en fortælling der kan minde om historien om Maria og Josef, giver Fosse en lysende smuk skildring af livet og kærligheden, og det at være udstødt."Norske Jon Fosse skriver, så englene synger." Politiken "Uafrystelig." LitteratursidenNomineret til Brageprisen og Kritikerprisen

Olavs drømme er en drømmelignende, urovækkende og klaustrofobisk fortælling som mest af alt minder om en bibelsk lignelse. Det er en lysende skildring af kærligheden mellem to unge mennesker og en historie om et uopklaret mord. I Andvake tager Alida og Asle til Björgvin for at finde arbejde og et sted at bo. Alida er gravid og føder et barn. I Olavs drømme forlader de byen, men Asle, som nu kalder sig Olav, rejser tilbage til Björgvin for at købe en gave til Alida, som nu kalder sig Åsta. Men det går ikke som han havde tænkt sig. Jon Fosse, f. 1959, har siden debuten i 1983 udgivet hen ved 50 bøger, romaner, digte, børne- og billedbøger og skrevet omkring 40 dramaer. Han er oversat til 40 sprog og modtog i 2007 Svenska Akademiens nordiske litteraturpris, også kaldet "den lille nobelpris", og i 2010 Ibsen-prisen. Fik Nordisk Råds Litteraturpris 2015 for trilogien Andvake, Olavs drømme og Kveldsvævd.«Det er intens og feberagtig litteratur som gradvis afslører den skæbne som venter den der ofrer sin samvittighed for kærligheden.» – AFTENPOSTEN Nordisk Råds Litteraturpris 2015

Da Asle skal aflevere malerierne til den årlige udstilling i Galleri Beyer, kommer han i tanke om den første udstilling han holdt i Barmen Ungdomshus, hvor ingen af de lokale forstod hans malerier og ingen af dem købte noget. Så kom der en mand fra Bjørgvin forbi som forstod sig på kunst. Og han hed Beyer. Da han har afleveret malerierne til galleriet kan han mærke at han for første gang i sit liv ikke føler trang til at male. Så kan han jo bare nyde freden i sit gode gamle hus sammen med hunden Brage, fordybet i lange samtaler med sin afdøde hustru Ales, som han savner så inderligt.Da Asle har afleveret malerierne til galleriet, kan han mærke at han for første gang i sit liv ikke føler trang til at male. Så kan han bare nyde freden i sit gode gamle hus, sammen med hunden Brage, fordybet i lange samtaler med sin afdøde hustru Ales, som han savner. Asle er maler, enkemand og bor i Dylgja. Hans eneste venner er hans nabo Åsleik og Beyer, en galleriejer der bor i Bjørgvin. I første bind fandt Asle sin fordrukne navnebror liggende i sneen og bragte ham på sygehuset. I andet bind hører vi om Asles barndom og den forbudte tur ned til Fjorden og mødet med Skaldepanden, ham som børn skal tage sig i agt for. I tredje bind hører vi om Asles ungdom og dengang han spillede i et band. I fjerde bind får vi at vide at Asle var håbløs til regning, og at hans regnehæfter var fyldt med tegninger. På den måde fik Skolemesteren øje på Asles talent og det førte til hans første udstilling i Barmen Ungdomshus, hvor han møder Beyer fra Bjørgvin. Jon Fosse, f. 1959, har siden sin debut i 1983 udgivet henved 50 bøger: romaner, digte, børne- og billedbøger og skrevet omkring 40 dramaer. Han er oversat til 40 sprog, modtog i 2007 Svenska Akademiens nordiske pris, også kaldet den lille nobelpris, og i 2010 modtog han Ibsen-prisen. I 2015 fik Fosse Nordisk Råds Litteraturpris for trilogien Andvake, Olavs drømme og Kveldsvævd. Syvbindsværket Septologien er en storslået fortælling om hvad kunst er, om Gud, alkoholisme, venskab og tiden som går. Det handler om døden, men også om hvad det vil sige at være i livet. »Jon Fosse er en af de store europæiske forfattere.« – Karl Ove Knausgård

Asle er maler, enkemand og bor i Dylgja. Hans eneste venner er hans nabo Åsleik og Beyer, en galleriejer der bor i Bjørgvin. I første bind fandt Asle sin fordrukne navnebror liggende i sneen og bragte ham på sygehuset. I andet bind hører vi om Asles barndom og den forbudte tur ned til Fjorden og mødet med Skaldepanden, ham som børn skal tage sig i agt for. I tredje bind finder moren tre enkroner i Asles lomme og beskylder ham for at have stjålet dem. Og Asle kan i hvert fald ikke fortælle at han fik dem af Skaldepanden, så han siger at han fandt dem uden for bageren. For at slippe for alle de billeder han har i sit hoved af søsterens alt for tidlige død, vil Asle spille guitar og starter et band. De vil ud og spille op til dans og tjene penge, for alle ved jo at kvindfolk er vilde med spillemænd. Men det der kommer ud af højtalerne er mest larm, ingen af dem kan rigtig spille. Og da trommeslageren siger at de lige så godt kan opgive hele bandet, siger Asle som sædvanlig ikke noget. Nej, han har nok for langt hår til at han kan snakke, siger forsangeren Olve. I tredje bind hører vi også om moren som presser faren til at tage kørekort og aldrig har Asle set nogen køre så langsomt. Og hun er hele tiden efter Asle, så skal han klippes og hvis han går ud af skolen bliver han sendt ud på en ø for utilpassede unge.Om fosse og Septologien:»Jon Fosse er en af de store europæiske forfattere.« – Karl Ove Knausgård»Om Jon Fosses nye roman har jeg egentlig ikke lyst til at skrive andet end: Læs den!« – Politiken»Det er overlegen skrivekunst.” – Weekendavisen

I SEPTOLOGIEN V hører vi om dengang Asle boede på værelse i Aga mens han gik på gymnasiet. I denne periode mødes han af og til med en gammel bekendt, tyskerungen Sigve, der har været inde og sidde et par gange for småkriminalitet og som nu arbejder på en møbelfabrik, læser bøger og drikker lige lovlig meget. Gennem Sigve møder Asle sin navnebror, der også er kunstmaler og ligner ham på en prik. Navnebroen optages på Kunstskolen uden studentereksamen på grund af sit åbenlyse talent. Asle håber at det samme kan ske for ham, for egentlig kan han ikke se meningen med at gå på gymnasiet når han bare vil male. Under en tur til Bjørgvin møder han Ales, og de to unge kan ikke få øjnene fra hinanden. Om Fosse og Septologien:»Jon Fosse er en af de store europæiske forfattere.« – Karl Ove Knausgård»Om Jon Fosses nye roman har jeg egentlig ikke lyst til at skrive andet end: Læs den!« – Politiken»Det er overlegen skrivekunst.” – Weekendavisen

I Andvake tager Alida og Asle til Björgvin for at finde arbejde og et sted at bo. Alida er gravid og føder et barn. I Olavs drømme forlader de byen, men Asle rejser tilbage til Björgvin for at købe en gave til Alida. Men det går ikke som han havde tænkt sig. I tredje bind i trilogien møder vi gamle Ales, Alidas datter. Gennem hende får vi vide hvordan det gik med Alida og Asle, parret som ofret samvittigheden for kærligheden. Asle blev hængt i Bjørgvin. Alida og hendes lille søn Sigvald følger Åsleik tilbage til hjembygden Dølgen, som Aske og Alida en gang rejste fra.Jon Fosse, f. 1959, har siden debuten i 1983 udgivet hen ved 50 bøger, romaner, digte, børne- og billedbøger og skrevet omkring 40 dramaer. Han er oversat til 40 sprog og modtog i 2007 Svenska Akademiens nordiske litteraturpris, også kaldet "den lille nobelpris", og i 2010 Ibsen-prisen. «Det er intens og feberagtig litteratur som gradvis afslører den skæbne som venter den der ofrer sin samvittighed for kærligheden.» – AFTENPOSTEN Nordisk Råds Litteraturpris 2015

Bådehuset handler om den sommer som netop er forbi og ungdommen som fortælleren og Knut havde sammen. Om rockbandet de startede, og det trekantsdrama der udspillede sig sidste sommer. En historie om venskab, kærlighed og jalousi, spændende som en kriminalroman, og fortalt på Fosses karakteristiske og musikalske måde. I foråret 2007 modtog Fosse Svenska Akademiens nordiska pris, ´den lille nobelpris´. Jon Fosse (f. 1959), har siden debuten i 1983 udgivet omkring 35 bøger, romaner, digte, børne- og billedbøger og skrevet mere end 20 dramaer som flittigt opføres på Europas teaterscener. Bådehuset (1989) er Fosses mest læste roman og indgår i dag som pensum i norske skoler. I udlandet er Fosse mest kendt som dramatiker, og han kaldes ofte vor tids Ibsen. Bådehuset handler om det trekantsdrama der udspillede sig sidste sommer da Knut og konen kom hjem på ferie. Fortælleren og Knut voksede op sammen, mødtes i Bådehuset, deres hemmelige mødested, og startede et rockband, men nu har de ikke set hinanden i ti år. Knut flyttede fra bygden, blev musiklærer, fik kone og børn. Fortælleren derimod er ikke rigtig blevet til noget. Han bor stadig hjemme hos sin mor selv om han er over tredive, og ud over at tage nogle småjobs spiller han en gang imellem op til dans med Torkjells duo. Men siden sidste sommer er der kommet en uro over ham som han nu prøver at skrive sig ud af. Uddraf af anmeldelser: »... romanen fra 1989 rammer lige dér i centralnervesystemet, hvor den norske mester ud i puritanisme og repetitioner har sat sig som en art velklingende tinnitus siden det første danske Fosse-boom på 1990´ernes teaterscene. Og pludselig hører man atter det hele, skærende klart og uafviseligt som en postmoderne, nordisk komposition - fjorden, der giver og tager, bruser og tier og lever sit dobbeltbundne symbolske liv med hilsener til salig Ibsen.« - Lise Garsdal, Politiken »Jon Fosse har en nærmest henkastet, hviskende og diskret forfatterstil, og allerede i denne tidlige roman, som er blevet en norsk nyklassiker, havde han udviklet det lavmælte til perfektion.« - Klaus Rothstein, Weekendavisen

Hovedpersonen og fortælleren Alle er maler, enkemand og bor i Dylgja, i huset hvor han plejede at bo sammen med sin kone Ales. Nu bor han alene og hans eneste venner er hans nabo Åsleik, en ungkarl og fiskerbonde, og Beyer, en galleriejer der bor i Bjørgvin. I Bjørgvin bor en anden Alle, som også er maler. Septologien er en storslået fortælling om hvad kunst er, om Gud, alkoholisme, venskab og tiden som går. Det handler om døden, men også om hvad det vil sige at være i livet. Jon Fosse, f. 1959, har siden sin debut i 1983 udgivet henved 50 bøger, romaner, digte, essays, børne- og billedbøger og skrevet 40 dramaer. Han er oversat til 40 sprog, modtog i 2007 Svenska Akademiens Nordiske Pris, også kaldet den lille nobelpris, og i 2010 modtog han Ibsen-prisen. I 2015 fik Fosse Nordisk Råds Litteraturpris for trilogien Andvake, Olavs drømme og Kveldsvævd. "Læs den!" – Politiken ♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎"Jon Fosse har ikke kun skrevet en vidunderlig roman, men også leveret en sørgmodig blues for ensomheden." – Berlingske ★★★★★"… man overgiver sig, og er læseren først kommet indenfor i Fosses univers, da klapper fælden, og man anmoder begærligt om at få mere serveret." – Nordjyske ★★★★★"Syv stjerner: Fosse i fuld flamme ... en læsefest af de store. Dette værk er en ild." – BOK 365 ★★★★★★

Sørgmuntre filosofiske historier om ensomhed, kærlighed og skæve hundeeksistenser. Tre bøger for børn og voksne samlet i ét bind."Et mesterværk." DagbladetNej åh nej. Hundemanuskripterne 1Den ensomme hund Websterr lever et roligt og sorgløst liv sammen med gamle Oline, som holder ham i kort snor. Websterr drømmer om at opleve det frie hundeliv og se havet før han bliver for gammel.Du åh du. Hundemanuskripterne 2Langt inde i en fjord, i et bådehus, bor den aldrende hunden Olav alene. Han har en ven, ungkarl som han selv, som bor oppe på fjeldet. Men en dag da Olav skal besøge sin ven, møder han den fineste byhundedame han nogen sinde har set! Og efter den tid bliver alt forandret i bådehuset nede ved fjorden.Fy åh fy. Hundemanuskripterne 3En fragtbåd går mellem bygd og by, med småsten og sand. Om bord er skipper Moreld og skibshunden Haktor og desuden labanen Einar, som aldrig har kunnet lide skibshunden Haktor, men akkurat det har skibshunden Haktor lært at leve med.

En rastløs kedsomhed får fortælleren til at sætte sig bag rattet i sin bil og køre afsted uden et mål. Han drejer på må og få når vejen deler sig og havner til sidst langt inde i en skov hvor han kører fast på en lille skovvej. Det begynder at sne, dagen går på hæld og han aner ikke hvor han befinder sig. Han går efter hjælp imens sneen dækker hans spor og kulden trænger ind gennem tøjet. Ud af mørket træder en hvid skikkelse. Han spørger hvem det er og får til svar: Jeg er den jeg er. Og den hvide skikkelse bliver ikke den eneste han møder i vinterskoven den aften.Jon Fosse har skrevet en lysende lille roman om grænsen mellem liv og død.

I bind fem hører vi om dengang Asle boede på værelse i Aga mens han går på gymnasiet der skal være hans indgangsbillet til Kunstskolen. På gymnasiet mærker han pludselig en angst for at høre sig selv læse op. Han må lave aftaler med sine lærere så han fritages for at læse op i timerne, for ellers gør angsten ham ude af stand til at møde op på skolen. I denne periode mødes han af og til med en gammel bekendt, tyskerbarnet Sigve, der har været inde og sidde et par gange for småkriminalitet og som nu arbejder på en møbelfabrik, læser bøger og drikker lige lovligt meget. Sammen med ham finder Asle ud af at det dæmper angsten når han drikker øl. Gennem Sigve møder Asle sin navnebror, der også er kunstmaler og ligner ham selv på en prik. Navnebroren optages på Kunstskolen uden studentereksamen på grund af sit åbenlyse talent.

Maleren Lars Hertervig er én af Norges største kunstnere. Allerede som ung fik han psykiske problemer, og en stor del af livet var han indlagt. Her beskrives hans liv, dels indefra, dels fra søsterens synspunkt

Jon Fosse (f. 1959) er en af de mest produktive forfattere i norsk samtidslitteratur. Fra debuten i 1983 og frem til i dag har han udgivet omkring 35 bøger, romaner, digte, børne- og billedbøger og en række dramaer. Med sin særlige skrivemåde, hvor gentagelsen og musikken spiller en stor rolle, indtager Fosse en særstilling i norsk litteratur. Fosse har det til fælles med fx Tor Ulven og Jan Kjærstad at han insisterer på at "den gode litteratur er et gode i sig selv", men mens Kjærstad henter sine modeller fra blandt andet kvantefysik og dataprogrammer, er det musikkens rytme som ligger til grund for gentagelserne i Fosses tekster. Som Mathilde La Bardonnie skrev i Liberation: "I Jon Fosses sprog er rytmer og intervaller så mesterligt gennemarbejdede at man må tænke på bestemte stykker af Bach." I udlandet er Fosse mest kendt som dramatiker, hans skuespil opføres flittigt over hele Europa og Fosse bliver ofte kaldt vor tids Ibsen. Alene til næste år regner man med over 100 opsætninger af Fosses stykker i Europa, heraf flere i Danmark. På trods af dette er hidtil ingen af Fosses bøger oversat til dansk.Morgen og aften, der udkom på norsk sidste år, handler om livets morgen og aften, om fødsel og død, om den første og den sidste dag i Johannes' liv. Vi befinder os et sted på Vestlandet i Norge, i verdens udkant, hvor folk lever af at fiske og livet drejer sig om de ting som spiller en afgørende rolle i dagligdagen: Mad, vand, bolig, arbejde, redskaber. Konen, barnet, venskabet. Og sproget udgøres af en slags ordenes elementarforråd. Den korte første del handler om fødsel. Fiskeren Olai farer forvirret omkring mens gamle jordemor Anna bistår hans kone Marta med at føde sønnen Johannes. I anden del er et menneskeliv passeret. Johannes er blevet gammel, hans kone er død, og han selv befinder sig i livets aftentime. Vi følger ham gennem en dags trivielle rutiner, tilsyneladende er alt ved det gamle, men langsomt går det op for Johannes hvor fremmed alt er. Han er nærmest lige så frisk som da han var ung, men alt er som forandret. Johannes møder personer der længe har været døde, han taler med dem og foretager sig ting sammen med dem, men pludselig er de væk igen. Og da han på et tidspunkt møder sin datter Signe går hun direkte igennem ham og hører ham ikke da han taler til hende. Gradvis går det op for en at Johannes i virkeligheden er død, og at hans gamle ven Peter, som færger ham over på hans sidste rejse, til stedet hinsides, er stand-in for Skt. Peter. Og da Johannes spørger hvor de skal hen, svarer Peter: - Det er ikke noget sted, og derfor har det heller ikke noget navn. - Er det farligt? siger Johannes. - Farligt er et ord, der er ingen ord dér hvor vi skal hen, siger Peter. - Er det ondt? siger Johannes. - Der er ingen kroppe dér hvor vi skal hen, så ondt findes ikke, siger Peter. - Men sjælen, gør det ondt i sjælen der? siger Johannes. - Der er ikke noget dig og mig dér hvor vi skal hen nu, siger Peter. - Er det godt at være der? siger Johannes. - Det er hverken godt eller ondt, men stort og roligt og lidt sitrende, og lyst, hvis jeg nu skal sige det med ord som ikke siger så meget, siger PeterMorgen og aften er således både en roman om det enkle livs grundvilkår og livets store spørgsmål. Bogens musikalitet og varme humor og dens langsomhed, som får en til at tænke på Tarjei Vesaas, gør den til en vidunderlig læseoplevelse. Ikke mindst overgangen mellem liv og død og den sidste rejse er smukt skildret. Og på den sidste side i romanen, hvor Johannes tager skridtet over i dødsriget og ser sin egen begravelse fra oven, ophører sproget: - Nu skal ordene forsvinde, siger Johannes, og Signe ser præsten kaste jord på Johannes' kiste og hun tænker at du var lidt af en type du kære Johannes far, sær og egen var du, men også god, og svært havde du det, det ved jeg, brækkede dig hver morgen du stod op, men god det v

Det er blevet lillejuleaften. Asle har sovet på køkkenbænken med alt tøjet på, der er koldt i huset, han orker knap nok at tænde op. Han har mistet lysten til at male, og nu pakker han malergrejerne væk og sorterer sine malerier så kun et portræt af hans afdøde kone Ales bliver tilbage. Resten skal udgøre hans sidste udstillinger.Han kører endnu en gang til Bjørgvin og afleverer en ekstra stabel malerier til Beyer på galleriet, og imens han er i byen viser det sig at der er sket dramatiske ting med to af hans bekendte.Vi hører om Asles studietid, hvor udlejeren Herdis Åsen vil have Asle for sig selv, og hun betaler ham for at male sit portræt, ligesom hun som ung er blevet malet af en kendt maler.Ales er utryg ved Herdis Åsen og kræver at Asle flytter ud, og kæresteparret flytter snart sammen selv om de næsten lige har mødt hinanden. Ales er glødende katolik, og Asle der ellers ikke er meget for religion drages af kirken og ritualerne, der giver ham ro.Asle har for første gang sagt ja til at fejre jul med Åsleik og hans søster Guro. Juleaften sejler Åsleik, Asle og hunden Brage med Sjarken ind i Sygnefjorden til den ø hvor Guro bor. De har strømmen med sig, det fine tøj er pakket ned og de skiftes til at stå ved roret. Med sig har de to malerier som skal være Guros julegaver. Hjemme hos Guro dufter der af røget pindekød, og hun virker bekendt, selv om hun og Asle aldrig har mødt hinanden.

Asle is an ageing painter and widower who lives alone on the southwest coast of Norway. In nearby Bjorgvin another Asle, also a painter, is lying in the hospital, consumed by alcoholism. Asle and Asle are doppelgangers - two versions of the same person, two versions of the same life, both grappling with existential questions.In this final instalment of Jon Fosse'sSeptology, the majorprose work by 'the Beckett of the twenty-first century' (Le Monde), we follow the lives of the two Asles as youngeradults in flashbacks: the narrator meets his lifelong love,Ales; joins the Catholic Church; and makes a living bytrying to paint away all the pictures stuck in his mind.ANew Name: Septology VI-VIIis a transcendent explorationof the human condition, and a radically other readingexperience - incantatory, hypnotic, and utterly unique.

What makes us who we are? And why do we lead one life and not another? The year is coming to a close and Asle, an ageing painter and widower who lives alone on the southwest coast of Norway, is reminiscing about his life. His only friends are his neighbour, Asleik, a traditional fisherman-farmer, and Beyer, a gallerist who lives in the city. There, in Bjorgvin, lives another Asle, also a painter but lonely and consumed by alcohol. Asle and Asle are doppelgangers - two versions of the same person, two versions of the same life, both grappling with existential questions about life, death, love, light and shadow, faith and hopelessness. Written in melodious and hypnotic 'slow prose', The Other Name: Septology I-II is an indelible and poignant exploration of the human condition by Jon Fosse, 'a major European writer' (Karl Ove Knausgaard), in which everything is always there, and past and present flow together.

Det er dagen før lillejuleaften. Asle har afleveret malerierne til juleudstillingen på Galleri Beyer og har mistet lysten til at male. I dag skal han forberede en middag med ludefisk til Åsleik og sig selv, det er en juletradition, men i år orker han det ikke rigtig, faktisk orker han ikke noget som helst.Han tænker tilbage på studietiden på Kunstskolen, og på dengang han mødte Ales på Buscaféen og de blev kærester i samme øjeblik de så hinanden. Ales følger med ham hen til den lettere alkoholiserede og ensomme Herdis Åsen hvor han skal se på et værelse. Herdis Åsen og Ales kan ikke udstå hinanden, og Asle får at vide at han ikke må have piger på værelset.Mens Asle venter på at få lov at besøge sin indlagte navnebror får vi brudstykker af den anden Asles liv med druk, utroskab og konens selvmordsforsøg. Asle sidder og ser ud mod sit pejlemærke på Sygnefjorden og tænker over livet, og når han vågner om natten er det som om Ales ligger ved siden af ham, for selv om legemet dør, lever sjælen videre, og Ales er himlen over alt som findes.

Ein geheimnisvoller, fast magischer Roman über den Sinn des LebensJon Fosses Roman spielt in unserer Welt, wenn auch nicht ganz. Da sind zwei Maler mit demselben Namen – der eine erfolgreich, aber Witwer, der andere säuft. Oft könnte man meinen, sie wären ein und derselbe, und doch begegnen sie sich manchmal, sprechen auch miteinander. Zeit und Raum folgen im Leben dieser beiden anderen Gesetzen, was an der Küste Norwegens – dem Meer, den Fjorden – liegen mag. In diesem Buch ist Asle noch jung. Hier und da ein flüchtiger Kuss, eine Zigarette und Alkohol, Rockbands und Raufereien und im Hintergrund eine Mutter, die nörgelt, und ein Vater, der schweigt. In jenen Jugendjahren begegnen sich die beiden Asles zum ersten Mal. Sie sehen einander seltsam ähnlich, kleiden sich gleich, und beide wollen Maler sein. In der Kunstschule lernt Asle seine zukünftige Frau kennen, verliebt sich in sie. Geschrieben in betörend melodiöser Prosa, erzählt dieser Roman von dem, was es ausmacht, am Leben zu sein: der Wärme eines Hundes auf dem Schoß, dem Vergnügen, allein mit dem Auto über Land zu fahren, dem Geschmack von Eiern mit Speck. Ein einzigartiges Opus magnum über Liebe, Kunst und Glauben, über Alkohol, Freundschaft und den Lauf der Zeit. Jon Fosse, 1959 in der norwegischen Küstenstadt Haugesund geboren und am Hardangerfjord aufgewachsen, veröffentlichte auf Deutsch zunächst die Romane "Melancholie", "Morgen und Abend" und "Das ist Alise". Für sein Prosawerk "Trilogie" bekam er 2015 den Literaturpreis des Nordischen Rates verliehen, den renommiertesten Literaturpreis Skandinaviens. Mit dem ersten Band seines siebenteiligen Opus magnum, "Der andere Name", war er 2020 für den Booker International Prize nominiert. Über Norwegen hinaus bekannt wurde er durch seine mehr als dreißig Theaterstücke, die weltweit aufgeführt werden und ihm wichtige Preise einbrachten. Seit 2011 genießt er lebenslanges Wohnrecht in der "Grotte", einer Ehrenwohnung des norwegischen Königs am Osloer Schlosspark, und lebt mitunter auch in Hainburg an der Donau/Österreich oder in Frekhaug/Norwegen.

Vor dem Hintergrund der norwegischen Landschaft, dem Meer, den Fjorden, erzählt Jon Fosse in diesem ersten Band seines Dreiteilers auf eindringliche, geradezu betörende Weise von den existentiellen Fragen des Lebens, von Liebe und Einsamkeit, Leben und Tod, von Licht und Schatten, Glaube und Hoffnungslosigkeit.Asle, ein Maler, lebt seit dem Tod seiner Frau allein in einem kleinen Ort bei Bergen. Er will nicht mehr malen, was er sieht, sondern will bis zu einem Punkt vordringen, der hinter dem Gegenständlichen liegt. In seinem gerade vollendeten Ölgemälde etwa, auf dem sich zwei breite Pinselstriche kreuzen, bringt er ein besonderes Licht zum Vorschein, ein beinahe göttliches Leuchten. Seine einzigen Freunde sind sein alter Nachbar, ein Junggeselle und Fischer, sowie sein Galerist, der in der Stadt lebt. Dort lebt auch ein anderer Asle, der ebenfalls Maler, aber dem Alkohol verfallen und sehr einsam ist – zwei Versionen eines Menschen, zwei Versionen eines Lebens. Dass sie einander in der Weihnachtszeit begegnen, ist das Herzstück des Romans.Jon Fosse, 1959 in der norwegischen Küstenstadt Haugesund geboren und am Hardangerfjord aufgewachsen, veröffentlichte auf Deutsch zunächst die Romane "Melancholie", "Morgen und Abend" und "Das ist Alise". Für sein Prosawerk "Trilogie" bekam er 2015 den Literaturpreis des Nordischen Rates verliehen, den renommiertesten Literaturpreis Skandinaviens. Mit dem ersten Band seines siebenteiligen Opus magnum, "Der andere Name", war er 2020 für den Booker International Prize nominiert. Über Norwegen hinaus bekannt wurde er durch seine mehr als dreißig Theaterstücke, die weltweit aufgeführt werden und ihm wichtige Preise einbrachten. Seit 2011 genießt er lebenslanges Wohnrecht in der "Grotte", einer Ehrenwohnung des norwegischen Königs am Osloer Schlosspark, und lebt mitunter auch in Hainburg an der Donau/Österreich oder in Frekhaug/Norwegen.

Ein Meisterwerk von Jon FosseIn einem Haus an einem Fjord liegt Signe, eine alte Frau, auf einer Bank und sieht sich selbst als junge Frau durch die Räume gehen. Sie sieht sich am Fenster stehen und auf das Wasser blicken. Sie sieht ihren Mann Asle, den es in seinem kleinen Boot immer wieder auf den Fjord hinauszog, bis er eines Tages nicht zurückkehrte. In dem alten Haus, das erfüllt ist von den Stimmen seiner ehemaligen Bewohner, traumwandelt Signe durch die Vergangenheit und begegnet den vorangegangenen Generationen der Familie – bis zurück zu Asles Ururgrossmutter Alise, die in der Nacht am Ufer ein Feuer hütet. Denn schon damals hatte es einen gegeben, der nie mehr vom Fjord zurückkam. "er ging nicht weg, er blieb hier bei ihr, die ganze Zeit, bis er so plötzlich verschwand, denkt sie, er war bei ihr, vom ersten Mal, dass sie ihn ankommen sah und er da stand und sie sich einfach nur anschauten, einander zulächelten, als ob sie alte Bekannte wären, als ob sie sich schon immer kennen würden irgendwie, aber sich so unendlich lang nicht mehr gesehen hätten und sich darum so riesig freuen würden, dieses Wiedersehen machte beide dermaßen froh, dass die Freude die Führung übernahm, sie führte sie aufeinander zu, als hätte ihnen das ganze Leben lang etwas Wichtiges gefehlt, und jetzt wäre es da, endlich, jetzt war es da'.Jon Fosse, geboren 1959 in Haugesund in Norwegen, ist der bedeutendste europäische Dramatiker der Gegenwart. Seine Stücke und Prosatexte wurden in 30 Sprachen übersetzt und vielfach ausgezeichnet. Jon Fosse lebt mit seiner Familie in Bergen; seine Bücher schreibt er in einem abgelegenen Landhaus am Osterfjord.

Melancholy I-II is a fictional invocation of the nineteenth-century Norwegian artist Lars Hertervig, who painted luminous landscapes, suffered mental illness and died poor in 1902.

Det er blevet lillejuleaften. Asle har sovet på køkkenbænken med alt tøjet på - der er koldt i huset, og han orker knap nok at tænde op. Han har mistet lysten til at male, og nu pakker han malergrejerne væk og sorterer sine malerier, så kun et portræt af hans afdøde kone Ales bliver tilbage. Resten skal udgøre hans sidste udstillinger. Han kører endnu en gang til Bjørgvin og afleverer en ekstra stabel malerier til Beyer på galleriet. Imens han er i byen, viser det sig, at der er sket dramatiske ting med to af hans bekendte.Vi hører om Asles studietid, hvor udlejeren Herdis Åsen vil have Asle for sig selv, og hun betaler ham for at male sit portræt, ligesom hun som ung er blevet malet af en kendt maler. Ales er utryg ved Herdis Åsen og kræver, at Asle flytter ud, og kæresteparret flytter snart sammen, selv om de næsten lige har mødt hinanden. Ales er glødende katolik, og Asle der ellers ikke er meget for religion drages af kirken og ritualerne, der giver ham ro.Asle har for første gang sagt ja til at fejre jul med Åsleik og hans søster Guro. Juleaften sejler Åsleik, Asle og hunden Brage med Sjarken ind i Sygnefjorden til den ø, hvor Guro bor. De har strømmen med sig, det fine tøj er pakket ned og de skiftes til at stå ved roret. Med sig har de to malerier, som skal være Guros julegaver. Hjemme hos Guro dufter der af røget pindekød, og hun virker bekendt, selv om hun og Asle aldrig har mødt hinanden.“Septologien er et mesterværk af verdenslitterær karat.” – Politiken ❤❤❤❤❤❤“Mesterfortælleren Jon Fosse gør det på sin egen måde. Det kan ikke gøres bedre.” – Berlingske ★★★★★★“Livet bobler og ånder under overfladen, når norske Jon Fosse blænder op for sidste akt i Septologien, der efter denne sublime finale ikke blot føjer sig til forfatterskabets hovedværker, men vil stå som et pejlemærke i ny nordisk litteratur.” – POV International“I januar var bind III, IV og V af Septologien de første bøger, jeg læste i 2021, og bind VI og VII bliver nu de sidste. Sammen stråler de over alle årets øvrige bøger.” – Weekendavisen“Det sidste bind i Jon Fosses septologi er en smuk og bevægende påmindelse om, at litteratur læses forlæns, men forstås baglæns.” – Kristeligt Dagblad ★★★★★“Et nyt navn afslutter Jon Fosses unikke, tankemyldrende værk om kunstneren Asle, der langsomt trækker sig tilbage fra livet med rosenkransen som fast ledsager.” – Jyllands-Posten ★★★★★“Jon Fosse bliver tilsyneladende bare bedre og bedre. Hans seneste storværk, Septologien, er mesterligt. Én lang, meditativ reflektion over kunsten, over tiden og erindringen, over venskab, kærlighed og ensomhed, over Gud, døden og de mulige liv. En fosse’sk version af På sporet af den tabte tid, nu i Norge og nede på jorden.” – K’s Bognoter ★★★★★“Det er virkelig genialt og gribende og serien formår at komme flot i mål med sidste bind.” – Bibliotekernes lektørudtalelseJon Fosse (f. 1959) har siden sin debut i 1983 udgivet henved 50 bøger, romaner, digte, børne- og billedbøger og skrevet omkring 40 dramaer. Han er oversat til 40 sprog. I 2007 modtog han Svenska Akademiens nordiska pris, også kaldet “den lille nobelpris”. I 2010 modtog han Den internasjonale Ibsenprisen, og i 2015 modtog han Nordisk Råds litteraturpris.

Det er dagen før lillejuleaften. Asle har afleveret malerierne til juleudstillingen på Galleri Beyer og har mistet lysten til at male. I dag skal han forberede en middag med ludefisk til Åsleik og sig selv. Det er en juletradition, men i år orker han det ikke rigtig – faktisk orker han ikke noget som helst.Han tænker tilbage på studietiden på Kunstskolen og på dengang, han mødte Ales på Buscaféen, og de blev kærester i samme øjeblik, de så hinanden. Ales følger med ham hen til den lettere alkoholiserede og ensomme Herdis Åsen, hvor han skal se på et værelse. Herdis Åsen og Ales kan ikke udstå hinanden, og Asle får at vide, at han ikke må have piger på værelset.Mens Asle venter på at få lov at besøge sin indlagte navnebror, får vi brudstykker af den anden Asles liv med druk, utroskab og konens selvmordsforsøg. Asle sidder og ser ud mod sit pejlemærke på Sygnefjorden og tænker over livet. Når han vågner om natten, er det som om, Ales ligger ved siden af ham – for selv om legemet dør, lever sjælen videre, og Ales er himlen over alt som findes.“Mesterfortælleren Jon Fosse gør det på sin egen måde. Det kan ikke gøres bedre.” – Berlingske ★★★★★★“I januar var bind III, IV og V af septologien de første bøger, jeg læste i 2021, og bind VI og VII bliver nu de sidste. Sammen stråler de over alle årets øvrige bøger.” – Weekendavisen“Romanen er som havets dønninger: Den bliver ved med at rulle ind over én som en uro fra en tanke langt inde, der endnu ikke er tænkt til ende.” – Jyllands-Posten ★★★★★“Bind seks er nærværende og bevægende, og måden, hvorpå livet viger for mindernes strøm som et forvarsel om den kommende “store fred”, er uhyre godt orkestreret af Fosse, ligesom Jannie Jensen og Arild Batzer har oversat med såvel lydhørhed som indsigt. Der er i dén grad grund til at vente på syvende og sidste bind.” – Kristeligt Dagblad ★★★★★“Septologien er Fosses suveræne demonstration af den litterære stemmes magi: Ingen nulevende forfattere kan som Fosse dramatisere troens paradokser, så man føler dets mystiske sandhed legemliggjort – som en maler, der må male sorgen ud af hovedet og løfte billedet af staffeliet.” – POV InternationalJon Fosse (f. 1959) har siden sin debut i 1983 udgivet henved 50 bøger, romaner, digte, børne- og billedbøger og skrevet omkring 40 dramaer. Han er oversat til 40 sprog. I 2007 modtog han Svenska Akademiens nordiska pris, også kaldet “den lille nobelpris”. I 2010 modtog han Den internasjonale Ibsenprisen, og i 2015 modtog han Nordisk Råds litteraturpris.

I femte bind af Jon Fosses anmelderroste septologi hører vi om dengang, Asle boede på værelse i Aga mens han gik på gymnasiet. På gymnasiet mærker han pludselig en angst for at høre sig selv læse op. Han må lave aftaler med sine lærere, så han fritages for at læse op i timerne, for ellers gør angsten ham ude af stand til at møde op på skolen. I denne periode mødes han af og til med en gammel bekendt, tyskerbarnet Sigve, der har været inde at sidde et par gange for småkriminalitet og som nu arbejder på en møbelfabrik, læser bøger og drikker lige lovligt meget. Sammen med ham finder Asle ud af, at det dæmper angsten, når han drikker øl. Gennem Sigve møder Asle sin navnebror, der også er kunstmaler og ligner ham selv på en prik. Navnebroren optages på Kunstskolen uden studentereksamen på grund af sit åbenlyse talent.Asle er maler, enkemand og bor i Dylgja. Hans eneste venner er hans nabo Åsleik og Beyer, en galleriejer der bor i Bjørgvin. I første bind fandt Asle sin fordrukne navnebror liggende i sneen og bragte ham på sygehuset. I andet bind hører vi om Asles barndom og den forbudte tur ned til Fjorden og mødet med Skaldepanden, ham som børn skal tage sig i agt for. I tredje bind hører vi om Asles ungdom og dengang han spillede i et band. I fjerde bind får vi at vide, at Asle var håbløs til regning, og at hans regnehæfter var fyldt med tegninger. På den måde fik Skolemesteren øje på Asles talent, og det førte til hans første udstilling i Barmen Ungdomshus, hvor han møder Beyer fra Bjørgvin.“Jeg er en anden kryber ind under huden på læseren. Bid for bid bliver vi klogere på Asles liv og tanker, alt imens han pendler mellem før og nu, mellem bøn og teologi, mellem håb og sønderknusende selverkendelse” – Jyllands-Posten ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️“Dén stemme; den uskyldige alvor. Det er rørende utidssvarende. Det er Jon Fosse, når han er bedst.” – POV. International“Det er, som om historien løsner sig fra sin egen kværnende og omstændelige stil og begynder at leve og ånde med alle sine fordoblinger, spejlinger og abstraktioner – midt i en jævn og jordbunden virkelighed.” – Kristeligt Dagblad ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️“Historien har det væsentligste med. Det største i det mindste og det mindste i det største. Det er rigeligt. ” – Berlingske ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️Jon Fosse (f. 1959) har siden sin debut i 1983 udgivet henved 50 bøger, romaner, digte, børne- og billedbøger og skrevet omkring 40 dramaer. Han er oversat til 40 sprog. I 2007 modtog han Svenska Akademiens nordiska pris, også kaldet “den lille nobelpris”. I 2010 modtog han Den internasjonale Ibsenprisen, og i 2015 modtog han Nordisk Råds litteraturpris.

I IS ANOTHER: SEPTOLOGY III-V, the second instalment in a major new work by Jon Fosse, one of Europe's most celebrated writers, follows the lives of Asle and Asle - two versions of the same person, two versions of the same life, both grappling with existential questions about life, death, love, light and shadow, faith and hopelessness.

I fjerde bind af Jon Fosses anmelderroste septologi hører vi om Asle, der skal aflevere malerierne til den årlige udstilling i Galleri Beyer. Her kommer han i tanke om den første udstilling, han holdt i Barmen Ungdomshus, hvor ingen af de lokale forstod hans malerier og ingen af dem købte noget. Så kom der en mand fra Bjørgvin forbi som forstod sig på kunst, og han hed Beyer. Da han har afleveret malerierne til galleriet, kan han mærke, at han for første gang i sit liv ikke føler trang til at male. Så kan han jo bare nyde freden i sit gode gamle hus sammen med hunden Brage, fordybet i lange samtaler med sin afdøde hustru Ales, som han savner så inderligt.Asle er maler, enkemand og bor i Dylgja. Hans eneste venner er hans nabo Åsleik og Beyer, en galleriejer der bor i Bjørgvin. I første bind fandt Asle sin fordrukne navnebror liggende i sneen og bragte ham på sygehuset. I andet bind hører vi om Asles barndom og den forbudte tur ned til Fjorden og mødet med Skaldepanden, ham som børn skal tage sig i agt for. I tredje bind hører vi om Asles ungdom og dengang han spillede i et band. I fjerde bind får vi at vide, at Asle var håbløs til regning, og at hans regnehæfter var fyldt med tegninger. På den måde fik Skolemesteren øje på Asles talent, og det førte til hans første udstilling i Barmen Ungdomshus, hvor han møder Beyer fra Bjørgvin.”Hans bøn om tilgivelse er ikke en pastiche fra et andet århundrede, men et ægte skrig fra et medtaget menneske. Det er svært at overhøre.” – Jyllands-Posten ****”I det langstrakte dødsøjeblik flakker et livslys i vintermørket (…) Fjerde bind af Jon Fosses septologi handler om vejen til kunsten og troen. Forfatteren skruer op for dobbeltgængertemaet med dets potentiale for både gys og komik.” – Politiken ♥♥♥♥Jon Fosse (f. 1959) har siden sin debut i 1983 udgivet henved 50 bøger, romaner, digte, børne- og billedbøger og skrevet omkring 40 dramaer. Han er oversat til 40 sprog. I 2007 modtog han Svenska Akademiens nordiska pris, også kaldet “den lille nobelpris”. I 2010 modtog han Den internasjonale Ibsenprisen, og i 2015 modtog han Nordisk Råds litteraturpris.

Asle er maler, enkemand og bor i Dylgja. Hans eneste venner er hans nabo Åsleik og Beyer, en galleriejer der bor i Bjørgvin. I første bind fandt Asle sin fordrukne navnebror liggende i sneen og bragte ham på sygehuset. I andet bind hører vi om Asles barndom og den forbudte tur ned til Fjorden og mødet med Skaldepanden, ham som børn skal tage sig i agt for.I tredje bind finder moren tre enkroner i Asles lomme og beskylder ham for at have stjålet dem. Og Asle kan i hvert fald ikke fortælle, at han fik dem af Skaldepanden. Så han siger, at han fandt dem uden for bageren. For at slippe for alle de billeder han har i sit hoved af søsterens alt for tidlige død, vil Asle spille guitar og starter et band. De vil ud at spille op til dans og tjene penge, for alle ved jo, at kvindfolk er vilde med spillemænd. Men det der kommer ud af højtalerne er mest larm, ingen af dem kan rigtig spille. Og da trommeslageren siger, at de lige så godt kan opgive hele bandet, siger Asle som sædvanlig ikke noget. Nej, han har nok for langt hår til, at han kan snakke, siger forsangeren Olve.“Tankestrømmen har åndedrættets rytme, den er en skriftens iltmaskine.” – Politiken ♥♥♥♥♥”Der er lang vej endnu, men den er værd at følge. I al sin smukt kværnende egensindighed.” – Berlingske ★★★★★"Jeg er en anden er en afdæmpet, ordknap messe for syndefald og sjælefred" – Jyllands-Posten ★★★★"Fosses underspillede prosa funkler (...) ægte menneskelige dialoger – så rene og klare, fyldt med underspillet humor og drama"  – POV InternationalJon Fosse (f. 1959) har siden sin debut i 1983 udgivet henved 50 bøger, romaner, digte, børne- og billedbøger og skrevet omkring 40 dramaer. Han er oversat til 40 sprog. I 2007 modtog han Svenska Akademiens nordiska pris, også kaldet “den lille nobelpris”. I 2010 modtog han Den internasjonale Ibsenprisen, og i 2015 modtog han Nordisk Råds litteraturpris for trilogien Andvake, Olavs drømme og Kveldsvævd.

Hovedpersonen og fortælleren Asle er maler og enkemand. Han bor i Dylgja i huset, hvor han plejede at bo sammen med sin kone Ales. Nu bor han alene, og hans eneste venner er hans nabo Åsleik, en ungkarl og fiskerbonde, og Beyer, en galleriejer, der bor i Bjørgvin et par timers kørsel syd for Dylgja.I andet bind af septologien står Asle igen og ser på billedet med de to streger som krydser hinanden. Han tænker på barndommen – på dengang han og søsteren gik den forbudte tur ned til fjorden, og på nabodrengen som faldt i vandet og druknede og på Skaldepanden, som børn skal tage sig i agt for. “(…) ligesom i »Det andet navn – Septologien I« er fraværet af hastværk et omhyggeligt og nærmest virtuost udviklet særpræg ved forfatterens fortællestil. (…) Det gådefuldt tilbageholdende i stilen gør læsningen til en form for meditativ øvelse eller måske snarere til en slags deltagelse i en fælles bøn.” – Berlingske *****“Fosses romankunst skriver alle personerne levende frem for os” – Politiken ♥♥♥♥♥“Med original sproglig nerve skaber Jon Fosse en håndfuld ægte mennesker, man ikke kan lade være med at holde af.” – Weekendavisen“Et nyt storværk af Fosse tegner sig allerede klart” – Nordjyske *****Jon Fosse (f. 1959) har siden sin debut i 1983 udgivet henved 50 bøger, romaner, digte, børne- og billedbøger og skrevet omkring 40 dramaer. Han er oversat til 40 sprog. I 2007 modtog han Svenska Akademiens nordiska pris, også kaldet “den lille nobelpris”. I 2010 modtog han Den internasjonale Ibsenprisen, og i 2015 modtog han Nordisk Råds litteraturpris for trilogien Andvake, Olavs drømme og Kveldsvævd.