Bøger af Jonas Sjöström

Jonas Sjöström fortæller i denne sin femte roman om det at blive voksen. Overgangen fra ungdomsliv til voksenliv er ikke altid en smertefri oplevelse. Romanen er fiktiv, men baseret på egne oplevelser. Det gælder både de gode, men også de dårlige. Der er mange ting undervejs at forholde sig til: egen seksualitet, de andres seksualitet, hvem er venner, og hvem er fjender, hvem kan man stole på, og især hvem man ikke kan stole på. Hvad gør man, hvis en ikke gengældt kærlighed ender med dokumentfalsk og i sidste ende stalking?Jonas Sjöström fortæller i denne roman om lykke og tragedie. Hans letflydende og meget levende sprog gør læsning til en sand fornøjelse. Romanen afdækker mange lag i især unge menneskers personlighed og er derfor også et både humoristisk og alvorligt portræt af de 15-18-årige og alle de ting, som kan gå galt i overgangen fra ung til voksen.

Jonas Sjöströms nye roman, der er den fjerde i rækken, men som kan læses selvstændigt, er en rystende historie om et psykisk overgreb, der fandt sted i 8-årige Jons barndom. Jon, som er romanens fortæller, oplever på nærmeste hold, da alvorlig psykisk sygdom i familien pludselig vender op og ned på hele hans liv. Det kommer ganske uventet – et nært familiemedlem, Anders, går amok og raserer sine forældres hus. Jon er til stede, da et tungt askebæger bliver kastet med voldsom kraft gennem stuen og smadres. Kort efter slæber Anders alle sine ejendele ud på gårdspladsen og sætter ild til det hele. Anders har både raseret huset – og Jons barndom. Chokket sætter sig varige spor i Jon og kommer til at præge både hans ungdom og voksenliv. Det har både fordele og ulemper. Jon bliver lidt mere rå i sin tilgang til de mennesker, som er en del af hans hverdag, mindre empatisk, men samtidig bliver han også meget bedre til at passe på sig selv og dem, som han holder af.Uddrag af bogen Jon sad i haven, og ventede på farmor. Mor kom og gav ham et kram. Hun var så underligt ”sød” i dag – mor … Gad vide om det hang sammen med det mundhuggeri Jon havde været vidne til nogle nætter forinden? Mor havde nogle dage, ikke sagt andet end ”JA og NEJ,” til far. Det fik Jon til at tænke på, da far og mor var uvenner i Sverige – hos en af fars andre brødre, der havde et sommerhus dér. Jon blev ked af, at de var uvenner. Han forstod ikke hvorfor. Når man er 8 år – enebarn og hedder Jon, kan man ikke altid selv se, hvorfor man er ked af det. Og man forstår heller ikke altid, hvad de voksne tænker. Eller sig selv og hvad man måske er bange for. Om forfatteren Jonas Sjöström (f. 1976) er en dansk forfatter, der med sin debut, Livets pris, markerede sig stærkt i feltet af debutanter. Jonas behersker adskillige litterære genrer. Denne fjerde roman, Pludselig gik der ild i min barndom, er delvis selvbiografisk. Romanen er i høj grad præget af en stærk indlevelse, en uhyggelig indsigt i egen underbevidsthed og især hans evne til at lege med ord og sætninger. Romanen er et ætsende og kritisk portræt af familien, når den svigter. Romanens væsentlige budskab er, at uanset hvor sort det ser ud, må man aldrig give op, og at man ikke kan passe på andre, før man har passet på sig selv.

Jonas Sjöström har med sin nye roman skrevet en varm og optimistisk roman, selvom den handler om ganske alvorlig sygdom. Romanen adskiller sig fra mange andre ved at være en positiv historie om sammenhold, også i dårlige tider, og en indfølt skildring af Ole og Asgers liv i modgang og medgang. Som de to hovedpersoner ofte siger til hinanden: ”Sammen er der intet, vi ikke kan klare.” Alligevel står både Ole og Asger over for en meget stor udfordring, da Asger får et langvarigt og meget voldsomt skleroseattak, som gør, at Asger selv tænker på, om han nogensinde kommer til at kunne gå igen. Det er dystre udsigter, men ingen af dem agter at give op, og ved fælles hjælp begynder de en vanskelig navigation gennem det danske sundhedssystem for at finde den bedste behandling til Asger.

Jonas Sjöströms anden roman, Hvad fanden er meningen?, der følger hans debutroman, Livets pris, er et hudløst opgør med en barndom, hvor mobberi er en del af dagligdagen, men hvor kærligheden og de første forelskelser vender op og ned på ungdommen, synet på omverden og familien. Thomas, kaldet Topper, og Kenneth, der går en klasse under Topper, bliver uhjælpeligt tiltrukket af hinanden. De lidt komplicerede familieforhold hos begge drenge gør ikke den spirende kærlighed nemmere. Trods en hverdag både i og udenfor skolen, hvor de begge må holde en vis facade. Samtidig med at de begge må prøve at overvinde en naturlig kejtethed overfor den uprøvede kærlighed. Kun når de er alene, er de næsten helt frie og kan være sig selv og helt ærlige overfor hinanden og deres følelser. De kysser hinanden, sover sammen og øver sig i at onanere. Men kan forelskelsen holde i længden?

Livets pris er lige så meget en dannelsesrejse for hovedpersonen Tore, som det er en dramatisk og meget realistisk roman. Romanen handler om, hvordan det er at blive voksen – finde sig til rette i minefeltet mellem en kronisk sygdom, en homoseksuel identitet på den ene side og familiens og samfundets ofte uforstående og uempatiske krav på den anden. Og hvad med kærligheden? Og skolen? Tore navigerer i dette minefelt. Det går meget godt til at begynde med. Men da Tore bliver ramt af multipel sklerose, må han sande, at kærligheden til Lars er en kærlighed med betingelser. Lars kan ikke håndtere Tores sygdom og er både utro og går sine egne veje. Kun en stærk psyke og et stærkt overlevelsesinstinkt gør, at Tore holder ud de næste syv år. Til sidst får Tore nok, kræver skilsmisse og får fjorten dage af Lars til at flytte. Hvad nu med kærligheden? Men så en dag får Tore en mail fra Mads: ”Hej