Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Judith Becker Nissen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Merete Juul Sørensen, Per Hove Thomsen, Lisbeth Jørgensen, mfl.
    528,95 kr.

    Kognitiv adfærdsterapi med børn, unge og familier er den første bog på børneområdet i Hans Reitzels Forlags serie om kognitiv terapi. I bogen præsenteres dels kognitiv terapi ved de fleste psykiske lidelser og udfordringer hos børn og unge, dels inddragelse af familie og netværk og dels to såkaldte tredje bølgebidrag til behandling. Bogens kapitler omhandler bl.a. kognitiv terapi ved psykose, depression, angsttilstande, spiseforstyrrelser og ADHD samt ACT ved funktionelle lidelser og compassionfokuseret terapi. Bogen tilbyder både en teoretisk forståelse af de enkelte lidelser og praktiske anvisninger på vurdering og behandling. Alle kapitler tager afsæt i børns udvikling, og de tilhørende arbejdsark er udarbejdet i forhold til børn og unge.Bogen er skrevet for behandlere og undervisere inden for sundheds-, social- og undervisningssektorerne, der har interesse for og ønske om at forstå børn og unge med psykiske vanskeligheder. Den sigter primært mod praksis, og fokus er på praktisk anvendte behandlingsmetoder, som illustreres gennem casehistorier og beskrivelser af terapeutiske hjælpeværktøjer.Bogens redaktører, Lisbeth Jørgensen og Christina Schlander, er begge autoriserede psykologer, specialister og supervisorer i psykoterapi samt eksterne lektorer på Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.Ny version af bogens kapitel 12 pga. fejl i kildeangivelser kan downloades her.Bogens arbejdsark kan frit downloades her.

  • af Judith Becker Nissen
    327,95 kr.

    Niks til tics er en bog til dig, der vil lære at bestemme over dine tics. Mange børn og unge med tics prøver at skjule dem i skolen, og når de er sammen med deres venner. Men tit gør det ticene endnu værre. Denne bog giver dig konkrete ideer og metoder til at vinde kampen over dine tics. Med arbejdsark og skemaer kan du følge med i, hvordan dine tics bliver færre og færre. Bogens øvelser er en støtte for dig, der er i Niks til tics-behandling. De hjælper dig til at øve dig derhjemme på det, du har lært i terapien. Men du kan også arbejde med øvelserne på egen hånd med støtte fra en voksen. Terapeutens manual kan købes her.

  • af Judith Becker Nissen
    356,95 kr.

    Niks til tics er en behandlermanual skrevet til terapeuter, der arbejder med børn og unge, som er belastede af tics. Forfatterne har solid erfaring med behandling af tics. Med denne manual tilbyder de en konkret trin for trin-guide til et terapiforløb for børn og unge fra 9-års alderen. Manualen er den første på dansk, der præsenterer de to tilgange Habit Reversal Training (HRT) og eksponering og responshindring (ERP), der har vist sig særdeles effektive til reduktion af tics og i forhold til børnenes generelle trivsel. En kombination af de to metoder giver børn og unge et bredere repertoire af redskaber. Én metode kan være hensigtsmæssig i situationer med mindre mulighed for koncentration, for eksempel i skolen, og en anden kan være mest velegnet, når de er hjemme.Til terapiforløbet hører desuden Niks til tics - arbejdsbog, som er henvendt til børn og unge med tics.

  • af Per Hove Thomsen, Esben Hougaard, Raben Rosenberg, mfl.
    451,95 kr.

    En række eksperter samler i OCD – Sygdom og behandling. For behandlere den nyeste viden om OCD, herunder epidemiologi, komorbiditet, OCD-spektrumlidelser, udredning, ætiologiske faktorer, neurobiologi, kognitive funktioner, pårørende og børn med OCD. Bogen giver en grundig gennemgang af de kognitive adfærdsterapeutiske metoder, der er virksomme i behandlingen af OCD samt en gennemgang af biologiske behandlingsmetoder. Bogen indeholder endvidere arbejdsskemaer til anvendelse i behandlingen af OCD, samt specifikke skalaer til bl.a. vurdering af symptomernes sværhedsgrad. Disse kan frit downloades og printes fra forlagets hjemmeside.OCD – Sygdom og behandling. For behandlere er redigeret af Malene Klindt Bohni, cand.psych.aut., psykolog ved Klinik for OCD og Angstlidelser, Aarhus Universitetshospital, Risskov, og privatpraktiserende psykolog, og Birgit Egedal Bennedsen, ph.d., speciallæge i psykiatri. Overlæge ved Klinik for OCD og Angstlidelser, Aarhus Universitetshospital, Risskov.

  • - En bog om Tourettes syndrom
    af Per Hove Thomsen, Dorte Damm, Nanette Mol Debes, mfl.
    287,95 kr.

    Denne bog om Tourettes syndrom er den første større danske bog om børn og unge med denne tilstand, og den giver et grundigt indblik i international viden om sygdommen og behandlingen i en dansk kontekst. Med bidrag fra en række eksperter med forskellig tilgang til emnet er det bogens hensigt at dække så mange facetter af Tourettes syndrom som muligt: den historiske udvikling, årsagsforhold, det kliniske billede, diagnostik inklusiv differentialdiagnostik, Tourettes syndrom i skolen, forskellige behandlingstilgange til Tourettes syndrom samt voksne med Tourettes syndrom. Der er cases bogen igennem, der akkompagnerer den teoretiske tilgang.Bogen henvender sig til læger, psykologer, lærere, pædagoger, m.fl., der professionelt er i kontakt med børn og unge med Tourettes syndrom. Bogen henvender sig også til forældre og unge/voksne med Tourettes syndrom, som kan hente nyttig information.Bogens forord er skrevet af Kirsten Kristensen, formand for Dansk Touretteforening.

  • af Per Hove Thomsen & Judith Nissen
    194,95 - 205,95 kr.

    Hvad er tics – og hvordan opstår de? Hvad er forskellen mellem tics og Tourettes syndrom? Hvordan håndterer og behandler man tics? Tics er en lidelse, der ofte begynder i den tidlige barndom og derefter har et svingende forløb, hvor symptomerne i perioder kan være meget belastende og hæmmende. Tics kan være både motoriske og vokale – dvs. bevæge-tics og lydtics – og de kan være forbigående eller af mere kronisk karakter. Man kalder det Tourettes syndrom, når man både har motoriske og vokale tics i længere tid end et år.Kort & godt om TICS & TOURETTES SYNDROM giver grundlæggende viden og konkrete råd om lidelsen. Blandt andet afliver den 10 udbredte myter om tics og Tourettes syndrom. Den indeholder også et skema med en opgørelse over motoriske og vokale tics, som læseren selv kan udfylde, for at få et overblik over symptomerne.KORT & GODT OM TICS & TOURETTES SYNDROM er skrevet til unge og voksne med tics og deres forældre, lærere, pædagoger og andre tæt på. Den henvender sig også til psykologer, læger og alle andre faggrupper, der arbejder med børn og unge med tics.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.