Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Justin Hummerston

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Morten Ehrhorn & Justin Hummerston
    315,95 kr.

    Lyngby-Taarbæk - Flere fragmenter – en eksklusiv coffee table book. Med et luksuriøst grafisk design, lækre fotos og levende fortællinger præsenterer en ny coffee table book kendte og ukendte sider af de smukke steder og faciliteter, man kan finde i Lyngby-Taarbæk Kommune. Bogen tegner gennem en række nedslag et facetteret og personligt portræt af området – og ikke mindst en altoverskyggende kærlighed til stedet. I 2010 udgav vi ”Lyngby-Taarbæk – Fragmenter”. Den blev en stor succes, og da den var udsolgt, blev vi opfordret til at genoptrykke den. Det kunne vi sagtens, men sandheden var, at vi slet ikke selv var blevet færdige med området. Vi havde løbende fotograferet og besøgt områderne så flittigt, at vi lå inde med nok materiale til at lave en helt ny bog. Med ”Lyngby-Taarbæk – flere fragmenter” gør vi nu det materiale tilgængeligt – både for dem, der har opfordret os til at genoptrykke vores første bog, og nye læsere. ”Lyngby-Taarbæk – Flere fragmenter” er et portræt i billeder og ord af naturen, menneskerne, institutionerne, arkitekturen og virksomhederne i det prægtige område af Danmark, vi kalder Lyngby-Taarbæk. Kommunen råder over bjergtagende natur og områder med stor historisk betydning. Selvom bogens primære interesse ikke er det hedengangne, er stedets historie vævet så tæt ind i nutiden, at nogle af bogens øjebliksbilleder og fortællinger bærer tydeligt præg af den fortid, de hviler på. Bogens format og æstetik inviterer til at lade bogen ligge fremme i hjemmet, venteværelset eller receptionen, hvorfra den kan friste enhver til at gå på opdagelse i billeder og tekst. Bogens mange nedslag er på ingen måde tænkt som udtømmende portrætter. De er udelukkende tænkt som appetitvækkere og påmindelser om skønne steder og mennesker. Det er forhåbningen, at læseren ikke lader det blive ved bogen, men selv inspireres til at søge ud blandt de mange oplevelser. ”Lyngby-Taarbæk – Flere fragmenter” er ikke en bog, man bliver færdig med i traditionel forstand. De smukke fotos bliver stående på nethinden, længe efter bogen er lukket, og tilfører nye vinkler på selv det kendte. Bogen er en oplagt gaveide til borgere eller ansatte i kommunens virksomheder og andre, der ønsker at blive klogere på dette unikke hjørne af Danmark.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.