Bøger af Karen Risager

Vi lever i en mangfoldig, omskiftelig og problemfyldt verden, og dette stiller vores uddannelser over for nye udfordringer. Vi skal uddanne elever og studerende til at kunne navigere i en kompleks verden, forholde sig til mange forskellige identiteter, arbejde med samfundsmæssige problemer og udvikle en global bevidsthed. Kort sagt: vi skal uddanne dem til verdensborgere. Denne bog har til formål at bidrage med fagbegreber, refleksioner og didaktiske perspektiver, der understøtter den interkulturelle læring som verdensborger. Selve eksempelmaterialet stammer især fra sprogfagenes indholdsside: arbejdet med kultur, samfund og kulturmøder i praksis (specielt engelsk, tysk og fransk i grundskolen). Samtidig er bogen præget af forfatternes baggrund i både sprogfagene og i kultur- og sprogmødestudier, internationale udviklingsstudier og geografi. Det betyder, at der bogen igennem er vægt på det globale perspektiv og dermed på udviklingspotentialer for både sprogfagene og andre fag i retning af en global dannelse. Bogen henvender sig til læreruddannelserne og til lærere og fagudviklere i forhold til alle uddannelsesformer og -niveauer.

The book presents a new theory of the relationship between language and culture in a transnational and global perspective. The fundamental view is that languages spread across cultures, and cultures spread across languages, or in other words, that linguistic and cultural practices flow through social networks in the world along partially different paths and across national structures and communities.

The book presents a new theory of the relationship between language and culture in a transnational and global perspective. The view is that languages spread across cultures, and cultures spread across languages, or in other words, that linguistic and cultural practices flow through social networks in the world along partially different paths.

This book presents a view of what it means to teach language and culture in a world characterised by transnational flows of people, commodities and ideas. It contains an analysis of the national tradition of culture teaching as an aspect of foreign language teaching and proposes a transnational framework for language and culture pedagogy.

Del af serien SprogforumSprogforum 71: FN's Verdensmål med følgende bidrag:Kronikken: Hvorfor bevare sønderjysk? Om sprogforhold i grænselandetUddannelse af kritiske verdensborgere - FN's Verdensmål i alle sprogfagSprogpolitiske kampe i en postkolonial kontekst - Skolesprog og quality education i ZambiaBæredygtig sprogudvikling og sprogrettighederSprog lukker op for verdensmåleneLæremidler i engelskfaget med globalt udsynFN's Verdensmål i et projektorienteret forløb i faget engelsk på læreruddannelsenEn tværfaglig, problembaseret og handleorienteret undervisningstilgang til FN's bæredygtighedsmål"Nu skal jeg fortælle dig en historie…" - om at bruge historiefortælling til at lære unge om verdensmåleneOrdforråd i tyskfagetFlygtninge skaber sprogportrætter på sommerskoleTemanyt 71 - FN's VerdensmålAndet nyt

Temaet er, hvorledes »nye« danskere integreres i vort samfund. Nogle af bidragene er personlige oplevelser og refleksioner, andre er mere teoretiske i deres tilgang. Endelig indeholder årbogen et historisk overblik.Baard Owe: »Følelsens sprog har ingen accent« (s. 11-19)Claus Tilling: »Polsk-dansk teaterinstruktør med gebrokkent, men effektivt dansk« (s. 21-27)Naser Khader: »Dansk på den danske måde« (s. 29-34)Karen Lund: »Interkulturel kommunikation – at navigere i misforståelser« (s. 35-43)Allan Tølle og Janus Møller: »Integreret tosprogethed – vejen til integration« (s. 45-52)Dorte Ahlberg Andersen: »Når vanerne er forskellige« (s. 53-58)Karen Risager: »Verdensborger i Danmark« (s. 59-67)Anne Holmen: »Dansk som andetsprog er kommet for at blive« (s. 69-77)Karin Kunzendorf: »Dansk som andetsprog – et nyt liniefag på seminarierne« (s. 79-96)Bente Krog: »Den individuelle pædagogik« (s. 97-107)[J.] Normann Jørgensen: »Perkerdansk og de sure gamle mænd« (s. 109-117)Catherine E. Bouwer: »Spor af sproglig identitet i samtaler« (s. 119-125)Johannes Wagner: »Du skal ud af min kiosk!« (s. 127-132)Arne [J.] Hermann: »Det nye modersmål – banebryder for integration« (s. 133-138)Modersmål-Prisen 2000 ved Claus Tilling (s. 139-142)

This book presents a new and comprehensive framework for the analysis of representations of culture, society and the world in textbooks for foreign and second language learning. It points to the need for language learning materials to deal seriously with knowledge about the world, including its diversities and problems.

Tidsskriftet Sprogforum formidler forskeres og praktikeres erfaringer, undersøgelser og ideer inden for kultur- og sprogpædagogik med henblik på fremmed- og andetsprogundervisning i forskellige dele af uddannelsessystemet. Sprogforum tager temaer op der er centrale for undervisning i sprog og kultur, og som også et relevante på tværs af fag, såsom interkulturel kompetence, literacy, digitalisering af undervisning, læringsrum osv.Sprogforum henvender sig til alle med interesse for sprog- og kulturundervisning: Sproglærere, undervisere på læreruddannelser, lærebogsforfattere, forskere og pædagogiske ledere.Sprogforum udkommer to gange om året og er fagfællebedømt. Artiklerne er lettilgængelige og belyser fra forskellige vinkler et aktuelt tema.

Mange har gennem tiderne haft den holdning at sproglæring og sprogundervisning, både inden for fremmedsprog og andetsprog, ikke kun har et rent kommunikativt formål, f.eks. læsefærdighed i målsproget eller færdighed i at føre samtaler på målsproget, men også et videre formål. Hvad dette videre formål kan være, har der været flere forskellige bud på, og man kan opregne i hvert fald følgende fire hovedtyper, som er nævnt i den rækkefølge de er opstået i historisk: Litteraturlæsning, samfundsviden, interkulturel forståelse og medborgerskab. Alle fire formål er væsentlige i dag, og spørgsmålet er vel især hvordan man prioterer mellem dem i de forskellige skoleformer og på de forskellige niveauer. Dette nummer omhandler alle fire, men med mest vægt på de to sidstnævnte.