Bøger af Karsten Skjold Petersen

Hvornår indførtes de karakteristiske røde uniformskjoler i den dansk-norske hær, og hvornår forsvandt de lige så karakteristiske trekantede hatte? Hvordan så en general ud i 1770’erne og en menig infanterist i 1807? Med KONGENS KLÆDER gives for første gang i bogform en fuldstændig og rigt illustreret oversigt over uniformer og udrustning ved alle den dansk-norske hærs afdelinger indtil adskillelsen efter Napoleonskrigene. For hver våbenart og afdeling gennemgår værket den organisatoriske udvikling og giver en grundig beskrivelse af uniformerne for alle personelgrupper: Officerer, underofficerer, menige, musikere og spillemænd. Det omfattende værk er udgivet i stort format og illustreret med næsten tusind samtidige tegninger, stik, malerier samt fotografier af bevarede våben og uniformer. Værket er desuden udstyret med en række oversigter over bl.a. uniformsterminologi på hovedsprogene, kendingsfarver og uniformsdele. Værket udgives i samarbejde med Tøjhusmuseet, Nationalmuseet – Krig og Besættelse.

Han var den allersidste. Den danske generalmajor Dewitz stod for enden af skibsbroen og kiggede ind i tågen, som skjulte Helsingborg. For fem dage siden havde han og den danske hær lidt et knusende nederlag uden for byen. Alting var ellers begyndt så lovende, da de gik i land i Skåne for fire måneder siden for at erobre den tabte provins tilbage. Selve slaget havde vel kun varet et par timer, men tabene var frygtelige. Snart ville stanken af døde heste forpeste den forladte by, for han havde givet ordre til, at alle hærens heste skulle slås ned. Generalmajoren sukkede og steg ombord på den sidste båd. Mandag den 10. marts 1710 stod et stort feltslag lige uden for Helsingborg. Danmark havde forsøgt at erobre Skåne tilbage, men nu blev drømmen knust i et inferno af ild, stål og bly, hvorunder tusinder blev dræbt. De to hære var nogenlunde lige store med hver 14.000 mand, men den danske var på papiret den mest rutinerede, den bedst udrustede, og den stod ved slagets begyndelse i en god defensiv stilling. Hvordan kunne det gå så galt? De overlevende stillede sig selv dette spørgsmål, og det samme gjorde kongen i København. De overlevende generaler og deres adjudanter blev tvunget til at skrive en redegørelse, og det er grundlaget for Karsten Skjold Petersens dramatiske og blodige fortælling om det sidste dansk-svenske slag i Skåne.

I 1700-tallet bestod den danske hær dels af værnepligtige bønderkarle, dels af hvervede. De værnepligtige landsoldater, der var underlagt Stavnsbåndet, er der skrevet meget om. De hvervede soldater, hvoraf en stor del kom fra Tyskland, har derimod ikke fået meget opmærksomhed. Det var ellers dem, der udgjorde den stående hær, mens landssoldaterne kun indkaldtes et par uger om året til større øvelser. De hvervede soldater beskyttede grænserne og befolkede rigets garnisonsbyer, ligesom det var dem, der stod for uddannelsen af de værnepligtige landsoldater. Geworbne krigskarle er den første samlede skildring af en næsten glemt samfundsgruppe. Den beskriver forudsætningerne for opretholdelsen - og afskaffelsen - af den hvervede hær, de civil-militære relationer i landets garnisonsbyer og kommer tæt ind på soldaterne, deres tjenesteforhold, levevilkår m.m.

Fra nederlag til triumf under Store Nordiske Krig. Efter et stort og smertefuldt nederlag til den svenske hær ved Helsingborg 1710 vendte den danske konge opmærksomheden mod de svenske besiddelser i Nordtyskland. Svenskerne sendte en undsætningshær under ledelse af sejrherren fra Helsingborg, Magnus Stenbock. Han besejrede igen den danske hær i Slaget ved Gadebusch 1712, men så var det også slut. Svenskerne blev indespærret på en halvø i Slesvig, og da forsyningerne slap op, måtte de overgive sig. Danmarks onde ånd, Magnus Stenbock, og hele den svenske felthær på omkring 11.000 mand måtte gå i dansk krigsfangenskab. Det er den historie, Karsten Skjold Petersen her opruller i bogens tætte beskrivelser af nogle af dansk krigshistories største dramaer under Store Nordiske Krig.

Romantiske forestillinger om Dansk Vestindien er der mange af, og de var sikkert også medvirkende til, at tusindvis af danske mænd lod sig hverve som soldater og gendarmer for at gøre tjeneste i Caribien. Den danske stat overtog øerne i 1755 fra handelsselskabet Vestindisk-Guineisk Kompagni, og samme år blev de første soldater udsendt. Herefter opretholdt de danske myndigheder en militær tilstedeværelse på øerne, indtil de i 1917 blev solgt til USA og skiftede navn til US Virgin Islands. Tjenesten i Vestindien var præget af en stor dødelighed som følge af forskellige tropesygdomme, og mange af soldaterne kom til at fortryde, at de havde tegnet kontrakt. Denne bog beskriver, hvordan militæret var organiseret, hvem og hvordan der blev rekrutteret, hvordan soldaterne var uniformeret og udrustet, hvordan de var indkvarteret, samt hvordan deres tjeneste forløb. Som oftest var tjenesten ikke præget af de store udfordringer, og kedsomheden og hjemveen blev holdt stangen med lokal rom, men ved flere lejligheder blev det alligevel alvor for de udstationerede tropper.