Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Kaspar Colling Nielsen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • Spar 34%
    af Kaspar Colling Nielsen
    188,95 - 198,95 kr.

    Europa er i undtagelsestilstand. Økonomiske kriser, pandemi og klimaforandringer hærger, og for at det ikke skulle være nok, så går Vesuv pludselig i udbrud. Det er det største vulkanudbrud i flere tusind år, og en gigantisk askesky indhyller kontinentet i et konstant mørke. Folk dør på gaden af nye og mere aggressive coronavarianter, millioner af fugle falder døde til jorden, og på Gammel Kongevej er der åbnet et surdejshotel, hvor man kan få passet sin surdej, når man er på ferie. Dommedag er nær.I denne afgørende stund for menneskeheden viser forskellige uafhængige analyser, at én mand kan redde verden. Denne mand er lidt overraskende den 48-årige fallerede digter Allan Thornbum, der bor til leje i en kælderlejlighed i Hvidovre. Til hverdag er han trafiktæller på Rødovrevej, og i sin fritid kommenterer han digte, som han har lånt på biblioteket. En dag banker den to meter og fem høje og hærdebrede socialdemokratiske statsminister, Bianca Didriksen, på hans dør og bønfalder ham om hans hjælp. Hun forklarer ham, at eksperter i finansministeriet har regnet sig frem til, at Allan tilsyneladende kan løse alle verdens problemer, hvis han skriver et digt, bare ét enkelt digt. Men det gider Allan kraftedeme ikke!Frelseren fra Hvidovre er en grotesk bidende, højaktuel og samfundssatirisk roman om et samfund, der ikke længere magter at løse sine problemer.

  • Spar 21%
    - Fortællinger
    af Kaspar Colling Nielsen
    119,95 - 236,95 kr.

    Med ”Dengang dinosaurerne var små” vender Kaspar Colling Nielsen tilbage til de fortællinger, der gjorde ham til en sjælden stjerne på den danske litterære himmel. Universet i hans fortællinger er lige så mangfoldigt og foranderligt som tidligere, og derfor bliver læseren både klogere på dinosaurernes oprindelse og på nye arter inden for varpeslægten, på globaliseringens konsekvenser for skibsfarten og overvågningsdronernes betydning for det enkelte menneske. I flere fortællinger guider Kaspar Colling Nielsen os igennem verdenshistorien og alt det, vi troede, vi vidste, og alt det, vi ikke begriber. Eksempelvis det faktum, at fisser kan tale, spise ostepops og bliver temmelig aggressive i infight. At VVS-manden kan bruge sine erfaringer fra et tidligere liv som indianer, når han skal reparere et lokum. Og at voldsinstinktet kan blive tændt i den mest fredelige familiefar på en sommerdag i København. I fortællingerne er der inden grænser for, hvordan identitet kan moduleres, alle forvandlinger er mulige, og både helvede og paradis synes inden for rækkevidde.

  • Spar 21%
    af Kaspar Colling Nielsen
    73,95 - 133,95 kr.

    Det europæiske forår er et dystopisk billede af Europas fremtid. Vi følger fire mennesker i begyndelsen af et nyt årtusinde. Lolland er blevet opkøbt af et internationalt konsortium, og nu skal øen omdannes til et økologisk drømmeland, hvor rige mennesker kan nyde lokale råvarer og en smuk – og slet ikke så naturlig – natur. For at bevare idyllen i Europa sætter danskerne hårdt ind over for terror, og med militærets hjælp deporteres samtlige urostiftere og utilpassede med muslimsk baggrund til en containerby i Mozambique. Forfatteren eksperimenterer med grænserne for, hvad man kan tillade sig i kunstens navn og med etikkens sande væsen. Idealer, udnyttelse og realitet går hånd i hånd i denne tankevækkende roman, som tvinger læseren til at forholde sig til store dilemmaer, som trods deres fiktive afsæt slet ikke føles langt væk fra den verden, vi lever i.

  • Spar 18%
    af Kaspar Colling Nielsen
    73,95 - 138,95 kr.

    Mellem 2018 og 2024 var Danmark i undtagelsestilstand; der var kampe på Rådhuspladsen, politikere blev halshugget på åben gade, og bankfolk var en truet art. Borgerkrigen blev oplevet af en 25-årig mand, som 450 efter ser tilbage på et langt liv. Den 475 år gamle rigmand bliver holdt i live af et avanceret stamcelleprogram, der muliggør hans overlevelse. Han fortæller om den skelsættende periode i sit liv til Geoff, som er 350 år. Geoff er en meget reflekteret bordercollie og rigmandens bedste ven.Rigmanden angrer bestemte handlinger fra sin første krig og kan ikke glemme de stærke følelser, der for ham var forbundet med den tid. Han oplevede sit livs største kærlighed og fortæller Geoff historier fra sit eget liv og fra en intens periode i Danmarkshistorien. Med det som baggrund udfolder sig en fortælling om, hvordan krisen i begyndelsen af nullerne fik det værste frem i danskerne, og hvordan samfundet ændrede sig. Hvordan folk mistede tilliden til politikerne, og bankfolk blev jaget vildt, da de havde anbefalet folk at sætte sig i gæld. Hvordan soldater blev ét med krigen, og hvordan afstanden mellem forskellige etniske og religiøse grupperinger blev større, og sidst, men ikke mindst, hvordan det at være rig fik livsvigtig betydning.     ”Den danske borgerkrig 2018-24” balancerer mellem det normale og afvigende, det meningsfulde og absurde i sin beskrivelse af, hvad der kan ske med et velfærdssamfund i krise.

  • Spar 18%
    af Kaspar Colling Nielsen
    44,50 - 138,95 kr.

    Mount København består af 17 fortællinger, som alle indledes med "faktuelle" oplysninger om det omhandlende bjerg. Hver fortælling centreres på denne måde om bjerget, som bliver afsæt for karakterernes tanker, ideer og indfald. Denne miljøpåvirkning er det snedigste træk i Kasper Colling Nielsens debut og var blandt andet med til at sikre ham Danske Banks Litteraturpris i 2010. Mount København er et menneskeskabt bjerg, som ligger på Avedøre Holme. Det omkostningfulde byggeri på 600 mia. kroner tog 200 år at få fuldendt. Men folket kan konstatere, at det er en kæmpe succes i forhold til turisme, investeringer og planteliv. Derfor fremkalder bjerget en ukendt optimisme i menneskene omkring det, og det er denne skiftende mentalitet, der gør læseoplevelsen til en ganske særlig. Mount København er både tankevækkende, udfordrende og underholdende!

  • Spar 34%
    af Mathilde Walter Clark, Kaspar Colling Nielsen, Iben Mondrup, mfl.
    178,95 - 188,95 kr.

    Bliver vi reddet af teknologien? Hjælper det at sortere sit affald og købe genbrugstøj? Hvordan lærer vi at leve bedre med og i naturen?Otte af landets største forfattere og formidlere er gået sammen med Klimaministeriet og Politikens Forlag om at skabe en helt ny antologi bestående af syv noveller og en illustreret historie, der hver især tager livtag med vor tids største udfordring: klimakrisen.Få forfatternes bud på, hvordan en bæredygtig fremtid ser ud, eller hvordan et dystopisk scenarie med stigende temperaturer påvirker mennesker på hele kloden. Klimaministeriets fagfolk har stillet deres viden til rådighed for at klæde forfatterne bedst muligt på, når de skildrer hver sit billede af vores liv under den grønne omstilling.Hvad indebærer det at være menneske under klimakrisen, hvordan ændrer de grønne tiltag fremtidens samfund, og hvordan rummer ny teknologi potentielt løsningen på klimakrise? Tænk videre og lad dig inspirere til selv at engagere dig i klimakampen sammen med Klimaministeriet og Politikens Forlag.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.