Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Kenn Schoop

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - velfærdsarkitekten
    af Peter Thule Kristensen, Kenn Schoop & Jens Markus Lindhe
    243,95 kr.

    Monografi om arkitekten Svenn Eske Kristensen (1905-2000)og hans væsentligste værker op gennem det 20. århundrede.Eske Kristensen var en af Danmarks ypperste og mest produktive arkitekter i efterkrigstiden. Med en nøgtern tilgang og et socialt engagement byggede han alt fra sociale boligbyggerier til store produktionsanlæg. I dag står Eske Kristensen som foregangsmand for byggeriets industrialisering og som en central figur i opbygningen af velfærdssamfundet.Bogen består af tre dele, der ser på Eske Kristensens værker ud fra henholdsvis et historisk og et arkitektonisk perspektiv efterfulgt af en værkfortegnelse. Bogen gennemillustreres af Eske Kristensens egne tegninger, historiske fotos og af fotograf Jens Lindhes fotografier. Bogens forfattere er professor og arkitekt maa, phd. Peter Thule Kristensen og historiker Kenn Schoop.

  • - -utopi og realitet
    af Hans Erik Avlund Frandsen, Bertel Nygaard, Morten Thing, mfl.
    207,95 kr.

    Bogen tager udgangspunkt i de parisiske arbejdere og småborgeres oprettelse af det revolutionære folkestyre, Pariserkommunen, i 1871. I sin 72 dage korte levetid vedtoges en række reformer, der i samtiden fremstod nye og radikale. Bl.a. adskillelse af kirke og stat, gratis skolegang, forbud mod natarbejde og overtagelse af virksomheder, hvis ejere var flygtet. Målet var en føderativ og social republik baseret på nærdemokratisk kommunestyre. Men det endte i et blodigt nederlag, hvor 20-30.000 kommunarder mistede livet i kampen med regeringshæren og de efterfølgende massehenrettelser.Bogen er en antologi, hvis bidragydere har hver deres fokus. Bertel Nygaard undersøger f.eks. Kommunens karakter og dens efterliv i vor historieforståelse. Efterfølgende kan man læse kommunens program og dens forskellige dekreter.Med forord af Morten Thing gengives Karl Marx' samtidige artikel Borgerkrigen i Frankrig. I forlængelse heraf analyserer han de forskellige udkast til denne tekst.Hans Erik Avlund Frandsen undersøger og sammenligner Bertolt Brechts og Nordahl Griegs teaterstykker om Pariserkommunen. Og vurderer hvad de kan sige eller lære os i dagens samfund. I dansk perspektiv ser Kenn Schoop på samtidige holdninger til Kommunen. Udover diverse aviser møder man bl.a. Georg Brandes og socialisten Louis Pio samt Wilhelm Dinesen, som var førstehåndsvidne. Afsluttende er hele bladet Arbejderkunst fra 1932 genoptrykt. Her fortælles Pariserkommunens udvikling med samtidige tegninger og træsnit og hertil korte tekster.

  • - Billedhugger Kai Nielsens bolig og atelier, tegnet af arkitekten Ivar Bentsen
    af Jens Bertelsen, Peder Rasmussen & Kenn Schoop
    117,95 kr.

    Arkitekten Ivar Bentsen tegnede i 1914 en villa og atelier til billedhuggeren Kai Nielsen. Atelieret blev malet ultramarine blå på vægge og lofter, og var så specielt, at de senere ejere fik rummet malet om og ovenlyset lukket. Nu er villaen blevet restaureret og både ovenlys og de blå vægge er blevet reetableret. Samtidig er hele villaen blevet gennemrestaureret. Bogen fortæller om Kai Nielsen og Ivar Bentsen og om de usædvanlige nabobygninger i området, og den fortæller om husets restaurering.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.