Bøger af Klaus Rifbjerg

Rifbjergs debutroman fra 1958 er en moderne ungdomsklassiker om venskaber, spirende kærlighed og bristede illusioner. Med humor og indlevelse fortæller Klaus Rifbjerg om Tores stormende forelskelse i Helle, der helst kun vil holde i hånd. Om Janus' jalousi og om hans erotiske forhold til Ellen. Om Fru Junkersen - Helles mor - der pludselig, som den onde dronning i eventyrene, bryder ind i kredsen med skæbnesvangre følger.Årtiers mest læste ungdomsroman - en klassiker i dansk litteratur og bogen bag filmen af samme navn med Susse Wold som den onde femme fatale.Indlsæt af Paul Hüttel 2007. Læst af skuespiller Paul Hüttel. Paul Hüttel er uddannet skuespiller fra Odense Teater og var fra 1971-90 ansat på Det Kgl. Teater. Han har desuden markeret sig i flere film- og tv-roller, bl.a. i 'Balladen om Carl-Henning', 'Matador' og TV2s Pyrus-julekalenderne. "Situation efter situation ryger i plet, skrevet med fuld musik lige midt imod forlorenhed og hykleri, pænhed og autoritetsdyrkelse."Thorkild Hansen 

Klaus Rifbjerg, født 1931. Debuterede i 1956 med digtsamlingen UNDER VEJR MED MIG SELV. Digtene følger et livsforløb fra undfangelse til voksenlivets borgerlige forpligtelser og bevæger sig undervejs fra det muntert charmerende til det pågående, frække og selvironiske.

Femten noveller om kvinder. Tidsmæssigt spænder de fra besættelsen til i dag, socialt fra arbejderklassen til den velbjergede overklasse, tematisk handler de om det, der var Klaus Rifbjergs kendemærke: mentale og eksistentielle forskydninger, der får afgørende betydning for det videre liv. En oplevelse, indsigt, følelsesmæssig reaktion, en fornemmelse, der forvandles til erkendelse - og man er ikke længere den samme.

Essays og historier om jagtJagtmodstandere vil sikkert finde denne bog afskyelig. Hvordan kan det på nogen måde retfærdiggøres at voksne veluddannede mennesker fortrinsvis mænd finder på at gå ud i naturen og for deres fornøjelses skyld dræbe uskyldige umælende dyr? Det kan det muligvis heller ikke og Klaus Rifbjerg har ikke skrevet bogen for at overbevise nogen om det modsatte. Til gengæld er bogen en rasende godt skrevet beskrivelse af et stykke virkelighed. I traditionen fra Wilhelm Dinesens og St. Steensen Blichers Turgenjevs og Tolstojs Karen Blixens og Hemingways jagtbeskrivelser Litterært er der nok at leve op til. Klaus Rifbjergs bog er ikke en mandjævning med de store men prøver at fortælle om noget der har godt om ikke andet så på jægeren. Jagt kan som så meget i den moderne verden være mekaniseret nærmest industriel men af og til virker den frigørende skærper bevidstheden lærer øjet at se og øret at høre.Så kom en hæslig jæger er en hybrid eller med et andet ord: en blanding. Klaus Rifbjerg har skrevet en række afsnit som beskriver hans oplevelser som jæger i Danmark og andre steder suppleret med andre hvor han tidligere har skrevet om emnet faktuelt og som fiktion. Bogen er ikke specielt for jægere men for alle der interesserer sig for sider af tilværelsen de ikke selv går så meget op i. På den anden side der er over 200.000 medlemmer af Dansk Jagtforbund!

Klaus Rifbjergs omfattende skønlitterære forfatterskab – digte, romaner, noveller – bygger i høj grad på hans erindringskunst, den blændende evne til at huske fotografisk. Ikke kun begivenhederog stemninger, men også lugte, lyde, stederne og hvordan der så ud. Til rette vedkommende er hans erindringer – fra begyndelsen til slut.  Tilføjes skal det blot, at Klaus Rifbjerg nåede at gennemse og godkende denne endelige version inden sin død.

Og andre historier er Klaus Rifbjergs novelledebut fra 1964. De 23 noveller handler om stort og småt lige fra selvmord til Peter Plys, og er skrevet på den særlige veloplagte Rifbjergske facon.

I forlængelse af udgivelsen af Johannes V. Jensens samlede digte, som udkom i 2006, udgives nu et opfølgende bind, der behandler fortolkningsmæssige og filologiske forhold i digterens lyriske produktion.

Klaus Rifbjerg var en af det 20. århundredes største danske lyrikere, og han nåede at udgive mere end 30 digtsamlinger. Theis Ørntoft har lavet et stærkt personligt udvalg og forsynet sin samling med et forord.

Et halvt hundrede artikler, essays og causerende indlæg, om bl.a. barndom og erindring, rejser og steder, kunst og kritik. Udvalgt af Bodil og Niels Birger Wamberg. Indlæggene har tidligere været offentliggjort i aviser og tidsskrifter.

VORES ÅR udspiller sig omkring en fiskerfamillie på Langeland. I fire afsnit følger man spillets personer fra provinsen til København og tilbage igen, gennem halvfjerdserne. Den periode, hvor tressernes optimisme bliv afløst af stagnation, krise, arbejdsløshed og rådvildhed.Første del dækker årene 1971-1973. »Selv om jeg ved, at Klaus Rifbjerg lagde en plan, og selv om jeg selv var med under hele skrivearbejdet, opleves det alligevel som om vi havde udvalgt en gruppe mennesker i 1971, og efter at have skildret deres liv i det år, så nysgerrigt havde fulgt de veje, skæbnen sendte dem, helt frem til 1979. For at opdage, lidt til min undren, at den væsentlige forandring ikke lå i de ydre rammer, men i de indre. Fortvivlelsen og usikkerheden, magtesløsheden over for en udvikling, som enten går forkert, eller kræver forandringer, som er for store til at de kan overskues. Det synes at være de tydeligste signaler, jeg kan ane hos vore venner i vores historie.«— Palle Kjærulff-Schmidt, instruktør

Klaus Rifbjergs femte digtsamling fra 1962 er en hilsen til Steen Steensen Blichers ”Trækfuglene”. Den er på højde med Klaus Rifbjergs bedste poesi og indeholder bl.a mesterstykket ”solsort”.

Trilogien handler om Esbern Dahlmann-Winther, der falder i Den Spanske Borgerkrig, om hans søn Kim, der er barn under den tyske besættelse, og endelig om den aldrende Kim, der meget symbolsk lever i teatrets kulisseverden. Samlet er det en familiehistorie og et danmarksportræt, tragisk og komisk.Trilogien udkom som enkeltbind - "Esbern", "Hovedløs" og "Rod" - i henholdsvis 2005, 2007 og 2008 og genudgives her for første gang samlet.

Blandede bolsjer indeholder 43 essays eller forsøg af Klaus Rifbjerg. De publiceres i den foreliggende bog for første gang men er skrevet gennem en del år. Det er blandede bolsjer der er både søde og syrlige og enkelte dameskrå. Emnerne er med andre ord mange og forskellige. Der er stykker om Chaplins maske om måltidet mere personlige erindringsstykker fra barndommens land over besættelsestid og efterkrig fra byen København til nutidens Spanien. Der er stykker om gamle venskaber og venskab som sådan om ungdom forlovelsestid og kærlighed om familie og slægtninge om at være født i 1931 og meget meget andet.

27 bidrag indvier os i kunsten at oversætte, især skønlitteratur, primært til dansk ‒ og belyser det danske sprogs rolle i udlandet, historisk og kulturelt. Nogle af vores bedste oversættere præsenterer mange praktiske og teoretiske overvejelser. Hvordan kan man bedst være tro mod originalteksten uden at oversætte ordret? Hvad skal en litterær oversætter kunne? Er maskinoversættelse blevet en allieret med et tveægget sværd? Foruden retstolkning, tegnsprog og kunstsprog kommer antologien omkring en halv snes nære og fjerne sprog fra oldtiden til det 21. århundrede og deres indflydelse på dansk.Klaus Rifbjerg: O, den vejLars Bonnevie: Oversætterens dilemmaerPeter Poulsen: Oversætterens anmærkningerSusanne Bernstein: Den finurlige proces med at oversætte til danskNiels Brunse: Buddenbrooks i dansk perspektivHans Christian Fink: En rejse i sprogetViggo Hjørnager Pedersen: Knap så sødt og velsignet – H.C. Andersen i engelsk oversættelseKai Møller Nielsen: Humor kontra satire – Om at oversætte Aristofanes' komedierSøren Schønberg Sørensen: At oversætte Petrarca – Motto: Det at oversætte digte kræver en digter.Anne Marie Bjerg: Det nære sprog, det svære sprog: SvenskThomas Harder: Italienske krimi-noterMette Tønnesen: Dansk skønlitteratur i italiensk oversættelseJudyta Preis & Jørgen Herman Monrad: Om at oversætte Bruno SchulzJean Renaud: Er det muligt at oversætte fra dansk til fransk?Jean Renaud: Dansk i Frankrig eller …? – Når franskmænd lærer danskJørgen Chemnitz: Sproget er et mellemrumAnders Bay: Brobygning mellem Holland og DanmarkMads Büchert Eskildsen: Lingvistiske aspekter af oversættelse fra russiskShëkufe Tadayoni Heiberg: At sætte sproget overEllen Wulff: Giv kejseren, hvad kejserens erBjørn Z. Simonsen: Kunstsproget ithkuilPeter Bjerre Rosa: Kampen mod uretClaus Thornby Larsen: Når maskinerne oversætterGitte Schmidt: Dansk i EUPhilip Thinggaard: Spøgelse på æggeskaller – Om at tolke fremmedsprog i retssalenSofie Jørgensen: Med tegnsprogstolken på arbejdeErik Skyum-Nielsen: Oversætterens dobbelte hensyn

Ved at bevæge sig frem og tilbage i Klaus Rifbjergs mange noveller, romaner og stykker sammensætter forfatteren Kim Leine en ny, fremadskridende livsfortælling. Udvalget begynder med tekster, der skildrer den første barndom, og går derfra gennem de forskellige livsfaser frem til den gamle mand. Derved tegner Kim Leine en almenmenneskelig udvikling og tilføjer forfatterskabet en helt ny titel.

Lone Hertz: “Glæden ved sproget – og sorgen” (s. 9-14)Anne Marie Helger: “At labbe sproget i sig” (s. 15-25)Jytte Abildstrøm: “Glæden ved at læse” (s. 27-32)Asger Baunsbak Jensen: “Den sidste samtale” (s. 33-40)Birgit Pettersson: “At nå hinanden gennem sproget” (s. 41-46)Klaus Rifbjerg: “Det rige sprog” (s. 47-51)Lars Bonnevie: “Vi har kun det” (s. 53-58)Johan de Mylius: “Sprog som binder og forløser” (s. 59-67)Erik A. Nielsen: “Hvad Gud har sammenføjet …” (s. 69-78)Claus Tilling: “Hvad børn dog hører: Tanker i anledning af Ib Michaels ‘Vanillepigen‘” (s. 79-83)Jesper Hoffmeyer: “Max erobrer virkeligheden – i sproget” (s. 85-91)Lene Johansen: “Glæden ved sproget – begejstringen for livet” (s. 93-97)Per Jespersen: “Samtalens nødvendighed” (s. 99-103)Modersmål-Prisen 1996 ved Gerda Thastum Leffers (s. 105-108)

I Sprog og sex fortæller en række forfattere om deres møde med det seksuelle sprog, fra Højsangens antydende erotik med overraskende dybder til det helt ucensurerede, men måske alligevel en smule grænseoverskridende.IndholdNiels Birger Wamberg: »Det unævnelige« (side 13‒22)Klaus Rifbjerg: »Sex og samfund« (side 23‒27)Thorstein Thomsen: »Der må være en grænse« (side 29‒36)Jens Juhl Jensen: »Amor og Adam« (side 37‒43)Christian Graugaard: »Når bimboer guffer gren (en rundtur i det seksuelle slangsprog) (side 45‒55)Lars Chandresh Henriksen: »Samlejet som kommunikationssituation« (side 57‒87)Marianne Rathje: »Sex i sproget« (side 89‒102)George Hinge: »Det kønsneutrale sprog« (side 103‒117)Georg Stubkjær Adamsen: »Jeg er min elskedes, og min elskede er min« (side 119‒138)Tine Byrckel: »Kulturel omskæring« (side 139‒157)

Efterkrig fra 1957 er Klaus Ribjergs anden digtsamling.

Jeg-fortælleren i Klaus Rifbjergs roman er på ferie i Francos Spanien med sin kone og tre børn. Han sidder udenfor i solen og døser, mens familien er på indkøb. Pludselig ser han en gammel mand komme gående, en mand, der i den grad ligner hans afdøde far - og også er det! Det forhindrer ikke, at de to tager på biltur sammen rundt i Spanien.

'Hvor der er liv, er der håb', siger et godt gammelt ord, og selv om mange af personerne i Vi blir jo ældre har modtaget indtil flere vink fra forgængeligheden og måske har lyst til at trække dynen definitivt op over næsen, så spræller de alligevel. Det er det paradoksale: At der i selve resignationen er indbygget en modstand, og at atten noveller om tilværelsens udgangsfase kan være både lystige og groteske.

„Kesses krig“ giver et billede af besættelses-tiden – sådan som to halv-store drenge oplever den. Store og små begivenheder omtales: sortebørs-handel, flåden der sænkes, jøde-transporter over Sundet – og Lange-bro der bliver sprængt i luften. På denne baggrund fortælles om venskabet mellem de to drenge – et venskab der langsomt smuldrer, jo nærmere freden kommer …

Psykoanalytikeren Jonatan Brask og hans kone Engel er på rejse ned gennem Europa mod Spanien. Meget imod Jonatans vilje trænger den tvetydige og kamæleonagtige Villy Detmer sig ind på dem, følger med på turen og afsporer dens planlagte forløb.

Romanen Joker handler om en journalist, Jeremias Lister, der praktiserer »New Journalism«. En fraskilt mand på ca. 40 år, der mener at virkeligheden, det lige omkring os med lugte og ru overflade, er meget mere spændende end kunsten. Det gælder bare om at gå tæt på. Aflure virkeligheden, gå på listesko, se, gengive, fortælle, sådan som Jeremias Lister kan det.Omkring ham træffes hans tidligere kone Kirsten, hans nye veninde Karen, hans sidste »ven«, dværgen Nielsen og kollegerne på bladet, et blandet kompagni af »venstreorienterede« og andre, »der har gennemskuet det hele«. Bogen skildrer ensomheden og forladtheden, de smarte, tunge drenges længsel efter at være sammen med nogen, drømmen om at livet og arbejdet skal have en mening…

Stemmerne i denne digtsamling hidrører alle fra Rifbjergs forfatterskab - det er fiktive personer, der taler. Den litterære nørd kan gå på opdagelse!

En familie samles en sensommerdag i 1938 for at fejre mormoderens 90 års fødselsdag, og det går som det skal: man spiser og drikker, snakker og danser, glædes og skændes. Men inden festen begynder, foreviges alle på et slægtsfoto, der tages på den store plæne foran huset. Barnebarnet Morten, der er for lille til at deltage, fortæller om et døgn fuld af uskyld og skyld, kærlighed og irritation, idyl og truende krig."Et lille mesterværk ... det er svimlende godt gjort." - Lars Bukdahl, Weekendavisen."Det er aldrig lykkedes smukkere end i denne nye roman, der er så umiddelbart velskrevet og veldrejet og morsom." - Preben Meulengracht, Jyllands-Posten."Pletskud ... et kalejdoskopisk netværk af uskyld og skyld, kærlighed, irritation og megen moro, idyl og truende krig." - Bo Kampmann Walther, Kristeligt Dagblad.

I et vittigt portræt af 1930'ernes Danmark fortælles om tjenestedrengen, der stikker af med Ølstykkepræstens arvesølv og havner i København, hvor han hurtigt lærer at begå sig mellem smågangstere og alfonser.

"Hvor noget holder op, og dets modsætning begynder. Hvor overgange finder sted, og grænserne flyder. Hvor en forestilling ophører med at give mening, og pladsen må overlades til mysteriets realitet - dér opererer Klaus Rifbjerg i sine nye digte ... I dette mellemområde hører digte naturligt hjemme, ja, vi har netop brug for digterne til at huske os på, at det findes." - Erik Skyum-Nielsen, Information."Rifbjerg husker her i en stribe digte, hvoraf de fleste er tæt på det perfekte, enkelte fuldkomne i deres klare, prunkløse, på en gang ædruelige og dog så hjertelige tonefald. Godt, han digter, når han digter så godt!" - Johs. H. Christensen. Terrains vagues er et stykke Rifbjerg-lyrik, der rummer al den hudløse sensibilitet, vitalitet og sproglige rebelskhed, som man kender fra forfatterskabet. Stærkest i samlingen står en række erindringsdigte fra barndommen, der bringer mindelser om det ypperste, der er ydet inden for denne genre på dansk, nemlig Amagerdigte fra 1965.

Digte om dengang og nu i Kandestederne i Vendsyssel, husket af Klaus Rifbjerg som siden sin barndom har haft et særligt forhold til området.

Vi skriver 1968. Ca. 40 årige Karl Asferg, der er rejsebogsforfatter og bosat i Spanien, inviterer hele vennekredsen på påskeferie. Uheldigvis svigter Costa del Sols forårsvejr, så de tyve venner er forhindret i at gå ud. Indenfor bliver der så spist og drukket og snakket og diskuteret, alt imens skyerne efterhånden også på det indre plan trækker sig sammen over Karl. Som en realiteternes mand i generationen, der var for ung til modstandsbevægelsen og for gammel til ungdomsoprøret, har han svært ved at engagere sig og være rigtig til stede i livet.

Psykologisk pointerede, ironiske og melankolske noveller om det skæbnesvangre øjeblik - den oplevelse, den erfaring, det skred - der ændrer alting fundamentalt. Noget tabes, forlades eller forandres endegyldigt, og det vil for de involverede personer i al fremtid være andre tider. "Mindst en trediedel er rene perler af fortællekunst, resten bare skidegode ... Rifbjerg kan nemlig livet og hverdagen, og han har næppe givet det smukkere udtryk i sin novellekunst end her." - Marie-Louise Kjølbye, Information.