Bøger af Knud Hjortø

Knud Hjortø: Hans Råskov (udgivet af Esther Kielberg).Knud Hjortø (1869-1931), der var bondesøn, fik en akademisk uddannelse i fransk og sprogvidenskab og underviste frem til 1912, da han blev i stand til at leve af sit forfatterskab. Hjortø debuterede i 1899 med Syner. For hans hovedværk regnes trilogien, Støv og stjærner (1904), To verdener (1905) og Hans Råskov (1906). I Hans Råskov skildrer han sin tids moderne mennesketype, den effektive tekniker. På et tidspunkt opsøger denne en bekendt sjælelæge i Wien, som kun kan være Sigmund Freud, og således åbnes for kontakten mellem personernes indre kaotiske liv og tidens moderne fortolkning, der peger fremad mod kulturradikalismen. - et værk i den ambitiøse serie Danske Klassikere, der udgives af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og relanceres af Gyldendal.

Ikke mange læser Knud Hjortø i dag – udenfor ekspertkredse er han vel nærmest glemt – men mon ikke nedenstående kunne vække interessen – i hvert fald kan det give mange nutidige digtere baghjul:Der er en hel atmosfære af mennesker om mig, deres elskværdigheder hænger i min frakkekrave, deres lyksalighedsudgydelser dunster om mine skøder, og deres begejstring støver mig endnu op omkring buksebenene. Jeg vil gå en tur for at lufte mig af, for jeg har nydt noens fortrolighed — bø! — og trænger derfor til at blæses igennem. Jeg begærer at lugte noet, der kradser, for eksempel rådden tang.

"Han bevarede den ævne til at hylle sig ind, når livet gik ham imod. Han krøb sammen og gjorde sig hård, lukkede sanserne og lavede drivhus indenfor, hvor jeg-følelsen skød vildt op i den tropiske hede."Ivar Holt er en æstetiker, der formår at flygte ind i sig selv, hver gang livet ikke går, som han vil. Han lever for sin poesi, men holder resten af verden på afstand. En fornægtelse af det sanselige, af erotik og andre mennesker, gør ham kold og usårlig, men får også livet til at miste sin værdi.Knud Hjortøs bog er et spændende psykologisk portræt, der leder tankerne hen på J.K. Huysmans’ skelsættende roman "Á rebours". Bogen er første del af en trilogi, der efterfølges af "To verdener" og "Hans Råskov".Den danske forfatter Knud Hjortø (1869-1931) blev født ind i en bondeslægt, men begyndte tidligt at dyrke sin interesse for kultur og litteratur. Han studerede filologi, boede et par år i Paris og blev senere lærer på seminariet i Vordingborg. Han debuterede som forfatter med bogen "Syner" i 1899, som fulgtes op af en lang række romaner og novellesamlinger. Selvom Knud Hjortø ikke opnåede stor berømmelse på sin egen tid, er hans bøger senere blev bredt anerkendt for deres udprægede originalitet og spændende menneskeskildringer.

Intense sanseindtryk fra den konkrete virkelighed, blandet med syner og drømme, er kendetegnende for Knud Hjortøs metafysiske univers. Samlingen er en blanding af noveller, eventyr og essays, som alle behandler livets store spørgsmål: Hvorfra kommer vi? Hvad er meningen med livet? Et gennemgående træk er den ældre mand, der skuer tilbage på barndommen og barnets livlige fantasi og sanser.Samlingen indeholder: [00:00:00] Under det svindende lys – [00:16:06] Kæphest og kentaur – [00:30:54] Guld – [01:04:23] Den gyldne bro – [01:28:28] Tavanit, sjælen og mennesket – [01:54:31] Min skolevej – [02:07:13] Farvel til en gammel ven – [02:22:02] Diamanten – [02:50:20] Vort livs træ – [02:58:55] H. C. Andersens livssyn.Fra samlingerne: ”Under det svindende lys”, Nyt nordisk Forlag, 1933 og ”Under livets træ”, Gyldendalske Boghandel, 1932.

Knud Hjortø tegner et smukt og hjertevarmt portræt af en dansk kvindes liv i slutningen af 1800-tallet. Fru Herta er ikke særlig køn, og hun er hæmmet af en dårlig opdragelse hos sin snobbede mor. Ikke desto mindre er fru Herta selv et ordentligt menneske, selvom noget dybt i hendes personlighed gør det svært for hende at blive rigtig lykkelig. Som 70-årig ser hun tilbage på sit liv og gør status over sine valg og deres udfald.Den danske forfatter Knud Hjortø (1869-1931) blev født ind i en bondeslægt, men begyndte tidligt at dyrke sin interesse for kultur og litteratur. Han studerede filologi, boede et par år i Paris og blev senere lærer på seminariet i Vordingborg. Han debuterede som forfatter med bogen "Syner" i 1899, som fulgtes op af en lang række romaner og novellesamlinger. Selvom Knud Hjortø ikke opnåede stor berømmelse på sin egen tid, er hans bøger senere blev bredt anerkendt for deres udprægede originalitet og spændende menneskeskildringer.

"Hans bevidsthed havde nået de sumpede, farlige dybder, som vort sjæleliv synes at hvile på, og han overværede – i løbet af et helt år – en opløsningens komedie, som der ikke skal gøres forsøg på at gengive her. Han kunde ikke løbe fra noget; han havde perverse syner, der ligesom vilde kræve erstatning for hans livs kyskhed; andre udgik fra Johannes‘ Åbenbaring og bragte forvrængede billeder fra en bog, der selv er sjælelig usundhed - -"Knud Hjortøs roman "Hans Råskov" tegner et psykologisk portræt af den usympatiske og ulykkelige titelkarakter. Den viser, hvordan det tidlige tab af moren får drengen til at reagere anderledes end de andre børn, og hvordan hans forsøg på at tackle sin egen angst og frygten for andre mennesker ender med at hæmme og forkrøble ham. "Hans Råskov" er sidste del i Knud Hjortøs trilogi. De to første romaner, "Støv og stjærner" og "To verdener", kan begge læses uafhængigt af hinanden og af "Hans Råskov".Den danske forfatter Knud Hjortø (1869-1931) blev født ind i en bondeslægt, men begyndte tidligt at dyrke sin interesse for kultur og litteratur. Han studerede filologi, boede et par år i Paris og blev senere lærer på seminariet i Vordingborg. Han debuterede som forfatter med bogen "Syner" i 1899, som fulgtes op af en lang række romaner og novellesamlinger. Selvom Knud Hjortø ikke opnåede stor berømmelse på sin egen tid, er hans bøger senere blev bredt anerkendt for deres udprægede originalitet og spændende menneskeskildringer.

"To verdener" er en psykologisk roman om den unge sanselige kunstnerspire Helga og hendes kærlighedsforhold til den intellektuelle og rigide filolog Niels Grandlev. Helga river ham ud af hans sikre indre verden, men de to er så forskellige, at spørgsmålet er, hvor længe de vil kunne være sammen uden at måtte give køb på sider af sig selv."To verdener" er anden roman i Knud Hjortøs trilogi, der også består af "Støv og stjærner" (1) og "Hans Råskov" (2). Bøgerne hører til nogle af Knud Hjortøs bedste og dybeste værker. De kan alle læses uafhængigt af hinanden.Den danske forfatter Knud Hjortø (1869-1931) blev født ind i en bondeslægt, men begyndte tidligt at dyrke sin interesse for kultur og litteratur. Han studerede filologi, boede et par år i Paris og blev senere lærer på seminariet i Vordingborg. Han debuterede som forfatter med bogen "Syner" i 1899, som fulgtes op af en lang række romaner og novellesamlinger. Selvom Knud Hjortø ikke opnåede stor berømmelse på sin egen tid, er hans bøger senere blev bredt anerkendt for deres udprægede originalitet og spændende menneskeskildringer.

Ungdomsvennerne Petersen og Hansen møder efter en snes år hinanden i en sporvogn: Petersen er på vej hjem, og hans kone skal hente ham ved bussen. Da Hansen hører dette, tager han det som en invitation, og han er straks indstillet på at se vennens kone igen; den kone, der valgte Petersen frem for ham. På vejen tømmes sporvognen lidt for lidt, indtil det kun er de to gamle venner, der sidder tilbage og venter … venter på hende, der venter ved stoppestedet.Den danske forfatter Knud Hjortø (1869-1931) blev født ind i en bondeslægt, men begyndte tidligt at dyrke sin interesse for kultur og litteratur. Han studerede filologi, boede et par år i Paris og blev senere lærer på seminariet i Vordingborg. Han debuterede som forfatter med bogen "Syner" i 1899, som fulgtes op af en lang række romaner og novellesamlinger. Selvom Knud Hjortø ikke opnåede stor berømmelse på sin egen tid, er hans bøger senere blev bredt anerkendt for deres udprægede originalitet og spændende menneskeskildringer.

"Danmark har mange provinsbyer og hver har sin forfatter. Men i litteraturen har Hjortø gjort disse provinsbyer til én. Det er denne hans skildrings almengyldighed, der gør "Folk" klassisk." – Jørgen BukdahlKnud Hjortø tager os med til en sjællandsk provinsby, der med sin småborgerlighed og evindelige sladder synes at repræsentere enhver provinsby på godt og ondt. Alle mulige forskellige typer lever side om side, men én person er dog for forskellig fra de andre til at kunne tolereres. Byens borgere rotter sig sammen mod den radikale og moderne indstillede lærer Hørslev, der nu kommer til at mærke småborgerligheden hos det selvgode folk på egen krop.Den danske forfatter Knud Hjortø (1869-1931) blev født ind i en bondeslægt, men begyndte tidligt at dyrke sin interesse for kultur og litteratur. Han studerede filologi, boede et par år i Paris og blev senere lærer på seminariet i Vordingborg. Han debuterede som forfatter med bogen "Syner" i 1899, som fulgtes op af en lang række romaner og novellesamlinger. Selvom Knud Hjortø ikke opnåede stor berømmelse på sin egen tid, er hans bøger senere blev bredt anerkendt for deres udprægede originalitet og spændende menneskeskildringer.

I "Danske digtere i den 20. århundrede" kaldte Paul Nakskov Knud Hjortøs bog "Den gule krønike" for en "mytologisk verdenshistorie". Bogen komponerer alverdens myter og heltesagn til et epos om menneskehedens Utopia. "Den gule krønike" er en kulturmyte, der genopstår af 1. verdenskrigs kaos og den desillusion, der fulgte, og den står som en ener i Knud Hjortøs ellers religionsneutrale forfatterskab.Den danske forfatter Knud Hjortø (1869-1931) blev født ind i en bondeslægt, men begyndte tidligt at dyrke sin interesse for kultur og litteratur. Han studerede filologi, boede et par år i Paris og blev senere lærer på seminariet i Vordingborg. Han debuterede som forfatter med bogen "Syner" i 1899, som fulgtes op af en lang række romaner og novellesamlinger. Selvom Knud Hjortø ikke opnåede stor berømmelse på sin egen tid, er hans bøger senere blev bredt anerkendt for deres udprægede originalitet og spændende menneskeskildringer.

Novellesamlingen "Under livets træ" fra 1932 blev den sidste bog, Knud Hjortø selv gjorde klar til udgivelse, og den bærer stærkt præg af den ældre og erfarne forfatters egne erindringer og syn på sit liv. Samlingen indeholder:Mand i tvivlTækkemanden og brøndgraverenVor lykkes træSkyggerneUnder livets træDen sidste venDiamantenTavanit, sjælen og mennesketHimlens borgHurogan (indledning til en ufuldendt tankedigtning)Det, der går forbiDen danske forfatter Knud Hjortø (1869-1931) blev født ind i en bondeslægt, men begyndte tidligt at dyrke sin interesse for kultur og litteratur. Han studerede filologi, boede et par år i Paris og blev senere lærer på seminariet i Vordingborg. Han debuterede som forfatter med bogen "Syner" i 1899, som fulgtes op af en lang række romaner og novellesamlinger. Selvom Knud Hjortø ikke opnåede stor berømmelse på sin egen tid, er hans bøger senere blev bredt anerkendt for deres udprægede originalitet og spændende menneskeskildringer.

Knud Hjortø hørte til den kreds af forfattere, der mente at man burde tillempe skrivesproget til det talte. (vejr = vær, sagde = sae, der = dær.) Det kan i høj grad diskuteres! Men det skal ikke forhindre en i af læse disse eminente fortællinger, hvor kvinden er i absolut centrum.

Jensine er fra barnsben en mærkelig og fjollet pige, der er for genert til at se mænd i øjnene. Én mand lykkes det dog at fange Jensines blik; hun forelsker sig i ham, men så snart han har forført hende, mister hun sine illusioner og nægter at se ham igen. I stedet gifter hun sig med den kedelige og fornuftige hr. Johnsen, og inden året er omme, føder hun en pige med tvivlsomt faderskab. Alt det fjollede, generte og barnlige forsvinder fra Jensine, og hun bliver en hengiven, men striks mor for den lille Johanne. Johanne bliver ganske anderledes end sin mor, og kontrasten mellem de to kvinder er blevet til bogen "Kærligheds spind".Den danske forfatter Knud Hjortø (1869-1931) blev født ind i en bondeslægt, men begyndte tidligt at dyrke sin interesse for kultur og litteratur. Han studerede filologi, boede et par år i Paris og blev senere lærer på seminariet i Vordingborg. Han debuterede som forfatter med bogen "Syner" i 1899, som fulgtes op af en lang række romaner og novellesamlinger. Selvom Knud Hjortø ikke opnåede stor berømmelse på sin egen tid, er hans bøger senere blev bredt anerkendt for deres udprægede originalitet og spændende menneskeskildringer.

Novellesamlingen "Ud for skrænten" fortæller blandt andet historien om bondepigen Rokballe-Maren, der arver 2000 kr. og bruger pengene til at købe sig et husmandssted. Stik mod alle normer og sociale spilleregler lader hun den smukke men dovne Niels flytte ind hos sig, uden at hun ønsker at gifte sig med ham. Hun vil gerne have børn, men ikke give afkald på herredømmet over sit eget liv og sit hus. Novellesamlingen indeholder foruden "Rokballe-Maren" novellerne "Sidse på sandet", "Magister Cogitans og hans kone" og "Den gamle historie om alverden".Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlDen danske forfatter Knud Hjortø (1869-1931) blev født ind i en bondeslægt, men begyndte tidligt at dyrke sin interesse for kultur og litteratur. Han studerede filologi, boede et par år i Paris og blev senere lærer på seminariet i Vordingborg. Han debuterede som forfatter med bogen "Syner" i 1899, som fulgtes op af en lang række romaner og novellesamlinger. Selvom Knud Hjortø ikke opnåede stor berømmelse på sin egen tid, er hans bøger senere blev bredt anerkendt for deres udprægede originalitet og spændende menneskeskildringer.

"Under det svindende lys" er en samling af Knud Hjortøs essays og selvbiografiske skrifter. Det er en hyldest til efteråret og dets svindende lys, men også et billede på en forfatter, hvis liv går på hæld, og som lige så stille mister synet blot for at få sin indsigt ind i sin indre verden skærpet."Under det svindende lys" blev udgivet efter Knud Hjortøs død af hans nære ven Johannes V. Jensen, som har forsynet bogen med en spændende indledning.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Den danske forfatter Knud Hjortø (1869-1931) blev født ind i en bondeslægt, men begyndte tidligt at dyrke sin interesse for kultur og litteratur. Han studerede filologi, boede et par år i Paris og blev senere lærer på seminariet i Vordingborg. Han debuterede som forfatter med bogen "Syner" i 1899, som fulgtes op af en lang række romaner og novellesamlinger. Selvom Knud Hjortø ikke opnåede stor berømmelse på sin egen tid, er hans bøger senere blev bredt anerkendt for deres udprægede originalitet og spændende menneskeskildringer.

Knud Hjortøs sidste bog, "Svundne somre og gamle vintre", udkom fem dage før hans død i 1931, og på mange måder er den en perfekt afslutning på et spændende og indadskuende forfatterskab. Bogen er samtidig den sidste i en lang række selvbiografiske bøger om drengen, der vokser op på landet, men som ung drager mod byen, hvor han udvikler sig til en voksen og lærd mand gennem universitetsstudier, venskaber og kærlighedsaffærer.Den danske forfatter Knud Hjortø (1869-1931) blev født ind i en bondeslægt, men begyndte tidligt at dyrke sin interesse for kultur og litteratur. Han studerede filologi, boede et par år i Paris og blev senere lærer på seminariet i Vordingborg. Han debuterede som forfatter med bogen "Syner" i 1899, som fulgtes op af en lang række romaner og novellesamlinger. Selvom Knud Hjortø ikke opnåede stor berømmelse på sin egen tid, er hans bøger senere blev bredt anerkendt for deres udprægede originalitet og spændende menneskeskildringer.

I novellerne i "Tre i spillet" kredser Knud Hjortø om det komplicerede og dog så afgørende spil mellem mand og kvinde og de spændinger, der kan opstå imellem dem, ikke mindst når der er mere end to med i spillet. Samlingen indeholder novellerne:FriGammel sten vendtNone of Your Flourishes!Det stille vandKnapperneMellem to mændKammenDen danske forfatter Knud Hjortø (1869-1931) blev født ind i en bondeslægt, men begyndte tidligt at dyrke sin interesse for kultur og litteratur. Han studerede filologi, boede et par år i Paris og blev senere lærer på seminariet i Vordingborg. Han debuterede som forfatter med bogen "Syner" i 1899, som fulgtes op af en lang række romaner og novellesamlinger. Selvom Knud Hjortø ikke opnåede stor berømmelse på sin egen tid, er hans bøger senere blev bredt anerkendt for deres udprægede originalitet og spændende menneskeskildringer.

Knud Hjortøs roman "Dengang man var ung" fortæller historien om en skolelærer, hvis veje hele tiden krydser med den gådefulde Eugenias. Helt fra han går på seminariet med hendes kæreste, og til de ender i samme provinsby, hvor han har fået arbejde på den lokale skole, spøger hun hos ham, mens han skiftevis tiltrækkes og frastødes af hende."Dengang man var ung" er en af Knud Hjortøs mere muntre kærlighedshistorier, men det gør den bestemt ikke mindre interessant. Knud Hjortøs menneskeskildringer og beskrivelse af livet i en dansk provinsby er ejendommelig såvel som original.Den danske forfatter Knud Hjortø (1869-1931) blev født ind i en bondeslægt, men begyndte tidligt at dyrke sin interesse for kultur og litteratur. Han studerede filologi, boede et par år i Paris og blev senere lærer på seminariet i Vordingborg. Han debuterede som forfatter med bogen "Syner" i 1899, som fulgtes op af en lang række romaner og novellesamlinger. Selvom Knud Hjortø ikke opnåede stor berømmelse på sin egen tid, er hans bøger senere blev bredt anerkendt for deres udprægede originalitet og spændende menneskeskildringer.

I "Tvelys" bliver den unge jurist Hans Horvad en sen aften opsøgt af direktør Ole Hasseltoft og folketingsmedlem Jens Hansen, der vil overtale ham til at gå ind i politik. Den unge mand er blevet bemærket for sine store evner som taler, og han har ofte skabt opmærksomhed med sine progressive og overbevisende holdninger. Således begynder Knud Hjortøs roman, der kaster et dystert og dog drømmende lys over det politiske forræderi og den måde, hvorpå det kan korrumpere selv den bedste. Romanen sætter natlige drømme over for dagens vågne, opportunistiske bevidsthed og giver således et konkret og jordnært tema et næsten metafysisk skær.Den danske forfatter Knud Hjortø (1869-1931) blev født ind i en bondeslægt, men begyndte tidligt at dyrke sin interesse for kultur og litteratur. Han studerede filologi, boede et par år i Paris og blev senere lærer på seminariet i Vordingborg. Han debuterede som forfatter med bogen "Syner" i 1899, som fulgtes op af en lang række romaner og novellesamlinger. Selvom Knud Hjortø ikke opnåede stor berømmelse på sin egen tid, er hans bøger senere blev bredt anerkendt for deres udprægede originalitet og spændende menneskeskildringer.

I "Den fortabte søn" beskriver Knud Hjortø et menneskes liv og udvikling. Fra han bliver født med potentiale for alverdens store bedrifter og op igennem de mange oplevelser der gør ham til en inderligt forløjet og hul person. "Den fortabte søn" er et portræt af alt det, Knud Hjortø foragtede ved sin samtid, leveret med bid og stor psykologisk indsigt.Den danske forfatter Knud Hjortø (1869-1931) blev født ind i en bondeslægt, men begyndte tidligt at dyrke sin interesse for kultur og litteratur. Han studerede filologi, boede et par år i Paris og blev senere lærer på seminariet i Vordingborg. Han debuterede som forfatter med bogen "Syner" i 1899, som fulgtes op af en lang række romaner og novellesamlinger. Selvom Knud Hjortø ikke opnåede stor berømmelse på sin egen tid, er hans bøger senere blev bredt anerkendt for deres udprægede originalitet og spændende menneskeskildringer.""Den fortabte søn" er en omhyggeligt gennemført studie af en hul og inderligt forløjet person, en repræsentant for alt det i tidens liv, Hjortø foragtede. Psykologisk fremragende er navnlig redegørelsen for drengens opvækst og skildringen af hans kamp med den religiøse moder, der gennemskuer ham." – Otto Gelsted i "Danske digtere i det 20. århundrede", 1951

"Grøde" er en samling med fire noveller af Knud Hjortø. I en af novellerne skildres af en flok landsbydrenges pineri af en herreløs hund, hvilket er bemærkelsesværdigt i lyset af samtidens hang til idealisering af barndommen og dens generelle syn på børn som uskyldige og gode. De andre tre noveller i samlingen "Grøde" er ikke mindre hjemsøgende. Forfatter og kritiker Christian Rimestad skrev om Knud Hjortø i sin anmeldelse i 1909:"Knud Hjortø er en ubarmhjertig skribent. Hans bøgers hvasse sandhedskærlighed lever i erindringen, længe efter at man har endt læsningen, fordi hans kunstneriske evne har indblæst stoffet sin levende ånde."Den danske forfatter Knud Hjortø (1869-1931) blev født ind i en bondeslægt, men begyndte tidligt at dyrke sin interesse for kultur og litteratur. Han studerede filologi, boede et par år i Paris og blev senere lærer på seminariet i Vordingborg. Han debuterede som forfatter med bogen "Syner" i 1899, som fulgtes op af en lang række romaner og novellesamlinger. Selvom Knud Hjortø ikke opnåede stor berømmelse på sin egen tid, er hans bøger senere blev bredt anerkendt for deres udprægede originalitet og spændende menneskeskildringer.

I "Forårsskyer" skildrer Knud Hjortø en halvvoksen pige, der med en jævnaldrende dreng tager ned til stranden og bader. Det falder dem ikke ind, at der kunne være noget forkert i den sag, men det skaber meget røre i den lille by og får store konsekvenser for de to unges fremtid.Knud Hjortøs roman skildrer den unge pige i overgangen fra barn til kvinde og viser, at den skamfølelse, som de unge bliver fyldt med i løbet af puberteten, ikke kommer indefra, men derimod bliver trukket ned over hovedet på dem af de voksne.Den danske forfatter Knud Hjortø (1869-1931) blev født ind i en bondeslægt, men begyndte tidligt at dyrke sin interesse for kultur og litteratur. Han studerede filologi, boede et par år i Paris og blev senere lærer på seminariet i Vordingborg. Han debuterede som forfatter med bogen "Syner" i 1899, som fulgtes op af en lang række romaner og novellesamlinger. Selvom Knud Hjortø ikke opnåede stor berømmelse på sin egen tid, er hans bøger senere blev bredt anerkendt for deres udprægede originalitet og spændende menneskeskildringer.

I "Grøn ungdom og grå sjæle" fortæller Knud Hjortø med selvironi og varme om sin egen tid som seminarist i 1890’ernes Danmark. Bogen er både en personlig beskrivelse af en ung mands udvikling og indre liv og et billede på Danmark i slutningen af det nittende århundrede og de mange kulturelle og sociale brydninger, landet gennemgik.Den danske forfatter Knud Hjortø (1869-1931) blev født ind i en bondeslægt, men begyndte tidligt at dyrke sin interesse for kultur og litteratur. Han studerede filologi, boede et par år i Paris og blev senere lærer på seminariet i Vordingborg. Han debuterede som forfatter med bogen "Syner" i 1899, som fulgtes op af en lang række romaner og novellesamlinger. Selvom Knud Hjortø ikke opnåede stor berømmelse på sin egen tid, er hans bøger senere blev bredt anerkendt for deres udprægede originalitet og spændende menneskeskildringer.

Novellerne i "Kvinden vor medhjælp" fokuserer ikke bare på mandens forhold til kvinden, men på kvindens eget liv, indre såvel som ydre. Hver historie fortæller på sin egen måde om kvindens position i samfundet og hendes forhold til kærligheden i en tid, hvor kønsidealer og -normer ændrede sig drastisk på ganske kort tid.Den danske forfatter Knud Hjortø (1869-1931) blev født ind i en bondeslægt, men begyndte tidligt at dyrke sin interesse for kultur og litteratur. Han studerede filologi, boede et par år i Paris og blev senere lærer på seminariet i Vordingborg. Han debuterede som forfatter med bogen "Syner" i 1899, som fulgtes op af en lang række romaner og novellesamlinger. Selvom Knud Hjortø ikke opnåede stor berømmelse på sin egen tid, er hans bøger senere blev bredt anerkendt for deres udprægede originalitet og spændende menneskeskildringer.

I romanen "Rasmus" tegner Knud Hjortø et portræt af en kendt skikkelse i de gamle landsbysamfund; landsbytossen. Rasmus’ komplicerede sind gør, at han bliver mobbet i skolen og senere i livet tyer til druk og selvmordsforsøg og tumler ind i et kærlighedsløst ægteskab. Rasmus' har imidlertid store talegaver hvilket med tiden åbner døre til en verden, der for de fleste af hans sociale klasse er lukkede.Den danske forfatter Knud Hjortø (1869-1931) blev født ind i en bondeslægt, men begyndte tidligt at dyrke sin interesse for kultur og litteratur. Han studerede filologi, boede et par år i Paris og blev senere lærer på seminariet i Vordingborg. Han debuterede som forfatter med bogen "Syner" i 1899, som fulgtes op af en lang række romaner og novellesamlinger. Selvom Knud Hjortø ikke opnåede stor berømmelse på sin egen tid, er hans bøger senere blev bredt anerkendt for deres udprægede originalitet og spændende menneskeskildringer."Denne lille bog er et nyt og uafbrudt fængslende bevis på Knud Hjortøs betydelige talent. Og den slår fast, at han i stadig større målestok betvinger sit stof overlegent." – Politiken

"Hjemme fra egnen" fortæller om en ung karl, der forelsker sig dybt og ulykkeligt i en frodig bondepige. Historien bliver mere erotisk end lidenskabelig, mere voldsom end dramatisk, i takt med at karlens forelskelse når farlige højder. Knud Hjortøs nordsjællandske hjemegn, der ellers emmer af romantik og idyl, danner baggrund for den hektiske historie.Den danske forfatter Knud Hjortø (1869-1931) blev født ind i en bondeslægt, men begyndte tidligt at dyrke sin interesse for kultur og litteratur. Han studerede filologi, boede et par år i Paris og blev senere lærer på seminariet i Vordingborg. Han debuterede som forfatter med bogen "Syner" i 1899, som fulgtes op af en lang række romaner og novellesamlinger. Selvom Knud Hjortø ikke opnåede stor berømmelse på sin egen tid, er hans bøger senere blev bredt anerkendt for deres udprægede originalitet og spændende menneskeskildringer.

Knud Hjortøs bog "Fra ordenes samfund" fortæller om alle mulige aspekter af det danske sprog og af sprogbrug generelt. Barnesprog, kvindens og mandens sprog, skældsord, tings egenskaber i overført betydning, vores sprog og vores legeme, eder og vores navne bliver alt sammen behandlet sagligt og underholdende i Knud Hjortøs "Fra ordenes samfund".Den danske forfatter Knud Hjortø (1869-1931) blev født ind i en bondeslægt, men begyndte tidligt at dyrke sin interesse for kultur og litteratur. Han studerede filologi, boede et par år i Paris og blev senere lærer på seminariet i Vordingborg. Han debuterede som forfatter med bogen "Syner" i 1899, som fulgtes op af en lang række romaner og novellesamlinger. Selvom Knud Hjortø ikke opnåede stor berømmelse på sin egen tid, er hans bøger senere blev bredt anerkendt for deres udprægede originalitet og spændende menneskeskildringer.

Elin kommer fra beskedne kår, men nu hvor familien er flyttet, og hendes far er blevet direktør, længes hun tilbage mod sin barndom på heden, hvor det hørte sjældenhederne til, hvis man fik ja som svar på en bøn. Nu kan hun få alt, hvad hun peger på, men tingene har ligesom mistet deres værdi. I stedet begiver Elin sig ud på den ene erindringsrejse efter den anden, til hun er lige ved at forsvinde ned ad den endeløse vej, der løber over heden ud for deres gamle hus.Den danske forfatter Knud Hjortø (1869-1931) blev født ind i en bondeslægt, men begyndte tidligt at dyrke sin interesse for kultur og litteratur. Han studerede filologi, boede et par år i Paris og blev senere lærer på seminariet i Vordingborg. Han debuterede som forfatter med bogen "Syner" i 1899, som fulgtes op af en lang række romaner og novellesamlinger. Selvom Knud Hjortø ikke opnåede stor berømmelse på sin egen tid, er hans bøger senere blev bredt anerkendt for deres udprægede originalitet og spændende menneskeskildringer.

Knud Hjortøs roman "Faust" er et dansk svar på den gamle myte om Faust, der sælger sin sjæl til Djævelen for evigt liv og visdom. Hos Knud Hjortø er det en gammel stodder, som Døden lader leve sit liv om igen på betingelse af, at han ikke får lov at omstændigheder og forspildte muligheder, der førte til hans sørgelige eksistens i sit liv som stodder.Den danske forfatter Knud Hjortø (1869-1931) blev født ind i en bondeslægt, men begyndte tidligt at dyrke sin interesse for kultur og litteratur. Han studerede filologi, boede et par år i Paris og blev senere lærer på seminariet i Vordingborg. Han debuterede som forfatter med bogen "Syner" i 1899, som fulgtes op af en lang række romaner og novellesamlinger. Selvom Knud Hjortø ikke opnåede stor berømmelse på sin egen tid, er hans bøger senere blev bredt anerkendt for deres udprægede originalitet og spændende menneskeskildringer.

Arbejdet med at omvende de vantro er som at forsøge at banke en pæl ned i stenet jord. Det konkluderer Knud Hjortø, da han skildrer tre forskellige præster i sin novellesamling fra 1907. "Præster" er en religionssatire, der rammer plet på de missionerende præster uden selv at blive missionerende.Den danske forfatter Knud Hjortø (1869-1931) blev født ind i en bondeslægt, men begyndte tidligt at dyrke sin interesse for kultur og litteratur. Han studerede filologi, boede et par år i Paris og blev senere lærer på seminariet i Vordingborg. Han debuterede som forfatter med bogen "Syner" i 1899, som fulgtes op af en lang række romaner og novellesamlinger. Selvom Knud Hjortø ikke opnåede stor berømmelse på sin egen tid, er hans bøger senere blev bredt anerkendt for deres udprægede originalitet og spændende menneskeskildringer.