Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Kristoffer Flakstad

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Kim Wiesener & Kristoffer Flakstad
    157,95 kr.

    Lige uden for Londons centrum ligger det England, vi kender fra alle tv-serierne og de mange engelske film. Turen Går Til England & Wales tager over, hvor Turen Går Til London slutter. Londons spændende forstæder og store attraktioner som Wimbledon og paladset Hampton Court er med i denne bog. Det samme er et væld af borge, haver og storslåede naturoplevelser rundt om i landet, mange blot en time fra London. Der zoomes også ind på dynamiske storbyer som Birmingham, Manchester, Bristol og Liverpool, hvor kulturlivet blomstrer. Bogens forfattere viser både vej til den lokale pub, elektriske natklubber og spisesteder af højeste format. Samtidig tager bogen temperaturen på britisk musik, gastronomi og politik og giver et historisk overblik. Om forfatteren Kim Wiesener (f. 1961) er uddannet journalist og exam.art. i russisk. Han har boet i alt 12 år i London, hvorfra han bl.a. har leveret stof til Politiken og Berlingske Tidende. Kristoffer Flakstad (f. 1977). Cand.mag. i dansk og engelsk. Har arbejdet som journalist og forlagsredaktør i Politikens Hus siden 2003 og besøgt Storbritannien på talrige rejser siden 1989.

  • - Systemet fejler, når det ikke stiller krav
    af Kristoffer Flakstad & Ali Aminali
    197,95 - 207,95 kr.

    En skæbnefortælling og debatbog om vellykket integration. Ali Aminali var 5 år, da han måtte flygte til Danmark med sine forældre fra det islamistiske præstestyre i Iran. Efter en tryg opvækst i Ålsgårde uddannede han sig til socialrådgiver og har siden 2014 arbejdet med integration og beskæftigelse i Aarhus og Silkeborg. Han har med egne øjne set, hvordan kvinder med anden etnisk baggrund på kontanthjælp bliver behandlet anderledes end danske kvinder i samme situation. Der er en grundlæggende holdning i systemet om, at det er synd for flygtninge og indvandrere, og der bliver taget så meget hensyn, at det spænder ben for den vigtige integration. Bogen udfolder først Alis egen historie: barndomsårene i Iran, senere skolestarten i Danmark, hvor de første tegn på en overbeskyttende integration viser sit ansigt. Bl.a. mente man, at Ali kunne have krigstraumer, på trods af at han aldrig havde oplevet decideret krig, og han blev derfor sendt til psykolog, som hurtigt kunne berolige myndighederne med, at han var sund og rask. I gymnasiet støder Ali for alvor på udfordringer, da han fra både venstreorienterede elever og fra andre indvandrere konfronteres med, at han har forrådt sine iranske rødder. I bogens anden del fortæller Ali Aminali om sine erfaringer som socialrådgiver i integrationssystemet. Gennem en række cases udfolder han de problematikker, han mener, at både indvandrere og det offentlige er lige gode om. Sidst i bogen kommer han med bud på, hvordan Danmark lykkes med at integrere det, han kalder potentielt ressourcestærke individer.

  • af Kristoffer Flakstad
    207,95 - 235,95 kr.

    Norge er for alvor vågnet af 400-årsnatten. Kulturlivet blomstrer, og landet er næsten ikke til at kende igen. I Danmark har der de senere år været en kraftig stigning i interessen for Norge, men der er dog fortsat mange fordomme – og også relativ lidt viden – om vores nordiske brodernation. I Den danske bog om Norge tegner Kristoffer Flakstad et kærligt portræt af vores nabo mod nord og stiller skarpt på de tætte bånd mellem Norge og Danmark. Vi kommer på en dramatisk rejse op gennem tiden fra vikingerne til TV-serien SKAM. Det bliver samtidig en rejse rundt til lokaliteter som Bergen, Lofoten, Røros, Finnmark og Utøya. Bogen giver et samlet billede af Norge og kommer omkring både historie, kultur, politik, religion og mad og krydres undervejs med fortællinger om søfarere, hekse, kongelige, forfattere, politikere, popstjerner og mange andre, der indgår i historien om Danmarks og Norges fælles fortid – og nutid.

  • - En biografi om den dansk-thailandske arkæolog, ambassadørfrue og senator Pensak Howitz
    af Kristoffer Flakstad
    167,95 - 392,95 kr.

    Dansk-thailandske Pensak Howitz (f. 1939) har mødt Fidel Castro, Hillary Clinton og kejser Hirohito. Hun har drukket champagne med prins Henrik, besøgt et harem med dronning Margrethe og danset med Dirch Passer. Hun har været tæt på store politiske begivenheder og diplomatiske kriser. Pensak Howitz har levet et højst usædvanligt liv som dansk ambassadørfrue og senere thailandsk senator. Denne bog fortæller hendes fascinerende og til tider dramatiske livshistorie, der omfatter krig, attentatforsøg og nødhjælpsarbejde. Samtidig tegnes et portræt af Thailand og de tætte bånd til Danmark.

  • - – en moderne vikingesejlads i Grønland
    af Kristoffer Flakstad, Ingeborg Gayle Nielsen & Ole Sand
    72,95 - 235,95 kr.

    Skjoldungen er beretningen om otte danskeres dramatiske togt fra det sydligste Grønland til Nuuk i sommeren 2016. Turen foregår om bord på rekonstruktionen af et vikingeskib, der er bygget af fagfolk i Roskilde, og som har været anvendt af de nordboere, der boede i Grønland frem til 1300-tallet. Det viser sig hurtigt, at besætningen kommer ud for uforudsete vejrforhold, og der lurer mange farer undervejs fra isbjørne til lumske isbjerge og skær. Samtidig kommer sammenholdet under en konstant prøve i den lille træbåd, og konflikterne er uundgåelige under den benhårde rejse. Den ældste om bord er 60 år, mens den yngste blot er en 18-årig gymnasieelev. I løbet af de seks uger fra juni til august bevæger båden Skjoldungen sig langsomt op gennem grønlandske fjorde og skærgårde. Vi tages med til et moderne Grønland med hjælpsomme lokale, kaffemik og affolkede bygder. Og vi dykker med besætningen ned i den grønlandske historie fra Erik den Rødes tid til den amerikanske indflydelse under anden verdenskrig. Historikerne ved, at skibe som Skjoldungen blev brugt i Grønland, og de mange nordbo-ruiner fortæller, at her har eksisteret ret store vikingesamfund. Mens besætningen kæmper for at nå til Nuuk til rette tid, konfronteres de igen og igen med det store spørgsmål: Hvor blev de grønlandske nordboere af?

  • af Kristoffer Flakstad & Rasmus Kjeldahl
    157,95 - 177,95 kr.

    Hvordan giver vi Danmarks børn verdens bedste barndom? Er vi på vej derhen – eller på vej væk?Det perfekte liv udstilles på sociale medier, men den smukke facade skjuler en anden virkelighed, hvor stadig flere børn og unge presses ud over kanten og kæmper med angst og ensomhed. Talrige undersøgelser viser, at vores institutioner er ved at vælte, og i skolen taber læring terræn.Hvad skal der til for at vende udviklingen – hjemme og ude? Bruger vi tid nok sammen med vores børn – og bruger vi den rigtigt? Giver vi dem tilpas med udfordringer, og hvordan kan vores institutioner bringes bedre i spil?I bogen Verdens bedste barndom? tager direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl temperaturen på danske børns opvækst. Analysen tager udgangspunkt i tusindvis af samtaler på BørneTelefonen, ny forskning, et indgående kendskab til politik og samfund samt personlige erfaringer fra barndom, ungdom og forældreskab.Bogen er skrevet i samarbejde med Kristoffer Flakstad.

  • - - en moderne vikingesejlads i Grønland
    af Kristoffer Flakstad, Ingeborg Gayle Nielsen & Ole Sand
    43,94 kr.

    Skjoldungen er beretningen om otte danskeres dramatiske togt fra det sydligste Grønland til Nuuk i sommeren 2016. Turen foregår om bord på rekonstruktionen af et vikingeskib, der er bygget af fagfolk i Roskilde, og som har været anvendt af de nordboere, der boede i Grønland frem til 1300-tallet.Det viser sig hurtigt, at besætningen kommer ud for uforudsete vejrforhold, og der lurer mange farer undervejs fra isbjørne til lumske isbjerge og skær. Samtidig kommer sammenholdet under en konstant prøve i den lille træbåd, og konflikterne er uundgåelige under den benhårde rejse. Den ældste om bord er 60 år, mens den yngste blot er en 18-årig gymnasieelev.I løbet af de seks uger fra juni til august bevæger båden Skjoldungen sig langsomt op gennem grønlandske fjorde og skærgårde. Vi tages med til et moderne Grønland med hjælpsomme lokale, kaffemik og affolkede bygder. Og vi dykker med besætningen ned i den grønlandske historie fra Erik den Rødes tid til den amerikanske indflydelse under anden verdenskrig.Historikerne ved, at skibe som Skjoldungen blev brugt i Grønland, og de mange nordbo-ruiner fortæller, at her har eksisteret ret store vikingesamfund. Mens besætningen kæmper for at nå til Nuuk til rette tid, konfronteres de igen og igen med det store spørgsmål: Hvor blev de grønlandske nordboere af?

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.