Bøger af Kristoffer Zøllner

"Skal åbnes ved min død" er Patricia Asbæks eventyrlige erindringer. En fortælling om et liv i bevægelse. Om fransk overklasse og danske 68’ere. Om kunstnere og kongelige. Om eventyr og overlevelse. Om skønhed og sandhed. Og om sent i livet at modtage et brev, der forandrer alt.Patricia Asbæk blev født i Casablanca i 1945. Hendes mor var korsikansk, hendes far dansk. Hun voksede op i Marokko, Frankrig, England og Danmark, hvor hun mødte sit livs kærlighed, Jacob Asbæk, uddannede sig, blev galleriejer, fik tre sønner og i godt fem årtier har været et kraftfuldt samlingspunkt – i sin familie og i kunstverdenen.

Han indspiller actionscener med Jackie Chan i Kina, promoverer en Hollywood-film i Sydney, tager til verdenspremiere på Game of Thrones i Belfast, misser sin datters første skoledag i København, ser sine forældre -- gallerieejerne -- på Mallorca og gør sit bedste for at være en god ægtemand. I et år har journalist Kristoffer Zøllner fulgt i hælene på skuespilleren Pilou Asbæk. Alting sker på en gang er en bog om at skulle holde styr på succeser, nedture, familie, arbejde og kærlighed. Det er en rejse ind i verden, der er lige så glamourøs, som den kan være ensom. En fortælling om at være en mand på 37 år, der gerne vil det hele.

Ingolf Gabold - succesfuld og kontroversiel. Som dramachef i Danmarks Radio fra 1999 til 2012, var han ansvarlig for populære tv-serier som 'Nikolaj og Julie', ‘Rejseholdet', 'Krøniken', ‘Livvagterne', ‘Ørnen', ‘Borgen' og ‘Forbrydelsen'. Serierne lagde gaderne øde og vandt internationale priser. Men Ingolf Gabold formåede også at sætte sig selv i centrum. I 2016 proklamerede han, at den udskældte tv-serie ‘1864' havde været hans personlige slag mod nationalisme og Dansk Folkeparti, hvilket fik mange politikere og tidligere kolleger i tv-branchen til at tage afstand fra den pensionerede dramachef.

"Ingolf Gabold - succesfuld og kontroversiel. Som dramachef i Danmarks Radio fra 1999 til 2012, var han ansvarlig for populære tv-serier som 'Nikolaj og Julie', ‘Rejseholdet', 'Krøniken', ‘Livvagterne', ‘Ørnen', ‘Borgen' og ‘Forbrydelsen'.Serierne lagde gaderne øde og vandt internationale priser. Men Ingolf Gabold formåede også at sætte sig selv i centrum. I 2016 proklamerede han, at den udskældte tv-serie ‘1864' havde været hans personlige slag mod nationalisme og Dansk Folkeparti, hvilket fik mange politikere og tidligere kolleger i tv-branchen til at tage afstand fra den pensionerede dramachef.Journalisten Kristoffer Zøllner har – udover hovedpersonen – talt med de vigtigste aktører i Gabolds liv. 'Drama – en biografi om Ingolf Gabold’ er også historien om “tyskerungen”, komponisten, katolikken, hjertepatienten, tv-direktøren, romanforfatteren, faren og ægtemanden Ingolf Gabold, der bramfrit og ærligt beretter om sit livs op- og nedture."

Knud Pedersen blev Danmarks første frihedskæmper under 2. verdenskrig, da han som 14-årig stiftede Churchill-klubben og sad to år i fængsel. I 1950erne startede han verdens første kunstbibliotek, som han den dag i dag driver med sin hustru Bodil, og blev en af pionererne inden for den eksperimentelle fluxuskunst. Men han fik også ideen til Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft og er far til finansmanden Klaus Riskær Pedersen. Knud Pedersens 87 år lange liv har været så dramatisk, rørende og helt igennem anderledes, at han i sig selv er et stykke omvandrende danmarkshistorie. Han har brugt sit liv på at være på tværs, i opposition og i vejen. Ikke fordi han har lyst til at drille, men fordi hans oplevelser med politikere og myndigheder under og efter 2. verdenskrig har givet ham en livslang mistro til autoriteter.I dag har han stadigvæk energi til at udfordre med sine underfundige, skæve og indimellem fuldstændig skøre projekter, som skal tages ganske seriøst. Det er også sådan, Knud Pedersen selv skal forstås. Som en, der – for alvor – laver sjov.

Den 14. maj 2007 skyder og dræber Jakob Bruun Larsen en iraker, da danske soldater falder i det hidtil værste baghold ved Basra. Jakobs ven, Henrik Nøbbe, bliver dræbt. Få måneder senere er Jakob blandt de sidste danske landsoldater, som forlader Irak.I DU MÅ IKKE SLÅ IHJEL taler den unge soldat med sognepræst Flemming Pless om at miste og om at slå ihjel, og mange af livets store spørgsmål tages op: Er det nogensinde i orden at tage et andet menneskes liv? Kan man leve med det? Er nogen sag værd at dø for? Hvorfor vælger danske kvinder og mænd frivilligt at drage i krig? Hvordan kommer man videre efter tabet af en kammerat, kollega eller søn?Det, der starter som en sjælesørgersamtale, bliver til en snak mellem to personligheder med stærke meninger, og både soldaten og præsten bliver udfordret på deres holdninger