Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Lars Skov Henriksen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Per H. Jensen, John Andersen, Jørgen Elm Larsen, mfl.
    485,95 kr.

    "Socialpolitik er ikke en håndbog, der fortæller socialarbejdere, hvad de skal gøre i konkrete situationer. Det er heller ikke en minutiøs gennemgang af dansk socialpolitik i dag. Og endelig er det kun i mindre grad en teoretisk fremstilling af modeller for socialpolitik og dennes placering i forskellige typer af samfund. I stedet tager bogen enkelte af fortidens, de væsentligste af nutidens og om muligt også fremtidens socialpolitiske temaer op til debat og analyse. Det er grundproblemerne i socialpolitikken i går, i dag og i morgen, der fokuseres på. Det indebærer, at kræfterne er samlet om problemstillinger af mere varig karakter, om det man kunne kalde de tilbagevendende socialpolitiske temaer; og henvisningerne til den mere 'døgnaktuelle' socialpolitik er derfor holdt på et minimum". Denne udgave af Socialpolitik er stærkt revideret og udvidet i forhold til andenudgaven fra 2004. Samtlige kapitler er reviderede og fire nye kapitler om sociale problemer knyttet til boligen og nærmiljøet, om sundhed, om social arv og om liberalistisk socialpolitik er kommet til. Socialpolitik indeholder 26 kapitler skrevet af fagfolk inden for de relevante områder og henvender sig til socialrådgiverstuderende og andre med behov for en grundlæggende indføring i socialpolitik. Bogens fremstillinger er lettilgængelige og kan med udbytte læses hver for sig. Socialpolitik er redigeret af professor i sociologi ved Universitetet i Coimbra og i socialt arbejde på Linnéuniversitetet , Iver Hornemann Møller, og professor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet, Jørgen Elm Larsen.

  • af Peter Gundelach, Jørgen Goul Andersen, Gitte Sommer Harrits, mfl.
    337,95 kr.

    Usikker Modernitet undersøger udviklingen i danskernes værdier over fire årtier og indfanger de historiske forandringer, som er foregået siden 1981. Danmark omtales ofte som et samfund kendetegnet af lykke, tillid og tolerance, hvor hverken religion eller social klasse for alvor deler befolkningen op, og hvor ligestilling, miljøbevidsthed og ikke-autoritær opdragelse er værdier, der samler de fleste.Det billede kan man imidlertid ikke tage for givet, da mange af disse værdier er forholdsvis nye, og nogle af dem endda kun findes hos en mindre del af befolkningen. I 2017 var der mange danskere, der var mindre lykkelige og mindre tillidsfulde, end de var blot et årti tidligere.Usikker Modernitet undersøger alt fra danskernes nationale stolthed, bekymring for indvandring, politiske deltagelse, politiske værdier, holdninger til overvågning og miljøbeskyttelse, frivilligt arbejde, religion, medborgermoral, ligestilling, opdragelse og oplevelse af ulykkelighed og analyserer udviklinger og tilbageslag i et sociologisk perspektiv.Bogen præsenterer resultaterne fra Den danske værdiundersøgelse. Undersøgelsen er en del af et europæisk projekt og foretaget siden 1981 og senest i 2017. Ved hver undersøgelse er der et stort antal spørgsmål, der er identiske, og derfor kan man – helt enestående – sammenligne over tid.Bogen er redigeret af lektor i sociologi på Aalborg UniversitetMorten Frederiksen.

  • af Michael Hviid Jacobsen, Inger Glavind Bo, Casper Bruun Jensen, mfl.
    497,95 kr.

    Sociologiens problemer – en grundbog leverer en pædagogisk indføring i sociologien og samfundets mest betydningsfulde problemfelter.Hvert kapitel tager fat i en central sociologisk problematik og udfolder herfra et overblik over de mest betydningsfulde teoriskoler og begreber, de definerende historiske og aktuelle udviklinger på området og de mest skelsættende empiriske studier og indsigter. Alt sammen med afsæt i danske samfundserfaringer og med udblik til den øvrige, globale verden. Bogen giver derfor anledning til at åbne vores forståelse af samfundet og dets problemer og udfordringer på nye og sociologisk kvalificerede måder.Mens der på dansk findes en række bøger, der introducerer til centrale sociologiske teorier og metoder, sætter denne grundbog sociologiens problemer i centrum såvel teoretisk som empirisk.Bogens bidragsydere udgøres af en vifte af kompetente sociologiske forskere fra hele landets universiteter og forskningsmiljøer. Bogen er redigeret af lektor i sociologi Anders Blok og af lektor i politisk sociologi Carsten Bagge Laustsen.

  • af Thomas P. Boje, Torben Fridberg, Lars Skov Henriksen, mfl.
    374,95 kr.

    I antologien har vi samlet nye bidrag fra en række forskere fra Aalborg Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, Københavns Universitet, VIVE ­­– Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd samt Center for Borgerdialog. Bidragene i antologien analyserer både deltagelsen i frivilligt arbejde – hvem arbejder frivilligt, hvorfor og hvordan – og det frivillige arbejdes nytte. Bogen tager udgangspunkt i nye data, kvantitative såvel som kvalitative, der er indsamlet inden for de seneste år, med henblik på at belyse udviklingen i det frivillige arbejde i Danmark.

  • - centrale idéer og principper
    af Michael Hviid Jacobsen, Jørgen Elm Larsen, Ann-Dorte Christensen, mfl.
    587,95 kr.

    Det danske samfund – ofte betegnet som et velfærdssamfund – er en sammensat størrelse med mange og ofte modsatrettede problemstillinger og udviklingstræk. Denne bog giver læseren et empirisk funderet overblik over, hvordan det danske samfund er indrettet og organiseret, og hvilke logikker der gør sig gældende på centrale samfunds- og velfærdsmæssige områder. De første kapitler giver et overblik over den historiske tilblivelse af den danske velfærdsstat og en overordnet diskussion af, hvad stat, marked og civilsamfund betyder i en dansk kontekst. Herefter sættes der fokus på centrale institutioner, sektorer, temaer og problematikker i det danske samfund.Bogen foreligger her i en grundigt revideret og opdateret 2. udgave og er yderligere tilføjet fire helt nye kapitler, som imødekommer centrale forandringer inden for ligestilling, klima, arbejdsmarked og kunstig intelligens.Bogen er skrevet af førende forskere inden for samfundsvidenskab og retter sig især mod undervisning på uddannelser, hvor der er behov for overblik og viden om det danske samfund i historisk og nutidigt perspektiv, bl.a. samfundsvidenskabelige uddannelser og andre uddannelser på BA- og masterniveau.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.