Bøger af Lasse Horne Kjældgaard

Bind 4 omhandler tidsrummet 1920-1960. Denne periode er i litteraturen præget af navne som Tom Kristensen, Karen Blixen og Tove Ditlevsen. Jazzen kom til Danmark og det samme gjorde nye strømninger som ekspressionisme og futurisme. Efterkrigstidens kulturkrise skildres med omdrejningspunkt i Heretica-forfatterne Martin A. Hansen, Thorkild Bjørnvig og Tage Skou-Hansen.

Ville danske politikere i dag overhovedet kunne formulere idéen bag velfærdsstaten? Eller var politikerne simpelthen klogere og mere visionære i gamle dage? Den tidligste debat om velfærdsstaten var i vid udstrækning en kulturdebat, som ikke mindst litteraturen havde gode muligheder for at bidrage til. Meningen med velfærdsstaten af professor i dansk litteratur, dr.phil. og forfatter Lasse Horne Kjældgaard skildrer denne debat, som var en helt enestående dialog mellem politikere og forfattere. Bogen rummer læsninger af en række vigtige kunstneriske bidrag til denne samtale af bl.a. Villy Sørensen, Klaus Rifbjerg, Erik Knudsen, Anders Bodelsen og Henrik Stangerup. Deres litterære forestillinger om velfærdsstaten kaster interessante perspektiver på vores samtid, hvor den politiske debat ikke længere drejer sig om målet med velfærdsstaten, men om hvordan vi bevarer den. Måske endda så meget, at vi helt har glemt spørgsmålet om, hvad meningen med velfærdsstaten egentlig er.

Tolerance drejede sig i det 18. århundrede om religion, i det 19. om seksualitet og i det 20. om ytringer. I det 21. årh. ser det ud som om alle tre områder for intolerance har fået ny næring: Religiøse fundamentalister kræver ret til at være enerådende; homofobiske og kvindefjendske fortidsøgler går lyslevende omkring; mens eksistensen af børneporno demonstrerer, at ytringsfrihed uden grænser kan volde grænseløs skade.Thomas Bredsdorff og Lasse Horne Kjældgaard rejser med denne bog på ny spørgsmålet om tolerance.

Denne bog sætter en ny videnskabsteoretisk dagsorden for humaniora.Humaniora lever en udsat tilværelse, og en lang række aktører fra Dansk Industri til Europa Kommissionen har en holdning til, hvad humaniora er, kan og skal. Men de mange holdninger til humaniora hviler ofte på et misvisende og misforstået grundlag.Mens naturvidenskaberne og til dels samfundsvidenskaberne ofte betragtes som discipliner, der forsøger at forklare almene sammenhænge og love, ses humaniora ofte som en samlebetegnelse for fag, der går efter at forstå enkelte kontekster eller åbne op for en kritisk granskning og i sidste ende demokratisk dannelse af borgerne.Denne bog viser, at humaniora i dag i langt højere grad må betragtes som humanvidenskab, og sætter fokus på nye tendenser i humaniora som digital, kognitiv og medicinsk humaniora samt humanistisk miljø- og sundhedsforskning; discipliner, som trækker tråde til alle dele af det videnskabelige felt, og som placerer humaniora som et videnskabeligt felt, der sigter efter at forstå og beskrive grundlæggende systemer og dynamikker.Bogen er redigeret af Simo Køppe,  David Budtz Pedersen og Frederik Stjernfelt og udspringer af Humanomics-forskningsprogrammet, Københavns Universitet.

Det begyndte vel egentlig med Blicher, så kom J.P. Jacobsen, ”Den Jyske Bevægelse” med Johannes V. Jensen, Jeppe Aakjær, Marie Bregendahl og Thøger Larsen. Senere kom mange flere til, og en påfaldende stor og varieret gruppe forfattere fra Nordjylland har sat deres præg på dansk litteratur. I dag forholder det sig ikke meget anderledes: I årene 2001-11 tilfaldt De Gyldne Laurbær syv ud af elleve gange en forfatter med tilknytning til Nordjylland. I antologien går en lang række spillevende danske forfattere på opdagelse i Nordjylland som litterært fænomen gennem selvbiografiske tekster, forfatterportrætter, beskrivelser af landskaber og byer, analyser af enkeltværker og af forfatterskaber. Alle er de vidt forskellige tekster, der til sammen former et lysende billede af det litterære liv på toppen af Danmark. Blandt bidragsyderne er Hanne-Vibeke Holst, Kim Blæsbjerg, Mette Moestrup og Thomas Korsgaard.Johannes Riis (f. 1950) er tidligere forlægger og litterær direktør på Gyldendal. Han er mag.art. i litteraturhistorie og har oversat bøger af bl.a. Raymond Carver og George Orwell. Johannes Riis er vokset op på Mors. Jens Smærup Sørensen (f. 1946) er forfatter og cand.phil. i dansk. Han har udgivet en lang række anmelderroste romaner og fik i 2007 sit folkelige gennembrud med romanen Mærkedage. Jens Smærup Sørensen er vokset op i Staun ved Nibe. Lasse Horne Kjældgaard (f. 1974) er direktør for Carlsbergfondet og professor, dr.phil. i dansk litteratur. Lasse Horne Kjældgaard er født og vokset op i Hjørring.

Kritik nr. 198 er et temanummer, der lægger spalteplads til litteratur om film og indeholder artikler af Søren Ulrik Thomsen, Lilian Munk Rösing m.fl.

Kritik nr. 193 er et temanummer om Kina – det moderne Kina, Kina set fra vesten, og et Kina i verdensøkonomiens top. Med artikler af Bent Nielsen, Clemens Stubbe Østergaard m.fl.

Kritik nr. 202 er et temanummer, der undersøger fantasy både i de prototypiske bøger, der først gav begreb til genren, i de film, spil og mangfoldigt andet, den har ført med sig – og i dens problematiske og tankevækkende forhold til fantaserede universer også uden for skønlitteraturens og fiktionens halvtrygge rammer.

Kritik nr. 200 er et ekstrastort jubilæumsnummer, som tager begrebet kritik under kritiks behandling – både den filosofiske kritik, den æstetiske og den politiske kritik. Chantal Mouffe og Jonathan Israel er blandt de prominente bidragsydere.

Kritik nr. 190 er et temanummer om kapitalisme i dag og med artikler af Pelle G. Hansen og Vincent F. Hendricks, Ole Thyssen m.fl.

Kritik nr. 197 er et temanummer, der sætter islam og sekularisme samt Luther til debat og bidragsyderne tæller Frederrik Stjernfelt og Per Aage Brandt m.fl.

Kritik nr. 196 er et temanummer om danske modernismer og med artikler af Thomas Hvid Kromann, Peter Stein Larsen m.fl.

Kritik nr. 184 indeholder artikler om skolepolitik, antiamerikanisme i europæisk samtidslitteratur m.m. og med bidrag af Jon Helt Haarder, Mikael Rothstein m.fl.

Kritik nr. 195 er et temanummer om protestantisme og politik og med artikler af Ove Korsgaard, Thomas Bredsdorff m.fl.

Nr. 191 Kritik nr. 191 er et temanummer om velfærd og litteratur og med artikler af Lasse Horne Kjældgaard, Tue Andersen Nexø m.fl.

Kritik nr. 199 handler blandt andet om falsk bevidsthed, Ejersbo og Afrika samt om Luther og har artikler af Johannes Riis, Ole Degn m.fl.

Kritik nr. 203 handler blandt andet om migration og samtidslyrik. Med artikler af Per Aage Brandt, Søren Frank m.fl.

Kritik nr. 194 er et temanummer om kultur og naturkatastrofer – et æstetisk indspark i klimadebatten.

Kritik nr. 192 handler blandt andet om tegneserier, frygtens politik og har artikler af Jens Christian Grøndahl, Mikkel Thorup, Nils Gunder Hansen m.fl.

Kritik nr. 201 er et temanummer om striden om stormoskéen – om religion og politik.

Kritik nr 204 indholder temaet arkitektur og litteratur samt et minitema om forfatterroller. Med artikler af blandt andre Martin Zerlang, Malene Breunig, Poul Behrendt, Isak Winkel Holm og Predrag Crnkovic.