Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Lasse Thomas Edlev

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Oplev naturen - styrk livet
    af Lasse Thomas Edlev
    118,95 - 236,95 kr.

    NATURTERAPI er til alle, der interesserer sig for natur, naturoplevelser og personlig udvikling. Ved hjælp af øvelser, filosofi, videnskabelig dokumentation samt indblik i 35 menneskers terapeutiske forløb præsenterer bogen en vifte af måder at opleve naturen på, som fremmer fysisk og psykisk sundhed og sætter livet i perspektiv. Bogen henvender sig til alle, der ønsker at opleve naturen og kende sig selv bedre – og til fagpersoner, der vil inddrage naturen i terapeutisk arbejde med klienter, patienter og borgere. Forfatter Lasse Thomas Edlev giver desuden bud på, hvordan vi kan leve med naturen i et moderne samfund. For nogle mennesker er naturen en redning under en opstået livskrise. For andre er naturen en daglig kilde til sundhed og vitalitet. Og for andre igen sætter naturen livet i relief og udpeger nye retninger i tilværelsen. Mange mennesker oplever i dag stress og depression, ligesom naturen er truet af klimaændringer og økologiske kriser. Menneskets sundhed og klodens tilstand kalder på, at vi styrker og fornyr vores forhold til naturen – både naturen i os selv og naturen omkring os.

  • af Lasse Thomas Edlev
    334,95 - 352,95 kr.

    Denne bog er tænkt som en bred indføring i, hvordan natur og miljø kan inddrages i pædagogisk arbejde med børn - samt i en vis udstrækning i socialpædagogisk arbejde med unge og voksne. Indholdet beskæftiger sig med den "fri natur", vi kan tage ud og opleve, og det "fysiske miljø", der danner ramme om institutionsliv og daglige læringsmiljøer. I sit emnevalg søger bogen at række længere ud end de fleste almindeligvis definerer naturfag. Det sker i et forsøg på at anskue natur og miljø i et bredt perspektiv og pege på et stort potentiale af muligheder, som kan udnyttes pædagogisk. De mange indgange til fagområdet kan inspirere til videre studier og mangfoldige projekter inden for værksted, natur og teknik. Bogen er primært beregnet til seminariestuderende, men alle med interesse for natur, miljø og pædagogik vil kunne finde inspiration og vejledning. Det gælder ikke mindst pædagoger, lærere, naturvejledere og pædagogiske konsulenter.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.