Bøger af Lejf Moos

En grundbog til læreruddannelsens pædagogiske fagområder inden for kompetencefaget lærerens grundfaglighed. Bogen leverer rygsøjlen af læreruddannelsens pædagogiske refleksionsgrundlag, som de studerende skal tilegne sig og have med sig i deres videre studieforløb, der skal gøre dem til kompetente undervisere og opdragere.Bogen består af 10 artikler til læreruddannelsens pædagogiske moduler og derudover af 11 tværgående redskabsartikler, der gør den studerende i stand til at analysere og perspektivere pædagogiske udfordringer i klasserummet, lærerværelset og skolepolitikken.Til hver af bogens kapitler er knyttet en video, lavet af lærerstuderende til lærerstuderende, som perspektiverer kapitlerne.

Skoleledelse er mere end nogensinde blevet placeret midt i et uddannelsespolitisk kampfelt. Med skolereformen er folkeskolen splittet mellem neoliberal uddannelsesøkonomi og pædagogisk ansvar. Skoleledelserne skal derfor balancere mellem hensyn til den globale konkurrence på læringsresultater og hensyn til skolens formål: elevernes demokratiske dannelse.I bogen beskrives og analyseres en læringsdiskurs over for en dannelsesdiskurs, som kæmper om dominansen af skolen. De har forskellige begrundelser og betydninger for skoleledelsens refleksioner og praksis på mange områder: forståelsen af skolens formål, styringen af skolen som en del af den globale økonomi, ledelse i relation til klassen og undervisningen, klasseledelse, ledelse af læring og lærere, skolen som organisation m.m.Pædagogisk ledelse i en læringsmålstyret skole? kaster et nyt og forhåbentligt klarere lys over de forventninger, vilkår og muligheder, som skoleledere må leve med. Bogen giver ikke løsningerne, men diskuterer præmisserne.Bogen er skrevet til skoleledere og andre beslutningstagere inden for folkeskoleområdet.

Hvordan underviser man alsidigt, varieret og med den nyeste forskning i ryggen? Det spørgsmål besvarer Gyldendals metodehåndbog med 28 artikler om forskellige pædagogiske metoder. Her er anvisninger på: hvordan man rammesætter undervisningen hvilke læringsfremmende aktiviteter eleverne kan lave hvordan man opdeler eleverne og organiserer undervisningen hvordan man udøver pædagogisk ledelse. De enkelte artikler udreder metoderne, deres teoretiske ophav og deres praktiske gennemførsel.Cooperative Learning, Learning Styles, Multiple Intelligenser, LP-modellen, metoder der trækker på forskellige kompetencer og meget mere er samlet i denne ene bog. Bogen henvender sig særligt til lærerstuderende.

Dannelse er ligesom demokrati et rummeligt begreb, men det er derfor også uskarpt og flydende. Det er betingelserne for de centrale begreber i vores kultur, at de hele tiden står til diskussion og forhandling mellem forskellige interesser. I skolen er dannelsen en kampplads mellem politikere, praktikere og forskere etc. I de senere år har kampen dog ofte været ført mellem økonomer, planlæggere, administratorer og pædagoger, lærere og filosoffer. Diskussionen om, hvad skolens formål må være, har i de diskussioner været underbelyst og erstattet af diskussioner om resultatmål. Samtidig er skolens indhold blevet defineret som smalle, grundlæggende kundskaber uden blik for den verden, eleverne lever i.  Dannelses- og undervisningsprocesserne er nedprioriteret i diskussionen til fordel for læring, digitalisering og læringsresultater.I denne bog fører vi i et bredere perspektiv diskussionerne om dannelse helt op til nutiden ved hjælp af fire perspektiver: Dannelseskontekster, -visioner, - temaer og -processer. Kapitlerne fremstår samlet som et kalejdoskopisk udvalg af dannelsesteorier og -diskussioner ud fra disse fire perspektiver.Dannelse henvender sig til de mange, der arbejder med eller studerer for at bidrage til fremtidens folkeskole.

Der er stor usikkerhed om, hvad der skal læres i skolen, og hvilke normer der skal gælde for socialt samvær. Der tales om disciplinkrise, og det frygtes, at børnene ikke lærer nok i skolen. Klasseledelse er derfor kommet på dagsordenen – i praksis, pædagogik og politik. På alle niveauer er der fokus på, hvordan der kan skabes ro og orden som baggrund for et læringsorienteret miljø i klasseværelset, samt hvilke midler læreren må have til rådighed og kunne mestre for at håndtere denne opgave.Klasseledelsens dilemmaer bidrager med viden om klassens praksis og forudsætningerne for udviklingen af læringsmiljøet, således at begrebet klasseledelse bedre kan forstås og praktiseres med reference til nordiske pædagogiske traditioner og værdier. Formålet med bogen er således at udvide diskussionen om klasseledelse, så den dækker bredere end lærerens adfærds- og læringsledelse.I bogen belyses klasseledelsens betingethed af:skolens organisering og ressourcer; politiske krav; sociale teknologier (elevplan, test); betydningen af skolens arkitektur og møblering; styringen af følelser og sanser;dynamik i lærerteam; dynamik mellem lærere og elever; betydningen af elevinteresser og ungdomskulturer; elevernes sociale baggrund;evidens og didaktik som ledelsesinstrument; nye krav til inklusion og differentiering;den særlige danske version af skoleklassen som familieagtigt fænomen; udblik til USA og Finland;og der redegøres for klasseledelsens historie fra tugt over disciplin og skældud til nutidens klasseledelse med fokus på såvel evidensinformeret ”viden om, hvad der virker” som på elevens selvledelse.Klasseledelsens dilemmaer er en grundbog i klasseledelse, der sætter klassen og dens ledelse under lup som det strategiske spillerum, lærere og elever må handle indenfor i en kompleks skolekontekst. Bogen henvender sig til alle med interesse for undervisning, læring og ledelse, særligt folkeskolelærere, ledere og studerende på alle niveauer.Besøg bogens hjemmeside på www.dafolo.dk/undervisning

Evidensbegrebet er et nyt begreb i dansk uddannelsespolitik, men det har haft stor international gennemslagskraft inden for især medicin og public management, hvilket på godt og ondt er med til at præge det. Ad den vej er det nu kommet til uddannelsessystemet.  Denne bog bidrager til en afklaring af, hvad man kan mene, når man siger, at en praksis eller en viden er evidensbaseret, således at man bruger evidensbegrebet med respekt for det særegne i enhver pædagogisk praksis.  Evidensbegrebet blev sat på dagsordenen af OECD-reviewet af den pædagogiske forskning i Danmark fra 2004, som både Undervisningsministeriet og Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling har læst og kommenteret med stor interesse. Man kan derfor forudse, at begrebet vil få stor betydning for dansk uddannelsespolitik.  Bogen henvender sig til politikere, forskere, undervisere og praktikere i uddannelsessektoren.

Mellemledelse er en særlig organisatorisk og ledelsesmæssig dimension, som i det seneste årti synes at have fået øget opmærksomhed hos såvel ledelsesforskere som den kommunale praksis - hos politikere, forvaltninger og i dagtilbud og skoler. Mellemlederen befinder sig i en kompleks position og har ikke altid en tydelig plads i autoritets- og beslutningshierarkiet. Som betegnelsen antyder, befinder mellemlederen sig mellem positioner, som han/hun skal forholde sig til. Mellemlederen har kontakten til og administrationen af medarbejderne i den daglige praksis og er samtidig leverandør af kvalitetsmålinger og diverse driftsredegørelser opad til den øverste ledelse. Med andre ord skal mellemlederen agere i mellemrummet mellem fagligheden og driftsledelse og står i et særligt pres mellem krav oppefra og behov nedefra. Mellemledelse i skole og dagtilbud præsenterer otte kapitler, der på hver sin måde har rettet et særligt fokus på det at være mellemleder. Der gives ikke en færdig opskrift på, hvad mellemledelse er og bør være. I stedet tilbyder de enkelte kapitler en variation af forskellige positioner og perspektiver på emnet, der lægger op til at revidere og udvikle fænomenet mellemledelse. Det er håbet, at kapitlerne vil give dig som mellemleder inspiration til at reflektere over nye spørgsmål, som også kan diskuteres med din ledelsesgruppe og dine medarbejdere. Bogen retter sig mod mellemledere i folkeskole og dagtilbud samt studerende på uddannelser, der beskæftiger sig med ledelse.Omtale af bogen 'Bogens force er som nævnt de mange tilgange … Jeg havde fornøjelse af bogen, og det vil andre sikkert også have.' - Anmeldelse i Plenunm 'En vigtig bog, der viser den komplekse position, som mellemlederen står i. Det er ikke en manual, men de forskellige vinkler på ledelse kan skabe forståelse og refleksioner både for den enkelte leder og hele ledelsesgruppen.' - Dansk bibliotekscenter

Hvad kendetegner den gode undervisning? Hvilken læreruddannelse har skolen brug for, og hvilken uddannelsesforskning er den relevante for lærernes professionalitet? Antologien Universitetsskolen - mellem forskning, uddannelse og skoleudvikling giver svar på disse spørgsmål, der har drevet den uddannelsespolitiske og uddannelsesfilosofiske udvikling og til stadighed diskuteres i dag. Universitetsskolen er en samarbejdskonstellation, hvor lærerstuderende, lærere, forskere og læreruddannere samarbejder om at udvikle folkeskolens undervisning gennem undersøgende forløb med udgangspunkt i lærernes problemstillinger. Universitetsskolen understøtter dermed, at forskning, uddannelse og praksis kommer tættere på hinanden.I 15 danske og internationale bidrag undersøges mulighederne og kompleksiteten i at kombinere skoleudvikling, læreruddannelse og didaktisk forskning på universitetsskoler. Antologien viser, at universitetsskoletanken ikke er et nyt fænomen, men griber tilbage til en spændende og mangfoldig uddannelseshistorie. Øvelsesskoler, praktikskoler, forsøgsskoler, partnerskabsskoler eller laboratorieskoler er alle forsøg på at bringe skolens praksis og uddannelsens teori i spil. Universitetsskolen knytter an til denne udvikling og de kendte problemstillinger, men udvikler samtidig nye svar for at styrke samspillet mellem skolen, uddannelsen og forskningen.Antologien er redigeret af Alexander von Oettingen og Keld Thorgård, og sammen med skribenterne inviterer de til videns- og erfaringsdeling på tværs af professionshøjskoler, kommuner, universiteter og skoler for at styrke udviklingen af skolen, den didaktiske forskning og læreruddannelsen.Omtale af bogen'Bogen er meget relevant i forhold til det store fokus, der er på skolen i dag, og som der egentlig altid har været. Alle er optaget af om outputtet fra grundskolen er godt nok, og hele tiden er der diskussion om, hvordan skolen bliver bedre. Bogen er klar i sit budskab: En styrkelse af samspillet mellem skolen, læreruddannelsen og forskningen er altafgørende for at få en bedre skole.' - Dansk BiblioteksCenter

'Glæd dig til bogen [...] Kapitlerne viser, hvordan noget kan og bør gøres anderledes, og de inspirerer til nye handlinger. Det må være essensen af en nyfortolkning af kritikbegrebet, som denne bog inspirerer til at udvikle.' - Professor Lene Tanggaard Det er sund fornuft at forholde sig kritisk til sig selv og til sine omgivelser. Der kan være brug for at gå nye veje, og det kan være nødvendigt at se egne og andres antagelser og handlinger efter i sømmene. At forholde sig refleksivt og kritisk - at kunne gå distancen i moderne ledelse - det er essensen ved den kritiske leder. Hensigten med denne antologis 11 artikler er at tilbyde ledere og andre interesserede i såvel private som offentlige virksomheder indblik i, hvordan man kan være en kritisk leder. De internationale og danske bidrag tilbyder en bred vifte af forståelser af det at være en kritisk leder. Artiklerne forholder sig kritisk til de klassiske ledelsesidealer og opfordrer i stedet til, at ledere og ledelse gribes langt mere refleksivt og kritisk an, end der måske har været tradition for. Målgruppen er ledere og derudover studerende på forskellige ledelsesuddannelser herunder diplom- og masteruddannelser i ledelse. Bogen er redigeret af Karsten Mellon, lektor ved University College Sjælland, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet og ekstern lektor ved Syddansk Universitet. Desuden har han en cand.mag. i pædagogik, en master i organisationspsykologi og en diplom i ledelse.

Folkeskolen er sat i verden for at løse sin dannelsesopgave. Det indebærer, at alle i skolen må arbejde med færdigheder, viden og indsigt af faglig, personlig og social art. Opgaven beskrives i Folkeskolelovens vision om den demokratiske dannelse. I denne bog tolker vi det som en vision om at provokere eleverne til at blive myndige, selvstændige og kritiske medborgere i et demokrati. Visionen stiller krav til den pædagogiske tænkning og praksis, som udvikles i komplicerede samspil mellem skolens aktører inden for dens traditioner, rammer og forskrifter. Det drejer sig blandt andet om: hvordan man sikrer arbejdsro i klassen, hvordan man underviser i demokrati, hvordan man tester elevernes udbytte af undervisningen, hvordan man formulerer planer for elevernes arbejde, hvordan lærerne arbejder sammen i team, hvordan skoleledelse fungerer, eller hvordan samarbejdet mellem skole og hjem foregår. Det er disse sociale teknologier, vi har valgt at analysere og diskutere i denne bog. Udgangspunktet for analyserne har været, at der altid har været sociale teknologier i skolen og undervisningen, men at de hele tiden udvikles, og nye indføres. Det interessante er, hvordan de indføres eller udvikles, og hvordan de virker – i dannelsesarbejdet.Forfatterne til kapitlerne forsker i dannelsesteori og de sociale teknologier på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.Bogen retter sig mod studerende ved universiteter og professionshøjskoler, herunder lærerstuderende, som vil skaffe sig indsigt i den del af medborgeropdragelsen, der foregår i skolen. Desuden henvender den sig til lærere, skoleledere og forældre, der anvender og lever med de beskrevne sociale teknologier.