Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Når man bliver storebror eller storesøster, kan man blive glad, overrasket, jaloux, sur, rørt, pavestolt eller bare rigtig forvirret. Men man kan også få ideer til sjove lege, opdigte historier eller få ekstra god tid sammen med far. Og nogle gange kommer man også i Tivoli med mormor. Otte sjove, søde og vedkommende historier om at blive storebror eller storesøster, der handler om alt det, der kan ske, når familien får en ny baby - eller måske endda tvillinger!Mette får en lillesøster af Lene Fauerby og Mette-Kirstine Bak Za-zas lillebror af Lucy Cousins Jeg vil også være baby af Mats Letén Lillebror og lillebror af Eline Sigfusson og Tove Krebs Lange Stumpen kommer hjem af Thomas Svensson Os to uden sutsko af Hanne Kvist Pigen der fik rigtig mange søskende af Kim Fupz Aakeson og Lilian Brøgger Er det her, der bliver bollet? (Uddrag) af Maise Njor og Nikoline Werdelin
Ord som lang og kort er modsætninger - også kaldet ANTONYMER. I denne bog viser katte dig på forunderlig vis mange forskellige modsætninger.Ny udgave af Lilian Brøggers populære, efterspurgte billedbog.
En gorilla fik nok af Zoologisk Have. Han dirkede låsen op, stak af, tog S-toget og endte på Hvidovre Station. "Hvad stiller man op her i Hvidovre?" spurgte gorillaen en gammel mand. "Ja, man går hjem til sin lejlighed og sover," sagde den gamle mand. Hjem, tænkte gorillaen. Lejlighed, det lyder fedt. I Lyt&læs-udgaven af Gorillaen der var en gorilla kan man vælge om man vil lytte til den indtalte historie eller om man selv vil læse op. Man kan også vælge mellem automatisk og manuelt sideskift, så man kan se på bogens flotte illustrationer, så længe man har lyst til.
"En gang, og det var efterår, gik jeg gennem historieskoven. På hvert blad ligger en historie. Nu gik jeg lykkelig af sted, og da frosten kom, begyndte bladene at falde fra træerne. Da jeg trådte ud af skoven, opdagede jeg, at lige præcis hundrede historier var faldet ned i mit hår. Nu har jeg skrevet dem ind i bogen. Sel selv efter!"
Vokseværk er ikke rent pjat. Slet ikke når det rammer en far. Far bliver større og større, han vokser og vokser. Mor og Per må kravle rundt langs væggene, så meget fylder far. Det er ikke til at holde ud.
En anderledes danmarkshistorie for børn i 7-8 års alderen. Med humor og tegninger fortælles danskernes historie i istiden, stenalderen, bronzealderen, jernalderen og frem til vikingetiden.
Om industriens udvikling fra 1875 frem til den teknologiske verden i dag. Korte beretninger om fx Afrika, Rusland, Kina, verdenskrigene, kvindekamp og miljøproblemer. Rigt illustreret.
Hullet i himlen genfortæller det grønlandske sagn om en moder, der mister begge sine sønner og derfor vælger at søge døden i håbet om at blive genforenet med dem. På sin rejse møder kvinden sin egen bedstemor og genser også sine sønner, men med en erkendelse af, at hun ikke kan ændre på skæbnes gang, vender hun tilbage til livet. Hullet i himlen er en utrolig stærk og spændende billedfortælling om en moders tab og om at vælge livet på trods. Fixed Layout. Optimeret for eReolen app.
Der er så mange ting, Sally gerne vil være. Derfor klæder hun sig ud som noget nyt hver dag. Det er sjovt at lade som om, man er en anden, men en dag sker der noget, der gør Sally glad for, at hun er Sally."Sally med de mange navne" er en hyggelig og sjov højtlæsningsbog for de fire- til seksårige. Bogen er illustreret af Lillian Brøgger.Den danske forfatter Aase Schmidt (f. 1935) arbejdede i mange år som journalist, før hun vendte sin opmærksomhed mod teaterverdenen. Schmidt fik sin litterære debut med romanen "Havfrue på glasskår" i 1990, og efterfølgende har hun udgivet bøger for både børn og voksne.
Der er Aleksandr fra Hviderusland der har fødselsdag og får en økse; der er Anna Joy fra USA der er bulgarsk, selvom hun aldrig har været i Bulgarien; der er Dina fra Bosnien der møder en bjørn; der er Eliah fra Danmark der er på ferie i Spanien; der er Hanku fra Estland, hun er lige ved at blive slået ihjel; der er Irmgard Wagner fra Tyskland der gerne vil være skuespiller; der er stakkels Ivan Susanin som er så hjælpsom og så dårlig til at finde vej, desværre; der er Jitka fra Tjekkiet der ikke siger så meget; Katarzyrna Kobro er fra Polen, hendes forældre er vilde med bogstavet K; der er Milorad fra Serbien der kører på cykel og flyver i fly; Rosca fra Rumænien kan ikke lide flagermus; der er Yana fra Rusland der elsker at skrive breve – og Yana og Eliah er pennevenner og bedste venner, og de skriver mange breve til hinanden: alting kan de skrive om.
En gorilla fik nok af Zoologisk Have. Han dirkede låsen op, stak af, tog S-toget og endte på Hvidovre Station. "Hvad stiller man op her i Hvidovre?" spurgte gorillaen en gammel mand. "Ja, man går hjem til sin lejlighed og sover," sagde den gamle mand. Hjem, tænkte gorillaen. Lejlighed, det lyder fedt. Lydbogen er indlæst af Lars Thiesgaard.
Lasse har én ven.Hun hedder Djamesbond.Djamesbond er modig. Djamesbond tør alt. Hun springer ud med faldskærm, hun klatrer op ad stejle vægge. Hun sover i en lillebitte hængekøje på en klippevæg, og hun kysser sin farligste modstander til han besvimer.Det er Lasse der har gjort hende så modig.Det er Lasse der har fundet på pigen der hedder Djamesbond.
DET DER ER SÅ MÆGTIGT AT DET IKKE KAN VÆRE I NOGET BREV er bogen om postbuddet Carlo, som både har en kat, en kaktus og et fast håndtryk. Og så kan han mærke menneskers hemmeligheder, når han deler breve ud.
Folk lagde sjældent mærke til den gamle dame. Ingen vidste, hvor hun gik hen, eller hvad hun havde i sækken. Om natten samlede hun døde dyr, om dagen fandt de deres plads i glaskuplen ... Dette er en fortælling om liv og død og om at finde skønheden selv efter den største sorg. En varsom tekst helt utrolig smukt og gribende illustreret. En fabel for både børn og voksne. Omtale af Glaskuplen: "Glaskuplen er en forunderlig bog om døden, og hvad der sker med de skabninger, der har mistet deres liv. Den korte og koncise tekst og Lilian Brøggers billeder spiller ualmindelig flot sammen, så det bliver en billedbog, der gør indtryk og rører læseren (...) Det er en smuk, smuk billedbog med en fortættet tekst, hvor der ligger utrolig meget mellem linjerne, og Lilian Brøgger har selvfølgelig fuldstændig fat i historien og tegner - akkompagnerer! - igen, igen ... helt utroligt flot." Bent Rasmussen, Skolebiblioteket "En god billedbog, der usentimentalt og med formildende humor beskæftiger sig med død og sorg. Der er godt til dybe samtaler med børnene i denne bog." ★★★★★ Kari Sønsthagen, Berlingske "Bogen er på mange måder helt sin egen og kan ikke sammenlignes med vores øvrige billedbogstitler om sorg og liv og død" Dansk BiblioteksCenter Materialevurdering
I året 1957 blev det første levende væsen sendt ud i Rummet. Det var russerne, der opsendte rumraketten Sputnik 2 med hunden Laika om bord. Men hvad blev der egentlig af den arme hund?Lilian Brøgger har i himmelske billeder fortalt historien om, hvordan Laika efter mange, mange års ensomhed endelig fik selskab af en eventyrlysten sardin ved navn Nina. Og om hvordan disse to væsensforskellige skabninger både reddede hinanden og dannede et i bogstaveligste forstand galaktisk venskab. Sat i ord af Susanne Vebel. En udfordrende historie for såvel børn som voksne. "Ved hjælp af finurlige versefødder og et rumligt billedunivers kastes læseren af denne meget poetiske børnebog ind i både fortid, fremtid og utid. Og man mindes om, at det virkeligt galaktiske består i den nære forbindelse til et andet væsen - det være sig mennesker, fisk eller russiske rumhunde" Pernille Arvedsen, Bogmarkedet "Med Lilian Brøgger som illustrator venter der altid en speciel oplevelse (...) Smukke billeder med dybde og stemning, hvor der også er plads til detaljer fra hav og himmelrum (...) En varm, humoristisk, iderig billedbog. Teksten er skrevet i rimede vers, der matcher og supplerer overordentligt fint. En charmerende fantasifuld historie med en god pointe. Både børn fra 5 år og voksne vil føle sig både underholdt og klogere på livet." Dansk BiblioteksCenter, materialevurdering"I billedbogens verden er der højt til himmelloftet, men der er langt imellem stjerneskud som dette." Steffen Larsen, Politiken "Brøgger fanger tekstens sprælske rim og lader en tydelig rørstrømsk og farverig Nina spille mægtigt op til den hvide, bredøjede Laika-vuffe. Nina Sardina er smuk, rimet lovprisning af mulighederne uden for det lokale farvand." Damian Arguimbau, Weekendavisen
De tre kunstnere Trigger, Brøgger og Slocinska digter og tegner med humor, fantasi og et sprudlende overskud om havets mærkelige skabninger, der har hver deres helt klare særpræg - og ind imellem lidt sørgelige skæbne.Det gik for eksempel ikke så godt for den arrogante makrel, der gled i en banan med skræl eller de seksten seje spegesild, der gik tur og for vild. Og hvem føler ikke med den stakkels haletudse, der er bænkevarmer?Til gengæld er der fut i tropefiskehunnen, der med en smøg i munden spiller luftguitar på en skummel junglebar, ligesom hummerhalens hede blik naturligvis gir hummerhalen ekstra vrik, mens knurrehanen lader sit morgengal bølge ud fra femte sal ...Farvestrålende og rytmefast underholdning for både børn og voksne. "Her er både sjove, finurlige og alvorlige (vers), men alle udfordrer fantasien (...) Tegningerne er fyldt med fascinerende motiver og pudsige detaljer og fungerer i et fint samspil med teksten. En anderledes spændende poetisk billedbog, som fortjener at blive læst af halvstore børn fra 7 år, unge og voksne" DanskBiblioteks Center, materialevurdering "Pjank og alvor under havets overflade ... ikke så ringe endda" ♥♥♥♥♥ Politiken"Sådan skal den filet anrettes" Information"Både smuk og sjov" Berlingske
"I de allerældste dage var min morfar meget lille, og de havde kun en skorpeog de sten, de selv ku' trille." Og sådan er der så meget ... Hverken i de allerældste dage, i vor tid eller i nittenhundred og hovsa engang er alt så ligetil. Men der sker ting og sager! Både i cirkus og på Zanzibar, blandt svin og snudebiller, mellem Månen og Mælkevejen og for verdens mindste cowboy. Og kedeligt er det i hvert fald ikke. Tina Bisgaard Norup debuterer med denne samling (lettere rablende) rim og remser, stærkt fulgt op af Lilian Brøggers ikke mindre fantasifulde billeder. "Tina Bisgaard Norup og Lilian Brøgger kan noget ganske særligt med at blande hverdagens drama, fantasihistorier og sjove sætninger, der sidder lige i skabet (...) I selskab med Tina og Lilian er der både sjov og noget at snakke om - og så kan de læses af alle aldre." Weekendavisen
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.