Bøger af Lilli Zeuner

Viden om kulturmøder bruges i stadig flere dele af det danske samfund. Feltet interkulturel pædagogik spiller en stigende rolle i uddannelsesudveksling, sprogindsatser, udviklingsbistand, internationale organisationer og flygtninge og indvandreres integration.I en globaliseret verden opstår vanskelige spørgsmål, som her behandles i teori og praksis: Hvad ved vi om kommunikation og gensidig forståelse i mellemkulturelle sammenhænge? Hvad sker der, når minoritetsgrupper udsættes for kritik ikke bare fra majoriteten, men også fra egne rækker? Hvilken rolle spiller sprog for tosprogede børn og deres livsvilkår? Hvad sker der, når skoler udbreder bestemte værdier og kulturer? Hvordan kan casearbejde forberede mennesker til virkelighedens mangfoldighed, og hvordan kan vi lære, opdrage, undervise og uddanne dem?Bogen henvender sig til studerende på pædagogiske universitets- og professionsuddannelser i Danmark. Fremtidens interkulturelle pædagogik er tværfaglig, og emnet fordeler sig på tre temaområder: pædagogisk indsats og kulturmøde; etnisk og social differentiering; sprog, kultur og kognition.

I den offentlige sektor underkastes de ansatte flere og flere regler, samtidig med at de bliver pålagt at indsamle stadig flere informationer og mere dokumentation om deres arbejde. Hensigten er at kunne holde snor i de offentlige udgifter og sikre en optimal udnyttelse af statens ressourcer. Men for fagprofessionelle kan den megen kontrol og dokumentation være i strid med fagligheden. Ikke mindst kan den fjerne den personlige ansvarsfølelse, som i mange sammenhænge er en forudsætning for en solid professionel indsats.Det skrøbelige ansvar sætter fokus på konsekvenserne af denne udvikling i den offentlige sektor. Hvad sker der med de fagprofessionelle medarbejderes kapacitet til at møde borgerne med ansvarlighed og til at indfri de rollemæssige forventninger over for ledere og politikere?Bogen sætter fokus på tre klassiske velfærdsområder, som alle er underlagt stigende krav om dokumentation og styring: sygehus-, uddannelses- og socialsektoren. På alle områderne ses der tegn til, at det personlige ansvar eroderes, med konsekvenser for den fagprofessionelle indsats.

Kultur er et mangfoldigt begreb og dækker vidt forskellige ting som kunstgenstande, sociale omgangsformer og forskellige landes karaktertræk. Samtidig er kultur et uomgængeligt begreb i samfundsvidenskaben, hvor kultur kan forklare mange sociale fænomener.Denne bog giver en bred introduktion til kultursociologi og kulturens betydning for det sociale liv under tre temaer:- Kulturbegrebet i teori og praksis- Kultur som samfundsindretning- Kultur, sundhed og det hele livBogen er redigeret af Michael Hviid Jacobsen, professor på AAU, og Pernille Tanggaard Andersen, lektor på SDU, og rummer bidrag fra sociologer i Danmark, Norge, Sverige og England.

De gymnasiale uddannelser har de seneste 20 år gennemgået en række forandringsprocesser, begrundet dels i de tre reformer, der er gennemført siden 2005, dels i den ”almindelige” udvikling i forståelsen af viden og kundskab og i samfundsmæssige værdier og prioriteringer.I Gymnasiet i udvikling undersøges det aktuelle gymnasium, gymnasiet anno 2020. Hensigten er at formidle ny viden om gymnasiet generelt samt om det at være gymnasieleder, -lærer og -elev i lyset af den længere reformerings- og moderniseringshistorie. I bogens otte kapitler beskriver og diskuterer forfatterne nogle af de områder, hvor der er sket markante forandringer. Det gælder bl.a. mht. menneskesyn og dannelsesformer, faglighed og fagligt samspil, skriftlighed, evaluering, teknologi og digitalisering samt organisering og ledelsesformer.Gymnasiet i udvikling udspringer af og formidler de første resultater af et stort forskningsprojekt, igangsat i 2017 af 11 forskere fra Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Bogen henvender sig skoler, ledere, lærere og andre aktører med tilknytning til gymnasiet. Desuden tænkes den brugt som grundbog på uddannelser rettet mod gymnasiet på forskellige niveauer, såvel kandidatuddannelser som pædagogikum og masteruddannelser, hvor den vil kunne skabe grundlag for refleksion over og diskussion om gymnasiets status og vilkår.

Det er blevet lovpligtigt at lade fagene spille sammen i de gymnasiale uddannelser. Det gælder i såvel lærernes undervisning som elevernes skriftlige arbejder. Spørgsmålet er, hvad konsekvenserne bliver af denne satsning på det interdisciplinære arbejde. For lærernes vedkommende betyder det, at de må arbejde mere sammen, og at de hele tiden må være opmærksomme på, hvad deres fag kan bidrage med i det fælles projekt. I dette spil opstår der en ny rangordning mellem fagene, hvor nogle bliver mere profilerede end andre. På denne måde ændrer gymnasiet som fagligt og kulturelt felt i disse år karakter. Eleverne tænker fagene sammen i nye former for erkendelsesprocesser og går dermed mere åbent til fagsamspillet. I de store skriftlige arbejder, som eleverne udarbejder mod slutningen af deres gymnasiale uddannelser, oplever de fleste elever en stor glæde over friheden ved at kunne inddrage flere fag i en større opgavebesvarelse og derigennem nå frem til deres helt unikke produkt. For andre er det en svær og tung proces.Fagsamspillet indeholder på denne måde kimen til nye former for inklusions- og eksklusionsmekanismer. Når grænserne mellem de genstandsbestemte fag på denne måde bliver mindre synlige, rejser det spørgsmålet om, hvorvidt vi fremover vil opleve helt nye måder at strukturere vores viden på. Er det måden, vi tænker på, der vil danne grundlag for vores organisering af viden? Sådanne spørgsmål belyser forfatteren gennem en stor undersøgelse af de gymnasiale uddannelser med brug af såvel kvalitative som kvantitative data.