Bøger af Linda Lassen

1864 var en national, men også en folkelig katastrofe for Sønderjylland og Nordslesvig. Landet blev amputeret og grænsen rykket helt op til Kongeåen. Man skulle nu aflægge ed til kejseren og kunne tilmed risikere at komme i treårig preussisk militærtjeneste. Så hellere udvandre. Og det gjorde rigtig mange da også. Da en folkeafstemning om de besatte områders tilhørsforhold ikke var i sigte, skiftede man kurs, nu gjaldt det at holde modet oppe hos de dansksindede. Det var ikke helt let. I skolerne blev dansk fortrængt, og i 1888 blev dansk helt forbudt – også i frikvartererne. Det er baggrunden for den historiske roman om vandrelærerinden Henriette Gubi og optanten Knud.Henriette Gubi blev født 1856. Hun voksede op i et fattigt hjem med mange søskende, hvoraf de fleste døde som børn/unge. Hun var også selv svagelig, og som ca. 15årig fik hun fjernet det ene øje. Henriette begyndte i ungdomsårene at skrive digte, som hun sendte til avisen Dannevirke. Hun kom på højskole og på Zahles seminarium i København. Fra 1882-91 underviste hun i private hjem og på en lille skole ved Rejsby, indtil hun i 1890, af H. P. Hansen, blev opfordret til at blive vandrelærer. Hun boede rundt om på gårdene og underviste børnene i dansk, danmarkshistorie, bibelhistorie, geografi o.a., og hun vejledte forældrene, så de efter hendes afrejse kunne fortsætte undervisningen på egen hånd. I Men sko må jeg ha’ optræder en ung mand fra Sundeved, Knud Sørensen parallelt med Henriette. Da de første 6 år efter 1864 var gået, kunne sønderjyderne ikke længere optere ( dvs. søge om at bevare deres danske statsborgerskab og alligevel blive boende.) De unge mænd skulle derfor i preussisk militær når var fyldt 17 år. For at undgå dette udvandrede mange. Således også Knud. Men da forældrene ikke kunne undvære ham på gården, kom han hjem igen, og i 20 år levede han illegalt derhjemme. Et lille værksted med et klædeskab ,der førte ned til en gammel kartoffelkælder blev hans “hjem.” Han fik en håndfuld børn med forældrenes tjenestepige og forsøgte gentagne gange at komme ud af “Fangenskabet,” men i modsætning til Henriette der øvede aktiv modstand mod det preussiske styre, blev Knud mere og mere forknyt. Romanen følger Henriette og Knud fra 1864 til, Henriette Gubi dør i 1894. Henriette når således ikke at opleve genforeningen i 1920. Der er tidligere skrevet en biografi om Henriette Gubi.

Jens og Marie er en dokumentarisk roman. I 1884 rejste Marie Fibiger til Sønderjylland for at se ”det tabte land” og for at møde den legendariske redaktør for Flensborg Avis. Marie Fibiger kom fra et velhavende hjem på Frederiksberg med venstreradikale sympatier. Jens Jessen stammede fra et patriotisk, konservativt miljø i Vestslesvig. Mødet med Jens Jessen blev en skuffelse. ”Han er en begavet mand med en uheldig fremtræden og et komisk sprog,” skrev hun hjem. Tre år efter deres første møde bliver de viet – af digterpræsten Hostrup i Vartov i København.I 1864 havde Danmark tabt Slesvig og Sønderjylland til Tyskland. En svimlende stor del af Danmark, hele landet op til Kongeåen kom under tysk styre.I København lod man mere eller mindre som ingenting. I 1888 forbød man det danske sprog i skoler og kirker. Så startede nationalitetskampen – for alvor. Med H.P. Hanssen som de moderates leder, og Jens Jessen der som redaktør for Flensborg Avis kæmpede for at Flensborg også efter en senere folkeafstemning kunne genforenes med Danmark. Jens og Marie er ikke blot en dokumentarisk roman, der skildrer Jens og Maries kærlighed, samliv – og deres kamp for en genforening. Linda Lassen formår samtidig overbevisende at skildre et amputeret Danmark i brydningsårene. De indenrigspolitiske forviklinger, Christiansborgs Brand, Hørup og Brandes der tilslutter sig Det radikale Venstre, modens luner og dagliglivet i København. Mens hovedstadens intellektuelle borgerskab diskuterer lilleputstatens problemer og i realiteten vender ryggen til de nationale realiteter, fængsles Jens Jessen gang på gang for sin kamp for Danmark. Og efter Jens’ død viderefører Marie den fælles kamp.

Linda Lassens Forsvar for Martha er en moderne, historisk roman om Martha, der er glad og nygift, da vi møder hende i 1910 som kone på en ganske lille gård, i nærheden af Espe på Fyn, stolt over at der står ”gårdmand” i folkeregisteret.Veninden Lily har gået på højskole og har mange meninger, og med tiden bliver det sværere for Martha at lytte til veninden, der har energi til at være med i husmandsforeningen og til at læse romaner og kloge bøger om børneopdragelse.Da de to veninder sammen er taget med toget til Ringe for at høre Thit Jensen tale om ”frivilligt moderskab”, brister det for Martha, som efterhånden har 12 børn hjemme på den lille vaklende bedrift.Linda Lassens Forsvar for Martha er en psykologisk-realistisk, men også poetisk roman om en kvinde og mor, om dengang Danmark tog de første lange skridt til at blive moderne. Udenfor den indelukkede lilleverden hører vi om oprør i Nakskov, om kvindesag og om Socialdemokratiets fremgang. Farligere og tættere på familien er sindssygehospitalet i Middelfart, der indfører ”moderne” metoder, mens tyskerne og besættelsen danner bagtæppet for sidste årti.Den verden Linda Lassen skildrer er Marthas og de helt almindelige kvinders verden, Hun er ikke nogen foregangskvinde, men det er hende der har lagt krop til det moderne Danmark.

17. februar 1967 blev Kristian Andersen dræbt i sin lejlighed på Perlegade i Sønderborg. Drabet er aldrig blevet opklaret, og det er usandsynligt, at det nogensinde sker, vurderer drabschefen for Syd- og Sønderjyllands Politi. Marie er en tilflygter. I Sønderborg, hos Robert, der er blevet enkemand. Men ingen må vide hvorfra og hvorfor. Hun klarer sig som iværksætter med et rengøringsfirma, og hos en af kunderne hører hun om det uopklarede mord på Antik-Andersen i 1967. Men Sønderborg er ikke nogen stor by, og mordet på Antik-Andersen er langt fra glemt, og folkesnakken er ikke sen til at pege fingre, og Marie må erkende, at hendes viden om grænselandets historie er minimal. Og hvad værre er: uvidenhed kan få katastrofale følger.

Håbets år er en historisk roman, der handler om Gertrud Rask, Hans Egede og deres familie. Det er en roman, der rummer både kulturhistorie, religionshistorie, danmarkshistorie og samtidig er en kærlighedshistorie.Første del af Håbets år omhandler Gertrud Rasks liv (f. 1673) i Kvæfjord i Nordnorge, hvor hun voksede op. Som 33 årig møder Gertrud den 13 år yngre Hans Egede. Romanens anden del starter med familien Egedes ankomst til Håbets Ø, Grønland. Fortællingen om Gertrud og Hans Egede, Grønlands missionær, er fortalt af familiens yngste datter, der fortæller både om familiens liv og forældrenes forhold til grønlænderne. Samtidig med at hun fortæller om sine oplevelser, følger læseren hendes udvikling fra barn til voksen. Petronelle er 5 år i 1721 da familien ankommer til Grønland, og 22 år, da de rejser derfra,Det er på mange måder svært at fastholde familien Egedes mission i Grønland som en succes. En af myterne om Hans Egede går på, at han var en hård mand, der pryglede grønlænderne og ødelagde deres kultur. Denne myte lever i bedste velgående i Grønland i dag. Myten om Gertrud Rask siger, at hun var kærlig og opofrende, og at hun sled sig op under koppeepidemien i 1933-34, hvor hun, Hans Egede og de voksne børn plejede de syge og døende grønlændere dag og nat.Håbets år er således en historie om, hvad der driver mennesker til at forfølge en ide, de tror på. Var Hans Egede fantast, besat af en fiks ide, eller et menneske med en passion? Var Gertrud Rask gjort af et særligt stof, siden hun holdt ud og formåede at blive lige så tydelig som sin mand?Håbets år bygger på omfattende research og også på samtaler og diskussioner med historikere fra Danmark, Norge og Grønland, for at få belyst hvad der rørte sig af religiøse, filosofiske og politiske strømninger, mens Gertrud Rask og Hans Egede opholdt sig på Grønland.Linda Lassen, f. 1948, er uddannet lærer og psykolog. Hun boede og researchede på Grønland (Nuuk) i to år (2007–2009) i forbindelse med, at hun skrev Håbets år. Linda Lassen er forfatter til mere end 20 bøger, både til børn og voksne.

Slægt, nationalitet og identitet er de store hængsler i Linda Lassens psykologisk-historiske roman om Frederik, der vokser op på Als i tyskertiden (1864-1920) Frederik er opkaldt efter de slesvigske grever. Hans forældre går ikke så meget op i de nationale modsætninger, men ønsker sig tilbage til hertugdømmernes tid, hvor dansk og tysk levede i harmoni. - Men ellers er det nu nok bedre at støtte det store Tyskland end det lille Danmark, siger Frederiks far, da de i 1920 får chancen for at afgive deres stemme ved valget forud for Genforeningen.Frederik ved ikke, hvad han selv mener og er lettet, da han kort efter afstemningen flytter til Fyn. Der gifter han sig med Maren, de får 4 børn og egen bagerforretning. 1930’ernes krise slår imidlertid hårdt, og måske har Frederiks søskende en pointe, når de taler om Hitler, der lover Tysklands genrejsning og arbejde til alle? Da 2. Verdenskrig bryder ud, og Frederik får tilbudt arbejde i Tyskland, synes han ikke, han har noget valg, og Maren støtter ham. Der er jo børnene at tage hensyn til. Senere da bomberne falder over Kiel, er valgmulighederne faktisk begrænsede, da han søger ly og varme i en ung kvindes arme.Romanen føres helt frem til 1960’erne.Frederiks mange valg er omdrejningspunkterne, men bag de ydre forhold fokuserer Linda Lassen ikke mindst på den svære opgave det er at være og blive sig selv.

Under nedrivningen af en ejendom i Odense i 2007 gør enmurerarbejdsmand et makabert fund. Mellem jord og murbrokker dukker skelettetaf et spædbarn op. Skelettet har ligget i jorden i mange år, og interessen samler sig snart om engammel sag fra 1966, hvor et tre måneder gammelt barn, Basse, blev bortført fra en barnevogn midt iOdense. Og aldrig fundet! Basse-sagen er det faktuelle grundlag for Linda Lassens semi-krimi. Gustaver nyansat ved Odense politi. Han skal være med til at opklare den ældgamle sagom det forsvundne spædbarn. Under efterforskningen viser det sig, at den gamlesag slet ikke er glemt. Så langt fra. De mennesker, der var involveret i dentragiske hændelse, dengang, er (naturligvis) stadig dybt berørt af tragedien. Samtidigmed at sagen griber om sig, skal Gustav finde sig til rette i en by, han ikkekender, komme sig over en kærestesorg, der stadig gør ondt og tage sig tid tilsin mor, der er blevet mere og mere uligevægtig. LindaLassen har skrevet en dansk semi-krimi, der ikke er kulørt-eksotisk, men psykologisk og realistisk. Forbrydelsener ikke bogens omdrejningspunkt, men hvad forbrydelsen gør ved de mennesker, der var involveret.

Vi er i slutningen af 1800-tallet, blandt landarbejdere på nordfyn. Romanen udspiller sig i tidsrummet frem til ca. 1950. Karoline vokser op i huset på Pilegårdsmark, tæt knyttet til især mormor Karen. Karoline er en ”bitte spurv”, og mormor Karen ved, hun vil få svært ved at klare det hårde fysiske arbejde på de omliggende gårde, der er den eneste mulighed for beskæftigelse. Derfor vil det være godt, hvis Karoline kan supplere indtægterne ved at ”lægge en stjerne” for folk. Da Karoline – som så mange andre tjenestepiger på den tid – udsættes for overgreb, voldsomme overgreb, og får et barn, hvor faderen er ”ukendt”, er det også mormor Karen, der siger til hende, at ”ondskaben har sat sit mærke på dig, men ondskaben skal ikke have lov at stå alene. Du må finde din måde at bekæmpe den på.”Karolines måde bliver at hjælpe andre kvinder, der er blevet ofre for den tids manglende muligheder for at beskytte sig selv og sine børn. Hun bliver kendt langt uden for sognets grænser, som klog kone og som en, hvortil kvinder i nød kan komme og blive hjulpet. Kvindekampen foregik ikke kun inde i byerne blandt borgerskabets kvinder, men også i den fattige almuebefolkning ude på Pilegårdsmark hos den kloge kone i kvindehuset. I romanen, der indeholder en del historiske markører, optræder både Thit Jensen, Stauning og Morten Korch, som besøger Karoline i kvindehuset kort før sin død.

Jens og Marie er en dokumentarisk roman. I 1884 rejste Marie Fibiger til Sønderjylland for at se ”det tabte land” og for at møde den legendariske redaktør for Flensborg Avis. Marie Fibiger kom fra et velhavende hjem på Frederiksberg med venstreradikale sympatier. Jens Jessen stammede fra et patriotisk, konservativt miljø i Vestslesvig. Mødet med Jens Jessen blev en skuffelse. ”Han er en begavet mand med en uheldig fremtræden og et komisk sprog,” skrev hun hjem. Tre år efter deres første møde bliver de viet – af digterpræsten Hostrup i Vartov i København.I 1864 havde Danmark tabt Slesvig og Sønderjylland til Tyskland. En svimlende stor del af Danmark, hele landet op til Kongeåen kom under tysk styre.I København lod man mere eller mindre som ingenting. I 1888 forbød man det danske sprog i skoler og kirker. Så startede nationalitetskampen – for alvor. Med H.P. Hanssen som de moderates leder, og Jens Jessen der som redaktør for Flensborg Avis kæmpede for at Flensborg også efter en senere folkeafstemning kunne genforenes med Danmark. Jens og Marie er ikke blot en dokumentarisk roman, der skildrer Jens og Maries kærlighed, samliv – og deres kamp for en genforening. Linda Lassen formår samtidig overbevisende at skildre et amputeret Danmark i brydningsårene. De indenrigspolitiske forviklinger, Christiansborgs Brand, Hørup og Brandes der tilslutter sig Det radikale Venstre, modens luner og dagliglivet i København. Mens hovedstadens intellektuelle borgerskab diskuterer lilleputstatens problemer og i realiteten vender ryggen til de nationale realiteter, fængsles Jens Jessen gang på gang for sin kamp for Danmark. Og efter Jens’ død viderefører Marie den fælles kamp.

Under nedrivningen af en ejendom i Odense i 2007 gør en murerarbejdsmand et makabert fund. Mellem jord og murbrokker dukker skelettet af et spædbarn op. Skelettet har ligget i jorden i mange år, og interessen samler sig snart om en gammel sag fra 1966, hvor et tre måneder gammelt barn, Basse, blev bortført fra en barnevogn midt i Odense. Og aldrig fundet! Basse-sagen er det faktuelle grundlag for Linda Lassens semi-krimi.Gustav er nyansat ved Odense politi. Han skal være med til at opklare den ældgamle sag om det forsvundne spædbarn. Under efterforskningen viser det sig, at den gamle sag slet ikke er glemt. Så langt fra. De mennesker, der var involveret i den tragiske hændelse, dengang, er (naturligvis) stadig dybt berørt af tragedien.Samtidig med at sagen griber om sig, skal Gustav finde sig til rette i en by, han ikke kender, komme sig over en kærestesorg, der stadig gør ondt og tage sig tid til sin mor, der er blevet mere og mere uligevægtig.Linda Lassen har skrevet en dansk semi-krimi, der ikke er kulørt-eksotisk, men psykologisk og realistisk. Forbrydelsen er ikke bogens omdrejningspunkt, men hvad forbrydelsen gør ved de mennesker, der var involveret.

Hoppers Hotel er et lille trestjernet hotel i en sidegade til Vesterbro i København. Hotellet har sit navn efter den verdensberømte maler, Edward Hopper, som siges at have boet på hotellet og skænket det et maleri.Kate, hotellets receptionist, vil være vor tids Edward Hopper. I stedet for staffeli og pensel forsøger hun at indfange det helt rigtige motiv med sit kamera.Hun drømmer om at blive berømt og anerkendt. Og skal også nok blive det. Enhver kan nemlig skabe sit eget liv. Det drejer sig kun om at træffe de rigtige valg og slippe uden om familiebindinger, snærende kæresteforhold og fortidens skygger.Kates bror sidder i fængsel, derfor har hun afbrudt forbindelsen til sin familie. Hendes liv skal ikke begrænses af andres dumheder.Så er det lettere med kontakten til hotellets gæster. Den er dejligt uforpligtende.Kate nøjes dog ikke med at samtale med dem, men går også ind på deres mailbokse og computere for at få mere at vide om, hvem de er, og hvad de laver. Viden er kapital!Dette gælder også i forhold til kollegerne. De fleste er udlændinge, trækfugle, der hurtigt flyver videre. Men enkelte bliver, ligesom Kate selv, hængende på Hoppers Hotel.Efterhånden som Kate trænger ind bag nogle af gæsternes og kollegernes facade og får indblik i, hvad de drømmer om, længes efter og skammer sig over, finder hun også ud af noget om sig selv - og det er ikke det hele, der er lige flatterende."Man skal snyde før man kan nyde!" Det valgsprog passede engang, men efterhånden krakelerer Kates tro på sin egen dømmekraft. Er der overhovedet noget af det, hun har troet på, og handlet ud fra, der holder?Uddrag af bogen:"Hvad med din bror. Kenneth?"Ordene svajer som siv langs mosebredden, og Kate føler grunden synke under sig. Hun ved, oplysningerne kan tjekkes, så hun bliver nødt til at sige sandheden - eller i hvert fald dele af den."Vi har ellers altid haft det fint sammen, men så. i puberteten kom han i dårligt selskab og lavede nogle dumheder med stoffer. Han sidder i fængsel, men det er hans første dom, og han er næsten udlært tømrer. Han er ellers ikke sådan."Jette Hansen smiler beroligende."Hvad din bror har foretaget sig bliver overhovedet ikke lagt til grund for afgørelsen. Jeg spørger bare for at vide, om han er en, du kan regne med, eller en, du skal holde oppe.""Ingen af delene. Jeg har valgt at leve mit eget liv, så må han leve sit. I hvert fald indtil han bliver mere voksen."Hun trækker vejret dybt, synes selv det, hun siger, lyder rimeligt. Jette Hansen ser også velvillig ud."Hvad med dig selv, hvad synes du er dine stærke sider - dine ressourcer?"Det har Kate ikke problemer med; hun fortæller om sine succeser med at fotografere, om sin flotte studentereksamen, sit tegnetalent - "og jeg er ret økonomisk. Det har jeg nok fra min mor. Og jeg er god til mit arbejde. Jeg er god til kundekontakt, synes, det er spændende at snakke med forskellige mennesker.""Og hvad med dine svage sider?""Svage sider?" Kate stirrer på sagsbehandleren. "Hvad mener du?""Ja, er der noget, du ikke er så god til? Vi har jo alle sammen noget."Kate er uforberedt på spørgsmålet og temmelig blank. "Jeg er god til at bedømme en situation og vurdere, om det er noget, jeg skal holde mig fra," siger hun og kan se på Jette Hansen, at svaret ikke er helt godt.Om forfatteren:Linda Lassen debuterede i 1997 med digtsamlingen Balloner flyver væk. Siden har hun fået udgivet yderligere 25 bøger.Mange af hendes romaner, uanset om de er for børn, unge eller voksne er skrevet med et skarpt blik for de stille og lidt skæve eksistenser, og en nysgerrighed overfor, hvordan mennesker klarer de udfordringer, de møder.Uanset om personerne vader i problemer, er humoren altid tilstede. Dette er ikke mindst tilfældet i Hoppers Hotel, hvor man ikke altid ved, om man skal le eller græde, når Kate forsøger at få styr på sit eget - og andres liv.Linda Lassen har udover sin forfattervirksomhed bl.a. arbejdet som fængselslærer og psykolog."Forfatteren har en større produktion af børne- og ungdomsbøger, hun er velskrivende og kan gennem sin baggrund som psykolog videreformidle tankevækkende historier. Således også denne, som er Linda Lassens første roman for voksne."- Lektørudtalelse (Den grimme Kælling)Hoppers Hotel er Linda Lassens anden roman for voksne.

Kan noget være så ondt, at det ikke kan sones?Og kan venlighed ændre et andet menneskeslivsbane?ANNA LORENZEN blev i 1945 dødsdømt for sin deltagelse i Hipogruppens virksomhed under besættelsen. Meget imodhendes vilje blev dødsdommen ændret til en livstidsdom, mens hendes mand, Jørgen Lorenzen – de blev gift i fængslet - blev henrettet. RUTH VERMEHREN stammede fra det københavnske borgerskab.Hun læste teologi og ville være præst, men det var længe op ad bakke; kvinder kunne ikke blive præster. Hun vier i stedet sit liv til arbejdet som fængselspræst, og i fængsletmøder Anna og Ruth hinanden. Det møde forandrer dem begge! Da Anna efter mange års afsoning bliver løsladt, bosætter hun sig i Tyskland, her engagerer hun sig de næste 30 år i humanitærtarbejde, hjælper krigsskadede børn, bådflygtninge fra Vietnam og andre udsatte. (Anna dør 2013) Ruth Vermehren, (1894 – 1983) bliver endelig i 1948, sammen med to andre kvinder, præsteordineret.Linda Lassens baggrund for at skrive den dokumentariske romanbygger på hendes egne erfaringer som fængselslærer og på omfattende både skriftlige og ikke mindst mundtlige kilder. Anna og Ruth er en dokumentarisk roman.

Hvordan lever man med den uro, der følger med, når man ser på de ting, der sker ude i verden? Og hvad stiller man op med den uro, der følger med de nære relationer, som næsten aldrig er ukomplicerede, for ikke at tale om uroen for fremtiden, angsten for at miste, for sygdom og for dødsfald, som naturligvis øges med alderen.Linda Lassen finder svarene, håbet, trøsten og glæden i sproget, i naturen, i de gode relationer – og i evnen til at se på sig selv og verden med et humoristisk blik.Om forfatterenLinda Lassen (f. 1948) er digter og forfatter. Hendes værker fokuserer især på de mennesker, der har svært ved at komme ind i fællesskabet, fordi de skiller sig ud og/eller fordi de føler sig udenfor.Hun debuterede i 1997 med digtsamlingen “Balloner flyver væk”. Siden har hun beriget dansk litteratur med over 40 fag- og skønlitterære bøger for både børn, unge og voksne. De seneste år har hun koncentreret sig om at skrive historiske romaner bl.a. “Men sko må jeg ha’” om vandrelærerinden Henriette Gubi, som har vundet læsernes hjerter. Efter krigen i 1864 uddanner Henriette Gubi sig og bliver vandrelærerinde. Hun underviser de sønderjyske børn i dansk, som er forbudt i skolerne. Men det er ikke nemme vilkår — og de svære kår i området beskriver Linda Lassen også fint i andre romaner, f.eks. i “Tysklandsarbejderen” og “Jens og Marie — en genforeningsroman”.Men nu — 26 år efter — vender hun altså tilbage til lyrikken med samlingen “Urolige tider”. Linda Lassen går ind i den moderne tid og med digtningen skildrer hun den uro og ensomhed der hersker blandt mennesker i dag – og det gør hun med stor empati og følsomhed.

"Grønland?" Mie ser forskrækket på sin mor. "Vi skal vel ikke til Grønland?" Thomas lader en laber larve falde tilbage i skålen og ser på sine forældre: "Hvorfor det?" "Far skal undervise på gymnasiet i Nuuk." Mie er svimmel. Det hele kører rundt. Hun vil ikke væk fra Kirse og klassen. Hun vil ikke have andre lærere end Rune og Malene. Hun rejser sig. Hun kan ikke se noget, men hun hører, at der er en stol, der vælter. "Jeg vil ikke med til Grønland!" Mie kommer til Nuuk og starter i 5. b. Hendes nye klassekammerater er flinke til at hjælpe hende. Især Naja og Ane. Men en dag er Naja syg og alt er pludselig helt forkert ... Lix: 21

Mie er glad for at bo i Nuuk. Hendes eneste bekymring er lillebroderen, Thomas, som tilbringer mere og mere tid sammen med nogle af byens rødder. Mie vil snakke med Naja og Ane om det. Men Naja vil kun tale om det band, de er ved at lave, og Ane er blevet underlig. Noget er helt galt. Mie ved ikke, hvad det er. Og da snestormen raser så voldsomt, at selv ravnene tier, bliver hun rigtig bange. Lix: 21

Under nedrivningen af en ejendom i Odense i 2007 gør en murerarbejdsmandet makabert fund. Et skelet af et spædbarn dukker op mellem jord og murbrokker. Skelettet har ligget i jorden i mange år, og interessen samler sig snart om den gamle sag fra 1966, hvor et tre måneder gammelt barn blev bortført fra en barnevogn midt i Odense. Den dokumentariske historie om det forsvundne spædbarn er baggrunden for Linda Lassens semi-krimi.Gustav er nyansat ved Odense politi. Han skal være med til at opklare sagen. Under efterforskningen viser det sig, at den gamle sag slet ikke er glemt. Så langt fra. De mennesker, der var involveret i den tragiske hændelse dengang, er stadig dybt berørt af tragedien. Samtidig med at sagen griber om sig, skal Gustav finde sig til rette i en by, han ikke kender, komme sig over en kærestesorg, der stadig gør ondt og tage sig tid til sin mor, der er blevet mere og mere uligevægtig.Linda Lassen har skrevet en dansk semi-krimi, der ikke er kulørt-eksotisk men psykologisk og realistisk. Forbrydelsen er ikke bogens omdrejningspunkt, men hvad forbrydelsen gør ved de mennesker, der var involveret. Straffen rammer i flæng: forbryderen, vidnerne, ofrene.

17. februar 1967 blev Antik-Andersen dræbt i sin lejlighed i Perlegade i Sønderborg. Drabet er aldrig blevet opklaret, og det er usandsynligt, det nogensinde sker, vurderer drabschefen for Syd- og Sønderjyllands Politi.Marie er oprindelig psykolog, Hun er "tilflygter" – i Sønderborg. Flyttet ind hos Robert, der er enkemand. Men ingen må vide, hvor hun kommer fra, og hvorfor hun er kommet. I Sønderborg klarer hun sig som iværksætter. Et rengøringsfirma. Og hos en af kunderne hører hun om det uopklarede mord på Antik-Andersen i 1967.Men Sønderborg er ikke nogen stor by, og der hviskes stadig, bl.a. om Robert, Maries vært. For at hjælpe Robert beslutter Marie sig for iværksætte sin egen undersøgelse Men under sin research for at komme ind i fortiden må Marie gradvist erkende, at hendes viden om grænselandets dramatiske historie er begrænset, ja minimal, og at uvidenhed kan få katastrofale følger.

At vi alle er udleveret til hinanden kunne være en passende overskrift på Martha Christensens forfatterskab. Hvad enten hun skrev om magtmisbrug, om vores tilsyneladende umættelige behov for syndebukke eller om den måde, vi reagerer på svaghed på, så handler hendes bøger netop altid om ’hinanden’. Mange husker hendes bøger – og film – om udsatte mennesker, der havde svært ved selv at komme til orde, blandt andet "En fridag til fru Larsen", "Vores egen Irene" og "Dansen med Regitze". Hun modtog De Gyldne Laurbær, blev kåret til Danskernes yndlingsforfatter og modtog mange andre litterære priser. Flere af hendes romaner blev filmatiseret. Alligevel findes der ingen biografi om hende – før nu.Martha Christensen var stille og beskeden uden lyst til at fortælle offentligheden om sig selv. "Alt står i mine bøger," sagde hun. Alligevel har Linda Lassen skrevet en indfølende biografi om hende - med stor hjælp fra familien.Linda Lassen (f. 1948) er oprindeligt uddannet lærer og arbejdede som fængselslærer, imens hun sideløbende læste til psykolog. Lassen fik sin litterære debut i 1999 med digtsamlingen "Balloner flyver væk" og har herefter udgivet en lang række romaner, børne- og ungdomsbøger. Linda Lassens romaner er alle præget af såvel stor empati som historisk dokumentarisme.

Psykolog Linda Lassen har skrevet en brugsbog om overspisning, som primært er rettet mod personer som selv har spiseforstyrrelserne. Den kan dog også med fordel læses af behandlere, som ønsker at beskæftige sig med bogens tematikker. Bogen dækker over flere af overspisningens aspekter herunder indre og ydre konflikter, selvopfattelse, spisemønstre og muligheder for behandling.Linda Lassen (1948) er dansk roman- og børnebogsforfatter, psykolog og uddannet lærer. Hun debuterede i 1997 med digtsamlingen "Balloner flyver væk" efterfulgt af børnebogen "Louise" i 1999. Lassens første voksenroman var "Den Grimme Ælling" i 2008. Lassen har udgivet mere en 40 bøger, som udover skønlitteratur også tæller faglitteratur med hovedfokus på psykologi.

Da Karoline – som så mange andre tjenestepiger på den tid – udsættes for overgreb, voldsomme overgreb, og får et barn, hvor faderen er ”ukendt”, er det også mormor Karen, der siger til hende, at ”ondskaben har sat sit mærke på dig, men ondskaben skal ikke have lov at stå alene. Du må finde din måde at bekæmpe den på.” Karolines måde bliver at hjælpe andre kvinder, der er blevet ofre for den tids manglende muligheder for at beskytte sig selv og sine børn. Hun bliver kendt langt uden for sognets grænser, som klog kone og som en, hvortil kvinder i nød kan komme og blive hjulpet. Kvindekampen foregik ikke kun inde i byerne blandt borgerskabets kvinder, men også i den fattige almuebefolkning ude på Pilegårdsmark hos den kloge kone i kvindehuset. I romanen, der indeholder en del historiske markører, optræder både Thit Jensen,

"Nej, her sker aldrig noget, der er værd at snakke om: ingen tør noget, ingen gør noget, ingen gør noget vildt... anderledes. Mod og fantasi er ikke opfundet på denne side af storebælt."Janus og Janne fortæller deres nye klassekammerater, at hele klassen er en samling grødhoveder."Når vi kommer tilbage fra ferien, er der ikke nogen, der har lavet noget virkelig spændende, modigt eller sjovt."Vi følger 5 klassekammerater hen over sommerferien. Deres tanker og oplevelser vist, at der er nogen, der tør noget, nogen der gør noget vildt, og at mod og fantasi absolut er opfundet. Men mod har også sin pris.Linda Lassen (f. 1948) er oprindeligt uddannet lærer og arbejdede som fængselslærer, imens hun sideløbende læste til psykolog. Lassen fik sin litterære debut i 1999 med digtsamlingen "Balloner flyver væk", men specialiserede sig derefter inden for børne- og ungdomslitteraturen, hvilket blandt andet kom til udtryk i bøgerne "Louise" (2001), "Aftalt spil" (2008) og "I vægtens tegn" (2003).

Grys forældre skal et par uger til Grækenland, og hun glæder sig til at være alene hjemme og slappe af. Hun har haft et hårdt år. En veninde, Christina, døde, og rygterne siger, det var på grund af stoffer. Kæresten, Sune, skred, og eksamen gik elendigt.Nu er det heldigvis sommerferie, og Gry deltager i byens traditionsrige voldspil. Det samme gør Anders. han er fyldt 18 og har kørekort, og der er prestige i ham, selvom han er lidt duknakket og har problemhud. Først og fremmest er han god at snakke med.Da Anders fortæller, at han er bekymret for sin ekskæreste, Malene, voldspillets smukke stjerne, lytter Gry opmærksomt.Malene opfører sig underligt, og hun er blevet set sammen med nogle af byens pushere. Gry lover Anders at snakke lidt med hende for at finde ud af, om der er grund til bekymring.Solen skinner, aftenerne er lune, og Gry mødes med vennerne ved stranden. Det tegner til ren idyl - men det bliver alt andet end en fredelig sommer. Linda Lassen (f. 1948) er oprindeligt uddannet lærer og arbejdede som fængselslærer, imens hun sideløbende læste til psykolog. Lassen fik sin litterære debut i 1999 med digtsamlingen "Balloner flyver væk", men specialiserede sig derefter inden for børne- og ungdomslitteraturen, hvilket blandt andet kom til udtryk i bøgerne "Louise" (2001), "Aftalt spil" (2008) og "I vægtens tegn" (2003).

Da Karoline – som så mange andre tjenestepiger på den tid – udsættes for overgreb, voldsomme overgreb, og får et barn, hvor faderen er ”ukendt”, er det mormor Karen, der siger til hende, at ”ondskaben har sat sit mærke på dig, men ondskaben skal ikke have lov at stå alene. Du må finde din måde at bekæmpe den på.” Karolines måde bliver at hjælpe andre kvinder, der er blevet ofre for den tids manglende muligheder for at beskytte sig selv og sine børn. Hun bliver kendt langt uden for sognets grænser, som klog kone og som en, hvortil kvinder i nød kan komme og blive hjulpet.

Victor føler sig ensom. Han har problemer med at læse, og så driller de andre drenge ham. Men Victors største bekymring er klimaforandringerne. Hans farmor sidder nemlig i kørestol, og en oversvømmelse vil derfor være ekstra farlig for hende. Victor bliver nødt til at finde en løsning, så både klimaet og farmor kan reddes. En dag møder han en helt særlig ven med ekstraordinære kræfter, der sætter skub i nogle nye tanker: Måske behøver han slet ikke være så bange?Victor og verdenshavet er fin fortælling, hvor Linda Lassen tager fat på nogle af nutidens problemer i øjenhøjde med børnene.

Nikolaj føler sig anderledes. Han stammer, og i skolen bliver han drillet med det. Men en dag starter han på et taleinstitut, og pludselig bliver hans hverdag anderledes. Linda Lassen (f. 1948) er oprindeligt uddannet lærer og arbejdede som fængselslærer, imens hun sideløbende læste til psykolog. Lassen fik sin litterære debut i 1999 med digtsamlingen "Balloner flyver væk", men specialiserede sig derefter inden for børne- og ungdomslitteraturen, hvilket blandt andet kom til udtryk i bøgerne "Louise" (2001), "Aftalt spil" (2008) og "I vægtens tegn" (2003).

Der er startet en ny pige i klassen. Men Nikolaj stammer, og derfor er han nervøs omkring hende. Vil det lykkes ham at gøre et indtryk på hende? Måske skolekomedien kan hjælpe. Linda Lassen (f. 1948) er oprindeligt uddannet lærer og arbejdede som fængselslærer, imens hun sideløbende læste til psykolog. Lassen fik sin litterære debut i 1999 med digtsamlingen "Balloner flyver væk", men specialiserede sig derefter inden for børne- og ungdomslitteraturen, hvilket blandt andet kom til udtryk i bøgerne "Louise" (2001), "Aftalt spil" (2008) og "I vægtens tegn" (2003).

Frederik vokser op på Als i tyskertiden. Frederiks forældre går ikke så meget op i de nationale modsætninger, men ønsker sig tilbage til hertugdømmernes tid, hvor dansk og tysk levede i harmoni. – Men ellers er det nu nok bedre at støtte det store Tyskland end det lille Danmark, siger Frederiks far, da de i 1920 får chancen for at afgive deres stemme ved valget forud for Genforeningen.Farbroren, som tager Frederik i bagerlære, stemmer dansk. Frederik ved ikke, hvad han selv mener og er lettet, da han kort efter afstemningen flytter til Fyn og slipper for at skulle tage stilling. På Fyn gifter han sig med Maren. Det bliver til 4 børn og egen bagerforretning. 1930’ernes krise slår imidlertid hårdt og rammer også dem, så måske har Frederiks søskende en pointe, når de taler om Hitler, der lover Tysklands genrejsning og arbejde til alle?Da 2. Verdenskrig bryder ud, og Frederik får tilbudt arbejde i Tyskland, synes han ikke, han har noget valg, og Maren støtter ham. Der er jo børnene at tage hensyn til. Senere da bomberne falder over Kiel, er valgmulighederne også begrænsede, da han søger ly og varme i en ung kvindes arme.Linda Lassens dramatiske realisme har de nationale modsætninger og Frederiks mange valg som omdrej¬ningspunkt, men bag de ydre forhold fokuserer Linda Lassen ikke mindst på den svære opgave det er at blive sig selv. Er uddannet lærer og psykolog. Debuterede i 1997. Har i årenes løb udgivet en lang række romaner for børn og unge – og de senere år voksenromaner, bl.a. Håbets år – historisk roman om Gertrud Rask og Hans Egede, 2011, Men sko må jeg ha’– roman om vandrelærerinden Henriette Gubi, 2014 og Forsvar for Martha, 2016.Linda Lassens romaner er alle karakteriseret ved en høj grad af historisk og psykologisk realisme, der bringer dem tæt på en historisk dokumentarisme.Linda Lassen bor med sin mand i Gråsten.

I 1884 rejste Marie Fibiger til Sønderjylland for at se ”det tabte land” og for at møde den legendariske redaktør for Flensborg Avis. Marie Fibiger kom fra et velhavende hjem på Frederiksberg med venstreradikale sympatier. Jens Jessen stammede fra et patriotisk, konservativt miljø i Vestslesvig. Mødet med Jens Jessen blev en skuffelse. ”Han er en begavet mand med en uheldig fremtræden og et komisk sprog,” skrev hun hjem.Tre år efter deres første møde bliver de viet – af digterpræsten Hostrup i Vartov i København.I 1864 havde Danmark tabt Slesvig og Sønderjylland til Tyskland. En svimlende stor del af Danmark, hele landet op til Kongeåen kom under tysk styre.I København lod man mere eller mindre som ingenting.I 1888 forbød man det danske sprog i skoler og kirker. Så startede nationalitetskampen – for alvor. Med H.P. Hanssen som de moderates leder, og Jens Jessen der som redaktør for Flensborg Avis kæmpede for at Flensborg også efter en senere folkeafstemning kunne genforenes med Danmark. Jens og Marie er ikke blot en dokumentarisk roman, der skildrer Jens og Maries kærlighed, samliv – og deres kamp for en genforening. Linda Lassen formår samtidig overbevisende at skildre et amputeret Danmark i brydningsårene. De indenrigspolitiske forviklinger, Christiansborgs Brand, Hørup og Brandes der tilslutter sig Det radikale Venstre, modens luner og dagliglivet i København. Mens hovedstadens intellektuelle borgerskab diskuterer lilleputstatens problemer og i realiteten vender ryggen til de nationale realiteter, fængsles Jens Jessen gang på gang for sin kamp for Danmark. Og efter Jens’ død viderefører Marie den fælles kamp.

Rasmus, Samir og Lukas spiller alle tre i fodboldklubben "De Røde". Men da Lukas og hans familie flytter væk fra blokkene og over i et hus med have på den anden side af Åvej, mener Lukas’ mor, at Lukas både skal skifte skole og fodboldklub. Det sætter drengenes venskab på en alvorlig prøve ...Linda Lassen (f. 1948) er oprindeligt uddannet lærer og arbejdede som fængselslærer, imens hun sideløbende læste til psykolog. Lassen fik sin litterære debut i 1999 med digtsamlingen "Balloner flyver væk", men specialiserede sig derefter inden for børne- og ungdomslitteraturen, hvilket blandt andet kom til udtryk i bøgerne "Louise" (2001), "Aftalt spil" (2008) og "I vægtens tegn" (2003).