Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Lone Svinth

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Lone Svinth
    297,95 kr.

    Nærvær i pædagogisk praksis handler om, hvordan lærere og pædagoger kan arbejde med mindfulness i skole og daginstitution. Målet er at give inspiration til, hvordan man kan skabe et lærings- og udviklingsmiljø, som understøtter en praksis, hvor børn får erfaringer med at være til stede i sig selv, og hvor de oplever ro til at være og til at lære. Evnen til at falde til ro og til at koncentrere sig i et miljø med mange ydre stimuli udvikles ikke nødvendigvis af sig selv. Her spiller pædagogiske bidrag fra læreren og pædagogen en afgørende rolle.Bogen præsenterer erfaringer fra danske skoler og daginstitutioner, som arbejder med nærvær og viser eksempler på, hvordan man konkret kan skabe øget nærvær i undervisning og andre pædagogiske sammenhænge. Forfatterne beskriver forskellige øvelser som fx kropslig/sanselig opmærksomhed, vejrtræknings- og afslapningsøvelser samt massage og yoga, ligesom de giver eksempler på nærværende kunst- og musikundervisning.Den røde tråd er ønsket om at bistå barnet i at rumme sig selv og andre og en interesse for de muligheder, som øget nærvær kan give det enkelte barn og fællesskabet.

  • af Stig Broström, Lone Svinth, Ole Henrik Hansen & mfl.
    268,94 kr.

  • af Bjørg Kjær, Peter Allerup, Jan Kampmann, mfl.
    232,95 - 270,95 kr.

    Næsten alle danske børn går i daginstitution og tilbringer en stor del af deres liv der. Kvaliteten i dagtilbuddet spiller naturligvis en afgørende rolle for børns trivsel og muligheder for at lære. Når børn får muligheder for at deltage i meningsfulde aktiviteter og samspil, har det afgørende betydning for deres læring og udvikling. Pædagogiske læreplaner og strukturerede aktiviteter får stadig mere plads i vores daginstitutioner, og derfor bliver det særlig vigtigt at diskutere, hvad der menes med læring, og hvordan den understøttes bedst muligt. I denne bog ses læring ud fra et sociokulturelt udgangspunkt, dvs. som en integreret del af børns livsprocesser. Forfatterne belyser ud fra forskellige vinkler en række aktuelle udfordringer, som optager danske daginstitutioner. Blandt disse er integration af børn med særlige behov, udvikling af daginstitutionens sproglige, fysiske og relationelle læringsmiljø samt udvikling af den pædagogiske faglighed. Bogen har fokus på børns deltagelsesmuligheder og personlige erfaringer med, hvad det vil sige at være barn i den konkrete sociale situation. Der er også praksisnære bud på, hvordan vi bedst understøtter børns følelsesmæssige og sociale udvikling og deres læreprocesser i daginstitutionens hverdag. Læring og udvikling i daginstitutioner henvender sig til alle, der beskæftiger sig med børn, læring og læringsmiljøer i daginstitutioner og er engageret i at sikre kvaliteten i vores dagtilbud.

  • af Thomas Gitz-Johansen, Lone Svinth, Simon Nørby, mfl.
    235,95 kr.

    Få mulighed for at identificere og reflektere over forskellige udviklingsforståelser i pædagogisk praksis med denne bog, som giver dig, der er pædagog eller pædagogstuderende, mulighed for at udvikle egen og fælles praksis ud fra brede og mangefacetterede forståelser af menneskers udvikling. Du vil blive introduceret for en række bud på, hvordan udvikling kan forstås ud fra forskellige psykologiske perspektiver. Hensigten er at give dig et vidensgrundlag om menneskers udvikling gennem forskellige psykologiske teoridannelser. Det vil give dig en forståelse af, hvilke forudsætninger børn, unge og voksne kommer med, og hvilken betydning pædagogen og det pædagogiske miljø har. Du vil blive præsenteret for syv teoretiske perspektiver inden for en bred og moderne forståelse af udviklingspsykologien.De syv perspektiver er:1.    Tilknytningsteori2.    Relationspsykologi3.    Kognitionspsykologi4.    Neuropsykologi5.    Adfærdspsykologi6.    Sociokulturelle perspektiver7.    Kritisk psykologiDenne bog er en trykt bog, men findes også som i-bog.

  • - Tomasellos børneforskning i en dansk kontekst
    af Charlotte Ringsmose, Lone Svinth, Ole Henrik Hansen, mfl.
    372,95 kr.

    Michael Tomasellos forskning har gennem årtier været banebrydende i forståelsen af kulturel læring, samarbejde og børns sprogudvikling.Denne udgivelse indeholder fem centrale tekster af Tomasello i dansk oversættelse og til hver tekst giver danske forfattere deres perspektiv på, hvordan Tomasellos teorier, resultater og forståelsesramme anvendes i en dansk kontekst.Antologiens 14 kapitler er struktureret i fem temaer:Tema 1: Børns sociale kognition – samspillet mellem kognition og omgivelser.Tema 2: Fælles opmærksomhed – når vi læser hinandens hensigter.Tema 3: Små børn samarbejder da!Tema 4: Sprogudvikling over tid er som at bygge med legoklodser.Tema 5: At samarbejde – menneskets særlige sociale forståelse for andre.

  • - Mod en 0-3-årspædagogik i vuggestue og dagpleje
    af Stig Broström, Lone Svinth & Ole Henrik Hansen
    270,95 kr.

    0-3-årdalderen er den periode i et barns liv, hvor dets læringskurve er stærkest opadgående. Derfor er det paradoksalt, at netop den periode er stærkt underbelyst i forskningen. Bogen her er et bidrag til at mindske dette vidensgab. Den giver samtidig et inspirererende bud på en next practice for vuggestuer og dagplejer i Danmark.Barnet i centrum 2 tager afsæt i et forskningsprojekt, hvor 130 vuggestuepædagoger og dagplejere fra otte kommuner arbejdede sammen om at udvikle deres pædagogiske praksis. Det gjorde de med særligt fokus på tre temaer:Samspillet mellem børnene og det pædagogiske personale, herunder forskellige betingelser, som har betydning for kvaliteten af dette samspil. Der stilles bl.a. skarpt på, hvordan atmosfæren i dagtilbuddet og brug af berøring er med til at forme voksen-barn-samspillet.Mikroovergange, dvs. de små overgange, børnene oplever i løbet af deres dag, fx fra leg til spisning og fra spisning til søvn. Det undersøges, hvordan overgangene kan gøres meningsfulde for det enkelte barn, og hvordan pædagogen kan skabe deltagelsesmuligheder for børnene i overgangene.Didaktik, dvs. hvordan vuggestuepædagoger og dagplejere kan planlægge og reflektere over deres praksis med udgangspunkt i begreber som dannelse, leg, børneperspektiv og læringsmiljø, der alle er centrale i dagtilbudsloven.Bogen formidler resultaterne fra forskningsprojektet og sætter dem i relation til aktuelle teorier og forskning på 0-3-årsområdet.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.