Bøger af Mads Bryde Andersen

Den velkendte Lærebog i Obligationsret, bind I, som præsenterer den almindelige obligationsrets regler om ydelsen, dens præstation og misligholdelse, kommer nu i en omarbejdet 5. udgave. Forfatter, professor ved Københavns Universitet, Mads Bryde Andersen, har overtaget den fulde forfatterrolle, og flere af bogens kapitler fremtræder i denne udgave i ny skikkelse. Bogen kan suppleres med et bind II skrevet af Bo von Eyben, Peter Mortensen og Ivan Sørensen med titlen Lærebog i Obligationsret II – Personskifte i skyldforhold, Fordringers ophør, Hæftelsesformer (4. udgave, 2014).

Bogen introducerer studerende på jurastudiets første år til den grundlæggende aftalerets hovedregler, begreber og argumentationsmønstre inden for rammerne af det pensum, som er fastsat for dette fagelement ved jurastudiet på Københavns Universitet.Hovedparten af teksten er hentet fra forfatterens bog Grundlæggende aftaleret (5. udg. 2021) og behandler således reglerne om, hvordan aftalepligter skabes – af parterne selv eller gennem mellemmænd – hvilke hovedpligter aftalen påfører dens parter, hvordan man fortolker disse pligter, og hvornår aftalen er ugyldig.Mads Bryde Andersen (f. 1958) er tidligere advokat og har siden 1991 været professor i formueret ved Københavns Universitet. Han har skrevet en lang række bøger og artikler om formueret, advokatret, obligationsret, it-ret og pensionsret.

Denne bog er opdateret i forhold til ny lovgivning, bl.a. om offentlige indkøb og databeskyttelse (GDPR), ligesom der er taget højde for ny retspraksis og nye standardaftaler (bl.a. AB18, ABR18 og Incoterms 2020).Bogen redegør for, hvordan parterne i en kommerciel transaktion bedst udmønter deres enighed i en passende aftaleregulering. Først gennemgås det, hvordan aftaler forhandles og konciperes. Derpå behandles de reguleringstemaer, der går igen i ethvert aftaleforhold – fra indgåelse til ophør. Blandt andet omtales de problemer, der knytter sig til aftaleslutning og partsbenævnelse, parternes ydelse, misligholdelse, ophør, genforhandling og konfliktløsning.Bogen, der er forsynet med omfattende registre og ordforklaringer, benyttes i universitetsundervisningen i København. Den udgør andel del af trebindsværket Aftaleretten:Bind 1 Grundlæggende aftaleret (4. udgave 2013)Bind 2 Praktisk aftaleret (5. udgave 2019)Bind 3 Enkelte transaktioner (3. udgave 2016)

Denne bog er opdateret i forhold til ny lovgivning, bl.a. om offentlige indkøb og databeskyttelse (GDPR), ligesom der er taget højde for ny retspraksis og nye standardaftaler (bl.a. AB18, ABR18 og Incoterms 2020). Bogen redegør for, hvordan parterne i en kommerciel transaktion bedst udmønter deres enighed i en passende aftaleregulering. Først gennemgås det, hvordan aftaler forhandles og konciperes. Derpå behandles de reguleringstemaer, der går igen i ethvert aftaleforhold – fra indgåelse til ophør. Blandt andet omtales de problemer, der knytter sig til aftaleslutning og partsbenævnelse, parternes ydelse, misligholdelse, ophør, genforhandling og konfliktløsning. Bogen, der er forsynet med omfattende registre og ordforklaringer, benyttes i universitetsundervisningen i København. Den udgør andel del af trebindsværket Aftaleretten: Bind 1 Grundlæggende aftaleret (4. udgave 2013) Bind 2 Praktisk aftaleret (5. udgave 2019) Bind 3 Enkelte transaktioner (3. udgave 2016)

I 2015 fylder de fællesnordiske aftalelove 100 år. Den svenske avtalslag blev vedtaget i 1915, den danske aftalelov i 1917 og den norske avtalelov i 1918. Efter sin selvstændighed vedtog Finland sin lov i 1929 og Island sin i 1936.Disse fem love har skabt grundlag for en fællesnordisk aftaleret, der i det forgangne århundrede både har haft betydning for nordisk retskultur og for nordisk juridisk samarbejde. Det diskuteres dog løbende, om tiden er løbet fra disse fællesnordiske aftalelove i dag, hvor samfundet ser er helt anderledes ud.Bogen sætter disse spørgsmål under debat i tre dele. Del I ser på det historiske og ideologiske grundlag for aftalelovene. Del II behandler en række konkrete aftaleretlige spørgsmål. I Del III rejses spørgsmålet, om de fællesnordiske aftalelove bør reformeres.Bidragene til bogen er forfattet af nogle af Nordens førende aftaleretsjurister. Bogen udkommer som første bind af et tobindsværk. Værkets andet bind er henvendt til et engelsktalende publikum og har titlen »The Nordic Contracts Act - Essays in Celebration of its One Hundredth Anniversary«.

De fleste lønmodtagere på det danske arbejdsmarked har en pensionsordning i kraft af deres ansættelsesforhold - enten via en overenskomst eller som led i en firmapensionsaftale. Mens de offentlige (sociale) pensioner og de private (individuelle) pensionsordninger har en klar systematisk placering i henholdsvis aftale- og offentligretlige regelsæt, er situationen mere kompliceret for arbejdsmarkedspensionerne. De befinder sig i en vanskelig mellemstilling mellem forskellige retsområder, herunder aftaleret, arbejdsret, forsikringsret og offentlig tilsynsret. Denne bog kaster lys over en række centrale spørgsmål vedrørende den aftale- og arbejdsretlige håndtering af arbejdsmarkedspensionerne. Bogens målgruppe er de administratorer, der har ansvaret for disse ordninger, dvs. pensionsvirksomheder, myndigheder og de juridiske rådgivere.Bogen falder i tre dele: - Første del afdækker de komplekse aftalerelationer i kollektive arbejdsmarkedspensioner.- Anden del behandler en række specifikke spørgsmål ved den løbende administration af disse ordninger.- Tredje del analyserer overenskomstparternes og pensionsinstituttets adgang til at foretage ændringer i pensionsordningerne.Begge forfattere er ansat ved Københavns Universitet.Mads Bryde Andersen (f. 1958) har siden 1991 været professor i formueret, og er i dag leder af Center for Pensionsret. Han er tidligere advokat, dr.jur. og har et stort forfatterskab bag sig inden for brede dele af formueretten.Jens Kristiansen (f. 1962) har siden 1999 været professor i arbejdsret. Han er tidligere advokat, dr. jur. og har skrevet en række bøger inden for navnlig det arbejdsretlige og det EU-retlige område.

Peter Pagh har gennem sin karriere prioriteret den nære kontakt meddet praktiske retsliv. Han har altid været gavmild med sin ekspertise.Mangfoldige er de private, offentlige og erhvervsmæssige parter, der harsøgt hans råd. Den nære tilknytning til forholdene »i marken« afspejles ifestskriftets adskillige bidrag fra praktikere. Kontakten med praksis harhan også fastholdt som kursusunderviser og foredragsholder og mangeårigtmedlem af bestyrelsen for Dansk Selskab for Miljøret. En særlig rollehar Peter Pagh spillet ved etableringen af det såkaldte Avosetta-netværk,som gennem de seneste årtier har fungeret som samlingspunkt for internationaltanerkendte miljøretsforskere, og som har stået bag både konference-og udgivelsesaktiviteter.

Uddrag af forordet:Den 21. marts 2023 fyldte professor, dr.jur. Peter Pagh 70 år. Selv om han fortsætter i sit professorat på Københavns Universitet, er denne mærkedag en god anledning til at hylde denne enestående retsvidenskabsmand. Peter Paghs vej ind i den juridiske verden begyndte forholdsvis sent. Først i 1986, 33 år gammel, søgte han ind på jurastudiet, som han afsluttede i 1990. Efter et par år som advokatfuldmægtig blev han i 1992 stipendiat ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, hvor han få år senere blev lektor. I 1998 forsvarede han doktordisputatsen Miljøansvar. Kort tid herefter tiltrådte han et nyoprettet professorat i miljøret. Parallelt med disputatsarbejdet havde han udgivet flere monografier, herunder Offentlige kontrakter og EF-retten (1992), Studier over amerikansk miljøret (1994) og EU-miljøret (2. udgave, 1996).Disse tidlige arbejder vidner om en helt enestående produktivitet og bredde, som fortsat er karakteristisk for Peter Paghs forfatterskab. Hovedparten heraf falder inden for miljøretten, men fordi dette fagområde har grænseflader til talrige andre juridiske discipliner, omfatter forfatterskabet også originale og væsentlige bidrag om EU-ret, menneskerettigheder, forvaltningsret, forfatningsret, procesret, ejendomsret og obligationsret.At Peter Pagh er en af sin tids mest produktive retsvidenskabelige forfattere, kan man blive forvisset om ved at slå op i bibliografien nedenfor s. 639 ff. Han har publiceret bredt i de mest anerkendte nationale og internationale juridiske tidsskrifter såvel som fagspecifikke miljøretlige tidsskrifter såsom Tidsskrift for Miljø. De mange værker er flittigt citeret – både i domsnoterne i Ugeskrift for Retsvæsen, i lovforarbejder og i anden juridisk litteratur.Festskriftet er udgivet med støtte fra Dreyers Fond.

Denne bog behandler en række centrale retlige og forretningsmæssige problemstillinger, som gør sig gældende i nogle af de kommercielle transaktioner, juristen oftest støder på i sit virke.Først behandles de aftaler, der indgås i forbindelse med virksomhedens etablering, herunder ved etablering af interessentskaber, kapitalselskaber og joint ventures, og i forbindelse med virksomhedsoverdragelser.Dernæst behandles aftaleforhold vedrørende virksomhedens finansiering, herunder om leasing, factoring og finansiering ved erklæringer. Endvidere gennemgås aftaler om arbejdsopdrag, produktion, afsætning og informationshåndtering.Bogen er forsynet med omfattende registre og ordforklaringer. Den benyttes bl.a. i universitetsundervisning, men kan også benyttes af praktikere uden juridisk baggrund. Bogen udgør tredje del af trebindsværket Aftaleretten, hvis bind 1 (Grundlæggende aftaleret) udkom i 5. udgave i 2021 og bind 2 (Praktisk aftaleret) 5. udgave i 2019.

Denne bog behandler en række centrale retlige og forretningsmæssige problemerstillinger, som gør sig gældende i nogle af de kommercielle transaktioner, juristen oftest støder på i sit virke.Først behandles de aftaler, der indgås i forbindelse med virksomhedens etablering, herunder ved etablering af interessentskaber, kapitalselskaber og joint ventures, og i forbindelse med virksomhedsoverdragelser. Dernæst behandles aftaleforhold vedrørende virksomhedens finansiering, herunder om leasing, factoring og finansiering ved erklæringer. Endvidere gennemgås aftaler om arbejdsopdrag, produktion, afsætning og informationshåndtering.Bogen er forsynet med omfattende registre og ordforklaringer. Den benyttes bl.a. i universitetsundervisning, men kan også benyttes af praktikere uden juridisk baggrund. Bogen udgør tredje del af trebindsværket Aftaleretten, hvis bind 1 (Grundlæggende aftaleret) udkom i 5. udgave i 2021 og bind 2 (Praktisk aftaleret) 5. udgave i 2019.Mads Bryde Andersen (f. 1958) er tidligere advokat og har siden 1991 været juridisk professor ved Københavns Universitet. Han har skrevet en lang række bøger og artikler om formueretlige, it-retlige, advokatretlige og pensionsretlige problemstillinger.

Med sin evne til enkelt og fleksibelt at danne grundlag for parternes retsforhold er aftalen det mest benyttede retsgrundlag, vi kender. Denne bog forklarer, hvordan aftalepligter skabes – af parterne selv eller gennem mellemmænd – hvilke hovedpligter aftalen påfører dens parter, hvordan man fortolker disse pligter, og hvornår aftalen er ugyldig.Grundlæggende aftaleret er forsynet med omfattende registre og ordforklaringer. Den benyttes bl.a. til universitetsundervisning, men kan også benyttes af praktikere uden juridisk baggrund. Den udgør første del af trebindsværket Aftaleretten, hvoraf bind 2 har titlen Praktisk aftaleret (5. udgave 2019) og bind 3 Enkelte transaktioner (4. udgave forår 2022).

Med sin evne til enkelt og fleksibelt at danne grundlag for parternes retsforhold er aftalen det mest benyttede retsgrundlag, vi kender. Denne bog forklarer, hvordan aftalepligter skabes – af parterne selv eller gennem mellemmænd – hvilke hovedpligter aftalen påfører dens parter, hvordan man fortolker disse pligter, og hvornår aftalen er ugyldig. Grundlæggende aftaleret er forsynet med omfattende registre og ordforklaringer. Den benyttes bl.a. til universitetsundervisning, men kan også benyttes af praktikere uden juridisk baggrund Den udgør første del af trebindsværket Aftaleretten, hvoraf bind 2 har titlen Praktisk aftaleret (5. udgave 2019) og bind 3 Enkelte transaktioner (4. udgave forår 2022).Mads Bryde Andersen (f. 1958) er tidligere advokat og har siden 1991 været professor i formueret ved Københavns Universitet. Han har skrevet en lang række bøger og artikler om formueret, advokatret, obligationsret, it-ret og pensionsret.

Gennem sine 17 kapitler beskriver bogen de retsregler, som det internationalt roste danske pensionssystem hviler på. Bogen er skrevet med sigte på jurister og pensionspraktikere men i et sprog, der bør kunne tilegnes af alle med interesse for emnet. Et 75 sider langt leksikon hjælper læsere uden forudgående viden med at forstå vanskelige begreber og problemstillinger. Bogens første del indfører læseren i pensionsrettens grundbegreber og retskilder. Anden del gennemgår de forskellige pensionsordninger. Tredje del beskriver tilsynet med de private pensionsordninger. Fjerde del tager en række konkrete pensionsretlige spørgsmål op, herunder om beskatning, aftaleforhold, rådgivning samt familie- og skifteretlige pensionsspørgsmål. Bogen er skrevet under medvirken af Jesper Mark, som er specialkonsulent i Finanstilsynet, hvor han arbejder i kontoret for pensionskasser.

Gennem sine 17 kapitler beskriver Dansk Pensionsret de retsregler, som det internationalt roste danske pensionssystem hviler på. Bogen er skrevet med sigte på jurister og pensionspraktikere, men i et sprog, der kan forstås af alle med interesse for emnet. Et 74 sider langt leksikon hjælper læsere uden forudgående viden med at forstå vanskelige begreber og problemstillinger.Bogens første del indfører læseren i pensionsrettens grundbegreber og retskilder. Anden del gennemgår de forskellige pensionsordninger. Tredje del beskriver tilsynet med de private pensionsordninger. Fjerde del tager en række konkrete pensionsretlige spørgsmål op, herunder om beskatning, aftaleforhold, rådgivning samt familie- og skifteretlige pensionsspørgsmål.Bogen er fagfællebedømt.