Bøger af Mads Peter Karlsen

Med fokus på begreberne dødsdrift, arvesynd og næstekærlighed forsøger bogen gennem læsninger af Kierkegaard, Kafka, Freud og Lacan at indkredse en række paralleller imellem teologien og psykoanalysens menneskesyn og etik. DØDSDRIFT OG NÆSTEKÆLIGHED henvender sig derfor til alle, som interesserer sig for teologi og psykoanalyse, og i særdeleshed til enhver, der er optaget af forholdet mellem dem. Det er næppe nogen overdrivelse at sige, at indbyrdes mistro ofte har stået i vejen for en frugtbar udforskning af dette forhold. Bogen bidrager til den nuancering af græsefladerne mellem teologi og psykoanalyse, som blandt andre Eric L. Santner og Slavoj Žižek i de senere år har været repræsentanter for. Bogens sigte er at afsøge mulighederne for at bringe teologien og psykoanalysen i et gensidigt afklarende forhold, der kaster lys over deres fælles ‘eskatologiske’ og ‘revolutionerende’ træk, i stedet for at fokusere på de to traditioners tragiske og konservative elementer. Nøglen til at belyse disse træk er en genfortolkning af næstekærlighedsbuddet samt en læsning af psykoanalysens driftslære og den kristne lære om arvesynd, der accentuerer den menneskelige friheds tvetydighed. Bogen viser, at teologien og psykoanalysen deler den opfattelse, at der er et dialektisk forhold mellem frihed og kærlighed, således at mennesket på den ene side ved sin frihed binder kærligheden til sig selv på en sådan måde, at det samtidig fanger sig selv i denne selvkærlighed, og at det på den anden side kun er ved kærligheden, at mennesket kan forløses, og i kærligheden, at dets frihed fuldt ud realiseres.

I de senere år er forståelsen af sundhed undergået en række forandringer. Fokus er blevet udvidet fra patienten som biomedicinsk krop til et subjekt, der oplever sundhedsproblemer og lever med dem i interaktion med det omgivende miljø. Sundhed er blevet et langt mere omfattende anliggende, der potentielt vedrører alle aspekter af vores tilværelse.Det betyder samtidig, at ideer om sundhed ikke kan dikteres af sundhedsmyndigheder og eksperter. Sundhedsfremmende tiltag må i dag tage målgruppens værdier og rationaler i betragtning, bl.a. i form af kampagner, der ikke kræver absolut overholdelse af sundhedsdoktriner, men forsøger at få folk til at afveje deres usunde vaner i forhold til sundhedsværdier.Sundhed og magt tager bestik af denne udvikling. I bogen står Michel Foucaults begreb om biopolitik centralt – et begreb, som netop sætter fokus på, at reguleringen af det biologiske liv sammenvæves med en mere omfattende ledelse af sociale og kulturelle forhold. Bogen rummer bidrag fra førende danske og internationale forskere, som anlægger perspektiver, der udfordrer traditionel sundhedsforskning, herunder genealogi, systemteori, psykoanalyse og aktør-netværk-teori. Den henvender sig til studerende og fagfolk på sundheds- og samfundsvidenskabelige uddannelser.Redigeret af Mads Peter Karlsen og Kaspar Villadsen, hhv. adjunkt og professor mso ved Copenhagen Business School.

Festskriftet til Carsten Pallesen er redigeret af Mads Peter Karlsen og Lars Sandbeck og indeholder bidrag af Nils Gunder Hansen, Claudia Welz, Øystein Brekke, Lars Cyril Nørgaard, Bastian Nolsøe Vaucanson, Christina Petterson, Hein Heinsen, Günter Bader, René Rosfort, Anna Vind, Sverre Raffnsøe, Marianne Schepelern, Mads Peter Karlsen, Rebecca Comay, Peter Kemp, Iben Damgaard, Søren E. Jensen, Lars Sandbeck, Roland Boer og Arne Grøn.

Velfærdsledelse handler om betingelserne for ledelse. Både de betingelser, der er givet strukturelt og politisk, og de betingelser, som ledelsen selv er med til at sætte og dermed give en politisk form. Det er forfatternes opfattelse, at viden om de betingelser, som offentlig ledelse foregår på, kan hjælpe med til at skabe forståelse hos ledere om de mekanismer og forhold, som gælder generelt i disse år for ledelse. Indblik i betingelserne er således et godt udgangspunkt for ledelse i det offentlige, og bogens ide er, at man gennem et analytisk blik på disse betingelser når længst som leder. Det er via analysen og refleksionen over de betingelser, at lederen forstår sig selv ud fra et andet perspektiv end den hverdagslige praksis. Antologien diagnosticerer og  beskriver velfærdssattens udfordringer. Men faktisk går vi videre end ’blot’ at diagnosticere og levere kritiske indspark; dele af bogen vover desuden pelsen ved at komme med nogle bud på, hvordan der i nutidens velfærdssamfund kan og bør ledes. Dette er bud, som udspringer af de diagnoser, paradokser og problemer, bogen fremstiller, nemlig om forældreledelse, dialogen som ledelsesteknologi, ledelse i folkekirken, ledelse i intimsfæren, ledelse af styringspresset, den samarbejdende velfærdsstat og mellemlederrollen. Endelig afrundes antologien med en diskussion af begrebet velfærd. Bogens bidragydere er alle på nær en tilknyttet Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School.Antologien er redigeret af adjunkt Camilla Sløk og lektor Kaspar Villadsen, begge ILPF, CBS.