Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Nyser du bare ved tanken om et birketræ, eller har du svært ved at knappe bukserne efter frokostpausen, og føler du dig energiforladt og trist? Måske fodrer du bare de forkerte bakterier.Inde i din tarm bor omkring 100 billioner bakterier side om side. Bakterier, som de seneste år i stigende grad har droppet deres anonyme tilværelse og er trådt frem i rampelyset. Meget tyder nemlig på, at de styrer både dit taljemål, dit immunforsvar – og sågar dine tanker. Denne bog giver dig den ultimative guide til, hvordan du med få anstrengelser og helt almindelig mad kan forkæle de tarmbakterier, der arbejder med dig, og gøre livet surt for de bakterier, der modarbejder dig. Resultatet er en stærk tarmslimhinde, der kan optage flere vitaminer, regulere dit blodsukker og din vægt, sende feel good signaler til din hjerne og holde skadelige bakterier i skak.For at gøre det let for dig at fremtrylle den tarmvenlige mad har forfatterne til bogen kreeret 60 skønne opskrifter, der alle er baseret på helt naturlige råvarer. Du får inspiration til alt fra sund morgenmad til frokost på farten, mættende middagsretter og lette lækkerier. Kostprincipperne tager udgangspunkt i den nyeste forskning på området og er grønne, grove og glutenfri. Velbekomme!
Måske er du allerede vegetar, eller måske drømmer du om at spise mere plantebaseret og let, samtidig med at du gerne vil tabe dig nogle kilo. 21 vegetariske dage til vægttab har en plantebaseret kostsammensætning, der hurtigt giver dig en dejlig lethed, en sund tarm, en smuk hud og et knivskarpt immunforsvar. Der er ikke færdigprodukter og e-numre i bogen, men kun rigtig mad, der virker anti-inflammatorisk og som udover at få dig til at gå ned i vægt også kan sænke dit kolesteroltal og minimere din risiko for at udvikle livsstilssygdomme. Gevinsterne ved en plantebaseret kost er mange, men det kan være svært at kombinere med et vægttab, da mange vegetarer får for lidt protein, for mange kulhydrater og generelt for mange kalorier. Derfor har Majbritt og Alice udviklet en ‘kur’ der sikkert og med videnskabelig dokumentation, giver dig et plantebaseret vægttab. Du får 59 opskrifter, du kan følge og sætte sammen, så dine tre uger ikke bliver ens. Opskrifterne er til alle dagens måltider, og der veksles mellem boost, basis og ekstra boost. På den måde kan du selv skrue op og ned for dit vægttab. Du får også en skræddersyet madplan og indkøbsliste til dine 3 uger, så du ikke behøver at bruge tid på selv at sætte ugerne sammen. Vil du helst selv styre det, lærer du, hvordan du bruger opskrifterne, så du har frihed til selv at sætte dine uger sammen. Hvis du gentager de 21 dage i alt 3 gange kan du tabe dig op til 10 kg. For at gøre dit vægttab endnu mere effektivt er træning en god ide. Derfor finder du i bogen også inspiration til små træninger, du kan lave derhjemme. Bogen er for lakto-ovo-vegetarer (spiser æg og mælkeprodukter), samt pesco-vegetarer (spiser æg, mælkeprodukter og fisk en gang imellem). Er du ikke vegetar, kan du bruge bogen til at få flere plantebaserede dage ind i din hverdag.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.