dk-flag   Stort fødselsdagsudsalg   dk-flag
dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag   Vi fejrer fødselsdag med stort udsalg   dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag

Bøger af Marianne Høyen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - indblik i videnskabelige metoder
    af Ingrid Poulsen, Karen Hvidtfeldt Madsen, Jan Mainz, mfl.
    312,95 kr.

    Bachelorprojekter indenfor det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder er et kalejdoskopisk blik ind i en række udvalgte metoder, der kan fungere som øjenåbner for muligheder, praktiske metodiske guidelines, ledetråde og greb. Endvidere er alle kapitler forsynet med en række anvisninger til anden relevant litteratur til yderligere fordybelse i de konkrete metoder. Hovedvægten af de metodiske kapitler er lagt på forskellige typer af studier af litteratur samt empiriske studier med brug af spørgeskemaer, interviews, observation, foto mv. Derudover beskrives forskellige former for studier med intervention som sigte.Denne nye udgave er stærkt opdateret og udbygget med tre nye metoder: casestudier, aktionsforskning samt tværsnits- og kohortestudier.Kapitlerne er alle skrevet af forfattere, som har specifik forstand på eller erfaring med de konkrete metoder. Bogen indledes med et kapitel om at komme i gang med et sundhedsfagligt (professions)bachelorprojekt. Derefter følger et kapitel om litteratursøgning og 22 forskellige bud på metoder, som kan anvendes i bachelorprojekter. Endelig afrundes bogen med et kapitel om bachelorprojektets afslutning, herunder formidling af fund og resultater.Målgruppen for bogen er primært studerende og undervisere inden for professionsbacheloruddannelserne på sundhedsområdet: afspændingspædagogik og psykomotorik, biomedicinsk laboratorieanalyse, ergoterapi, ernæring og sundhed, fysioterapi, global nutrition and health, jordemoderkundskab, radiografi samt sygepleje. Ligeledes henvender den sig til diplomstudierne inden for sundhedsområdet. Der er endvidere en stor overbevisende tro på, at bogen også kan anvendes inden for andre professionsbacheloruddannelser, såsom socialrådgiver, optometri, tandpleje mv.Bogen bør introduceres til de studerende i begyndelsen af deres uddannelse, så de løbende oplæres i at gøre brug af en eller flere metoder gennem deres projekt- og eksamensopgaver.

  • - Indblik i videnskabelige metoder
    af Kim Rasmussen, Bjørn Hamre, Kirsten Beedholm, mfl.
    313,95 kr.

    Bachelorprojekter inden for det pædagogiske område er et kalejdoskopisk blik ind i en række udvalgte metoder til brug i udarbejdelsen af bachelorprojekter.Bogen er opdelt i en indledende og afsluttende del, og derimellem fem metodedele: Metoder med anvendelse af litteratur. Interview, observation og casestudie. Narrative metoder. Spørgeskemaundersøgelser. Studier med intervention.Kapitlerne er alle skrevet af forfattere, som har specifikt kendskab til og forstand på eller erfaring med de konkrete metoder.Bogen henvender sig primært til studerende og undervisere inden for professionsbacheloruddannelser på det pædagogiske område.

  • af Ulf Brinkkjær & Marianne Høyen
    207,95 kr.

    Videnskabsteori for de pædagogiske professionsuddannelser giver en indføring i de vigtigste videnskabsteoretiske retninger, man skal kende som studerende.Viden er ikke noget, der dumper ned fra himlen, den er skabt i en specifik historisk kontekst, hvilket er vigtigt at tænke over og forholde sig til. Derfor kan bogen betragtes som en slags værktøjskasse, der forøger de studerendes muligheder for bevidst at reflektere over de spørgsmål, de må stille sig, både når de præsenteres for viden produceret af andre og er involveret i egne opgaver på studiet.I hvert kapitel er der eksempler fra pædagogisk praksis, som hjælper til at forklare bogens videnskabsteoretiske pointer. Denne 2. udgave er omfattende revideret og udvidet med en række kapitler.Om førsteudgaven skrev anmelderne:”… en tilgængelig introduktion til et svært emne” - ”… en hurtig, nem og elementær indføring i videnskabsteori” - ”… en introducerende, men ikke alt for forenklet fremstilling af, hvad videnskabsteori er [...] bogen er velskrevet og godt disponeret” Marianne Høyen er uddannet ingeniør, cand.mag. i pædagogik og ph.d. Ansat som lektor i pædagogisk sociologi på DPU, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet.Ulf Brinkkjær var indtil sin død i 2016 lektor på DPU, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet.

  • - - om unges veje mod arbejdslivet
    af Marianne Høyen, Rikke Marie Mattsson & Marianne Thiel Persson
    170,95 kr.

    Denne bog handler om 12 unges veje mod arbejdslivet. Vi har ind- samlet fortællinger fra 12 unge, som bor forskellige steder i Danmark. Nogen har rødder i storbyen, andre i provinsen og andre igen er vokset op på landet. De unges sociale baggrunde er ligeledes forskellige. Fæl- les for de 12 er, at de ikke er gået den lige vej fra skolen til en uddan- nelse og videre til et job. De er alle gået ad mere snørklede stier til, hvor de befinder sig nu. Der har som udgangspunkt ikke altid været noget klart mål for rejsen, og rejsen førte heller ikke derhen, hvor det oprindeligt var ideen. Undervejs er ting blevet afprøvet, der har været fejltagelser og successer, og nye indsigter har indfundet sig. De unge har alle job i dag og er godt etablerede på arbejdsmarkedet.Bogen har tre formål. For det første vil vi vise, at vejen til et godt ar- bejdsliv langt fra er entydig. Mediernes skriverier om ’drømmeuddan- nelsen’ passer kun på meget få unge menneskers oplevelser, og derfor er det at stikke blår i øjnene på de unge at få dem til at tro, at en sådan uddannelse findes. Der sker så meget i livet, især gennem de unge år, og der er et væld af muligheder. Så både til jer unge og ikke mindst de voksne omkring de unge, det være sig forældre, familie og til de professionelle omkring unge og uddannelsesvalg: tag det roligt, hvis den unge måske ikke er så målrettet, selv om både medier og politikere giver udtryk for, at det vil være det eneste rigtige. For det andet vil vi vise, at der findes mange andre muligheder for at finde et arbejds- område end de gængse. Det vil sige andet end hvad ens egen familie laver, og hvad skolernes uddannelsesvejledning peger på. Begge kan have tendens til at prioritere visse uddannelsesområder og nedpriori- tere andre, og det er også tilfældet med de mange andre vejlednings- tilbud, der eksisterer. Med 12 portrætter er udvalget af muligheder, vi kan vise i bogen, selvfølgelig begrænset, men de overvejelser, de 12 unge har gjort sig, rækker ud over den enkeltes specifikke situation. For det tredje tager vi undervejs generelle spørgsmål op, der belyser et særligt aspekt af den enkelte unges rejse ud fra et mere sociologisk perspektiv. Vi ønsker med dette at gøre opmærksom på, at der er forhold, som går på tværs af flere unges situation, lige som der er forhold, man måske ikke lige er bevidst om, men som også påvirker rejsen igennem de unge år og dermed også uddannelsesvalgene. Disse perspektiver er valgt, så de er aktuelle for såvel den konkrete unge i bogen som for læseren af bogen.Mange unge og voksne omkring de unge gør sig bekymringer om valg af uddannelse og om, hvorvidt det eventuelle valg nu også er det optimale? Det kan vi selvfølgelig dårligt svare på, men prøv at læse om vores 12 unge, og hvordan de har tacklet udfordringerne, som de har stået overfor. Især er det vigtigt at sige, at uddannelsesvalg faktisk er en rejse, der tager tid! Hvad man måske tror, er det rigtige i dag, kan vise sig at være mindre oplagt i morgen. Om det vil vise sig at være sådan, ja, det kan kun morgendagen vise, men hvad man gør i dag indvirker på, hvordan man forstår i morgen. Her passer et angiveligt kinesisk ordsprog godt: “Man kan ikke vide, hvilken vej man skal gå, hvis man ikke ved hvilken vej man vender”.Bogen er delt op således: Først et indledende kapitel om at vælge uddannelse og fremtid, dernæst 12 portrætter, hvert efterfulgt af et sociologisk spørgsmål og perspektiv. Som afslutning beskriver vi, hvor- dan vi har arbejdet, og endelig er der forslag til, hvor man kan læse yderligere om de emner, vi tager op. Bogen er desuden forsynet med litteratur og et register.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.