Bøger af Marie Stender

I både Danmark og de fleste større byer i den vestlige verden findes de – udsatte boligområder, der er plaget af fysisk nedslidning og sociale problemer, og som er præget af utryghed og fattigdom. Områderne er stærkt stigmatiserede, og det gør det yderligere vanskeligt at bringe dem ud af problemerne, for de befinder sig nederst i hierarkiet på boligmarkedet og fravælges af de fleste, der har mulighed for det. De selvsamme bebyggelser som ved opførelsen repræsenterede fremsynede visioner om det gode liv, er mange steder blevet et symbol på det modsatte.I Danmark har man gennem årtier gennemført forskellige former for fysiske og sociale indsatser uden at det for alvor er lykkedes at ændre udviklingen i områderne. På det seneste er indsatser, der ikke alene sætter ind med forbedringer inde i de udsatte boligområder, men som forsøger at bringe dem ud af deres fysiske og sociale isolation og binde dem sammen med den omkringliggende by. Denne bog sætter fokus på boligområder, hvor de nye former for indsatser er bragt i spil, og diskuterer indsatsernes potentialer. Det sker med udgangspunkt i undersøgelser i danske og udenlandske boligområder, hvor omfattende indsatser er blevet gennemført.

Den kulturelle og samfundsmæssige udvikling kan tydeligt aflæses i de danske boliger og i vores forestillinger om det gode boligliv.’Klæder skaber folk’ er et gammelt udtryk, men med den voksende velstand er vi også i stigende grad begyndt at bruge vores bolig til at give udtryk for vores personlige smag og værdier. Bolig og identitet er knyttet tæt sammen.De danske boliger afspejler udviklingen i det danske samfund, og i denne bog ser forfatterne på boligen som et knudepunkt for de opfindelser, strømninger og drømme, der har præget det danske samfund – både før og nu. Velkommen hjem udpeger forskellige perioders forestillinger om det gode boligliv i Danmark ud fra skiftende tiders boligidealer og med konkrete eksempler. Bogen peger på 36 aktuelle tendenser, der spiller ind på boligbyggeriets udformning og påvirker dansk boligarkitektur. Med beskrivelser og billeder af helt nye boligprojekter viser den, hvordan de forskellige tendenser kommer til konkret udtryk og påvirker boligernes fysiske udformning.

I 1971 var der tre begivenheder, der for alvor satte gang i opgøret med modernismen: Bøgerne BO-miljø (Ingrid Gehl) og Livet mellem husene (Jan Gehl), samt en stort anlagt konkurrence om tæt-lavt boligbyggeri. Budskaberne vandt straks gehør blandt ikke-fagfolk, der med forfærdelse havde oplevet brutale gadegennembrud, nedrivning af hele kvarterer og en gold og afvisende kranspors-arkitektur. Derimod var modtagelsen blandt fagfolk forbeholden. Men ideerne sejrede, bilerne blev fordrevet fra bymidterne, og i en række bebyggelser blev demonstreret større omsorg for mennesker. Det gav en væsentlig bedre by- og boligkvalitet. I bogen Den menneskelige dimension genoptrykkes de originale, banebrydende bøger, og der gøres status over 50 års udvikling. Eksisterende bymidter både i Danmark og ude i verden har taget ved lære af de to grundbøger, hvorimod mange nye bydele – også i Danmark – stadig bygges efter forældede og menneskefjendske principper. Den menneskelige dimension overses fortsat i meget af dagens byggeri.

Nye altaner skyder i disse år frem overalt på byens facader mod både gården og gaden. Beboerne får dermed et privat, rekreativt uderum, men hvad gør altaner ved byens fælles rum og sociale liv? Det har forskere fra BUILD undersøgt i projektet Altaners Sociale Liv, der bygger på arkitektur-antropologiske feltundersøgelser i og omkring tre ejendomme i København. Denne empiriske arbejdsrapport giver et nuanceret og dybdegående indblik i, hvordan altaner bruges, og hvordan de forandrer – og afspejler forandringer i – livet i byen. Gennem interviews, observationer og registreringer viser det sig, at altaner ikke blot er en tilføjelse til boligen. De griber også ind i – og forandrer boligens rumlighed, grænserne mellem private og offentlige rum, forholdet til naboerne og byens liv. Naboerne kommer på godt og ondt tættere på hinanden, og beboerne føler et fællesskab i at ’bidrage til hyggen’ i gården med lyskæder og blomster. Samtidig influeres gadens og gårdens rum af altanernes private udposninger, og ikke blot beboerne, men også deres personlige genstande præger bybilledet.

Hvordan går det, når man laver gennemgribende renovering af almene boligområder?Hvilke indsatser virker bedst, hvad skal man særligt passe på, og hvordan oplever beboerne de fysiske forandringer?Med støtte fra Landsbyggefonden har forskere ved BUILD, Aalborg Universitet evalueret 10 renoveringsprojekter fra perioden 2017-2019.Formålet med rapporten er at inspirere og bidrage til beslutningsgrundlaget for kommende renoveringer. Rapporten henvender sig dermed både til boligafdelinger og til deres rådgivere.Om rapporten siger fagfællebedømmer, lektor Niels Nygaard fra Arkitektskolen Aarhus: "Den vil kunne informere og højne kvaliteten af tilrettelæggelse og udførelse af fremtidige, almene renoveringsprojekter. Det er interessant og tankevækkende læsning, der giver indsigt og på et højt og refleksivt niveau udfolder en række tematiske analyser. I rapporten løftes erfaringer med fysisk renovering – arkitektur, socialt liv og omdømme op til et højt, akademisk tværfagligt niveau, samtidig med at rapporten bliver ved sit emne og gør sit stof og sine analyser så tilgængelige og praktisk anvendelige som muligt".