dk-flag   Stort fødselsdagsudsalg   dk-flag
dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag   Vi fejrer fødselsdag med stort udsalg   dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag

Bøger af Martha Mottelson

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Videnskabsteori og metode i pædagogiske studier
    af Lars Jakob Muschinsky & Martha Mottelson
    235,95 kr.

    Undersøgelser. Videnskabsteori og metode i pædagogiske studier handler om at undersøge pædagogiske forhold. Den præsenterer en række af de tankegange og overvejelser, der ligger bag pædagogisk forskning, forskellige måder, den kan udføres på, og metoder, den kan benytte sig af. Og den diskuterer, hvordan viden skabes, og hvordan man som deltager i pædagogisk praksis vil kunne anlægge et forskningsmæssigt blik på praksis – dvs. hvordan man med inspiration fra forskning og brug af videnskabelige tankegange, procedurer og metoder kan systematisere sine undersøgelser og iagttagelser, så de får noget af den kvalitet og gennemslagskraft, vi kender fra forskningen. Første del af bogen handler om, hvad det indebærer at skabe viden. Anden del koncentrerer sig om den praktiske gennemførelse af en undersøgelse, fra den indledende fase, hvor fokus ligger på, hvad der skal undersøges, over de følgende faser, hvor undersøgelsen designes, gennemføres og sammenfattes. Bogen er til studiebrug i bredeste forstand. Den retter sig mod undervisningssammenhænge i de pædagogiske professionsuddannelser, men er også relevant i efter- eller videreuddannelse inden for det pædagogiske eller det sociale område. Martha Mottelson er lektor og forsker på læreruddannelsen, professionshøjskolen UCC. Lars Jakob Muschinsky har tidligere været forsker i pædagogik på Københavns Universitet og rektor for læreruddannelsen på Zahles Seminarium.

  • - Undersøgende studier
    af Martha Mottelson
    183,99 kr.

    Almen undervisningskompetence – undersøgende studier henvender sig til lærerstuderende i begyn­delsen af deres uddannelse. Den er skrevet som en grundbog til mo­dulet „Almen undervisningskompetence“ og introducerer til den del af lærerarbejdet, der drejer sig om planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning.Særligt for bogen er, at den anlægger en undersøgende tilgang til de emner, der behandles. Den lægger op til reflek­sioner, undersøgelser og diskussioner frem for at præsentere færdige svar. Bogen rummer desuden mange spørgsmål, som lægger op til overvejelser og videre udforskning af, hvordan og med hvilken faglighed man som kommende lærer kan møde arbejdets udfordringer og krav.Tanken bag bogen er, at det vigtige studiemæssige arbejde ligger i at gøre noget med de temaer og problematikker, bogen rejser. Opgaven for læreruddannelsen og underviserne er her at strukturere og udfor­dre de studerende i deres forestående dannelsesrejse ind i professionen med pædagogiske og didaktiske teorier og begreber som ankerpunkt og inspirere dem til selv at udforske, hvad der sker i skolens undervisning, og forholde sig nysgerrigt undersøgende til skolens praksis.Martha Mottelson er cand.mag. og ph.d. i pædagogik og ansat som lektor på Københavns Professionshøjskole, halvt i læreruddannelsen, halvt i forsknings- og udviklingsafdelingen.

  • af Frans Gregersen, Bolette Moldenhawer, Jan Kampmann, mfl.
    567,95 kr.

    "Vil man lære noget om pædagogik uden at få påduttet den helt rigtige metode, så er her bogen [...] Her rejses så mange spørgsmål, at man kan risikere at blive klogere." Jens Bydam, Sygeplejersken Klassisk og moderne pædagogisk teori er en indføring i pædagogikkens centrale teorier, personer, temaer og begreber. Den består af i alt 29 kapitler skrevet af førende danske pædagogiske teoretikere. Bogens kapitler er tematisk opdelt i følgende seks dele: Del 1: Pædagogik og teorier om opdragelse, undervisning og uddannelse Del 2: Nationalstat og globalisering Del 3: Fag, viden og undervisning Del 4: Kulturelle og sociale forskelle Del 5: Perspektiver og deres betydning Del 6: Socialt og pædagogisk samspil. Herudover rummer bogen en selvstændig opslagsdel, del 7, med introduktioner til en række centrale pædagogiske teoretikere og teoretiske hovedretninger. Personintroduktionerne er forsynet med fyldige bibliografier. Bogen er velegnet både som grundbog i pædagogik på universitets- og seminarieniveau og som opslagsværk. Peter Østergaard Andersen er ph.d. og lektor i pædagogik ved Institut for medier, erkendelse og formidling på Københavns Universitet. Tomas Ellegaard er ph. d., cand.mag. i pædagogik og lektor i pædagogisk psykologi ved Institut for psykologi og uddannelsesforskning på RUC. Lars Jakob Muschinsky er magister i kultursociologi og rektor for Zahles Seminarium i København.

  • af Karsten Schnack, Søren Smidt, Martin Bayer, mfl.
    356,95 kr.

    Pædagogik handler om opdragelse, uddannelse og undervisning og gennemsyrer derfor stort set hele vores hverdag. Pædagogik præger også i stigende grad en lang række fag og professioner og er genstand for megen forskning og mange politiske og kulturelle diskussioner. De udtryk, begreber, teorier og tankegange, der knytter sig til pædagogik, lever derfor en ofte omtumlet tilværelse mellem det hverdagsagtige og det videnskabelige, mere præcist beskrivende. Ny pædagogisk opslagsbog består af en lang række introducerende, perspektiverende og begrebsafklarende fremstillinger af aktuelle begreber, fænomener og tankegange i det pædagogiske univers. Bogen giver dermed indsigt i de forskellige begreber og stof til diskussion og eftertanke. Den leverer gennem sine opslag og sammenhængen mellem dem en række bud på, hvordan pædagogiske spørgsmål kan analyseres, reflekteres og foldes ud i en tid, der efterspørger stadig mere dokumentation og begrundelse for pædagogiske handlinger. Pædagogisk opslagsbog udkom første gang i 1978 og er siden blevet en klassiker i den pædagogiske verden, genoptrykt og revideret mange gange. Denne bog er en selvstændig, nyskrevet udgave ud fra den gamle bogs koncept. Bogens artikler er af forskellig længde og er forfattet af forskere og undervisere fra forskellige universiteter og professionshøjskoler. Bogen er velegnet til undervisningen på professionsuddannelserne og andre pædagogiske uddannelser samt til selvstændig brug af de studerende i forbindelse med fx opgaveskrivning.   Lone Bæk Brønsted, Christina Jørgensen og Martha Mottelson er alle undervisere på Professionshøjskolen UCC. Lars Jakob Muschinsky er tidligere rektor for Zahles Seminarium og nuværende udviklingskonsulent ved Professionshøjskolen UCC.

  • af Martha Mottelson
    183,94 kr.

    Let tilgængelig og inspirerende introduktion til området og faget pædagogik.Som læser inviteres du i denne bog ind i det univers af tanker, idéer, traditioner og praksisser, som er oparbejdet inden for faget pædagogik. Der lægges op til at anvende pædagogisk tænkning, erfaringer og metoder aktivt i forbindelse med egne iagttagelser, analyser og stillingtagen til pædagogiske temaer.Bogen giver svar på to spørgsmål: Hvad er pædagogik? Hvorfor og hvordan er pædagogik som fag relevant for pædagogisk praksis og for pædagogiske professioner? Martha Mottelson, som er lektor og underviser på Københavns Professionshøjskole, leverer en struktur og en række grundsten til at forstå, hvad pædagogik som fagområde dækker. Hun indbyder læseren til selv at involvere sig i samt gøre sig tanker med og om pædagogikken.Bogen henvender sig til alle, som er nysgerrige på, hvad faget rummer, men især til nystartede studerende på uddannelser, som rummer pædagogiske dimensioner og særligt pædagog- og læreruddannelsen.

  • af Martha Mottelson
    227,95 kr.

    Som regel opfatter man læreres handlinger i skolen som udelukkende baseret på saglige og rationelle overvejelser og valg. Men er det nu så enkelt?   Lærerens praksis viser, hvordan læreren derudover er præget af de konkrete omstændigheder, som arbejdet i skolen foregår under. Læreren trækker i en travl hverdag i høj grad på sin erfaringsbaserede viden, der ofte adskiller sig ganske meget fra det, han eller hun beskæftigede sig med under sin uddannelse. Dette er imidlertid en viden, der sjældent italesættes og diskuteres.   I bogen gives en række bud på, hvordan og under hvilke betingelser lærerens praksis tager form i klasseværelset. Forfatteren anlægger seks forskellige synsvinkler på lærerarbejdet og viser, hvordan det kan ses som hhv. udsprunget af pædagogiske visioner og teorier, betinget af samfundsmæssige omstændigheder, bevægelser i en koreografi, påvirket af skolens arkitektur og indretning, præget af lærerprofessionens særlige vilkår og endelig påvirket af lærerens personlige livsbane. Bogens afsluttende kapitel handler om, hvilke muligheder læreren uanset disse betingelser har for at udføre sit arbejde på en gennemtænkt og meningsfuld måde.   Bogen er velegnet som studiebog for lærerstuderende samt for studerende på efter- og videreuddannelser, hvor skolens pædagogik er i fokus. Den har desuden interessant læsning for alle, der er interesserede i at se nærmere på skolens forhold.      Martha Mottelson er cand.mag. og ph.d. i pædagogik fra Københavns Universitet og ansat som lektor på Læreruddannelsen Zahle, UCC.

  • - Fortsatte magtkampe i praksis, pædagogik og politik
    af Per Fibæk Laursen, Elsebeth Jensen, Helle Plauborg, mfl.
    515,95 kr.

    Der er stor usikkerhed om, hvad der skal læres i skolen, og hvilke normer der skal gælde for socialt samvær. Der tales om disciplinkrise, og det frygtes, at børnene ikke lærer nok i skolen. Klasseledelse er derfor kommet på dagsordenen – i praksis, pædagogik og politik. På alle niveauer er der fokus på, hvordan der kan skabes ro og orden som baggrund for et læringsorienteret miljø i klasseværelset, samt hvilke midler læreren må have til rådighed og kunne mestre for at håndtere denne opgave.Klasseledelsens dilemmaer bidrager med viden om klassens praksis og forudsætningerne for udviklingen af læringsmiljøet, således at begrebet klasseledelse bedre kan forstås og praktiseres med reference til nordiske pædagogiske traditioner og værdier. Formålet med bogen er således at udvide diskussionen om klasseledelse, så den dækker bredere end lærerens adfærds- og læringsledelse.I bogen belyses klasseledelsens betingethed af:skolens organisering og ressourcer; politiske krav; sociale teknologier (elevplan, test); betydningen af skolens arkitektur og møblering; styringen af følelser og sanser;dynamik i lærerteam; dynamik mellem lærere og elever; betydningen af elevinteresser og ungdomskulturer; elevernes sociale baggrund;evidens og didaktik som ledelsesinstrument; nye krav til inklusion og differentiering;den særlige danske version af skoleklassen som familieagtigt fænomen; udblik til USA og Finland;og der redegøres for klasseledelsens historie fra tugt over disciplin og skældud til nutidens klasseledelse med fokus på såvel evidensinformeret ”viden om, hvad der virker” som på elevens selvledelse.Klasseledelsens dilemmaer er en grundbog i klasseledelse, der sætter klassen og dens ledelse under lup som det strategiske spillerum, lærere og elever må handle indenfor i en kompleks skolekontekst. Bogen henvender sig til alle med interesse for undervisning, læring og ledelse, særligt folkeskolelærere, ledere og studerende på alle niveauer.Besøg bogens hjemmeside på www.dafolo.dk/undervisning

  • - Vejledning i analyse af kvalitativt empirisk materiale
    af Martha Mottelson
    235,95 kr.

    Hvad indebærer det at gennemføre en analyse af kvalitativt empirisk materiale? Det giver Martha Mottelson dig svar på i denne bog, som har et særligt fokus på kvalitativt materiale fra fx observationer og interviews. Du vil blive vejledt i, hvordan du helt konkret, i kvalitative empiriske undersøgelser, kan arbejde systematisk og konstruktivt i analysefasen.Bogen er organiseret i tre hoveddele: Del 1 introducerer dig til, hvad en analyse er, og hvordan du kan strukturere den Del 2 giver dig korte præsentationer af fire kendte analytiske tilgange, og beskriver hvordan du kommer i gang med at anvende dem Del 3 giver dig eksempler på analyserDenne bog er en trykt bog, men den findes også som i-bog.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.