Bøger af Martin Reipuurt Brahtz

Klaus Hestehauge er politimand og københavner.Hans arbejde på på Politigården føles som én lang gentagelse af menneskehedens dårskab, og ægteskabet med Thea føles fastlåst.Klaus og Theas eneste søn er død. Sønnen tog måske - måske ikke - sit eget liv. De får det aldrig at vide, med sikkerhed.Den eneste, der for alvor engagerer Klaus i dagligdagen, er hans bedste og tætteste ven i livet, den unge kollega, Roland Holm. Roland, der har overtaget tomrummet efter den døde søn.Ved et tilfælde bliver Klaus opmærksom på den stribe af selvmordere, der i løbet af de seneste par måneder har kastet sig ud under byens S-toge. Der er tilsyneladende intet kriminelt foregået, men alligevel kan Klaus ikke slippe fornemmelsen af, at der eksisterer en mørk og skjult sammenhæng. Men hvilken?Han går i gang med sin egen, private efterforskning og opdager, at selvmorderne alle som én har haft kontakt med den psykiatriske akutmodtagelse på Tuborgvej.En ung gymnasiepige forsvinder. Klaus og Roland sættes på opgaven og opdager, at hun, på tidspunktet for sin forsvinden, var indlagt på akutmodtagelsen. Klaus sender Roland afsted til Tuborgvej, hvorefter Roland forsvinder sporløst.

"Han er jo smuk. Han ligner Alain Delon på en prik", mumler styrmanden Ib Toldbod, da han ser den 20årige dæksdreng, Ivan, gå ombord på skibet i Sydhavnen, med afgang til Saigon.Året er 1965, og mødet mellem de to mænd får store konsekvenser for dem begge, og for en række af de menneskeskæbner, der er fanget midt i den eskalerende, amerikanske krig i Syd- og Nordvietnam.Ivan forelsker sig hovedkulds i pigen Kieu, et sted oppe i de bjerge der udgør de amerikanske kill-zones, mens Toldbod, fast forankret i sit privilegerede liv i Saigon, forsøger at række ud efter ham, denne københavnske Alain Delon, der har rørt ham et sted i hjertet, han ikke anede fandtes.For Ivan bliver krigen en kamp for at beskytte Kieu, og for at finde sit sande mål med det liv, der måske-måske ikke kommer til at tegne hele hans fremtid.For Toldbod bliver det kampen om at finde en mening med galskaben i resterne af det liv, han har tilbage.Rundt omkring dem raser det inferno der hedder "Fønix", den amerikanske strategi der går ud på at udslette alt og alle, der hæver deres våben imod den vestlige verdens værdier.Også Kieu´s og Ivans våben.Mens Toldbod formulerer sit endelige, "Farvel, Saigon."

Året er 1974.Kongen af København hedder Chris Simoni. Der foregår intet i byen, der ikke tillades af Simoni.Joshua Levinsen er Danmarks rigspolitichef. Hans tætte venskab med Simoni strækker sig tilbage til deres ungdomsår.Advokaten Mogens Glistrup arbejder for Simoni. Millionæren Simon Spies er ven med Glistrup og Simoni.Der produceres kulørte blade og Super 8-film, på hotellerne på Vesterbro, til eksport til hele verden. Aktørerne i bladene og filmene er drenge og piger under konfirmationsalderen, lokket ind fra forstædernes forrevne familier, i denne tid hvor monopolfjernsynet i Gladsaxe producerer verdens bedste børne-TV.Der spindes guld på forstædernes børn. Bjerge af millioner i kontanter. Til Simoni.Men en formiddag i oktober 1974, da det våde og visne efterårsløv daler ned mellem de slidte pornoskilte på Vesterbro, finder man liget af en ukendt skolepige. I en kælder i Viktoriagade.”Hvor gammel er hun? 12? Eller 13?”, tænker Esben Jøker fra Københavns politis afdeling A, mens han betragter pigens barnlige og skræmmende tomme ansigt. Så falder det ham ind, at ”der kan ikke have været nogen som helst form for sejr, i hendes korte liv.”

Klaus Hestehauge er garvet politimand og inkarneret københavner.Hans ægteskab med Thea føles fastlåst.Klaus´ og Theas eneste søn er død. Han tog måske - måske ikke - sit eget liv. De får det aldrig at vide, med sikkerhed.Den eneste, der for alvor kan engagere ham i dagligdagen, er hans unge kollega, Roland Holm. Roland der har overtaget tomrummet fra den døde søn og er blevet Klaus´ bedste og tætteste ven i livet.Ved et tilfælde bliver Klaus opmærksom på en stribe af selvmordere, der i løbet af de seneste par måneder har kastet sig under byens S-toge i noget, der minder om en epidemi. Der er tilsyneladende intet kriminelt foregået, men alligevel kan Klaus ikke slippe tanken om, at kan være en sammenhæng. Men hvilken?Han går i gang med sin egen efterforskning og det viser sig, at der vitterligt er en forbindelse imellem selvmorderne. Fælles for dem er nemlig, at de alle – forinden selvmordet - har haft kontakt med den psykiatriske akutmodtagelse på Tuborgvej.En pige forsvinder, og Klaus og Roland sættes på opgaven. De opdager, at hun forinden har været i kontakt med akutmodtagelsen. Klaus sender Roland afsted til Tuborgvej, hvorefter Roland forsvinder sporløst.