Bøger af Martin Zerlang

Bogen er en enestående undersøgelse af cyklens kulturhistorie i Danmark fra de første forsigtige træd i pedalerne i det 19. århundrede og frem til moderne tid, hvor cyklen har indtaget bybilledet som en signatur for bæredygtig, sund livsstil.Martin Zerlang viser i denne bog, at cyklens historie fører vidt omkring.Opfindelsen af gummihjulet, der fra 1880’erne får det nye transportmiddel til at glide lystigt ud ad de europæiske veje, har samtidig tråde til det, man kalder rubber capitalism. I Introduktion til vor Tidsalder (1915) skitserer Johannes V. Jensen, med udsigt til gummiplantagerne i Indien, denne historie: ”… det er rubber alt sammen herude, fra Ceylon til Malakkahalvøen og Hollandsk Indien.” Han understreger imidlertid også, at der er en særlig dansk vinkel på cyklen: ”I intet andet Land jeg kender har Cyklen en saadan Udbredelse som i Danmark”, skrev han i Aarbog 1916, hvor han også mente, at den passede til noget i befolkningens karakter, ”i sin Stil demokratisk, typisk dansk.” Lige siden ’velocipeden’ i 1881 blev introduceret i Tivoli, ovenikøbet med musikalsk akkompagnement ved H.C. Lumbye, har cyklen været allestedsnærværende i dansk kultur, og hvis dens popularitet dalede en smule med bilens gennembrud, så har den i de senere år fået en kæmpe renæssance, godt støttet af et nyt fokus på værdier som sundhed og bæredygtighed, ikke mindst i København, hvor bedre cykler, bedre cykelstier, bedre cykelparkering og udvikling af cykelbroer har bragt hovedstaden op på de internationale cykelbyers sejrsskammel.Landskabet, byernes udformning og befolkningens karakter har medvirket til at gøre cyklen til danskernes nationale køretøj. Cyklens lange historie i Danmark har således gennem mere end 100 år været koblet til noget særligt dansk, og det har manifesteret sig i kunst, litteratur, musik, arkitektur og film, hvortil selvfølgelig kommer cykelsporten. Bogen tilbyder for første gang et samlet overblik over cyklens danske kulturhistorie, som belyses gennem et analytisk blik på et rigt udvalg af kulturens og kunstens kommentarer til den danske cykelkultur.

Dansk litteraturs historie bind 5 skildrer litteraturen fra 1960 til 2000. Læs bl.a. om hvordan litteraturen pendler mellem modernisme og realisme, eksperiment og traditionsfornyelse.

København på lattergas handler om den banalisering, der griber om sig i København. Om developere, der ser byen som én stor forretning. Om politikere,der tænker som developere. Om arkitekter, der tænker som alle de andre. Om turister, der tramper byen flad. Om københavnere, der træder vande i nutid. Eller træder på de lattergaspatroner, der ligger spredt over byens gulv – og som vidner om, at man stadig søger noget mere. Men lattergas tilbyder kun en rus, der varer 20 sekunder. Bogen er et argument for, at vi sætter barren højere.Bogen består af nogle bredere overvejelser, en stribe skarpe signalementer plus en række interviews med bl.a. Suzanne Brøgger, Søren Ulrik Thomsen, Jokum Rohde, Per Arnoldi, LeneTranberg og Dorte Mandrup.

I 2017 fejrer København fødselsdag, idet det er 850 år siden at Absalon ifølge Saxo anlagde sin borg her. Det markeres bl.a. med denne bog, som udgives i samarbejde med Golden Days, som har København som sit festivaltema i september.Siden Absalon har magten i København haft sit centrum på Slotsholmen. Siden middelalderen har troen haft sit centrum i Vor Frue Kirke. Siden 1479 har videnskaben haft sit centrum på Vor Frue Plads. Voldene omkring København er stadig mærkbare og nærværende, selvom de blev sløjfet for mere end 150 år siden. Men samtidig med at København hele tiden har haft sin fortid med sig, har byen i små og store ryk fragtet den ind i en åben fremtid: Christian 4.s ”Ny-København”, Frederik 5.s ”Frederiksstad”, det 1800-tallets brokvarterer, 1900-tallets Fingerplan med tilhørende forstæder, det 2000-tallets verdensby med Ørestad, Øresundsbro, metro...Bogen fortæller – som den første i overraskende mange år – vores hovedstads historie. Bogen er forankret i konkrete personer og begivenheder. Deraf titlen: Zoom København. Der stilles skarpt på en konge, en bøsseskytte, en grosserer, en forfatter, en flanør, en gadedreng, en tekst eller andet, der gør tiden konkret, levende og vedkommende for nutidens læsere – uanset om man er fuldblodskøbenhavner eller om man bor et andet sted og bare vil være klogere på vores allesammens på én gang højt elskede og stærkt forkætrede hovedstad, og hvordan den er blevet til det den er i dag.

Denne bog handler om bilens kulturhistorie i Danmark fra de første dristige køreture over bilens rullende sejrsgang i det 20. århundrede og videre til nutidens diskussioner om grønne og førerløse biler.De første biler var legetøj for grever og grosserere. Så skabte Ford en bil, hvor masserne kunne lege med, og i 1920’erne åbnede Ford og General Motors samlefabrikker i Københavns Sydhavn. Under besættelsen blev bilerne klodset op, men fra 1950’erne blev Danmark omdannet i bilens billede med motorveje, rastepladser, tankstationer, forstæder, moteller, garager, carporte, campingferier og, ifølge Lise Nørgaard, mødre bag rattet. ”Vroum, Vroum”, skrev Anders Bodelsen. ”En raket på fire hjul”, skrev Klaus Rifbjerg. Bilen var nu symbolet på, hvad det var muligt at opnå. Med oliekrisen og de bilfrie søndage i 1970’erne skærpedes modsætningen mellem bilelskere og bilhadere. Er bilen friheden på fire hjul, eller er bilen ensbetydende med ”automobilfascisme”? Mens diskussionen kører, er bilparken kun blevet større, og stadig flere lader sig definere ved deres auto-cv: Er du en Fiat eller en Ferrari – eller en Tesla?Gennem en lang række kulturhistoriske nedslag undersøger bogen, hvordan bilen har skrevet sig ind i samfundet, i landskabet, i bylivet, i familierne, i forholdet mellem kønnene og generationerne, i arkitekturen, kunsten, litteraturen, popmusikken og filmen.

Paul Fischer - Byen i det bedste lys er udgivet i forbindelse med udstilling på Københavns Museum 7. feb. - 30. nov. 2020Udstillingen Paul Fischer – Byen i det bedste lys er den første særudstilling på det nye Københavns Museum og museets første udstilling med kunstneren Paul Fischer (1860–1934) i over 50 år.Udstillingen og bogen er en vandring gennem København anno 1900. Fra Dronning Louises Bro til Kongens Nytorv. Fra Højbro Plads til Vesterbrogade. Fra Gammel Strand til Rådhuspladsen. Gennem udstillingens malerier, tryk, fotografier og illustrationer ser vi byen gennem Fischers øjne, som den udfolder sig i al slags vejr, midt i småhverdagsagtige øjeblikke på byens broer, pladser og gader. Bogen er rigt illustreret og indeholder foruden udstillingens tematekster og gengivelser af udstillede værker, fire artikler der belyser Fischer ud fra forskellige vinkler. Christine Rosenlund går på opdagelse i, hvordan tidens storbyliv kommer til udtryk i Fischers plakatkunst. Jesper Sexauer Bloch Kloster udforsker Fischers fotografiske praksis, som er en essentiel del af hans kunstneriske metode og proces. Mikkel Thelle udfolder aspekter af den urbane modernitet, som Fischers kunst spejler sig i, med udgangspunkt i byens pladser, mens Martin Zerlang skriver om gadens bevægelser både i Fischers værker og tidens litteratur.

Denne bog skildrer togets og jernbanens kulturhistorie og beretter om, hvordan en af det 19. århundredes største opfindelser har sat sit præg på hverdagen og kulturen i det moderne Danmark. Toget og jernbanerne har omskabt landskabet og byerne, ja skabt byer, hundredvis af stationsbyer, ligesom jernbanerne har omskabt tiden, så alle steder har stillet på urene og indrettet sig efter den samme tid. Selv menneskene omskabes af jernbanerne. Politik, økonomi, kunst, litteratur, musik, mentalitet, alt har taget form og farve efter jernbanedriften. Når tingene er ”på skinner”, når der er ”fuld damp på”, når alt bare ”kører”, så er alt også i orden. Køreplanen er model for alle andre planer. Modeltog er ikke bare miniaturemodeller af rigtige tog, men modeller for det gode samfund, hvor alt kører som det skal. Dvs. ”til tiden”. Jernbanens og bogens første strækning er pionertiden ca. 1840-1870, som starter da lokomotivet Odin i 1847 ruller ud på sin jomfrutur fra København til Roskilde. Den anden strækning er gennembrudstiden 1870-1900. Den tredje strækning er storhedstiden 1900-1920, hvor byporte erstattes af banegårde, og hvor det hele kulminerer med bygningen af Københavns Hovedbanegård. Konsolideringstiden strækker sig fra 1920-1950, mens tiårene efter krigen, 1950-1970, er de store planers tid, ikke mindst Fingerplanen, hvor S-togslinjerne danner de fem fingre for forstadsudviklingen i København. Men det er også den tid, hvor motorvejene begynder at spænde deres asfaltnet ud over landet. I perioden 1970-2000 mister togdriften terræn til bil- og flytrafik, men med det nye årtusind er der åbnet for en renæssance for tog med broer, tunneller, letbane og metro – og med et stigende fokus på kollektiv transport og en grøn udvikling. Martin Zerlang, født 1952, er professor i litteraturvidenskab og moderne kultur på Københavns Universitet. Han har publiceret en række bøger om transport- og kulturhistorie, bl.a. de anmelderroste værker Danmark set gennem et cykelhjul (2018) og Danmark set gennem en bilrude (2021), der havde henholdsvis cyklens og bilens kulturhistorie i Danmark som omdrejningspunkt.

Agora var ifølge Homer det, der gjorde den græske kultur til noget særligt. For Montaigne var Piazza del Campo i Siena det smukkeste, man kunne se i en by. Holberg kaldte Peterspladsen det skønneste sted i Rom. Robert Browning faldt i lyrisk ekstase over livet på piazzaen. Og Inger Christensen drømte om en lejlighed med udsigt over Rådhuspladsen. Agora, forum, piazza, place royale, residential square: Byens pladser har altid været samlingspunktet. Planlæggernes visioner for byen har haft pladsen som omdrejningspunkt. Regenter og revolutionære har brugt pladsen til at sætte deres interesser igennem. Filosofferne har skærpet deres tanker i søjlegange og på cafeer. Og forfattere har bygget litterære pladser. I det 19. århundrede kom pladskunsten i krise, og man begyndte at tale om agorafobi. I det 20. århundrede forsømte den modernistiske byplanlægning det offentlige rum, alt imens trafikken åd sig ind på de eksisterende pladser. Men i 1980’erne vendte billedet, og siden årtusindskiftet har der været fokus på byens pladser. I politik har ”det arabiske forår”, den spanske M11-bevægelse, den internationale Occupy-movement mv. genskabt byens plads som politisk scene. Anlæg og omlægning af pladser har fået en prominent rolle i byernes bestræbelse på at brande sig. Og i litteraturen har pladsen igen placeret sig som et afgørende moment i fremstillingen af byens liv. Denne bog giver et samlende historisk overblik, fra agoraen i det antikke Athen til aktuelle pladser. Med et analytisk blik på typiske og særligt interessante pladser fra det romerske Forum til Potsdamer Platz og Tahrir-pladsen og på en løbende redegørelse for ”litterære pladser” – udformet af forfattere som Aristofanes, Plautus, Corneille, Dickens, James, Woolf, Döblin, DeLillo, Asturias, al Aswany.

...og sådan tænker jeg altid på Madrid: En by, der er et sandt forhindringsløb trafikalt, og alligevel hilser buschaufføren på dig, når du stiger ind. En by, hvor grønthandlerne tit lægger et par ekstra tomater og kartofler i posen som tak for handlen. En by, hvor alle barer og cafeterier er propfyldte i morgentimerne. Men der er altid nogen, der lige træder et skridt til siden, så du kan få en lille bitte andel i bardisken. Plads nok til et glas friskpresset appelsinjuice, en kop kaffe og et stykke tortilla de patatas og de påkrævede centimeter, så du kan folde dagens udgave af avisen halvt ud.Luna Christofi, fra bogens intro

Kultursociologi og kulturstudier placerer sig i mellemrummet mellem samfundsvidenskab og humaniora og beskæftiger sig med kulturelle fænomener af enhver slags: med kunst og subkultur, med æstetik og sociale omgangsformer, med følelsernes kultur, med seksualitetens kultur, med oplevelsen af byens rum og med byudvikling, og i det hele taget med grundlæggende perspektiver på sammenhængen mellem samfund, kultur, magt og politik. Kultursociologien udgør en kernedisciplin i sociologien, og med opblomstringen af humanistiske kulturstudieuddannelser på en række danske universiteter de senere årtier er også store dele af de humanistiske fag orienteret i en kulturteoretisk og sociologisk retning.Denne bog giver en autoritativ indføring i klassiske og nyere tendenser, tænkere og teorier i kultursociologi og kulturteori i tre dele: Ny teori, som for en stor del præsenteres for første gang på dansk Klassiske og nyklassiske teorier, som på forskellige måder tegner fagets tradition Temaer og begreber, der indkredser de vigtigste områder, som kultursociologien og kulturteorien beskæftiger sig med.Bogen vil kunne fungere som en vigtig støtte i arbejdet med kultursociologiske eller kulturteoretiske originaltekster både for undervisere og studerende på de højere læreanstalter. Men den henvender sig også til den ”kulturarbejdende” eller blot kulturinteresserede læser uden for universitetet, som gerne vil have udvidet eller opdateret sin teoretiske horisont.

”Læs denne stodder, for helvede, og lær!” Med de ord modtog forfatteren Gabriel García Márquez en lille bogpakke af sin ven og kollega Álvaro Mutis. Bogpakken indeholdt et af de mindste, men mest betydningsfulde forfatterskaber i latinamerikansk litteratur: romanen Pedro Páramo og novellesamlingen Sletten brænder – skrevet af mexicaneren Juan Rulfo.Til Rulfos forfatterskab føjede sig en løbende produktion af fotografier, som ifølge Susan Sontag gjorde ham til ”den bedste fotograf, jeg kender fra Latinamerika.” Og til fotografierne føjede sig diverse former for virksomhed inden for den mexicanske filmindustri.Med denne bog om Juan Rulfo gives der introduktioner til forfatterskabet, et signalement af det fotografiske værk og en oversigt over filmarbejdet, kombineret med perspektiveringer til læsninger af det aktuelle Mexico såvel som læsninger i andre verdenshjørner. Tør vi sige: Læs om denne stodder, for helvede, og lær!Illustreret med fotos af Juan Rulfo

Underholdningen har til enhver tid haft sin plads og sit formål i samfundet. "Underholdningens historie" tager os på en tur gennem verdenshistoriens mange underholdningsformer helt tilbage fra gladiatorkampe i det gamle Rom, til middelalderens ridderturnering og op til Buffalo Bills omrejsende Wild West show. De forskellige underholdningsformer kan både ses som et eksperiment med fremtiden og som et udtryk for tidsånden. Bogen kan både læses for underholdningens skyld og for at få et indblik i en vigtig del af kulturhistorien.Martin Zerlang (f. 1952) er en dansk forfatter og professor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet. Han er uddannet mag.art. i litteraturvidenskab og forsker i dag i både litteratur og moderne kultur. Blandt Martin Zerlangs mange udgivelser kan nævnes "Underholdningens historie", "Bøndernes klassekamp i Danmark" og "Herman Bangs København".

Pak kufferten og tag med Martin Zerlang på hotel!Træd indenfor! Ankomsten til hoteller, store hoteller, ”grand hoteller”, er gerne udformet som en velkomst, og velkomsten begynderude på fortovet foran hotellet, hvor den røde løber er rullet ud. Masser af forfattere har skrevet med på hoteleventyret, og endnu flere læsere er flyttet ind i en hotelroman, for en dag, en uge eller måske længere. Ligesom en hotelvært, der deler nøgler ud, deler forfatteren skæbner ud, og læseren lever sig ind i og ud af skæbnerne. Eventyret kan begynde. I Hotelromaner trækkes de store linjer op. Martin Zerlang krydsklipper mellem litterære genrer, historiske begiven­heder, filosofiske og sociologiske samt arkitekturteore­tiske og urbanitetsæstetiske perspektiver, samtidig med at der gives indgående signalementer af hotelromaner skrevet af forfattere som Henry James, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Thomas Mann, Franz Kafka, Virginia Woolf, Joseph Roth, Vicki Baum, Haruki Murakami, Ali Smith, Christina Hesselholdt, Kirsten Hammann og mange flere. Bogen byder således både på udlægninger af en række hotelromaner, men tillige indsigt i historien om de virkelig­hedens hoteller, der optræder i romanerne, omend der også figurerer fiktive hoteller. Hotellet ses som eksistentiel og indimellem politisk og social skueplads med alt hvad livet byder på af godt og ondt. Det er en forrygende rejse gennem både international og dansk hotellitteratur.

En række skribenter kortlægger sider af vandringens verden og historie: Bjergvandringen, storbyvandringen, gåturen, at gå på valsen eller at være på farten med sin rygsæk. Desuden belyses vandringen som inspiration for tanken og kunsten, som livsstil og motion. ”En godbid, hvis man vil have teorien i orden, før man trækker sokken op til knæene, snører skoen og overgiver sig til naturen, det rislende vand og rørsangernes pippen.”Oliver Stilling, InformationGÅ – En hyldest til vandringen er redigeret af Karsten Wind Meyhoff.Med bidrag af Stig Olesen, Bente Klarlund Pedersen, Jens Meulengracht-Madsen, Nanna Simonsen, Rune Engelbreth Larsen, Henry D. Thoreau, Per Lindsø Larsen, Martin Gylling, Dan Turèll, Jens Peter Munk, Martin Zerlang og Thomas Boberg.Tidligere udgivet under titlen Fodnoter. Denne udgave er revideret og tilføjet nye bidrag.

I 100-året for grænsedragningen mellem Danmark og Tyskland fejres 2020 som et kulturelt venskabsår. Hvorfor så en bog om krige? Gennem de seneste to århundreder har forholdet mellem landene ikke kun været kendetegnet ved venskab og fredelige forbindelser. Med til historien hører i høj grad også krige og konflikter: fra Første Slesvigske Krig i 1848 frem til Tysklands besættelse af Danmark 1940-1945. Krigene har påvirket hverdagslivet, den kollektive erindring og dansk national selvforståelse. Og de præger os stadig i dag. Litteratur, billedkunst, film og populærkultur fra hele perioden vidner om et grænsesprængende kulturelt fællesskab. Skandinaviske, tyske og amerikanske eksperter forklarer hvordan.

I pamfletten "Det nittende århundredes visuelle kultur" fortæller professor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet Martin Zerlang om sin forskning inden for den moderne kulturs historie. I teksten kommer han blandt andet ind på, hvordan store danske tænkere som Johan Ludvig Heiberg, Søren Kierkegaard og H.C. Andersen så på æstetik og beskuerens oplevelse af kunsten.Martin Zerlang (f. 1952) er en dansk forfatter og professor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet. Han er uddannet mag.art. i litteraturvidenskab og forsker i dag i både litteratur og moderne kultur. Blandt Martin Zerlangs mange udgivelser kan nævnes "Underholdningens historie", "Bøndernes klassekamp i Danmark" og "Herman Bangs København".

"Øjet er i alle kulturer et af de helt centrale symboler, og blikket er efter al sandsynlighed i alle kulturer en af de helt fundamentale sociale mekanismer. Men øjet er bl.a. derfor også blevet et af de helt centrale emner i moderne kulturkritik. Hvor oplysningstænkningen hyldede øjet, finder man i moderne filosofi en udbredt skepsis overfor såvel "skuespilsamfundet" som "overvågningssamfundet"."Professor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet Martin Zerlang fortæller om øjet og blikket i en idehistorisk og kulturhistorisk sammenhæng. Han drager eksempler fra nogle af den vestlige filosofis største tænkere: Descartes, Hegel, Kierkegaard, Marx, Simmer og Sartre.Martin Zerlang (f. 1952) er en dansk forfatter og professor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet. Han er uddannet mag.art. i litteraturvidenskab og forsker i dag i både litteratur og moderne kultur. Blandt Martin Zerlangs mange udgivelser kan nævnes "Underholdningens historie", "Bøndernes klassekamp i Danmark" og "Herman Bangs København".

I takt med at København er blevet moderniseret, er store dele af det oprindelige dyreliv forsvundet. Da man begyndte at rive Københavns volde ned i midten af 1800-tallet, gik det hurtigt ned ad bakke. Professor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet Martin Zerlang fortæller om, hvordan det vilde dyreliv blev urbaniseret og bogstaveligt talt sat i bås, da København Zoologiske Have åbnede, og menneskets tilgang til dyr og naturen ændrede sig hastigt.Martin Zerlang (f. 1952) er en dansk forfatter og professor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet. Han er uddannet mag.art. i litteraturvidenskab og forsker i dag i både litteratur og moderne kultur. Blandt Martin Zerlangs mange udgivelser kan nævnes "Underholdningens historie", "Bøndernes klassekamp i Danmark" og "Herman Bangs København".

Arkitekturen kan på mange måder ses som den første kunstart, som alle de andre kunstarter er udsprunget af. Huse har man bygget i årtusinder, og sidenhen er man begyndt at udsmykke dem med billeder, skulpturer og meget andet. Professor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet Martin Zerlang tager os med på en kort rundtur i arkitekturens kulturelle historie og trækker tråde mellem den og de andre kunstarter.Martin Zerlang (f. 1952) er en dansk forfatter og professor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet. Han er uddannet mag.art. i litteraturvidenskab og forsker i dag i både litteratur og moderne kultur. Blandt Martin Zerlangs mange udgivelser kan nævnes "Underholdningens historie", "Bøndernes klassekamp i Danmark" og "Herman Bangs København".

"I det 20. århundredes "danske" selvforståelse er især arven fra bøndernes frigørelseskampe i det 19. århundrede blevet den sejrsfane, der vajer foran triumftoget. I det moderne borgerlige samfund, som er fremstået efter en lang, modsigelsesfuld historisk proces, hvor bøndernes nedbrydning af feudale produktionsforhold og etablering af et "frit" marked spillede en væsentlig rolle, er det blevet "glemt", at den glorværdige arv fra bondefrigørelsens dage er blevet tilegnet, efter at bønderne selv var blevet et bytte for de samfundsmæssige processer, som fremkaldtes med etableringen af småborgerlig vareproduktion."Professor Martin Zerlang tegner et portræt af den danske bondeklasse og deres klassekamp fra bondefrigørelsen i 1788 og op til bøndernes politiske magtovertagelse 1901. Bogen fortæller om de forskellige roller, bønderne har spillet for det danske samfund op igennem 1800-tallet, om højskolebevægelsens store betydning og bøndernes klassemæssige identitet, der blev bevaret selv under stort pres under den store verdensmarkedskrise i 1880‘erne.Martin Zerlang (f. 1952) er en dansk forfatter og professor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet. Han er uddannet mag.art. i litteraturvidenskab og forsker i dag i både litteratur og moderne kultur. Blandt Martin Zerlangs mange udgivelser kan nævnes "Underholdningens historie", "Bøndernes klassekamp i Danmark" og "Herman Bangs København".