Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Mia Dall

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Mia Dall
    247,95 kr.

    Hotellet er en sekterisk dannelsesroman. Hotellet er en gyser. En ung kvinde får ansættelse på et badehotel udenfor sæsonen. Det vil sige i en tid uden gæster, hvor hun sammen med en anden ung kvinde skal gøre rent på værelserne og i stuerne. Arbejdet ledes af den strenge, noget ældre indehaver kaldet fruen, der insisterer på at danne de to kvinder i sit eget billede. De tre karakterer kredser om hinanden, frastødes og tiltrækkes i drømmende tableauer, hvor hovedpersonen hvirvles længere og længere ind i sine egne mareridt. Som sådan er Hotellet en udviklingshistorie om blandt andet angst og om at gennemleve denne angst og komme ud på den anden side. – Og uden at røbe for meget, må og skal der et mord til for at en forløsning bliver mulig. ”Du er et skrøbeligt, kærlighedshungrende pige­barn.” Mia Dalls Hotellet er anden selvstændige del af en planlagt trilogi, hvor hendes roman Frank fra 2021 (som Jyllands Posten kaldte ”veloplagt tænkt og sikkert skrevet”) udgør første del.

  • af Mia Dall
    167,95 kr.

    Mia Dall debuterer med sin groteske roman Frank på Forlaget Gladiator til februar – en autofiktiv depressionsgyser om kvælende samfundssystemer, autoriteter og et sønderrevet ønske om forandring.Det er sommer i København og jeg-fortælleren er plaget af kvalme, sygdoms-angst og håbløshed, da hendes uhyggelige og kaninlignende spaltning Frank slår følge med hende på en af hendes endeløse gåture rundt på Assistens Kirkegård. Frank vil have magt, og jeg-fortælleren skal starte hans revolution.Bogen handler om at opløse sig selv i forbrugersamfundets lyksaligheder. Om at være født som lige dele ventende venstrefløjsrevolutionær og perfektionssøgende 12-talspige. Om at finde meningen med livet på Instagram og ikke turde spise.

  • af Mia Dall
    197,95 kr.

    ”Vågn op,” siger han.Hans spidse ører står skarpt mod den hvide væg, mens det lodne kostume gør resten af hans omrids utydeligt.”Jeg sover ikke.””Det hele; samfundet, livet, du er illusioner.”Koldsved kryber ud fra sit hulrum bag min navle og glider gennem mave, bryst, arme, hals, underliv, ben, bølger dovent ud mod huden.”Du ved, det hele er en illusion,” siger han. ”Men hjertet pumper videre. En tragisk maskine pumper videre, pumper, pumper, pumper som en kanin, der stamper. Dit hjerte, dyret, maskinen, der elsker dig i kærlig afhængighed. Jeg er også en kanin, og jeg elsker dig.”Han har hovedet lidt på skrå, fanger månelyset med øjet.”Nej, du og jeg hader alting,” svarer jeg.”Mia Dall debuterer med sin groteske roman Frank – en autofiktiv depressionsgyser om kvælende samfundssystemer, autoriteter og et sønderrevet ønske om forandring.Det er sommer i København og jeg-fortælleren er plaget af kvalme, sygdoms-angst og håbløshed, da hendes uhyggelige og kaninlignende spaltning Frank slår følge med hende på en af hendes endeløse gåture rundt på Assistens Kirkegård. Frank vil have magt, og jeg-fortælleren skal starte hans revolution.Bogen handler om at opløse sig selv i forbrugersamfundets lyksaligheder. Om at være født som lige dele ventende venstrefløjsrevolutionær og perfektionssøgende 12-talspige. Om at finde meningen med livet på Instagram og ikke turde spise.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.