Bøger af Michael Hansen Jensen

Dansk Statsret giver en grundlæggende indføring i faget statsforfatningsret og dets metode. Bogen er en ny reviderede 2. udgave som er ført ajour med nye domme m.v., og teksten er flere steder gennemskrevet på ny. Bogen giver en lettilgængelig og overskuelig fremstilling af statsforfatningsrettens mange og ofte komplicerede problemstillinger. Der er i litteraturoversigten i tilknytning til hvert kapitel særskilt henvist til, hvor de pågældende emner behandles i de tidligere statsretlige fremstillinger af Poul Andersen, Alf Ross, Max Sørensen, Henrik Zahle og Peter Germer. Bogen danner grundlag for undervisningen i faget statsforfatningsret ved det juridiske studium. Herudover er bogen nyttig for forfatningslivets praktikere i Folketinget, ministerier, forvaltningsmyndigheder og retsliv samt for enhver med interesse i grundmæssige og forfatningsretlige spørgsmål. Bagerst i bogen er de vigtigste forfatningsretlige love m.v. optrykt bagerst, hvor der også er en oversigt over forarbejderne til grundlovens bestemmelser, et domsregister, et domsnavneregister, der giver mulighed for at finde dommene via deres typiske kaldenavn, samt et stikordsregister. IndholdsfortegnelseForord DEL I. Statsforfatningsretten og styreformen Kapitel 1. Statsforfatningsretten Kapitel 2. Styreformen Demokrati og monarki DEL II. De forfatningsretlige organer Kapitel 3. Regeringen Kapitel 4. Folketinget Kapitel 5. Domstolene DEL III. De forfatningsretlige funktioner Kapitel 6. Magtadskillelsen Kapitel 7. Lovgivningsprocessen Kapitel 8. Lovgivningskompetence Kapitel 9. Kundgørelse og ikrafttræden Kapitel 10. Statens budget og regnskab Kapitel 11. Udøvende magt og anordningsmyndighed Kapitel 12. Udenrigsforhold Kapitel 13. Suverænitetsoverladelse Kapitel 14. Dømmende magt DEL IV. Friheds- og menneskerettighederne Kapitel 15. Friheds- og menneskerettighederne Kapitel 16. Frihedsberøvelse Kapitel 17. Boligens og privatlivets beskyttelse Kapitel 18. Ekspropriation Kapitel 19. YtringsfrihedKapitel 20. Foreningsfrihed Kapitel 21. Forsamlingsfrihed Kapitel 22. Religionsfrihed Kapitel 23. Erhverv, arbejde, forsørgelse og undervisning DEL V. Grundlovgivende kompetence Kapitel 24. Grundlovsændring Domsnavneregister Domsregister m.v. Stikordsregister

Forfatterne giver en grundig gennemgang af den almindelige forvaltningsrets tre hovedområder: sagsbehandling, indholdsmæssige krav og kontrol. Desuden gennemgås forvaltningsrettens retskilder samt forvaltningens organisation og opgaver.De gennemgående forvaltningsretslige regler er illustreret gennem eksempler fra domstolenes og ombudsmandens praksis.

Grundloven er fundamentet for det danske retssystem, og er den danske stats øverste lov. Grundloven indeholder regler om, hvem der kan lovgive i Danmark, hvordan dette foregår, og hvilke grænser der gælder for lovgivningens indhold i kraft af borgernes politiske og personlige frihedsrettigheder. Alle love har deres gyldighed fra grundloven, og ingen lov må stride mod grundloven. Grundloven er et symbol for vores retssamfund og folkestyre, og den udtrykker holdninger og værdier, som er fundamentale for det danske samfund.Denne grundlovskommentar behandler udførligt grundlovens enkelte bestemmelser. IndholdsoversigtForord Danmarks Riges Grundlov – Lov nr. 169 af 5. juni 1953 Grundlovens værdier, historie, fortolkning og forholdet til internationale traktater Kommentarer til Grundloven KAPITEL I -XI §§ 1-89Domsregister Stikordsregister

Public Law – Insights into Danish Constitutional and Administrative Law is a textbook presenting a selection of insights into Danish public law solutions. The book will appeal to students who want to learn more about how legal frameworks, citizen-oriented rights and solutions, and judicial review measures are designed in Denmark, and how they function there against the backdrop of international law.The intention of the book is not to put forward a “master narrative” for readers to follow. Instead, it offers “shareable narratives” that the reader can relate to and that will help them develop their own ability to conduct a comparative analysis of the configuration of similar issues in other countries. Although the perspective is international, the book is relevant for both Danish students and international students with an interest in the subject.The textbook is edited by Peter Aagaard Nielsen and Jesper Olsen.

Gennem forordninger og direktiver regulerer EU i dag mange vigtige samfundsområder. Spørgsmålet er, hvor det efterlader det danske folkestyre. Er der et nationaltråderum, der kan eller skal udfyldes med nationale danske regler? Hvordan udformes disse regler, og har Folketinget tilstrækkelig kontrol med dette væsentlige aspekt af den statslige regulering? Det er spørgsmål, der behandles i denne bog. Bogen er den første store analyse af udviklingen i direktiver og forordninger, og den første analyse af, hvordan både direktiver og forordninger påvirker nationalt udstedte bekendtgørelser og love. Analysen er baseret på en unik adgang til interne og begivenhedsnæresagsakter fra tre EU-tunge ministerier.Bogen viser, at EU-reglerne ikke blot fylder mere i dag end tidligere. Der er også sket en markant forskydning i retning af, at mere og mere EU-regulering sker ved forordninger frem for ved direktiver. Den udvikling mindsker alt andet lige det nationaleråderum, da forordninger modsat direktiver har umiddelbar retsvirkning i det enkelte medlemsland, således også i Danmark. Samtidig viser bogen imidlertid, at det nationale råderum stadig eksisterer. Det bliver i praksis udfyldt i en svær balanceakt mellem EU, national politik og forvaltning og med stærke interesseorganisationer som årvågne med- og modspillere.

»Jens Peter Christensen har siden 1. feb. 2006 været højesteretsdommer. Forinden var han professor i stats- og forvaltningsret ved Aarhus Universitet. Forud herfor var han ansat i centraladministrationen. Han var formand for det såkaldte “Spindoktorudvalg”, der i 2004 afgav betænkningen om embedsmænds rådgivning og bistand til regeringen og dens ministre (bet. 1443/2004). Han har endvidere været formand for forskellige lovforberedende udvalg. Han er uddannet som cand.scient.pol. (1982), lic.jur. (1990), cand.jur. (1992) og dr.jur. (1997). Men man kan godt forstå, hvad han siger ...«Sådan er Jens Peter Christensen, som den 1. november 2016 fylder 60 år, blevet beskrevet i forbindelse med sine jævnlige kronikker i Morgenavisen Jyllands-Posten om bl.a. grundloven og arbejdet i Højesteret. IndholdsoversigtALMINDELIGE EMNERDen litterære stil af Jens EvaldHumorens plads i juraen af Mads Bryde AndersenJura – i politikkens tjeneste af Jørgen Grønnegård ChristensenLivet i ministersekretariatet af Bertel HaarderHartvig Frisch og »Athenernes Statsforfatning« – en politiker, et forfatterskab og en disputat af Torsten IversenDEMOKRATI OG MENNESKERETTIGHEDERInkorporering af flere menneskeretskonventioner i dansk ret? Af Hanne Schmidt2 kap. RF, Europakonventionen och EU:s stadga om grundläggande rättigheter – en jämförelse af Karin ÅhmanHvor meget styrer folket? En sammenligning af de skandinaviske lande af Jørgen ElklitMod øget borgerinddragelse i Europa – hvilken effekt har udviklingen på de politiske beslutningsprocesser og demokratiet? Af Helle Krunke & Jens Christian Dalsgaard STATSRETLIGE EMNEREn ramme hugget i granit? Af Palle SvenssonEr grundloven ændret? Af Torben MelchiorOm rigsfællesskabet – statens, Grønlands og Færøernes retlige og politiske position af Jens Hartig DanielsenStemmeret og straf af Jens Elo RytterMedmindre vedkommende er umyndiggjort – om afgrænsningen af den negative valgretsbetingelse i grundlovens § 29, stk. 1, 1. pkt. .. 277 af Nikolaj Stenfalk & Hans B. ThomsenGrundlovens § 42, stk. 1 – et tveægget sværd, som får lov at blive i skeden? Af Niels Helveg PetersenDomstolsprøvelse af afslag på dansk indfødsret af Oliver TalevskiParlamentarisk immunitet i europæisk perspektiv hører grundlovens § 57, 1. pkt., til i en moderne retsstat? Af Jørgen Steen SørensenEn forfatning for folkekirken af Peter ChristensenHar grundlovens § 76, 1. pkt., et realindhold, eller er det blot en politisk programerklæring? Af Jørgen Albæk Jensen UNDERSØGELSESKOMMISSIONERKommissionsundersøgelser og ministeransvar af Hans Gammeltoft-HansenOm Folketingets opfølgning på beretninger fra Undersøgelseskommissioner af Claus Dethlefsen FORVALTNINGSRETLIGE EMNERLovgivningsmagtens mulighed for at regulere domstolenes kontrol med forvaltningsakter af Karsten Hagel-SørensenRetlige krav til det offentliges serviceniveau af Helle Bødker Madsen & Søren Højgaard MørupVurderingstidspunkt – er domstolskontrollen knyttet til faktum på afgørelses- eller domstidspunktet? Af Orla Friis JensenRetssager vedrørende afgørelser fra tvistnævn (tvistløsningsnævn) af Karsten Revsbech EMBEDSMANDSPLIGTERDet danske embedsværk vurderet med 22 års mellemrum: Fagligt etiske principper (1993) og Embedsmanden i det moderne folkestyre (2015) af Bo SmithKodex VII – overvejelser om pligternes grundlag og konsekvenser ved overtrædelse af dem af Jens Teilberg Søndergaard & Barbara BertelsenDet strafferetlige stillingsmisbrug – om straffelovens § 155 af Sten Bønsing STRAFFERETLIGE OG STRAFFEPROCESSUELLE EMNERStrafudmåling under forandring af Poul Dahl JensenKursmanipulation – fup eller fakta? Af Morten Niels JakobsenStrafbare agentanklager – om akademisk frihed, journalistisk frihed og ytringsbegrænsninger af Jørn VestergaardForsvarerens adgang til at videregive fortrolige oplysninger til andre, herunder sagkyndige af Thomas Rørdam FORMUERETLIGE EMNERTilbageførsel af ansvarlig lånekapital – set i lyset af U 2011.963 H af Lars Hedegaard KristensenOm ophavsret til formater og andre sager af principiel karakter af Hanne Kirk RETSPLEJE, DOMMERE OG DOMSTOLEHvad skal vi med Højesteret? Af Børge DahlOm Højesterets rolle – grænsen mellem politik og jura af Lars HjortnæsDen tredje statsmagt? Af Gorm Toftegaard NielsenGränser för domstolarnas normskapande roll? Af Thomas BullNorges Høyesterett – en «konstitusjonsdomstol»? af Eivind SmithNorges Høyesterett ved justitiariusskiftet 2016 af Fredrik SejerstedJudicial Control over the Legislature – Different Trends in Icelandic and Danish Practice af Björg ThorarensenDomstolenes rolle inden for civilprocessen af Lasse Højlund ChristensenIagttagelser ved skiftet fra professor til højesteretsdommer af Jan Schans ChristensenAf møderettens og Højesteretsskrankens historie af Eigil Lego AndersenKonstitution som dommer i en landsret af Bjarne ChristensenDen juridiske litteratur i arbejdet ved en byret af Christian LundbladActe uclair af Niels Fenger & Jens KristiansenDomsarbejdet i Højesteret og ved EU-Domstolen af Lars Bay LarsenNogle bemærkninger om praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og danske domstole – igen af Jens Garde & Michael Hansen JensenDissenser og dissentierende dommere i Menneskerettighedsdomstolen af Peer Lorenzen

Gennem forordninger og direktiver regulerer EU i dag mange vigtige samfundsområder. Spørgsmålet er, hvor det efterlader det danske folkestyre. Er der et nationalt råderum, der kan eller skal udfyldes med nationale danske regler? Hvordan udformes disse regler, og har Folketinget tilstrækkelig kontrol med dette væsentlige aspekt af den statslige regulering? Det er spørgsmål, der behandles i denne bog.Bogen er den første store analyse af udviklingen i direktiver og forordninger, og den første analyse af, hvordan både direktiver og forordninger påvirker nationalt udstedte bekendtgørelser og love. Analysen er baseret på en unik adgang til interne og begivenhedsnære sagsakter fra tre EU-tunge ministerier.Bogen viser, at EU-reglerne ikke blot fylder mere i dag end tidligere. Der er også sket en markant forskydning i retning af, at mere og mere EU-regulering sker ved forordninger frem for ved direktiver. Den udvikling mindsker alt andet lige det nationale råderum, da forordninger modsat direktiver har umiddelbar retsvirkning i det enkelte medlemsland, således også i Danmark. Samtidig viser bogen imidlertid, at det nationale råderum stadig eksisterer. Det bliver i praksis udfyldt i en svær balanceakt mellem EU, national politik og forvaltning og med stærke interesseorganisationer som årvågne med- og modspillere.

Denne bog giver en grundlæggende indføring i faget og dets metode og formål, og er med til at danne grundlag for undervisningen i faget statsforfatningsret ved jurastudiet. Der er derfor lagt vægt på at give en så vidt mulig lettilgængelig og overskuelig fremstilling af statsforfatningsrettens mange og ofte komplicerede problemstillinger.Bogen retter sig også mod forfatningslivets praktikere i Folketinget, ministerier og domstole, samt mod alment interesserede i forfatningsretlige og grundlovsmæssige spørgsmål.

»Jens Peter Christensen har siden 1. feb. 2006 været højesteretsdommer. Forinden var han professor i stats- og forvaltningsret ved Aarhus Universitet. Forud herfor var han ansat i centraladministrationen. Han var formand for det såkaldte “Spindoktorudvalg”, der i 2004 afgav betænkningen om embedsmænds rådgivning og bistand til regeringen og dens ministre (bet. 1443/2004). Han har endvidere været formand for forskellige lovforberedende udvalg. Han er uddannet som cand.scient.pol. (1982), lic.jur. (1990), cand.jur. (1992) og dr.jur. (1997). Men man kan godt forstå, hvad han siger ...«Sådan er Jens Peter Christensen, som den 1. november 2016 fylder 60 år, blevet beskrevet i forbindelse med sine jævnlige kronikker i Morgenavisen Jyllands-Posten om bl.a. grundloven og arbejdet i Højesteret. Bogen er udgivet med støtte fra Margot og Thorvald Dreyers Fond

Grundloven er fundamentet for det danske retssystem, og er den danske stats øverste lov. Grundloven indeholder regler om, hvem der kan lovgive i Danmark, hvordan dette foregår, og hvilke grænser der gælder for lovgivningens indhold i kraft af borgernes politiske og personlige frihedsrettigheder. Alle love har deres gyldighed fra grundloven, og ingen lov må stride mod grundloven. Grundloven er et symbol for vores retssamfund og folkestyre, og den udtrykker holdninger og værdier, som er fundamentale for det danske samfund.Grundlovens enkelte bestemmelser behandles udførligt i denne lovkommentar.

Det er almindeligt antaget i såvel teori som praksis, at beskyttelsen efter grundlovens § 73 ikke blot omfatter fysiske personer, men også alle typer af juridiske personer. Således antages det, at bestemmelsen beskytter alle juridiske personer, som er etablerede af private - selskaber, foreninger, selvejende institutioner m.v. Og videre antages, at også statslige myndigheder, særlige forvaltningssubjekter, kommuner og andre juridiske personer etablerede af det offentlige - eksempelvis statslige aktieselskaber - er omfattede af den beskyttede ejerkreds efter grundlovens § 73.Afhandlingen undersøger og vurderer, om de hidtidige antagelser om beskyttelse af alle juridiske personer efter grundlovens § 73 bør fastholdes eller om de omvendt bør justeres, herunder i form af en forkastelse af beskyttelse af visse typer af juridiske personer. Den overordnede baggrund herfor er, at det - når man frigør sig fra den almindelige opfattelse - ikke på forhånd forekommer oplagt, at grundlovens § 73 beskytter alle typer af juridiske personer, idet bestemmelsen har karakter af en friheds- eller menneskerettighed, der har som sit principielle formål at beskytte den enkelte borger mod statsmagtens - lovgivningsmagtens - indgriben. Grundlovens § 73 opfattes almindeligvis som en bestemmelse, der beskytter mod statsmagtens indgriben i rettigheder, der tjener som grundlag for den enkelte borgers økonomiske tilværelse og udfoldelsesmuligheder, hvorved den ramte påføres særlige byrder på helhedens vegne. Den væsentligste beskyttelse er i sådanne tilfælde bestemmelsens krav om økonomisk kompensation til den ramte ejer, således at hans tab spredes ud på den almenhed, i hvis interesse indgrebet er foretaget. Det forekommer i lyset heraf ganske vist nærliggende at antage, at grundlovens § 73 beskytter selskaber, foreninger og andre typer af juridiske personer, der tjener de deltagende privatpersoners økonomiske interesser, idet et indgreb i forhold til en sådan juridisk person almindeligvis i sidste ende falder tilbage på den eller de privatpersoner, som står bag den pågældende juridiske person. Det forekommer imidlertid ikke tilsvarende indlysende, at grundlovens § 73 også begrænser statsmagtens adgang til at gribe ind i forhold til juridiske personer, der ikke varetager bestemte privatpersoners ejerinteresser, eksempelvis et 100 % statsejet aktieselskab, der alene varetager statens/helhedens interesser.Interessen for at foretage en undersøgelse og vurdering af de hidtidige antagelser om beskyttelse af - alle - juridiske personer skærpes af det forhold, at man hidtil kun i beskedent omfang har været orienteret mod en nærmere begrundelse for de indtagne standpunkter.Hertil kommer endvidere, at de hidtidige antagelser på en række punkter er forbundet med uklarhed.