Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Denne bog er skrevet for de der vil have hjemmelavet mad, nemt og bekvemt. For de der vil have fleksibilitet i hverdagen og lave mad når det passer dem, travle karrierer mennesker og ophængte børnefamilier.Og for de der rejser og selv laver mad som sejlere og campister Du kan også lave Mad Der bare Holder til dine udeboende børn med stram økonomi og til de ældre enlige i familien der har svært ved at finde gejsten til det daglige aftensmåltidMed Mad Der Bare Holder kan du lave mad når det passer dig, opbevarer retterne ved stuetemperatur til du skal bruge dem og vælge mellem de retter du har. Du har kan lave tilbehør til morgenmad, mos til babyer, postejer til dit rugbrød, tilbehør til risotto, sauce til din pasta, færdig retter med svin, okse, lam, kylling og and og du kan lave fantastiske desserter med lidt chokolade creme til kaffen.De fleste retter kan tilberedes på mellem 15 og 20 minutter, eller lige så lang tid som det tager at koge ris eller pasta. Vil du have kartofler og salat til, tager det måske lidt længere. Opvarmningen og tilsmagningen af en ret på glas er det der tager kortest tid
Når medarbejdere har indflydelse på deres arbejde, trives og præsterer de bedre. Det er dog en fejltagelse at tro, at ansvaret for arbejdet kan overlades til medarbejderne alene. Virksomhedens ledelse skal styrke og lede selvledelse, så det bliver en central del af virksomhedens kultur, at medarbejderne tager ansvar for deres arbejdsopgaver og for hinanden.Medarbejderne skal ikke basere deres valg og prioriteringer på individuelle følelser, men skal lede sig selv, så de understøtter virksomhedens grundlæggende forretning. Lederne skal holde fokus rettet på medarbejdernes resultater og sørge for, at der er sammenhæng mellem deres personlige forståelser af de konkrete arbejdsgaver og virksomhedens overordnede strategiske målsætning.Med ny forskning, værktøjer, modeller og cases fra danske virksomheder viser denne bog, hvordan vi skal ændre den måde, vi leder og arbejder sammen på. Det handler om at gøre selvledelse strategisk, så alle i virksomheden holder opmærksomheden fast rettet på virksomhedens forretning.
På egen regning er en hverdagskrimi fra provinsens smålumre lokaliteter. Et mord bliver begået. Madsen er på sagen. Men Madsen har også sit at se til på hjemmefronten – og indimellem smelter de to verdener sammen. Kan det lykkes Madsen at jonglere mellem privatliv og arbejdsliv, når sagen nu kommer så tæt på, som den gør? Og lykkes Madsen med at finde morderen?
God ledelse er relevant for ledere, der ønsker at udvikle, undersøge og understøtte ledelse. Som leder må man forholde sig til, hvad der er god ledelse i den kontekst, hvor man er leder. Alle organisationer og virksomheder, både i den private og offentlige sektor, efterspørger god ledelse.God ledelse er den første danske antologi om god ledelse. Her giver anerkendte professorer og lektorer deres bud, på hvad god ledelse kan være. Bogen tager udgangspunkt i teoretiske og filosofiske perspektiver på ledelse. Et særskilt tema er ledelse i den offentlige sektor.God ledelse henvender sig til alle, der beskæftiger sig med ledelse i praksis såvel som i forsknings- og uddannelsesverdenen.
Oyster is the second collection from prize-winning Edinburgh poet Michael Pedersen. Here he vividly illuminates scenes with an energy that is both witty, humourous but also deeply intelligent. Oyster features bespoke illustrations from the late Frightened Rabbit lead singer and songwriter Scott Hutchison.
Denne bog er et subjektivt indlæg i den uddannelsespolitik, der udspiller sig i disse år. Og jeg vil gøre mig til noget så politisk ukorrekt i nyliberale kredse som smagsdommer.Vækstparadigmet er en opfindelse, som kapitalisterne er lykkedes med at ophøje til lov.Det nødvendiges politik er en diskurs, den tidligere finansminister Corydon lykkedes med at indføre, som var der tale om en naturvidenskabelig, aksiomatisk, eviggyldig sandhed.Kriser kommer og går. Det beretter historiebøgerne om. Det eneste, vi lærer af historien, er, at vi intet lærer af historien, pointerer den tyske filosof Hegel (1770 – 1831). Er det godt? Det er også systemtænkeren Hegel, der siger, at hvis mennesket ikke passer til systemet – så bliver det værst for mennesket. Det ser ud til at være tilfældet. Men sådan behøver det ikke være.
”Umuligheden af at tale med præcision og sikkerhed om fremtiden kan ikke være nogen undskyldning for tavshed. (…) Når man har at gøre med fremtiden, er det vigtigere at kunne bruge sin fantasi og at være indsigtsfuld end at have 100 pct. ret. Teorier behøver ikke være rigtige for at være enormt nyttige. Selv fejltagelsen har sin værdi.”Alvin Toffler – Fremtidschok, 1970Uddrag af bogenAdralln og jeg er nogle fordømte klovne. Og Eva lider øjensynligt af coulrofobi.Nå. Der er nu noget, der siger mig, at Eva er blind.I hvert fald så hun ikke, at hun rejste sig lige op i en jernpæl.Den stakkels kvinde besvimede.Nu havde hun været bevidstløs to gange i løbet af den halve time, hun havde været i akvariet.Adralln havde fået hikke. Det hjalp ham ikke.Jeg råbte over til ham, at vi måtte opføre os civiliseret.Han hikkede tilbage.Eva lå pladask på ryggen.Chancen var oplagt.Jeg mobiliserede er rejsning og kastede mig ind i kampen.Jeg løb listende fra mit skjulested og til kvinden.Om forfatteren Michael Pedersen (f. 1974) er gymnasielærer og har tidligere udgivet Den afmægtige Adam, 2007, Evighedsstudenter, 2008, Kierkegaards kabale, 2013, Potemkins paraply, 2021, En stor misforståelse, 2022, På egen regning, 2022, Tørke, 2023 og Man må vente til i morgen, 2023.
Det skriger til himlen, at et barn på ½ år (Moderniseringsstyrelsen) kunne tyrannisere den gamle tipoldemor (GL) på 123 år ved at hyle skingert og skrige op om modernisering, som om det var en naturlov, man beviste. Corydon var taktisk, da han forhandlede GL og AC ved OK13. Det var ren machiavellisme. Men det var ikke visdom. Døgnet går hurtigt på hæld. Politikernes hukommelse går samme vej i samme tempo.
For at begynde med det vigtigste: Jeg synes, at Svend Brinkmann er en meget vigtig skikkelse i debatten i det moderne Danmark. Det er derfor, jeg håber, han vil bruge sin etos, sin position og sin opbakning i befolkningen til andet og mere end at turnere rundt med sine foredrag. Der er nok af højt betalte bull-shittere (konsulenter, livsstilseksperter, coaches, psykologer, lommefilosoffer, realitystjerner etc.) i Danmark anno 2016. Der er ikke brug for Svend Brinkmann i tv-showet Den store bagedyst. Der er ikke brug for Svend Brinkmann i det cirkus. Der er brug for Brinkmann på Christiansborg.
Mener du forandring? Ha-ha-ha. Den var god. Skal forandringen være løsningen? Det moderne menneske er holdningsløst og vakler på alle fronter. Eksistentialismehalløjet er åndsforsnottelsens højdepunkt. Tænk: Skulle man frit kunne vælge alt? Alt som i: ALT? Jeg ved godt, at man i vores tid mener, at man skaber sin egen skæbne, men du kan kun vælge, om du vil gå til venstre eller til højre. Ikke mere end det – og du ved ikke en skid om, hvad der sker, når du så er gået til venstre.
Men, kære kulturminister, udover det filosofiske og logiske tankesystem, da stammer vi ligeledes fra et mytisk tankeunivers, som vi har fra fx de antikke digtere – fra den vestlige verden nævnes først Homer. Myterne har givet mennesket en forståelse af dets samhørighed med naturen på en anden vis, end filosofien og senere videnskaben har kunnet. Myten eller skønlitteraturen (om man vil) fortæller om menneskeskæbner, om hvordan mennesker kunne tænkes at leve og dø. Aristoteles mente, at digtekunsten var mere seriøs end historiske studier, fordi den drejer sig om det alment menneskelige – det, som kunne være sket, ikke blot det, som faktuelt skete.
Da efteråret kom til verden i 1974, dukkede jeg så op til overfladen og sagde: Se mig. Men hvad skete der uden for min mors maves trygge vægge, mens jeg gærede derinde i hendes varme? Hvad oplevede hun? Hvad oplevede min far? Ja, eller måske rettere: Hvad var det for en verden, jeg var på vej ind i? Det har jeg fået mere og mere lyst til at få svar på, som jeg nu nærmer mig min 50-års fødselsdag. Om 100 år er alting glemt, lyder et ordsprog, men hvad husker man efter 50 år? Hukommelsen er kort. Mennesket er vist kollektivt dement. Denne bog er et forsøg på at lære den verden at kende, som jeg trådte ind i, men det er samtidig en bog til mine egne sønner for at fortælle dem lidt om den tid, der ligger umiddelbart forud for deres egen.
Madsen tænker tilbage på den sag, der havde udspillet sig for nylig. Hvordan var det nu lige, tingene hang sammen? Det var altid lidt af en kunst at få enderne til at nå hinanden i sådant et helt almindeligt menneskeliv... og i den by, hvor Madsen boede, var fuld af helt almindelige mennesker med lidt mere end helt almindelige problemer.”Det er en bog, som vil være god for folk, som virkelig elsker at lade tankerne vandre.”Christina Røn (dinboganmelder.dk)”Romanens styrke: de mange betragtninger, de eksistentielle overvejelser og en betydelig og sommetider ret overraskende humor, når det eksistentielle kobles til det prosaisk nærværende. I et enkelt afsnit lykkes det vores hovedperson via Odysseus og Dante at nå fra hold i nakken til forkastelse af al filosofi. Det er raffineret gjort, og der er flere af den slags små overflødighedshorn undervejs. Der er man godt underholdt. Det er ren Ulysses, men med flere punktummer.” Birte Gam Jensen (Bogvægten.dk)Uddrag af bogenVed 12-tiden begyndte Madsen at se på uret. Han skrev lidt på sin notesblok, snurrede rundt på sin kontorstol og gned sine trætte øjne. Han så lidt ned over det, han havde skrevet. Tilfreds med den slags noter blev man vist aldrig. Han overvejede, hvad han skulle stille op med verden nu. Han tændte og slukkede for sin lighter. Det var den slags lyd, der gav hele familien stress. Han gned igen de trætte øjne, da det bankede på døren. ”Ja”, råbte Madsen hen mod døren. Den dynamiske duo, Sand og Kaspersen, trådte ind og lignede en moderne udgave af Gøg & Gokke. Madsen smilede. Sand og Kaspersen var iført shorts og lignede ufrivilligt et par spejderdrenge. ”Gider I læse disse noter igennem og se, om de giver mening for jer?” spurgte Madsen.Om forfatteren Michael Pedersen (f. 1974) er gymnasielærer og har tidligere udgivet Den afmægtige Adam, 2007, Evighedsstudenter, 2008 og Kierkegaards kabale, 2013, Potemkins paraply, 2021, En stor misforståelse, 2022, På egen regning, 2022, og Tørke, 2023.
Næsvisheder frabedes er en humoristisk kortroman, der handler om forholdet mellem en søn og hans demente far, som bor på plejehjem. Samtalerne mellem far og søn tager nogle finurlige krumspring.
Romanen Tørke udspiller sig hen over sommeren 2018, hvor solen bager ned over en lille villavej i Danmark. Enkemanden Hugo bor alene i sit hus. Han er en mand, der helst vil passe sig selv bag sin høje hæk, men han bliver provokeret af sine naboers livssyn og livsstil, hvilket fører til en række konfrontationer med DF’eren, LA’eren og Familien Danske Bank, som han kalder dem. Den eneste, han kommer godt ud af det med på vejen, er den psykisk syge Allan.Der er en humoristisk nerve i fortællingen, der blander sig med en underlæggende fornemmelse af krimigenren. Blev der begået et mord – eller blev der ikke?”Det er sjældent, jeg har læst en nutidig satire så skarp som den her. En vigtig pointe er, at der ikke er nogen helt – men en vranten gammel mand, der insisterer på medmenneskelighed i en tid, hvor menneskelighed betragtes som en svaghed. (…) Der er noget Panduro over det …”Jens Blendstrup, forfatter og foredragsholder
Det er en meget dårlig ide at gemme bananer handler om balancen i et ægteskab, når børnene er flyttet hjemmefra, om vaner og halvgamle ægtefolks forventninger til hinanden.Den handler om den stille undren over tid, hvordan man på sin vis føler sig som akkurat den samme som dengang, man var ung, og alligevel er man blevet en anden. Hvordan undgår man at vokse fra hinanden, så man ikke en skønne dag vågner op ved siden af et menneske, man ikke længere ved, hvem er.Romanen tager fat om den danske smålighed, hyggeracisme og navlebeskuende selvoptagethed og andres menneskers forventninger til én – og om at køre sur i disse… Én må jo give sig – hvis ikke begge.
En stor misforståelse handler om en ældre mand, hvis datter er utilfreds med, at den gamle far har fundet sig en ny kone efter moderens død. Der er elefanter i rummet og en masse både om- og genveje i romanen henimod et forsøg på en forståelse af spillet mellem gamle forældre og deres voksne børn. Der er en hel del uafklarede ting i romanen, som hovedpersonerne forsøger at løse på bedste vis. Lykkes det? Ikke altid. Hovedpersonen har selv sine problemer med sit ophav, som han kun kender ganske lidt til. Undervejs skrifter romanen hovedperson, fordi livet er et kludetæppe …”EN STOR MISFORSTÅELSE er en bog, som sætter tankerne i gang med hensyn til spillet mellem voksne børn og deres forældre. Hvorfor er det, at det nogle gange bliver så svært? Det giver bogen ingen svar på, men forklarer måske alligevel problematikken ganske godt. Nogle gange bliver tingene bare rigtig svære, da man glemmer at se tingene fra begge sider. Det synes jeg, denne bog sætter stort fokus på på en rigtig god måde. Michael Pedersen får beskrevet problematikken for den gamle mand, som ikke har kontakt til sine voksne børn, efter han har fundet en ny kæreste, efter hans kone døde, rigtig godt. Jeg følte virkelig med manden, men også med datteren. Virkelig godt fanget af den relation mellem de to, som bare er svær.Michael Pedersens bøger sætter spørgsmålstegn ved nogle gode ting. Det var der flere forfattere, der burde turde.”Christina Røn – DinBoganmelder.dk ”Som læser bliver man trukket rundt i Jørgens liv, og først til sidst aner man, at man måske ikke har fået sandheden. EN STOR MISFORSTÅELSE kan læses på flere måder, som en afviklingsroman – måske handler det om den sidste tid i livet, om hvad der sker lige før og efter døden, eller måske handler det om hverdagen, om vores overforbrug og om katte, og i så fald er romanen morsom og let læst. Man kan også læse teksten som en kritik af vores måde at indrette verden på med vild vækst og overforbrug. Under alle omstændigheder kan man nyde sproget og karaktererne med deres sære tilbøjeligheder og mere eller mindre dybe samtale.”Birte Strandby – Bogvægten.dk
An intimate and original memoir of love, grief and male friendship by one of Scotland's brightest young talents.'As perfect a portrait of friendship as I've ever read.' STEPHEN FRY'Lucid, lyrical, loaded . . . A love letter to friendship.' JACKIE KAY'A lovely book: bright and heartfelt, funny and refreshing.' ANDREW O'HAGAN'A beautiful, moving, life-affirming book.' IAN RANKINFriendships just might be the greatest love affairs of our lives . . .In 2018 poet and author Michael Pedersen lost a cherished friend, Scott Hutchison, soon after their collective voyage into the landscape of the Scottish Highlands. Just weeks later, Michael began to write to him. As he confronts the bewildering process of grief, what starts as a love letter to one magical, coruscating human soon becomes a paean to all the gorgeous male friendships that have transformed his life.'Tender, funny . . . lifted my spirits in the way Ali Smith does.' VAL McDERMID'Dazzling . . . uncommonly romantic, irreverent and at times laugh out loud funny. A delight.' SHIRLEY MANSON'Beautiful . . . send it to every friend you've ever loved.' CHARLOTTE CHURCH
Potemkins paraply er en roman om en skizofren mand, der i sine vanvidsøjeblikke tror, at han er rådgiver for den russiske præsident. Han hjemsøges af tvangstanker, der er ved at ødelægge ham selv og hans omgivelser. Han forsøger at flygte – både fra præsidenten, sin familie, sin kæreste og fra sig selv, men han er på en umulig opgave. Jens Blendstrup skriver om Tørke: Det er sjældent, jeg har læst en nutidig satire så skarp som den her. En vigtig pointe er, at der ikke er nogen helt – men en vranten gammel mand, der insisterer på medmenneskelighed i en tid, hvor menneskelighed betragtes som en svaghed. (…) Der er noget Panduro over det … Jens Blendstrup skriver om Næsvisheder frabedes: God bog. Meget fin og ganske usentimental. Nogen ville sige sort komik. Og denne pragtfulde umulige far-figur. Og sønnen der fører fanen videre. Det er jo på den ene side tragisk men også enormt befriende festligt, ja livsbekræftende. Der bliver sagt meget på de 70 sider – også på de 10.000 sider, som er i mellem sætningerne. Jeg kan rigtig godt lide den måde, musikken og fortiden blandes ind i historien – ligesom sætstykker. Det er en lille perle, sgu. Uddrag af bogen Jeg har forgæves prøvet at afkode magtesløsheden på en tilfredsstillende måde. Man taler om den nødvendige samtale. Det er værd at huske, at nogle mennesker er bange for kvinder. Sådan er det bare. Det er jo ikke alle, der sørger for at holde kvinden i snor. En løbende dialog er vigtig, før man beslutter sig endeligt, den slags er jo ret nemt at få fat på. Det er en mild vinter i år, og det er ikke kun det egern, der sidder der i træet, der er blevet overvægtig. Man tænker på sig selv, gør man, og man gemmer sine sparepenge i fryseren, gør man… Man er som et pindsvin, der har rullet sig sammen og er gået i dvale. Næh, du – tænker Sergej højt – det er ikke alle, der sørger for at holde deres kvinde i kort snor. Jeg søger sorgløs dovenskab, men jeg mangler viljekraft. Min ferieudflugt er for at passe på mit helbred. Min interesse for mig selv er min udødelige pine. Mine trætte øjne. Det dunkle må blive klart. Er det her en forsvarstale? Eller er det en syndsbekendelse? Jeg bebrejder mig selv. Vanen har gjort mig sløv. Jeg er en kamæleon. Jeg burde gøre noget og følge én vej – i stedet for at være så apatisk. Om forfatteren Michael Pedersen (f. 1974) har tidligere udgivet romaner, noveller og en filosofihistorisk bog om Søren Kierkegaard. I dag underviser han til daglig på Vejen Gymnasium og HF. Før dette underviste han på musikskole i Aalborg.
Poststrukturalismen har i dag vundet indpas i de samfundsvidenskabelige såvel som de humanistiske discipliner. Indtil nu har diskussionen imidlertid overvejende været præget af teoretiske og teorihistoriske bidrag, hvilket har skygget for en diskussion af spørgsmålet om poststrukturalismens anvendelighed i konkrete analyser. På denne baggrund sættes der i denne antologi fokus på spørgsmålet om, hvilken forskel poststrukturalismen gør i den konkrete analyse. Med andre ord anlægges der i antologien et analysestrategisk perspektiv på poststrukturalismen. Poststrukturalistiske analysestrategier præsenterer en række forskellige analysestrategier, sådan som de udfoldes i de vigtigste forfatterskaber inden for traditionen. Antologien udgør dermed et inspirerende katalog over den sproglige vendings omsætning til konkrete strategier for forskning, der har relevans både for studerende og forskere. Poststrukturalistiske analysestrategier omfatter både repræsentanter for strukturalismen (Claude Levi-Strauss, Roland Barthes, Jacques Lacan), den klassiske poststrukturalisme (Jacques Derrida, Michel Foucault, Ernesto Laclau) og forfattere på kanten af poststrukturalismen (Slavoj i ek, Niklas Luhmann og Gilles Deleuze/Felix Guattari). Denne bog er produceret sideløbende med bogen Socialkonstruktivistiske analysestrategier, også udgivet på Roskilde Universitetsforlag.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.