Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Morten Hesse

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Anette Søgaard Nielsen, Carsten René Jørgensen, Susan Hart, mfl.
    589,95 kr.

    Grundbog i psykiatri 2. udgave er væsentligt udvidet i forhold til første udgave fra 2010, og der er kommet nye kapitler til om autismespektrumforstyrrelser hos voksne, om oligofreni og en gennemgang af de psykopatologiske grundbegreber.Baggrund for bogenPsykisk sygdom influerer bredt på det enkelte menneskes forhold til sig selv og relationer til andre. Derfor anlægger Grundbog i psykiatri en biopsykosocial og udviklingspsykopatologisk vinkel på faget med fokus på personen bag sygdommen.Bogens indholdGrundbog i psykiatri 2. udgave giver en opdateret beskrivelse af psykiatrien med mennesket i centrum og med en bred videnskabelig tilgang. Alle psykiske lidelser i WHO´s diagnoseliste ICD-10 bliver gennemgået med fokus på årsagsforhold, forekomst, diagnostik og behandling, og der refereres desuden til diagnoserne i den nyeste udgave af den amerikanske diagnoseliste (DSM-5). Fremstillingen af de enkelte sygdomme og deres behandling er baseret på den nyeste forskning, og der lægges vægt på, at alle kliniske beslutningsprocesser og behandlinger er evidensbaserede.Hvem kan have glæde af at læse bogen?Alle kapitler indeholder casemateriale, oversigtsbokse og resumé, hvilket gør bogen til en oplagt grund- og opslagsbog for medicin- og psykologistuderende samt andre studerende inden for social- og sundhedsfagene. Målgruppen er også professionelle med interesse for psykiatri, fx praktiserende læger, kliniske psykologer, psykiatriske sygeplejersker og psykiatere samt personale på bosteder og i socialforvaltninger.Om bogens redaktørerBogens to redaktører er Erik Simonsen, der er professor ved Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet og forskningschef og ledende overlæge for Psykiatrien Region Sjælland, og professor i klinisk psykologi ved Aalborg Universitet Bo Møhl, der er cand.mag. og cand.psych., specialpsykolog i psykiatri, specialist og supervisor i psykoterapi. Begge har mere end 35 års klinisk erfaring fra psykiatrien. Alle kapitler er skrevet af førende eksperter i dansk psykiatri med klinisk og forskningsmæssig baggrund.

  • - En grundbog
    af Erik Lykke Mortensen, Bo Møhl, Torben Heinskou, mfl.
    627,95 kr.

    12-15 % af befolkningen har en personlighedsforstyrrelse. De sociale og personlige omkostninger er betydelige for personerne selv og for deres omgivelser. Gruppen har høj selvmordsrisiko, forkortet levetid, svære problemer i forhold til uddannelse og arbejdsmarkedet og ender ofte på varige offentlige ydelser.Baggrund for bogenVores personlighed har stor betydning for vores risiko for at udvikle psykisk sygdom, hvad enten det drejer sig om vanskeligheder med følelsesregulering, impulsivitet, overdreven perfektionisme, udtalt bekymringstendens, mangelfuld evne til at indgå i tillidsfulde relationer og til at leve sig ind i andre andres følelser, svære aggressioner eller manglende målrettethed. Sådanne utilpassede personlighedstræk vil i kombination med ydre belastninger føre til depression, angsttilstande, spiseforstyrrelser, misbrug, psykoser og andre psykiske lidelser.Bogens indholdBogen samler den viden, vi har opnået om området gennem de seneste 25 års forskning. I bogen tages læseren med bag kulisserne i forståelsen af menneskets personlighed og sårbarhed, som skyldes evolutionen. Evolutionen har ført til udviklingen af det avancerede og komplicerede væsen, mennesket er på godt og ondt, og bogen gengiver bidrag fra alle relevante videnskabelige retninger, fra neurovidenskab til psykodynamik. Læseren får et indgående kendskab til sammenhængene mellem personlighed og psykisk sygdom, til klassifikation og differentialdiagnostik, og læseren bliver opdateret om de aktuelle behandlingsmuligheder for mennesker med personlighedsforstyrrelser.Hvem kan have glæde af at læse bogen?Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for eller arbejder med personlighedsforstyrrelser, både teoretikere, praktikere og studerende.Om bogens redaktørerBogens redaktører er professor ved Institut for Klinisk Medicin, København Universitet og forskningschef, ledende overlæge, Psykiatrien Region Sjælland Erik Simonsen og lektor Birgit Bork Mathiesen, Institut for Psykologi, Københavns Universitet. Redaktørerne er henholdsvis formand og næstformand for IPTP (Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi), og begge har gennem forskning, undervisning, vejledning af ph.d.-studerende og klinisk arbejde betydelig erfaring i diagnostik og behandling af patienter, hvis personlighed udgør en væsentlig hindring for deres sociale funktionsevne og livskvalitet.

  • - Oplevelser, konflikter og regulering
    af Nanna Kappel, Jeanett Bjønness, Katrine Schepelern Johansen, mfl.
    115,95 - 197,95 kr.

    Et glas vin på fortovscaféen, en joint i parken, en ecstasypille på diskoteket eller et skud heroin i baggården. Det sociale liv i byen er ofte forbundet med brug af rusmidler. Nogle steder er indtagelse af rusmidler endda definerende for den gode oplevelse af byrummet i bestemte tidsrum, som når store mængder alkohol indtages i weekendens nattetimer i centrum af store og mellemstore danske byer. Men når nattelivet gør tilværelsen svær for beboerne, eller når der foregår åben indtagelse og salg af illegale stoffer, så giver brug af rusmidler også anledning til konflikter og kampe om byens rum. Legale og illegale rusmidler og indtagelse af dem er derfor også årsagen til, at livet i byen bliver reguleret.Byen og rusmidlerne. Oplevelser, konflikter og regulering sætter fokus på, hvordan byen og rusmidlerne på forskellig vis er vævet sammen. Bogens syv bidrag undersøger, hvordan forskellige grupper af rusmiddelbrugere og andre mennesker i byen oplever og forholder sig til hinanden, og hvordan byen som både politisk, social og fysisk ramme har betydning for vores håndtering af rusmiddelrelaterede problemstillinger.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.