Bøger af Nanna Mik-Meyer

"Perfekt som undervisningsbog i omsorgsuddannelsernes teori." Martin HjelmborgMagtens former. Sociologisk teori og statens møde med borgeren er en lærebog som præsenterer seks forskellige teoretiske perspektiver appliceret på forskellige områder inden for det praksisfelt man kunne kalde statens møde med borgeren.De seks teoretiske perspektiver er: genealogisk analyse, feltanalyse, systemteoretisk analyse, diskursanalyse, interaktionistiskanalyse og institutionel analyse. Fokus er på en række teorier/ teoretikere som i disse år  er særligt anvendt blandt studerende og forskere, der beskæftiger sig med socialt arbejde og det menneskebehandlende område. Hvert perspektiv præsenteres med en kort biografisk introduktion til den centrale teoretiker, en gennemgang af de teoretiske hovedbegreber, som er relevante for analysen af  statens møde med borgeren.Bogens formål er dobbelt: dels skal analyserne tydeliggøre, hvordan analyser af konkret praksis tager sig meget forskelligt ud afhængigt af den valgte teori, dels skal bogen introducere til vigtige teoretikere set i lyset af bogens genstandfelt: statens møde med borgeren.Bogen henvender sig til studerende og praktikere inden for det menneskebehandlende arbejde.Nanna Mik-Meyer, der er cand.scient. i antropologi og ph.d. i sociologi fra Københavns Universitet., er ansat som forsker ved SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Kaspar Villadsen er ph.d. i sociologi  fra Københavns Universitet. Han er lektor på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS.

Kvalitative metoder i organisations- og ledelsesstudier er en metodebog til studerende og forskere. Bogen præsenterer fire hyppigt anvendte kvalitative metoder inden for organisations- og ledelsesområdet:   - interview - fokusgrupper - deltagerobservation - dokumentstudier   Metoderne præsenteres med udgangspunkt i eksempler fra centrale områder inden for organisation og ledelse, bl.a. HRM, marketing, CSR og forvaltningsrevision.   Kvalitative metoder i organisations- og ledelsesstudier er skrevet som lærebog, og hvert kapitel afsluttes med en række øvelsesspørgsmål, som vil være velegnet at diskutere i undervisningen. Desuden præsenteres metoderne i forhold til tre videnskabsteoretiske retninger - realisme, fænomenologi og konstruktivisme - så man som læser får en mere indgående forståelse af arbejdet med kvalitative undersøgelser.   Lise Justesen og Nanna Mik-Meyer er hhv. adjunkt og lektor ved Institut for Organisation, CBS.

"Perfekt som undervisningsbog i omsorgsuddannelsernes teori." Martin Hjelmborg Magtens former. Sociologisk teori og statens møde med borgeren er en lærebog som præsenterer seks forskellige teoretiske perspektiver appliceret på forskellige områder inden for det praksisfelt man kunne kalde statens møde med borgeren. De seks teoretiske perspektiver er: genealogisk analyse, feltanalyse, systemteoretisk analyse, diskursanalyse, interaktionistiskanalyse og institutionel analyse. Fokus er på en række teorier/ teoretikere som i disse år er særligt anvendt blandt studerende og forskere, der beskæftiger sig med socialt arbejde og det menneskebehandlende område. Hvert perspektiv præsenteres med en kort biografisk introduktion til den centrale teoretiker, en gennemgang af de teoretiske hovedbegreber, som er relevante for analysen af statens møde med borgeren. Bogens formål er dobbelt: dels skal analyserne tydeliggøre, hvordan analyser af konkret praksis tager sig meget forskelligt ud afhængigt af den valgte teori, dels skal bogen introducere til vigtige teoretikere set i lyset af bogens genstandfelt: statens møde med borgeren. Bogen henvender sig til studerende og praktikere inden for det menneskebehandlende arbejde. Nanna Mik-Meyer, der er cand.scient. i antropologi og ph.d. i sociologi fra Københavns Universitet., er ansat som forsker ved SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Kaspar Villadsen er ph.d. i sociologi fra Københavns Universitet. Han er lektor på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS.

Samfundsvidenskabelig analyse tager afsæt i teori og forskningsmetode og har som formål at drage konklusioner ud af et indsamlet datamateriale. Den analytiske proces afhænger af, hvilket perspektiv og hvilke grundantagelser man gør brug af. Denne bog viser helt konkret, hvordan man analyserer et kvalitativt materiale med afsæt i syv af de mest udbredte analytiske perspektiver:- Symbolsk interaktionisme- Fænomenologi- Hermeneutik- Grounded Theory- Narrativ analyse- Diskursanalyse- ANT-baseret analyseBogens kapitler er skrevet af førende kvalitative forskere, som præsenterer de syv perspektiver og viser, hvilke konkrete empiriske strategier de hver især lægger op til.Redigeret af Margaretha Järvinen, professor på Sociologisk Institut, KU, og Nanna Mik-Meyer, professor ved SFI.

I Danmark kan 20.000 personer kategoriseres som udsatte klienter med meget komplekse problemer. Gruppen rummer personer, hvis tilværelse er præget af en kombination af psykiske lidelser, misbrug, kroniske sygdomme, hjemløshed og fængselsophold. I alt koster de staten knap 4 mia. kr. om året til sociale og behandlingsmæssige indsatser, svarende til en årlig udgift på 200.000 kr. pr. person.Der er derfor god grund til at undersøge, hvordan velfærdsstaten møder de mest udsatte klienter, samt hvilke arbejdsformer og rationaler der præger indsatserne. Ikke mindst er det centralt at undersøge, hvordan pædagogiske, økonomiske og juridiske systemer påvirker mødet med klienterne, og om disse rammer ligefrem kan hindre en effektiv indsats.Fagprofessionelles møde med udsatte klienter stiller skarpt på de mest udsatte i det danske samfund og kaster lys over et centralt område i den danske velfærdsstat. Bogen er baseret på nærved 100 interview med udsatte klienter og de fagprofessionelle, som gruppen er i kontakt med hver dag.Nanna Mik-Meyer er professor mso i sociologi ved Copenhagen Business School.

Antologien At skabe en professionel har fokus på den professionelles „institutionelle identitet“ og undersøger det arbejde, der fore går i velfærdsorganisationer og ser det som andet end blot individorienteret arbejde. Hvordan sætter velfærdsstaten nogle særlige rammer for de professionelles arbejde, og hvordan påvirker disse rammer velfærdsarbejdet og de professionelles selvforståelse – og dermed også vilkårene for klientarbejdet?Bogen præsenterer en række analyser af de mange paradokser i det daglige arbejde, som de professionelle beretter om, når de sættes til at implementere den lovgivning og videreføre de normer, som velfærdsstaten hylder. Der bringes eksempler fra det sociale område, sundhedsområdet og det pædagogiske område. Bogens kapitler favner et bredt empirisk felt, der inkluderer professioner som misbrugsbehandlere, socialrådgivere, læger, sygeplejersker, skolelærere, pædagoger og fængselsfunktionærer. Bogens analyser viser, at selv om arbejdsområderne er meget forskellige, så er der visse fælles vilkår, der kan siges „at skabe en professionel“ på en ganske særlig måde i dag.Antologien henvender sig til studerende på professionsuddannelserne, studerende ved en række universitetsinstitutter, hvor der forskes i velfærdsinstitutioner samt til praktikere bredt inden for professionsområdet.

Brugen af kvalitative metoder inden for sociologien og beslægtede fag har i løbet af de sidste ti år gennemgået en markant udvikling. Strømninger som konstruktivisme og interaktionisme, der fremstiller sandhed og mening som sociale konstruktioner, stiller forskeren over for nye udfordringer. Nye spørgsmål trænger sig på:· Hvordan påvirker intervieweren de svar, han eller hun får?· Hvilke muligheder og begrænsninger giver det interaktionistiske perspektiv på observationsstudier?· Hvilke konsekvenser får det, at et dokument ikke anskues som noget []i sig selv[], men først får betydning, når det indgår i en social situation?[]Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv[] undersøger, hvad det betyder, når forskeren selv bliver en medspiller i meningsproduktionen, og den virkelighed, der skal beskrives, ikke længere er et stabilt fænomen.Antologien retter sig mod studerende og undervisere på universiteter og andre højere læreanstalter. Margaretha Järvinen er professor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet og Socialforskningsinstituttet. Nanna Mik-Meyer er adjunkt ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School.

Aldrig tidligere har der i vores sociale system været så mange professionelle hjælpere beskæftiget med at hjælpe, behandle og yde omsorg til så mange typer af ”problem-identiteter”, fx overvægtige, anorektiske, incestramte, socialt sårbare og seksuelt chikanerede m.fl. Hertil kommer det arbejde, der udføres i de klassiske velfærdsinstitutioner for bl.a. misbrugere, hjemløse, arbejdsløse og kriseramte familier. Men hvad er det for et identitets-arbejde, der foregår? Denne antologis analyser bryder med den psykologisering, som præger det sociale arbejde i dag (både i praksis og i litteraturen) ved at flytte fokus væk fra individet – klienten – til de institutioner, hvori arbejdet foregår. Syv forskere påviser, hvordan institutionelle forhold og forskellige klienttyper er to nært forbundne størrelser. En velfærdsinstitution afspejler altid en bestemt måde at anskue verden på. For hvert og et af de sociale problemområder, antologien belyser, findes der specifikke indentiteter, klienterne forventes at tage på sig, hvis de ønsker hjælp, vel at mærke! At skabe en klient viser, hvordan institutioner skaber problemidentiteter.Margaretha Järvinen er professor i socialt arbejde. Ansat ved Socialforskningsinstituttet og Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Nanna Mik-Meyer er ph.d.-stipendiat ved Sociologisk Institut og Socialforskningsinstituttet og har forsket i mødet mellem klient og system i de sidste fem år med afsæt i feltarbejde i aktiveringsprojekter og revalideringscentre. Antologiens øvrige bidragydere er på nær en enkelt forsker ph.d.-stipendiater ved Sociologisk Institut.

De seneste år er der sket en udvikling, hvor stadig flere sundhedsopgaver løses i kommunalt regi. Udviklingen har især taget fart efter kommunalreformen i 2007, hvor flere opgaver blev overført fra de tidligere amter.Men spørgsmålet er, hvad denne omlægning har betydet, og hvordan det kommunale sundhedsvæsen hænger sammen og fungerer - samt ikke mindst om sammenhængen mellem kommuner, sygehuse og almen praksis, som var et væsentligt rationale bag omlægningen, faktisk er blevet større. Umiddelbart er der tale om et komplekst område, hvor de kommunale sundhedsydelser skal spille sammen med kommunernes øvrige gøremål, og hvor sundhed i stigende grad er blevet genstand for interessekonflikter, hvor bl.a. regionale og kommunale aktører har forskellige dagsordener.Denne bog giver et overblik over det kommunale sundhedsvæsen, dets beslutningshierarki, de sundhedsfaglige brændpunkter og den økonomiske indretning, og sætter fokus på, hvilken betydning den kommunale kontekst har for de professionelle, der leverer sundhedsydelserne, og de patienter, der modtager dem.   Bogen er redigeret af Steen Rank Petersen, Chefkonsulent i KL på sundhedsområdet og ekstern lektor i sundhedspolitik og administration på Roskilde Universitet, og Birthe M. Pedersen, sygeplejerske, diplom i pædagogik, master i sundhedspædagogik og oversygeplejerske i Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen.

Debatten om velfærdsstatens tilstand og fremtid er præget af for firkantede mediehistorier og en frontlinje, hvor tilhængere af konkurrencestaten støder sammen med dens modstandere i et ideologisk slag uden megen forbindelse til virkeligheden.I stedet er der behov for mere viden om det virvar af rationaler, der er på spil, når borgeren møder velfærdstaten, argumenterer professor Nanna Mik-Meyer. Hun foreslår, at vi holder lidt igen med de store fortællinger og forankrer debatten i en konkret viden om mødet mellem borger og stat. Her blander bureaukratiske principper sig med markedsinspireret New Public Management og idéer fra psykologien om det myndige individ. Hver især er de et vilkår, men de er også roden til mange dilemmaer.OM FORFATTERENNanna Mik-Meyer (f. 1970) er ph.d. i sociologi og professor MSO ved CBS og forskningsprofessor ved SFI. I sin forskning har hun især haft fokus på mødet mellem borger og professionel samt mellem medarbejder og arbejdsgiver, på magtanalyse i organisationer samt kvalitative metoder.

Denne bog henvender sig til alle sundhedsbachelorer. Især vil kommende bioanalytikere, fysioterapeuter, sygeplejersker, jordemødre, radiografer og ergoterapeuter have udbytte af bogen, da den er skrevet tæt op ad gældende bekendtgørelser og studieordninger. Forfatterne viser, hvordan samfundet sætter rammerne for den sundhedsprofessionelles møde med borgeren. Disse rammer udgøres ikke mindst af konkrete politiske tiltag og lovgivning. Men også folkesundhedsprogrammer og aktuelle forebyggelses-, sundhedsfremme- og behandlingstilbud fra kommuner og regioner spiller ind, da det er den sundhedsprofessionelles opgave at udmønte dem i forhold til den specifikke borger. Samtidig indvirker forskellige strømninger og strukturer på mødet. Det kan være samfundets formelle og uformelle magtrelationer, den ulige fordeling af muligheder og ressourcer samt forskellige opfattelser af væsentlige begreber som risiko, livsstil og ’det gode liv’.

Magtfulde diagnoser og diffuse lidelser handler om den stadig større gruppe borgere i samfundet i dag, der sygemeldes med lidelser, der ikke kan diagnosticeres. Det drejer sig om stress, depression og smertelidelser. Bogens afsæt er et stort kvalitativt interviewmateriale, hvor de sygemeldte borgere, læger og sagsbehandlere alle har haft mulighed for at diskutere diffuse lidelser og den magtfulde diagnose, som står imellem borgeren og den videre sagsbehandling, herunder adgang til en række sociale ydelser. Forfatterne viser, hvordan rammerne for arbejdet udstikker nogle ganske særlige betingelser for denne svære målgruppe. Det er rammer, som blandt andet bevirker, at sagsbehandlere og læger bytter roller i deres møde med klienten/patienten, hvor sagsbehandlere opererer med et langt snævrere sygdomsbegreb, end læger gør. Forfatterne viser en særskilt interesse for, hvordan sygdom defineres og hvilke roller diagnoser og køn har for denne definition. Derudover fremanalyserer forfatterne tre almindelige klientstrategier, som formentlig vil kunne genkendes i store dele af vores velfærdssystem.

Der er kontrollerede tal for læsere, seere og lyttere, der er årsregnskaber. Men en dækkende opgørelse over indholdet i medierne er ikke lavet siden 1999. Også dengang var det under anførsel af Anker Brink Lund. Internet og gratisaviser har siden da skabt nye vilkår for den journalistiske fødekæde, så hvordan ser det ud i dag? Hvordan bliver nyheder til, og hvem låner fra hvem med og uden citat?

This book shows the workings of power in the micro dynamics of welfare encounters. By staying close to real world welfare encounters, the book contributes to the broad scholarly field of welfare studies that either takes a Foucauldian perspective on governance, Weberian approach to the bureaucracy or contributes to the sociology of professions. -- .

Qualitative Research Methods in Organisation Studies is a methodology textbook designed to introduce students and researchers to the four most commonly used qualitative methods in organisation studies: interviews focus groups participant observation document studiesThe four methods are presented in relation to three theoretical perspectives – realism, phenomenology, and constructivism – that provide the reader with a deeper understanding of qualitative studies.The four methods are also illustrated by real-life examples in key areas of organisation studies, including HRM, marketing, CSR, and performance auditing.At the end of each chapter, Qualitative Research Methods in Organisation Studies features practical exercises that are suitable for discussion in class.Lise Justesen and Nanna Mik-Meyer are associate professors at the Department of Organisation, Copenhagen Business School. Both have published in the area of qualitative methods.

Velfærdsledelse handler om betingelserne for ledelse. Både de betingelser, der er givet strukturelt og politisk, og de betingelser, som ledelsen selv er med til at sætte og dermed give en politisk form. Det er forfatternes opfattelse, at viden om de betingelser, som offentlig ledelse foregår på, kan hjælpe med til at skabe forståelse hos ledere om de mekanismer og forhold, som gælder generelt i disse år for ledelse. Indblik i betingelserne er således et godt udgangspunkt for ledelse i det offentlige, og bogens ide er, at man gennem et analytisk blik på disse betingelser når længst som leder. Det er via analysen og refleksionen over de betingelser, at lederen forstår sig selv ud fra et andet perspektiv end den hverdagslige praksis. Antologien diagnosticerer og  beskriver velfærdssattens udfordringer. Men faktisk går vi videre end ’blot’ at diagnosticere og levere kritiske indspark; dele af bogen vover desuden pelsen ved at komme med nogle bud på, hvordan der i nutidens velfærdssamfund kan og bør ledes. Dette er bud, som udspringer af de diagnoser, paradokser og problemer, bogen fremstiller, nemlig om forældreledelse, dialogen som ledelsesteknologi, ledelse i folkekirken, ledelse i intimsfæren, ledelse af styringspresset, den samarbejdende velfærdsstat og mellemlederrollen. Endelig afrundes antologien med en diskussion af begrebet velfærd. Bogens bidragydere er alle på nær en tilknyttet Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School.Antologien er redigeret af adjunkt Camilla Sløk og lektor Kaspar Villadsen, begge ILPF, CBS.

Dømt til personlig udvikling bidrager til det voksende forskningsfelt om mødet mellem system og klient, som det tager sig ud i det praktiske sociale arbejde. Med udgangspunkt i konkrete møder mellem klienter og socialarbejdere i to revalideringscentre viser Nanna Mik-Meyer, hvordan socialarbejderes kategorisering af en klient og dennes problemsituation hænger uløseligt sammen med den organisatoriske kontekst, der indrammer mødet. Bogens analyser viser, hvordan de klientidentiteter som socialarbejdere benytter sig af - fx "fastlåst", "flytbar", "pensionsegnet", "sygdomsfikseret" m.v. - afslører de mål og metoder, som vores velfærdsorganisationer anvender. Bogens titel peger på, hvordan forhandlingen af klienters identiteter foregår inden for en behandlingsdiskurs, der hviler på en forestilling om, at personlig udvikling pr. definition er et gode. Klienter der ikke ønsker at udvikle sig - eller på anden måde modsætter sig det individ-fokuserede behandlingsarbejde i revalideringscentrene - kategoriseres som "benægtende" eller tildeles andre negative identiteter, der alle fastholder klienterne som problempersoner. Udover detaljerede analyser af mødet mellem klienter og socialarbejdere, indeholder bogen dels et pædagogisk anlagt teorikapitel, der med afsæt i et symbolsk interaktionistisk perspektiv diskuterer begreberne "identitet" og "kategorisering" og dels en grundig diskussion af de metodeovervejelser, Nanna Mik-Meyer har gjort sig i forbindelse med sit feltarbejde. Bogen henvender sig til studerende ved de sociale højskoler og pædagogseminarierne, studerende ved de universitetsinstitutter, hvor der forskes i velfærdsinstitutioner, og til praktikere, der arbejder med socialt arbejde. Nanna Mik-Meyer (f. 1970) er ph.d. i sociologi. Hun forsker i socialt arbejde med fokus på mødet mellem system og klient. Hun har skrevet en række artikler og kronikker om socialt arbejde, har bidraget til magtudredningens analyse om mødet mellem system og klient og er medredaktør af At skabe en klient (2003). Hun er desuden en hyppigt anvendt foredrags-holder.