Bøger af Niels Bo Poulsen

Waffen-SS udviklede sig i løbet af Det Tredje Riges historie fra en beskeden livgarde for Hitler til at være en multietnisk og transnational massehær, som over en million mand passerede igennem. Et af de mest forbløffende paradokser i moderne militærhistorie. Flertallet af soldaterne kom fra Tyskland, men styrkerne talte mænd fra hele Europa; syd og øst, såvel som nord og vest. Soldaterne i Waffen-SS blev indsat på stort set alle europæiske fronter og i alle former for krig og ugerninger. De deltog i Holocaust, blev indsat i partisanbekæmpelse på Balkan, kæmpede mod de allierede hære i Italien, gjorde tjeneste på Vestfronten og mødte Den Røde Hær på Østfronten fra Nordkap til Kaukausus. Historikerne Claus Bundgård Christensen, Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smith har skrevet den hidtil mest omfattende samlede historie om Waffen-SS

Mens Første Verdenskrigs vestfront for mange er blevet lig med billedet af Første Verdenskrig, er krigens østfront gledet ud den fælles erindring. Fra verdenskrig til borgerkrig er den første bog på dansk om dette vigtige kapitel og indeholder den store fortælling om krigen på Østfronten – en fortælling, hvor også danske stemmer kommer til orde. For Danmark havde store økonomiske og politiske interesser i Rusland, og en stor gruppe af sønderjyder deltog i krigen på tysk side.Med til fortællingen hører også krigens eftertid: Krigens udfald fik enorm betydning for, hvordan Europas historie udviklede sig efter 1918.

Med denne bog giver Niels Bo Poulsen og Flemming Splidsboel indblik og perspektiv. Hvordan skal vi forstå Putin, hvad var vejen hen mod krigen, og hvad er det for en tid, vi kigger ind i. Bogen er ikke en situationsbeskrivelse af krigen i Ukraine, selv om krigen er bogens afsæt. Den giver gennem nedslag i en række vigtige spørgsmål læserne svar ”vejen derhen” og tiden efter. Bogens kapitler handler om Ruslands politiske tænkning, om statsmagt, forsvar, sikkerhedspolitik og relationer til omverdenen. Den behandler forholdet mellem Putin og hans topfolk, det system som understøtter/svækker beslutningsprocesserne i Kreml, samt relationen mellem styre og befolkning.  Og den giver en forståelse for russisk identitet, det russiske samfundssystem, russisk politik og den russiske økonomi og demografi.

Den 1. september 1870 ændrede det centrale slag i den fransk-preussiske krig stormagtsrollerne og dermed Europa. Fra det tidspunkt og frem til 1945 var Tyskland nøglespilleren i europæisk politik. Den fransk-preussiske krig i 1870-71 er en af de vigtigste krige i Europas historie, og Den katastrofale triumf er Niels Bo Poulsens fortælling om en konflikt, der med et slag gjorde Tyskland til Europas magtpolitiske krumtap. Og om en preussisk sejr, der på sigt skulle vise sig katastrofal. Det er også en krig med klare danske vinkler. Danmark var fristet til at deltage på fransk side, og dansksindede sønderjyder var efter 1864 borgere i Preussen.

Skæbnekamp er beretningen om krigen på Østfronten mellem Hitlertyskland og Sovjetunionen set fra den sovjetiske side af fronten. Ud over de militære krigsbegivenheder kaster Niels Bo Poulsen blikket ind i krigstidens sovjetiske samfund og beskriver blandt andet livet for befolkningen under tysk besættelse, dagligdagen for russerne på den sovjetiske hjemmefront, styrets fortsatte undertrykkelse af sin egen befolkning. Et detaljeret, men også kritisk billede af Sovjetunionen i krig – og en fortælling, der trækker historien op til i dag, hvor Den Store Fædrelandskrig i nutidens Rusland er blevet ophøjet til en hellig fortælling, som ikke må udfordres.

OMKRING 6000 DANSKE STATSBORGERE gjorde under Anden Verdenskrig frivillig tjeneste ved Østfronten. En af dem var Harald, som den 30. juni 1941 lod sig indrullere i Waffen-SS og samme dag indviede sin nye dagbog, en notesbog i mørkt stift bind, med ordene: "Fra i dag er jeg indtrådt i Waffen-SS..." De næste to et halvt år blev dagbogen hans tro følgesvend i felten. I perioder dagligt og yderst sjældent med mere end en uges mellemrum skrev Harald i dagbogen om sine oplevelser, om den lange ventetid og rejsen mod slagmarken, om kulden, kedsomheden, tvivlen og de barske realiteter, da Frikorps Danmark endelig nåede frem til fronten.Dagbogen giver et fantastisk indblik i forholdene for de mange danskere, som kæmpede ved Østfronten. De tre forfattere har forsynet bogen med en indledning om dagbogens historiske kontekst samt et fyldigt noteapparat. Bogen afsluttes med et essay, som diskuterer nogle af de temaer, der præger den nyere forskning i Anden Verdenskrig, nemlig gerningsmændene, deres overgreb og motivering.Claus Bundgård Christensen, Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smith er en historiker-trio bundet sammen af deres interesse for de danskere, der kæmpede i Waffen SS under 2. verdenskrig - et emne, de også tidligere har behandlet i deres bestseller "Under hagekors og Dannebrog – danskere i Waffen SS 1940-45" fra 1998.

Rusland har spillet en markant rolle i mange af de militære konflikter, vi har set siden Sovjetunionens kollaps i 1991 og frem til i dag på den tidligere supermagts territorium. Perioden efter Sovjetunionens sammenbrud var præget af en række borgerkrige og voldelige etniske sammenstød. Senest med Ruslands annektering af Krim og kampene i det østlige Ukraine er der igen opstået en højspændt sikkerhedssituation i Ruslands nærområder.I denne bog undersøger en række danske Ruslands- og militærforskere spørgsmålet: Hvad har Ruslands rolle været i krigene og konflikterne i det postsovjetiske rum, og hvordan kan den russiske adfærd forklares? Det sker ud fra en tværfaglig og bredtfavnende teoretisk og metodisk tilgang. Bogens analyse trækker på teori om russisk strategisk kultur, nykrig og hybrid krigsførelse. Bogen undersøger de indre forudsætninger i Rusland og gransker alle de væsentligste konflikter, Rusland har været involveret i siden 1991. Bogen inddrager også Ruslands brug af militær magt uden for sit nærområde, som senest kom til udtryk ved den russiske intervention i den syriske borgerkrig fra 2015. Endelig ser bogen på områder, hvor Rusland ikke har gjort brug af militær magt, men hvor spændingerne mellem Rusland og NATO er stigende: Østersøområdet, Baltikum og Arktis.Kreml i krig er den første bog på dansk om emnet. Via en grundig indføring i de forskellige konflikter og Ruslands ageren i dem er bogen også et indlæg i debatten om, hvorvidt det nutidige Rusland på den internationale scene er en svag og risikominimerende aktør eller en revisionistisk magt, som søger at ændre den eksisterende verdensorden ved at anvende sin betydelige militære styrke.Om redaktørerneNiels Bo Poulsen (f. 1968), ph.d., er chef for Institut for Militærhistorie, Kulturforståelse og Krigsteori, Forsvarsakademiet. Han er en af Danmarks ledende militærhistorikere og Ruslandskendere. Hans publikationer omfatter en række bøger og artikler om Første og Anden Verdenskrig, krigsveteraner og Sovjetunionen/Rusland. Fra 1996 til 2008 var han medarbejder i Udenrigsministeriet.Jørgen Staun (f. 1966), ph.d., er lektor i international politik ved Institut for Strategi, Forsvarsakademiet. Han forsker primært i russisk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Han har tidligere arbejdet som projektforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og Ruslandskorrespondent for Berlingske Tidende med base i Moskva og Prag. Hans seneste publikationer handler om russisk strategisk kultur og Ruslands politik i Arktis.Bogens forfattereFlemming Splidsboel HansenJan Werner MathiasenClaus MathiesenNiels Bo PoulsenMartin Cleemann RasmussenJørgen StaunHeine SørensenJeppe Plenge Trautner

”Rusland har kun to faste allierede – dets hær og dets flåde”. Dette citat fra tsartiden er stadigt aktuelt og udtrykker, hvor højt Rusland prioriterer at være en militær stormagt. Nutidens Rusland er en af de industrinationer, som bruger flest penge på sit forsvar, og siden 2008 er landets militær blevet moderniseret i raskt tempo. Samtidig er spændingsniveaet mellem Rusland og dets vestlige naboer steget markant. Det skyldes i høj grad Ruslands anvendelse af militær magt i udlandet: i Ukraine fra 2014 og Syrien fra 2015.Det giver anledning til mange myter og spekulationer både blandt politikere og i den offentlige debat. Men hvor stærkt er det russiske forsvar egentligt, og hvilken trussel udgør det mod Danmark? Hvilken tænkning og kultur præger soldater og officerer, og hvordan er forsvaret i hele taget opbygget, udstyret og uddannet? "Rusland som militær stormagt" giver svar på disse spørgsmål i form af en omfattende gennemgang af Ruslands væbnede styrker og deres forankring i det russiske samfund og politiske system. Bogen er skrevet af en række danske forskere med speciale i Rusland eller militære anliggender, og den giver læserne en unik baggrund for at forholde sig til Danmarks nabo - den militære stormagt Rusland.Niels Bo Poulsen (f. 1968), ph.d., er chef for Institut for Militærhistorie, Kulturforståelse og Krigsteori, Forsvarsakademiet. Han er en af Danmarks ledende militærhistorikere og Ruslandskendere. Hans publikationer omfatter en række bøger og artikler om Første og Anden Verdenskrig, krigsveteraner og Sovjetunionen/Rusland. Fra 1996 til 2008 var han medarbejder i Udenrigsministeriet.Jørgen Staun (f. 1966), ph.d., er lektor i international politik ved Institut for Strategi, Forsvarsakademiet. Han forsker primært i russisk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Han har tidligere arbejdet som projektforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og Ruslandskorrespondent for Berlingske Tidende med base i Moskva og Prag. Hans seneste publikationer handler primært om russisk strategisk kultur og Ruslands politik i Arktis.

Rusland har spillet en markant rolle i mange af de militære konflikter, vi har set siden Sovjetunionens kollaps i 1991 og frem til i dag på den tidligere supermagts territorium. Perioden efter Sovjetunionens sammenbrud var præget af en række borgerkrige og voldelige etniske sammenstød. Senest med Ruslands annektering af Krim og kampene i det østlige Ukraine er der igen opstået en højspændt sikkerhedssituation i Ruslands nærområder.I denne bog undersøger en række danske Ruslands- og militærforskere spørgsmålet: Hvad har Ruslands rolle været i krigene og konflikterne i det postsovjetiske rum, og hvordan kan den russiske adfærd forklares? Det sker ud fra en tværfaglig og bredtfavnende teoretisk og metodisk tilgang. Bogens analyse trækker på teori om russisk strategisk kultur, nykrig og hybrid krigsførelse. Bogen undersøger de indre forudsætninger i Rusland og gransker alle de væsentligste konflikter, Rusland har været involveret i siden 1991. Bogen inddrager også Ruslands brug af militær magt uden for sit nærområde, som senest kom til udtryk ved den russiske intervention i den syriske borgerkrig fra 2015. Endelig ser bogen på områder, hvor Rusland ikke har gjort brug af militær magt, men hvor spændingerne mellem Rusland og NATO er stigende: Østersøområdet, Baltikum og Arktis.Kreml i krig er den første bog på dansk om emnet. Via en grundig indføring i de forskellige konflikter og Ruslands ageren i dem er bogen også et indlæg i debatten om, hvorvidt det nutidige Rusland på den internationale scene er en svag og risikominimerende aktør eller en revisionistisk magt, som søger at ændre den eksisterende verdensorden ved at anvende sin betydelige militære styrke.