Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Niels Ole Baadsgaard

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Jacob Wendt Jensen & Niels Ole Baadsgaard
    187,95 - 237,95 kr.

    Den ultimative historie om Gasolin'.Medlemmer fra Gasolin’ og kredsen omkring dem fortæller med egne ord nye detaljer om det, der formede bandet og skabte de ikoniske sange. Også Kim Larsen kommer til orde takket være blandt andet ikke tidligere offentliggjorte interviews lavet i forbindelse med dokumentarfilmen Gasolin’ fra 2006.I november 2021 er det 50 år siden, at Gasolin’ udgav deres debutalbum, som siden har fået os til at synge med på linjer som ’Hvis du tør, så tag med mig’. ’Langebro’ er blot en af mange Gasolin’-sange, der viste sig at være eviggyldige, fordi de var med til at sætte ord på og melodi til den danske folkesjæl.Men hvad var det, der skabte Gasolin’? Hvilke hemmelige ingredienser gjorde sangene så langtidsholdbare? I Gasolin' – Gudernes vilje kommer guitarist Franz Beckerlee selv med dette bud: ”Der var noget uforklarligt magisk i det øjeblik Wili, Kim og jeg mødtes. Det var, som om guderne smed en tændstik i krudttønden. Gasolin’ – det var Gudernes vilje.” I en kronologisk mosaik på mere end 1.000 citater fra nye og klassiske interviews med bandmedlemmer og folk, der var tæt på Franz Beckerlee, Søren Berlev, Wili Jønsson og Kim Larsen i Gasolin’s levetid fra 1969 til 1978, udfoldes historien om det, der var med til at forme sangene.De fire venners forskellige opvækst og temperamenter, bydelen Christianshavn, vokseværket fra amatører til superstjerner, deres kuldsejlede drømme om udenlandsk succes. Og ikke mindst deres interne kampe, der skabte spændvidden i musikken.Bogen er rigt illustreret og giver et unikt kig ind bag kulissen fortalt af mere end 40 mennesker i kredsen omkring Gasolin’, som var der, da begivenhederne fandt sted. Derudover kommer alle de fire medlemmer til orde takket være hidtil ikke offentliggjorte interviews, som instruktør Anders Østergaard lavede i forbindelse med sin dokumentarfilm Gasolin’ fra 2006. Alt sammen bidrager til en bog fyldt med humoristiske, ærlige og hidtil ukendte anekdoter om et af Danmarks største rockbands.

  • - Stonefree: et liv med og uden Gasolin´
    af Thomas Vilhelm & Niels Ole Baadsgaard
    267,95 kr.

    Stonefree - et liv med og uden Gasolin er baseret på Franz Beckerlees farverige og fantastiske livshistorie fortalt af ham selv uden omsvøb; fra de farlige fristelser, det feterede og fortravlede stjerneliv i Danmarks mest populære band, der stadig dyrkes i vor tid, til de personlige og professionelle erkendelser og kontroversielle indrømmelser. Beckerlees beretning dykker ned i en usædvanlig opvækst i 40´erne og 50´ernes København, tilværelsen som ung og nygift far, det frygtløse favntag med avantgarde- og freejazzen som altsaxofonist i 60´erne og inspirationen fra Jimi Hendrix, der satte sig dybe spor som guitarist i Gasolin med en letgenkendelig lyd værdsat af hengivne fans i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Der levnes ligeledes plads til filosofiske tanker om buddhisme, bluesmusik, meditation og japanske haver samt den rastløse energi, der driver den daglige produktivitet som kunstmaler og skulptør og fordybelsen i det, der sker lige her og nu. Tim Christensen, Palle Mikkelborg, Peter Ingemann, familien, børnene, nære venner og kolleger bidrager til det samlede portræt af musikeren, mennesket og fænomenet Franz Beckerlee med kærlige, kritiske og kloge betragtninger om konflikterne med Kim Larsen og Lone Kellermann i Christianshavns Blues Band samt kaster yderligere lys over opture, nedture, sygdom, solokarrieren, mødet med døden og udfordringerne med at være forsørger, partner og bandleder. Kort sagt Franz Beckerlee uden filter.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.