dk-flag   Stort fødselsdagsudsalg   dk-flag
dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag   Vi fejrer fødselsdag med stort udsalg   dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag dk-flag

Bøger af Ole Grønne

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Ole Grønne
    157,95 - 197,95 kr.

    Aksel Lerfeldt er en tidligere rockstjerne og nu kendt aarhusiansk forlagsdirektør. Han lider af svær donjuanisme, problemer med, hvor han skal anbringe sin afdøde fars aske, samt med forholdet til sine to voksne børn. Desuden har den unge skuespillerinde Beate Storm for meget af Aksels opmærksomhed og et intimt foto af ham på sin telefon. Lea er gift med Aksel. En af hendes udfordringer er at skrive talen til hans nært forestående 50-års fødselsdag, imens en vedvarende skriveblokering samt en spirende karriere som poet komplicerer hendes liv. En række bizarre dyremishandlinger kommer langsomt nærmere på ægteparret i forstadsvillaen, hvor flere hemmeligheder ligger skjult. Tilsammen plages Lea og Aksel af samme diagnose som Aksels far fik af lægen før sin død – konkurrerende lidelser. Uddrag af bogen Det var på Aksels relativt udbytterige slendrian gennem den vaklende forlagsbranche, at han havde mødt Lea, som var engageret til at oversætte en kogebog fra portugisisk. Da han straks fattede interesse for den unge specialestuderende, havde han gjort sig den ulejlighed at gennemse lidt af det materiale, hun afleverede. Et afsnit i bogen handlede om skaldyr, og med absolut intet kendskab til sproget, samt hjælp fra en tilknyttet spanskkyndig forfatter (der var så overrasket over, at forlagsdirektøren ulejligede sig med at ringede ham op, at han besvarede alle Aksels spørgsmål uden at forhøre sig om baggrunden), sendte Aksel en række kommentarer til Leas oversættelse. Kommentarer, hvor han blandt andet gjorde rede for, hvad han mente var den rette måde at indtage østers på, nemlig i anretninger for to personer, suppleret af rigelig og god champagne. Om forfatteren Ole Grønne debuterede i 2006 med romanen Siriuspassagen. Han har desuden en lang række musikudgivelser bag sig, både som tekstforfatter og musiker. Ole Grønne er cand.mag. i nordisk sprog og litteratur fra Aarhus Universitet. Han rådgiver og underviser i dag mennesker inden for karrierevalg, arbejdsmiljø og især håndtering af stress.

  • af Ole Grønne
    94,95 kr.

    På Gøgevej bytter børnene billedkort og drikker en ny slags saftevandspulver rørt op i vand, mens familiefædre konkurrerer om at købe den fedeste bil. Som nr. 2 træder Buzz Aldrin ud på månens overflade. Fremtiden ligger åben for Peter Sirius på fem år.35 år senere har Peter opnået alt, hvad en moderne tilværelse kan byde - en veltrænet krop, en kæreste, der gør sig ved receptioner og en sikker stilling som marketingschef i faderens sportstøjsfirma, Sirius Sportswear.Da Peters papbror - autist med evner for at se skjulte mønstre - ved sin voldsomme død efterlader et budskab, som kun broren forstår, føres Peter ud på en følelsesmæssig tour de force, mellem falmede erindringsbilleder og en endnu uudtalt længsel efter noget andet. Og langsomt optrevles en skandaløs familiehemmelighed, der får Peters ironiske facade til at briste.Siriuspassagen er en generationsroman, der har jagten på magien og autenticiteten som grundtema. Med romanen tegner Ole Grønne et kærligt selvironisk portræt af en mand omkring de 40, søn af de fede tider, den frie kærlighed og en løssluppen individualisme, hvor man redigerede virkeligheden, så den passede til begærets flygtige behov.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.