Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Patrick Leis

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Patrick Leis
    117,95 kr.

    JuleFandens hævn er en julekalenderbog i 24 kapitler. Om den december, hvor det hele pludselig gik ad helvede til. Bogstaveligt talt. Hvor Kia og hendes bror Mikkel fik helt andre ting i pakkekalenderen, end de havde regnet med, hvor dukker og havenisser slet ikke opførte sig, som de burde, og hvor katten Felix måtte erkende, at hans lune kurv under radiatoren slet ikke var så hyggelig og tryg, som den plejede at være. Snart blev familieidylen udskiftet med en rasende jagt på Julefanden, og det gik bestemt ikke stille af sig. Bogen indeholder naturligvis også 12 stk hyggelige kopier--og-mal-kravlenisser, så man rigtig kan komme i julestemning.

  • af Patrick Leis
    97,95 kr.

    HalloweenHelvedet foregår i samme univers som JuleFandens Hævn. Denne gang møder Kia, Mikkel, Dex og katten Felix dog ikke ondskabsfulde nisser ... Næh, det bliver skam meget værre! Til gengæld er bogen propfyldt med fede illustrationer! “Måske var det her slet ikke nogen god ide! Måske skulle hun bare være blevet sammen med Asta og … I det samme hørte Kia en svag, syngende lyd fra mørket. Hun var ikke alene i kælderen!” På Halloweens aften er det ikke kun udklædte børn, der lister rundt i gaderne, og når månen kommer frem, kan man høre sære, hviskende lyde fra den tomme mark bag byen. Hvem er den høje, tynde fyr, som er flyttet ind i det forladte hus, og hvad er de tre uhyggelige trillinger egentlig ude på? Det bliver en vild spøgelsesnat! Med bonus-fakta om halloween og step-by-step demo af hvordan tegningerne bliver skabt.

  • af Patrick Leis
    94,95 kr.

    "Jagtmarken" er en fængslende science-fiction roman. Når to dimensioner kolliderer, når to uforenelige racer mødes, må en af dem uvægerligt blive ofret når jagtsæsonen sætter ind. Og på containerskibet Zenit II må den 24 mand store besætning snart erfare, at ubevæbnede mennesker ikke er nogen match for de fremmede rovdyr. Et ufatteligt mareridt er ved at tage sin begyndelse, og fra De Fremmedes jagtmark synes ingen flugt mulig! Endnu engang kan Patrick Leis med sin sikre, filmiske fortællestil gribe læseren, så man ikke lægger bogen fra sig når man først er begyndt.

  • - Gendigtede Edgar Allan Poe-noveller
    af Steen Langstrup, Patrick Leis, Rikke Schubart & mfl.
    52,95 - 77,95 kr.

    En dirigent mister kontrollen og myrder sin elskede. En rædselstur i metroen fuld af spejlninger. Et grusomt besøg hos tandlægen. Et dystert ophold på et gammelt slot.‘Poe’ indeholder fire makabre noveller, skrevet som hyldest til gysermesteren Edgar Allan Poe. Novellerne er:‘Orkestergraven’ af Anne-Marie Vedsø Olesen‘Metro’ af Steen Langstrup‘Ormekur’ af Rikke Schubart‘Opløsning’ af Patrick Leis.

  • af Patrick Leis
    52,95 - 117,95 kr.

    ALLE ANDRE ER ÅNDSSVAGE En gåsehudsfabel(-agtig fortælling) Gilbert er dødtræt af regler. Han synes, skolen er tåbelig, og at hele verden er forkert på den. Desværre kan han ikke få lov at bestemme det hele. Men en dag finder Gilbert et par mystiske briller. Når han tager dem på, kan han se verden, som den virkelig er. Og Gilbert har ret, det ER alle de andre, som er uhyrer og dæmoner. ... Tror han nok.

  • af Patrick Leis
    43,94 kr.

    "Jeg bliver mødt af en mur af varme, og et øjeblik efter står jeg midt i noget, der minder om en borgerkrig. Der er busser og taxier og indere overalt. Der bliver hujet, råbt og dyttet, og larmen tager fuldstændig pippet fra mig. En fyr forsøger at trække mig ind i sin taxi, en anden begynder at flå i min rygsæk, og med et går jeg i panik." - Hvis du virkelig vil arve de penge, så skrub ud og oplev verdenen, havde onkel Asger sagt, og hvor svært kunne det egentligt være at udskifte rødder og beton med palmer og strande et par måneder? Så Nick tager af sted med rygsækken over skulderen og hovedet under armen, i lykkelig uvidenhed om hvad der venter ham på den anden side af kloden. 'Kaninen i Månen' er en tremåneders tour-de-kaos blandt tiggerkonger, teknofreaks og spirituelle mystikere, en rejse uden sikkerhedsnet gennem Bombay, Goa og Hampi, meget langt fra charterturisternes gyldne brochurer.

  • af Dennis Jürgensen & Patrick Leis
    87,95 - 88,95 kr.

    Helt ude, hvor selv bussen til Ledøje har vendt om, ligger Blodsumpen. En ekspedition er blevet sendt ud for at afsløre hemmeligheden bag de mange forsvundne mennesker gennem den seneste tid. Hvad gemmer Blodsumpen på af afskyvækkende overraskelser - og hvorfor var det, at ekspeditionen fra "De kom fra Blodsumpen 1" ikke kom tilbage?

  • af A. Silvestri, Patrick Leis, Carina Evytt, mfl.
    167,95 kr.

    ”Idet jeg går tilbage mod stuen, mærker jeg noget støde på min fod. Jeg ser ned. Jeg var nær snublet over en mørkebrun, læderindbun­den bog. Jeg løfter den lille bog op. Har den hele tiden ligget der og flydt? Indbindingen er en smule fugtig og overraskende tung. Jeg bladrer siderne igennem som er fine og skrøbelige, men alle blanke, uden ord. Jeg holder vejret og lytter efter flere fodtrin udenfor, men regnens slag er al den lyd som når mig. Idet jeg slår blikket ned igen, ser jeg ordene skrevet med store, røde bogstaver over hele den side jeg har slået op på: Stol ikke på dem.”Skyggespejlet af Ida Maria Bonnevie er én af 15 noveller i tredje bind i serien Fortællin­ger fra Mørket hvor danske forfattere giver deres bud på en horror-fortælling.

  • af Patrick Leis
    307,95 kr.

    Det Lille TræDybt inde i en stor skov, boede der et lille træ, som var rigtig trist og ulykkelig.Det ville se himlen og se stjernerne, og blive det største træ i verden.Uanset prisen!Udgivelsen støttet af Statens Kunstfond.

  • af Patrick Leis
    63,94 kr.

    Europæiske storbyer hærges af mordbrande. Gerningsstederne synes tilfældigt valgt, men fremgangsmåden er ens, og hver gang kræver ilden dødsofre.Agent Vögel eftersætter brandstifteren, men snart står det klart, at han ikke er den eneste, som er på jagt ... Og dækker flammerne i virkeligheden over noget ganske andet?Patrick Leis er forfatter og illustrator. Han har blandt andet skrevet "Necrodemic-sagaen" og "Sort vand" samt et utal af horror- og rejsebøger.

  • - Conrad og Daisy
    af Patrick Leis
    97,95 kr.

    Tag med kaninerne Daisy og Konrad på gulerodsjagt i bondemandens køkkenhave. Det bliver en farlig tur, og da daisu bliver taget til fange, må Konrad lokke den sultne ræv til at hjælpe sig. Og hvis det går galt, kan de to kaniner selv risikere at ende som aftensmad.

  • af Teddy Vork, A. Silvestri, Patrick Leis, mfl.
    66,95 kr.

    Fem forfattere - Fem horror-novellerMorten Carlsen præsenterer Fra brændingen Hvad gemmer der sig i marehalmen ud for kystbyen A-----? Det er noget der gjorde ham bange som barn; og følelsen er der stadig nu hvor han er voksen. Har det mon forbindelse til skibet The Black Crescent som gik ned ud for kysten under en storm i 1852?Patrick Leis præsenterer Et drømmebarnDaniella er nybagt mor. Alting var godt ... indtil hun fødte. Nu føles alt forkert. Der er forkerte lyde i barneværelset, mellem alt legetøjet, bamserne og dukkerne. Den lille er også forkert.Teddy Vork præsenterer SvarthdelAlt er fred og idyl hos den lille familie som lige er flyttet ind i drømmehuset på landet. Bortset lige fra katten som har været væk lidt for længe. Måske har den gemt sig på loftet? Måske der er andet som venter i skyggerne på loftet ...Gudrun Østergaard præsenterer Et barndomshjemCecilie overnatter i sin tantes hus - alene. Døren ind til biblioteket er låst af, og det var ikke alle dele af huset som var sikre at opholde sig i om aftenen.Og hvorfor var tante så opsat på at hun skulle læse bogen om drømmevarsler?A. Silvestri præsenterer Blinde killingerDøden lurer mange steder på en gård, og dagligt følger landmandens søn interesseret med når døden overrumpler et af de mange dyr. Hvad enten det er katte der ryger i mejetærskerens gab, eller rotter der slår hinanden ihjel. Eller faren der afliver killinger. Det er selve drabet der er så fascinerende.

  • - Prisen på magi
    af A. Silvestri, Patrick Leis, Lars Ahn Pedersen, mfl.
    157,95 kr.

    I en bjerglandsby gør folk sig klar til fest. Det fineste tøj hentes frem af skabene, forsamlingshuset pyntes op og der flettes blomsterkranse til byens yngste. Der indgåes også væddemål om, hvem der skal betale den årlige pris for byens aftale med Dem som bor i bjergene. En betaling, der ikke er slået i guld og sølv.Læs mere om, hvem der vinder dette væddemål i novellen Lysnat, der er en af otte i 2014 udgaven af Ny dansk fantasy. Novellerne i antologien er følgende:Svana Slagteren af Lars Ahn PedersenPrisen på magi af Lars KramhøftLyden af blade, der falder fra omitræet af A. SilvestriSynkronicitet af Gudrun ØstergaardLysnat af Patrick LeisNår din livstråd er en kæde af Rasmus WichmannOver et krus øl af Signe FahlFlugten fra ildvæveren af Christina Elisabeth Ebbesen.

  • - En kalenderhistorie
    af Patrick Leis
    43,94 kr.

    En kalenderhistorie for de 5-9-årige med et kapitel for hver af julens 24. dage. Den søde juletid står for døren, men hos Kalle Mus og hans familie er der noget galt - helt galt! En grådig og listig madtyv er på spil hos den lille familie. Kalle beslutter sig for at opklare madmysteriet, og inden han har set sig om, er han på vej ud i sit livs eventyr.

  • af Patrick Leis
    157,95 kr.

    Europæiske storbyer hærges af mordbrande. Gerningsstederne er tilsyneladende tilfældigt valgt, men fremgangsmåden er ens og hver gang kræver ilden dødsofre. Agent Vögel eftersætter brandstifteren, men snart står det klart, at han ikke er den eneste, der er på jagt... Og dækker flammerne i virkeligheden over noget ganske andet? Jeg kan se lys fra utallige mobiler og smart phones, og håber at tilskuerne bruger dem til andet end bare at tage billeder. Min mave vender sig, da jeg passerer de to døde betjente. I nat ender det, på den ene eller anden måde. Før jeg går ind i huset, snapper jeg pistolen fra den ene politimands bælte.

  • af Patrick Leis
    94,95 kr.

    - Vi er nødt til at komme væk, sagde Laura med en stemme, han slet ikke kunne genkende, og med et sæt satte Mike sig op.- Det er begyndt at regne! Tidevandet var begyndt at krybe ind, og regnen silede ned fra en stadig mørkere himmel. Den Sorte Pøl var ved at kravle op på øen.Mike, Adrian og Laura var de første, som opdagede Den Sorte Pøl. Snart fandt de ud af, at Den ikke ligefrem var venligsindet.Døden kom krybende op fra havet, og pludselig var den lille hyggelige ø blevet et meget farligere sted at opholde sig.OM FORFATTERENPatrick Leis - Forfatteren har en lang række udgivelser bag sig, fortrinsvis i genrerne horror og science-fiktion, men det er også blevet til et par børnebøger samt rejse- og guidebøger. Det hidtil største bogprojekt er zombiesagaen Necrodemic, som bl.a. omfatter Camp 41, Requiem og Pax Immortalis. Leis bliver ofte sammenlignet med Stephen King og Dennis Jürgensen og har udviklet en distinkt stil, der ofte blander sci-fi og horrorelementerOM SORT VANDHorrorfortælling til unge og lidt ældre, der sætter pris på en snigende historie om udslettelse af en hel ø. Sprogligt let at læse med mange velskrevne, klamme beskrivelser af en dræbende oliepøls-lignende identitet, der nedbryder alt organisk materiale, den støder på. God forside. Falder indenfor den del af forfatterskabet, der er horror og splatter. - Bibliotekernes lektørudtalelseSAGT OM PATRICK LEIS’ BØGER:PAX IMMORTALIS - ... En krig hvor ingen er fredet, og man derfor som læser heller ikke kan vide sig sikker på hvem der overlever. - sleazehound.dkREQUIEM - ... Effektiv thriller, hvor man føres fra den ene begivenhed til den næste, uden at få tid til at trække vejret. - www.gyseren.dkNÅR MØRKET KOMMER - ... har en helt forrygende slutning, som bestemt ikke er for sarte sjæle. - sleazehound.dkNECROPOLIS - En yderst saftig zombie-roman der sender sin læser langt ned i et mareridt af levende døde. - Fyens StiftstidendeJAGTMARKEN - ... uhyre effektivt skrevet og spændingen holder hele vejen. Bibliotekernes lektørudtalelseIMITATOR - God horroragtig science-fiktion med troværdige personer. B.T., 6 stjerner

  • af Patrick Leis
    73,95 kr.

    24 spændende julekapitler Den søde juletid står for døren, men hos Kalle Mus og hans familie er der noget galt – helt galt! En grådig og listig madtyv er på spil hos den lille familie. Kalle beslutter sig for at opklare mysteriet og inden han har set sig om, er han på vej ud på sit livs eventyr.

  • af Patrick Leis
    57,95 kr.

    - Vi er nødt til at komme væk, sagde Laura med en stemme, han slet ikke kunne genkende, og med et sæt satte Mike sig op.- Det er begyndt at regne!Tidevandet var begyndt at krybe ind, og regnen silede ned fra en stadig mørkere himmel.Den sorte Pøl var ved at kravle op på øen.Mike, Adrian og Laura var de første, som opdagede Den Sorte Pøl.Snart fandt de ud af, at Den ikke ligefrem var venligsindet.Døden kom krybende op fra havet og pludselig var den lille hyggelige øblevet et meget farligere sted at opholde sig.Pressen skriver:”en roman, der suger læseren ned og er meget svær at lægge fra sig, før sidste side er vendt.”Emil Blichfeldt”Spændingen holder hele vejen igennem. Der er ikke et tidspunkt, hvor man kan slappe af eller begynder at kede sig. Det er godt gået!”Rikke Dyrhave Nissen, Æseløre“Patrick Leis er ikke kendt for at lave dybdegående portrætter eller spidsfindige plotdrejninger. I stedet sørger han for hæsblæsende action og underholdende splat, og det får vi også her i “Sort vand”, hvor handlingen nærmest accelerer for hver side. Spændingen holdes også ved at krydsklippe mellem begivenhederne på Barsø og på skibsværftet Ringwall, hvor en smart måde at rense tankskibe på har fået en yderst uheldig side-effekt.”Jette Holst, gyseren.dk“Leis har været med i mange år, og jeg var også stor, stor fan af han gamle novelle “Jagtmarken”, som også har den samme stemning af desperation som denne bog har. Det er afgjort en titel, som jeg vil anbefale til mine med-gyser-elskere.”Martin, boggnasker.dk

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.