Bøger af Paw Kåre Pedersen

Dette er historien om Saga Studio. Det legendariske filmselskab, der stod bag en lang række af de nu klassiske film fra den folkelige danske films guldalder. Primus motor bag selskabet var John Olsen, der stiftede selskabet og helt usædvanligt drev det som et enkeltmandsfirma frem til sin død i slutningen af 1959. Hans sidste film blev en opsummering af hele hans produktion og et højdepunkt i den danske folkekomedietradition: Baronessen fra benzintanken. Den driftige John Olsen skrev selv det grundlæggende manuskript til denne og de fleste af den tids andre Saga-film. Han drev sideløbende filmudlejningsselskabet Teatrenes Films-Kontor samt den enorme københavnske premierebiograf Saga Teatret. Denne bog er et kig ind bag kameraet, hvor vi følger selskabets forhistorie, dets opbygning og optagelserne af de enkelte film fra John Olsens periode. Via interviews og udtalelser givet gennem tiderne er det langt hen ad vejen de implicerede Saga-folk og deres efterkommere, der selv fortæller historien. Uddrag af bogen Ikke alene havde han mistet udlejningen af de populære ASA-film, som Henning Karmark og Lau Lauritzen producerede – han fik heller ikke længere ASA-filmenes premierer på Saga Teatret. Hvis John Olsen for alvor skulle holde gryden i kog, måtte han etablere et nyt filmselskab, som kunne producere en række populære danske film pr. år til udlejning igennem hans udlejningsselskab og til premiere på Saga Teatret. Nordisk Film, Palladium og nu også ASA disponerede til anden side, så der var ikke anden mulighed end at starte helt forfra for sig selv, hvis han ville fortsætte på samme niveau som hidtil. John Olsens nye filmselskab måtte have sit eget atelier … Om forfatteren Paw Kåre Pedersen (f. 1972) har tidligere skrevet bøgerne om Lau Lauritzen og ASA Film (2010-2012) samt linernotes til diverse cd-udgivelser. Senest De allerbedste med John Mogensen: Hvad er der så mer’? (Universal, 2014). Uddannet inden for forsikring og har arbejdet på kontor i den branche i 20 år. Niels Jørgen Clement (f. 1945) er uddannet civiløkonom (HD/Organisation) og selvstændig virksomhedskonsulent og underviser på videregående erhvervsuddannelser i ledelsesfag. Har i en lang årrække lavet research på de gamle danske filmselskabers organisation, ledelsesforhold og nøglepersoner. Desuden har han skrevet artikler til Det Danske Filminstituts Filmdatabase (2007) og til Filmleksikon (Gyldendal, 2010).

Dette er 1. del af historien om filmmanden Lau Lauritzen juniors utrolige karriere i dansk film, der strakte sig fra 1929 til 1969. Det er samtidig historien om det filmselskab, som han var med til at skabe – ASA Film. Et væsentligt – men overset – kapitel i den danske filmhistorie. Lau Lauritzen jun. var filmmand i ordets egentlige forstand. Han stod i mesterlære hos sin far, den kendte stumfilmsinstruktør Lau Lauritzen senior, og lærte hos ham filmhåndværket fra grunden. Da han gør sin entré i dansk film, er det som gag-man, fotograf og manuskriptforfatter til nogle af sin fars populære Fy og Bi-film. Efterfølgende var han med til at gennemføre overgangen fra stum- til talefilm hos A/S Palladium Film, inden han debuterede som spillefilmsinstruktør i en alder af bare 24 år, og sideløbende stod for et pionerarbejde inden for dansk reklamefilm. Selvom Lau Lauritzen jun. aldrig havde stået på en teaterscene, medvirkede han i en række film som skuespiller, og blev i 1930’erne en af landets mest populære filmhelte. I de tidlige år hos Palladium Film og efter etableringen af ASA Film, var Lau Lauritzen jun. med til at skabe den folkelige tradition inden for dansk underholdningsfilm, og medvirkede sideløbende til en bølge af mere alvorlige film under besættelsen, hvor ASA lagde sig i spidsen af den danske filmproduktion. Besættelsen var samtidig en tid, hvor ASA bevægede sig ud i en farlig balancegang mellem samarbejdspolitik og modstandskamp. I sit virke indenfor dansk film samarbejdede Lau Lauritzen jun. med personligheder som Alice O’Fredericks, Ib Schønberg, Poul Reichhardt, Bodil Ipsen og Lisbeth Movin, som han giftede sig med. Samt filmproducenterne Svend Nielsen, John Olsen, Henning Karmark og Aage Stentoft. Bogen indeholder også en omfattende filmografi og detaljerede gennemgange af film som ”Barken Margrethe af Danmark”, ”Panserbasse”, ”Blåvand melder storm”, ”Pas på svinget i Solby”, ”Frk. Kirkemus”, ”Søren Søndervold”, ”De røde enge”, ”Støt står den danske sømand” m.fl. Bøgerne om Lau jun. er 60 års dansk filmhistorie set fra Lau Lauritzens synsvinkel. Denne 1. del dækker perioden 1910 – 1945.

Dette er 2. del af historien om Saga Studio. Det legendariske filmselskab, der stod bag en lang række af de nu klassiske film fra den folkelige, danske films guldalder. Selskabet var blevet drevet som et enkeltmandsfirma af grundlæggeren John Olsen frem til hans død i 1959. Hans sidste film blev en opsummering af hele hans produktion og et højdepunkt i den danske folkekomedietradition: Baronessen fra benzintanken. Efter John Olsens død blev filmselskabet omdannet til et aktieselskab, Saga Film A/S, som drev filmstudiet og den store Saga Biograf i København. Selskabet var ejet af John Olsens enke, Inger John Olsen, men sønnen Flemming John Olsen stod for den daglige drift sammen med nøglemedarbejdere fra farens tid. Ikke mindst direktøren Poul Bang og instruktøren Annelise Reenberg. Der blev blandt andet produceret populære film som Peters Baby, Frk. Nitouche, Støv-filmene og Min søsters børn-serien - men også en Bodil-belønnet filmatisering af Knud Sønderbys Midt i en Jazztid. I midten af 1960’erne flyttede Saga Film A/S sammen med Palladium i Hellerup, som de delte studier med frem til 1970. I 1970 måtte selskabet efter store tab reorganiseres og Sven Borre og Dirch Passer blev medejere af Saga Film A/S, som på den måde kunne fortsætte filmproduktionen. Det kom til at foregå på Risby-studierne, som Saga Film A/S blev medejere af. Denne bog er et kig ind bag kameraet, hvor vi følger filmselskabets videre historie, dets kamp for at overleve i en krisetid for den folkelige, danske film samt optagelserne af de enkelte film. Via interviews og udtalelser, givet gennem tiderne, er det et stykke hen ad vejen de implicerede Saga-folk og deres efterkommere, der selv fortæller historien. Uddrag af bogen Pludselig stod hele denne filmforretning uden sit naturlige overhoved og kreative drivkraft. Det stod dog klart, at ”Saga-familien” ville forsøge at køre foretagendet videre. Både hans familie i form af enken Inger John Olsen og børnene Jonna, Flemming og ”Bebs”, og de mange trofaste medarbejdere på Saga Studio i Charlottenlund, i udlejningen på Frederiksberg Allé og i biografen på Vesterbrogade. Få dage før John Olsens død havde man drøftet selskabets fremtid, når John Olsen engang ikke var der mere. Men man var ikke blevet færdig, og hans underskrift manglede på et afgørende dokument. John Olsen brød sig ikke om at tale om eller tænke på døden, og havde fået udskudt de endelige beslutninger så længe, at det endte med at blive for sent. Om forfatteren Paw Kåre Pedersen (f. 1972) har tidligere skrevet bøgerne om Lau Lauritzen og ASA Film (2010 - 2012) samt linernotes til diverse cd-udgivelser. Senest også en LP: John Mogensen: Så Længe Jeg Lever – John’s Allerstørste Hits (Universal 2018). Uddannet inden for forsikring og har arbejdet på kontor i den branche i over 20 år. Niels Jørgen Clement (f. 1945) er uddannet civiløkonom (HD/Organisation) og selvstændig virksomhedskonsulent og underviser på videregående erhvervsuddannelser i ledelsesfag. Har i en lang årrække lavet research på de gamle danske filmselskabers organisation, ledelsesforhold og nøglepersoner. Desuden har han skrevet artikler til Det Danske Filminstituts Filmdatabase (2007) og til Filmleksikon (Gyldendal 2010).

Sandberg-dynastiet er historien om en familie, der i tre generationer gjorde sig gældende i den danske filmbranche – hver på sin måde. A. W. Sandberg var oprindelig pressefotograf, men kom til filmen i 1913. Han arbejdede sig op til at blive kunstnerisk leder og den førende instruktør hos Nordisk Film. Han lavede nogle af de mest berømte danske stumfilm, blandt andet Klovnen med den navnkundige Valdemar Psilander i titelrollen og en række storslåede Charles Dickens-filmatiseringer. I mange år betragtet som noget af det ypperste Nordisk Film havde frembragt. I 1926 lavede han en genindspilning af Klovnen med Gösta Ekman og Karina Bell i hovedrollerne. En stor succes, som markerede et klimaks for dansk stumfilm. A. W. Sandberg blev gift med Else Frölich, der var en af tidens store stjerner på Nordisk Film og senere blev en fremtrædende biografdirektør på Amager. Deres søn, Henrik Sandberg, var den legendariske filmproducent bag Soldaterkammerater-filmene og en lang række Dirch Passer-film, som hans selskab Merry Film oftest producerede i samarbejde med Dirch Passer selv – nu klassiske danske folkelige film som Pigen og pressefotografen, Pigen og millionæren og Piger i trøjen. Film som folk bliver ved med at holde af at gense. Tredje generation, Anders Sandberg, producerede stjernetegnsfilmene i 1970’erne, og drev – sammen med sin far – store dele af de københavnske biografer. Anders Sandberg spillede også en vigtig rolle hos Nordisk Film i 1980’erne og i begyndelsen af 1990’erne. Det er over 100 års dansk filmhistorie set igennem Sandberg-familiens øjne – blandt andet via familiens private arkiver og interviews med Anders Sandberg og søsteren Birgit Sandberg, der har arbejdet i filmbranchen som scriptgirl, produktionsassistent og filmklipper. Uddrag af bogen Nordisk Film lavede efterhånden nærmest film på samlebånd og kunne altid bruge en mand, der forstod sig på at fotografere. A. W. Sandberg blev som udgangspunkt sat til at lave farcer. Det var et godt sted at starte og lære sig teknikken. Den første film skal have været Skorstensfejeren kommer i Morgen, der fik premiere på Metropol Teatret i 1914. A. W. Sandberg fortæller selv om filmen i interviewet i Politiken den 20.5.1937: ”Vi er nu naaet til 1914, og Nordisk Filmskompagni var paa det Tidspunkt i stærk Udvikling og skulde bruge mange Fotografer. De vilde ogsaa gerne have mig som Fotograf, men da jeg var saa ublu at forlange 400 Kr. om Maaneden, betingede man sig, at jeg for saa eventyrligt et Honorar ogsaa skulde sætte i Scene. - Deres Debut som Instruktør? - En komisk Film med Titlen ’Skorstensfejeren kommer i Morgen’ med Gissemand i Hovedrollen. - Hvem havde skrevet Filmen? - Skrevet den? Det var der virkelig ikke nogen, der havde. Saadan noget kendte man ikke til dengang. Men for Resten var det en anstrengende Film. Den tog mig hele tre Dage at optage. I Løbet af en Maaned havde jeg iscenesat mine første fem Film, men saa var jeg rigtignok ogsaa træt i Armen. - I Armen? - Ja, jeg drejede jo selv. Men fra den Tid var Firmaet ogsaa storladent nok til at give mig en Fotograf, saa jeg skulde nøjes med at arbejde med Hovedet. Bid Mærke i Udtrykket.” Om forfatteren Paw Kåre Pedersen (f. 1972) har tidligere skrevet bøgerne om Lau Lauritzen og ASA Film (2010 – 2012) og bøgerne om Saga Studio (2016 – 2018 i samarbejde med Niels Jørgen Clement) samt bogen om den store aviskonflikt på Fyns Amts Avis (2019).

Dette er historien om Saga Studio. Det legendariske filmselskab, der stod bag en lang række af de nu klassiske film fra den folkelige danske films guldalder.Primus motor bag selskabet var John Olsen, der stiftede selskabet og helt usædvanligt drev det som et enkeltmandsfirma frem til sin død i slutningen af 1959. Hans sidste film blev en opsummering af hele hans produktion og et højdepunkt i den danske folkekomedietradition: Baronessen fra benzintanken. Den driftige John Olsen skrev selv det grundlæggende manuskript til denne og de fleste af den tids andre Saga-film. Han drev sideløbende filmudlejningsselskabet Teatrenes Films-Kontor samt den enorme københavnske premierebiograf Saga Teatret.Denne bog er et kig ind bag kameraet, hvor vi følger selskabets forhistorie, dets opbygning og optagelserne af de enkelte film fra John Olsens periode. Via interviews og udtalelser givet gennem tiderne er det langt hen ad vejen de implicerede Saga-folk og deres efterkommere, der selv fortæller historien.Uddrag af bogenIkke alene havde han mistet udlejningen af de populære ASA-film, som Henning Karmark og Lau Lauritzen producerede – han fik heller ikke længere ASA-filmenes premierer på Saga Teatret. Hvis John Olsen for alvor skulle holde gryden i kog, måtte han etablere et nyt filmselskab, som kunne producere en række populære danske film pr. år til udlejning igennem hans udlejningsselskab og til premiere på Saga Teatret. Nordisk Film, Palladium og nu også ASA disponerede til anden side, så der var ikke anden mulighed end at starte helt forfra for sig selv, hvis han ville fortsætte på samme niveau som hidtil. John Olsens nye filmselskab måtte have sit eget atelier …Om forfatterenPaw Kåre Pedersen (f. 1972) har tidligere skrevet bøgerne om Lau Lauritzen og ASA Film (2010-2012) samt linernotes til diverse cd-udgivelser. Senest De allerbedste med John Mogensen: Hvad er der så mer’? (Universal 2014). Uddannet inden for forsikring og har arbejdet på kontor i den branche i 20 år.Niels Jørgen Clement (f. 1945) er uddannet civiløkonom (HD/Organisation) og selvstændig virksomhedskonsulent og underviser på videregående erhvervsuddannelser i ledelsesfag. Har i en lang årrække lavet research på de gamle danske filmselskabers organisation, ledelsesforhold og nøglepersoner. Desuden har han skrevet artikler til Det Danske Filminstituts Filmdatabase (2007) og til Filmleksikon (Gyldendal 2010).

Sandberg-dynastiet er historien om en familie, der i tre generationer gjorde sig gældende i den danske filmbranche – hver på sin måde.A. W. Sandberg var oprindelig pressefotograf, men kom til filmen i 1913. Han arbejdede sig op til at blive kunstnerisk leder og den førende instruktør hos Nordisk Film. Han lavede nogle af de mest berømte danske stumfilm, blandt andet Klovnen med den navnkundige Valdemar Psilander i titelrollen og en række storslåede Charles Dickens-filmatiseringer. I mange år betragtet som noget af det ypperste Nordisk Film havde frembragt. I 1926 lavede han en genindspilning af Klovnen med Gösta Ekman og Karina Bell i hovedrollerne. En stor succes, som markerede et klimaks for dansk stumfilm. A. W. Sandberg blev gift med Else Frölich, der var en af tidens store stjerner på Nordisk Film og senere blev en fremtrædende biografdirektør på Amager.Deres søn, Henrik Sandberg, var den legendariske filmproducent bag Soldaterkammerater-filmene og en lang række Dirch Passer-film, som hans selskab Merry Film oftest producerede i samarbejde med Dirch Passer selv – nu klassiske danske folkelige film som Pigen og pressefotografen, Pigen og millionæren og Piger i trøjen. Film, som folk bliver ved med at holde af at gense.Tredje generation, Anders Sandberg, producerede stjernetegnsfilmene i 1970’erne, og drev – sammen med sin far – store dele af de københavnske biografer. Anders Sandberg spillede også en vigtig rolle hos Nordisk Film i 1980’erne og i begyndelsen af 1990’erne.Det er over 100 års dansk filmhistorie set igennem Sandberg-familiens øjne – blandt andet via familiens private arkiver og interviews med Anders Sandberg og søsteren Birgit Sandberg, der har arbejdet i filmbranchen som scriptgirl, produktionsassistent og filmklipper. Uddrag af bogenNordisk Film lavede efterhånden nærmest film på samlebånd og kunne altid bruge en mand, der forstod sig på at fotografere. A. W. Sandberg blev som udgangspunkt sat til at lave farcer. Det var et godt sted at starte og lære sig teknikken. Den første film skal have været Skorstensfejeren kommer i Morgen, der fik premiere på Metropol Teatret i 1914. A. W. Sandberg fortæller selv om filmen i interviewet i Politiken den 20.5.1937:”Vi er nu naaet til 1914, og Nordisk Filmskompagni var paa det Tidspunkt i stærk Udvikling og skulde bruge mange Fotografer. De vilde ogsaa gerne have mig som Fotograf, men da jeg var saa ublu at forlange 400 Kr. om Maaneden, betingede man sig, at jeg for saa eventyrligt et Honorar ogsaa skulde sætte i Scene.- Deres Debut som Instruktør?- En komisk Film med Titlen ’Skorstensfejeren kommer i Morgen’ med Gissemand i Hovedrollen.- Hvem havde skrevet Filmen?- Skrevet den? Det var der virkelig ikke nogen, der havde. Saadan noget kendte man ikke til dengang. Men for Resten var det en anstrengende Film. Den tog mig hele tre Dage at optage. I Løbet af en Maaned havde jeg iscenesat mine første fem Film, men saa var jeg rigtignok ogsaa træt i Armen.- I Armen?- Ja, jeg drejede jo selv. Men fra den Tid var Firmaet ogsaa storladent nok til at give mig en Fotograf, saa jeg skulde nøjes med at arbejde med Hovedet. Bid Mærke i Udtrykket.” Om forfatterenPaw Kåre Pedersen (f. 1972) har tidligere skrevet bøgerne om Lau Lauritzen og ASA Film (2010 – 2012) og bøgerne om Saga Studio (2016 – 2018 i samarbejde med Niels Jørgen Clement) samt bogen om den store aviskonflikt på Fyns Amts Avis (2019).

Dette er historien om den store arbejdskamp, som i 1980-81 rasede omkring det sydfynske bladhus Svendborg Avis A/S, der blandt andet udgav Fyns Amts Avis. Det er krisetider i Danmark, og det smitter også af på avisbranchen. Færre køber avis, og annoncering udebliver. Fyns Amts Avis står over for en lukning, da banken har lukket kassen i. Den vil ikke længere finansiere avisens løbende underskud. Egenkapitalen er ved at være spist op, og næste års regnskaber ser alt andet end lovende ud. Man har forsøgt alle gængse sparetiltag, men har ikke kunnet få selskabets økonomi rettet op. Bestyrelsen ansætter derfor en ung fremadstormende teknikumingeniør, Arne Pedersen, til at forsøge at redde virksomheden. Arne Pedersen får hurtigt analyseret sig frem til, hvad der er virksomhedens problemer, og tager meget drastiske og utraditionelle midler i brug for at redde virksomheden. Dette udløser næsten omgående en langvarig konflikt med det meget magtfulde typografforbund. Der udspiller sig efterfølgende en arbejdskamp omkring Fyns Amts Avis, hvis lige man kan have svært ved at forestille sig i dag, hvor omstillingsparathed er blevet et must de fleste steder. Denne bog er et kig helt ind i maskinrummet hos avisens ledelse under den store arbejdskamp. Historien fortælles ud fra den lange række artikler, der blev skrevet om sagen i datidens aviser, og langt hen ad vejen af Arne Pedersen selv via en række helt nye interviews. Uddrag af bogen ”Da jeg så kom der ned den 1. november og blev modtaget af bestyrelsesformanden, som hed Aage Slæbæk, og næstformanden Preben Møller, som var automobilhandler, startede Slæbæk med at sige: Ja, han ville jo gerne byde mig velkommen, men de var sådan set kede af, at have trukket mig ud af sådan et godt job, for de vidste ikke, at det så så alvorligt ud for avisen. Hvis de havde vidst det, ville de ikke have trukket mig ud af det fine job, som jeg havde. Så siger han, at nu kan du jo lige komme til dig selv her i dag, og så kommer vi igen i morgen. Derefter skulle jeg hilse på alle i virksomheden. Næste dag kom de igen og sagde, at nu mente de sådan set, at jeg havde 20 dage til at finde ud af, hvordan jeg ville redde virksomheden. Der var bestyrelsesmøde på det tidspunkt – og så skulle man tage stilling til, om de skulle lukke eller om de skulle forsøge at fortsætte. Man var i den anspændte situation, at banken ikke længere ville finansiere det løbende underskud. Det var sådan set starten på det arrangement, som jeg kom ind i nede i Svendborg.” Arne Pedersen fik altså 20 dage til at redde Fyns Amts Avis, eller rettere A/S Svendborg Avis, som selskabet, der udgav avisen, egentlig hed. A/S Svendborg Avis udgav ud over selve Fyns Amts Avis også fire distriktsblade: Ugeavisen Svendborg, Ugeavisen Odense, Langelands-Posten og Torsdagsavisen i Faaborg. Om forfatteren Paw Kåre Pedersen (f. 1972) har tidligere skrevet bøgerne om Lau Lauritzen og ASA Film (2010-12) og bøgerne om Saga Studio (2016-18) i samarbejde med Niels Jørgen Clement.