Bøger af Peter Høilund

"Socialpolitik er ikke en håndbog, der fortæller socialarbejdere, hvad de skal gøre i konkrete situationer. Det er heller ikke en minutiøs gennemgang af dansk socialpolitik i dag. Og endelig er det kun i mindre grad en teoretisk fremstilling af modeller for socialpolitik og dennes placering i forskellige typer af samfund. I stedet tager bogen enkelte af fortidens, de væsentligste af nutidens og om muligt også fremtidens socialpolitiske temaer op til debat og analyse. Det er grundproblemerne i socialpolitikken i går, i dag og i morgen, der fokuseres på. Det indebærer, at kræfterne er samlet om problemstillinger af mere varig karakter, om det man kunne kalde de tilbagevendende socialpolitiske temaer; og henvisningerne til den mere 'døgnaktuelle' socialpolitik er derfor holdt på et minimum". Denne udgave af Socialpolitik er stærkt revideret og udvidet i forhold til andenudgaven fra 2004. Samtlige kapitler er reviderede og fire nye kapitler om sociale problemer knyttet til boligen og nærmiljøet, om sundhed, om social arv og om liberalistisk socialpolitik er kommet til. Socialpolitik indeholder 26 kapitler skrevet af fagfolk inden for de relevante områder og henvender sig til socialrådgiverstuderende og andre med behov for en grundlæggende indføring i socialpolitik. Bogens fremstillinger er lettilgængelige og kan med udbytte læses hver for sig. Socialpolitik er redigeret af professor i sociologi ved Universitetet i Coimbra og i socialt arbejde på Linnéuniversitetet , Iver Hornemann Møller, og professor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet, Jørgen Elm Larsen.

Med bogen Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde giver Peter Høilund og Søren Juul deres bidrag til den stadigt voksende litteratur og forskning om socialt arbejde i Danmark. Gode viljer og etisk bevidst lovgivning slår tilsyneladende ikke igennem i praktisk socialt arbejde. Undren over dette forhold har motiveret forfatternes forskning og således også den empiriske undersøgelse, som ligger til grund for denne bog. Undersøgelsen bygger på interviews med 25 såkaldt svage klienter og deres krænkelseserfaringer. Begreberne anerkendelse og dømmekraft bør være, argumenterer forfatterne, helt centrale begreber i det sociale arbejde, når det gælder de svageste klienter. Inspireret af den tyske filosof Axel Honneths tænkning om gensidig menneskelig anerkendelse som forudsætning for udvikling af selvidentitet og selvværd (”opblomstring”), formulerer de anerkendelse som ”førstefilosofi” og konkret normativt ideal for socialt arbejde. Del 1 præsenterer anerkendelsestanken og giver konkrete eksempler på dårligt stillede borgeres krænkelseserfaringer. Del 2 introducerer dømmekraftbegrebet og diskuterer barrierne for, at den personlige dømmekraft baseret på anerkendelse og ”fortrolighedskundskab” i højere grad kunne være ledetråd for socialt arbejde. Del 3 diskuterer muligheder for og forslag til at anerkendelse kan få en større plads i socialt arbejde. Peter Høilund og Søren Juul er begge lektorer ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi, Roskilde Universitet.

De seneste årtier er der sket en udvikling i lovgivningsprocessen og retsanvendelsen i Danmark og den øvrige vestlige verden. Især siden terrorangrebet den 11. september 2001 er der sket opstramninger, så man i dag kan se tegn på, at demokratiske rettigheder som ytringsfrihed og forsamlingsfrihed er sat under pres med konsekvenser for den politiske mangfoldighed. Frygtens ret analyserer, hvad der sker, når frygt – for bl.a. terror, finansielle sammenbrud, bandekriminalitet og indvandring – får juridisk og politisk betydning. Dels teoretisk ved at gennemgå frygtens retshistorie fra Machiavelli over Hobbes og til Michel Foucault og Giorgio Agamben i vor egen tid. Dels praktisk ved at sætte fokus på udviklingen de seneste år, hvor antallet af nye love og regler funderet i frygt har nået et hidtil uset niveau. Peter Høilund er professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet. Han har tidligere udgivet flere bøger om bl.a. retsfilosofi og offentlig ret og forsker aktuelt i frygt, sikkerhed og undtagelsestilstand.

Udgivelsen er en storskrift-udgave til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

Rødovre Mark nord for Damhuskroen var en decemberdag i 1861 ramme om et makabert skue: På et lille skafot, opført til lejligheden, stod en yngre kvinde og ventede på, at skarpretteren skulle skille hendes hoved fra kroppen, mens en hujende menneskehob råbte forbandelser mod hende. Ane Andersdatter havde ombragt tre af sine fire børn kort efter deres fødsel, og efter en lang og indviklet rettergang, hvor en henstilling om benådning var blevet forkastet, var hun blevet dømt til døden – til trods for at man ikke længere henrettede kvinder i Danmark. Hvordan var det endt så galt? I Peter Høilunds roman følger vi Ane fra Karrebæk til København, hvor hun tjener hos forskellige gode borgere og passer deres børn, samtidig med at hun drømmer om mand og børn og sit eget hjem. Forliste kærlighedsforhold bringer hende i alt fire gange i ulykke. Tre gange tager hun sagen i egen hånd og afliver den nyfødte. Et fjerde barn kommer i pleje hos sin farmor og opdager først som voksen, at han er søn af en morderske. "Tankevækkende tidsrejse ..." – Politiken (4 hjerter) "Medrivende og velskrevet beretning om et mørkt kapitel i dansk retshistorie." – Københavneravisen

Lov og ret er ikke, og har aldrig været, det samme. Men den retsfilosofi, der har domineret dansk retsvidenskab siden 1950‘erne, sætter alligevel lighedstegn mellem de to begreber. I "Den forbudte retsfølelse" gør Peter Høilund op med den retsfilosofi, der ofrer moralen for at gøre juraen videnskabelig.Peter Høilund (f. 1946) er professor emeritus i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet. Han er uddannet cand.jur, ph.d. og dr.scient.soc, og han har skrevet både fag- og skønlitteratur.

De seneste årtier er der sket en udvikling i lovgivningsprocessen og retsanvendelsen i Danmark og den øvrige vestlige verden. Især siden terrorangrebet den 11. september 2001 er der sket opstramninger, så man i dag kan se tegn på, at demokratiske rettigheder som ytringsfrihed og forsamlingsfrihed er sat under pres med konsekvenser for den politiske mangfoldighed.Frygtens ret analyserer, hvad der sker, når frygt – for bl.a. terror, finansielle sammenbrud, bandekriminalitet og indvandring – får juridisk og politisk betydning. Dels teoretisk ved at gennemgå frygtens retshistorie fra Machiavelli over Hobbes og til Michel Foucault og Giorgio Agamben i vor egen tid. Dels praktisk ved at sætte fokus på udviklingen de seneste år, hvor antallet af nye love og regler funderet i frygt har nået et hidtil uset niveau.Peter Høilund er professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet. Han har tidligere udgivet flere bøger om bl.a. retsfilosofi og offentlig ret og forsker aktuelt i frygt, sikkerhed og undtagelsestilstand.

Alt han ville er en realistisk sammenbrudsroman, der lægger sig i den stolte, spirituøse slipstrøm tilbage fra Tom Kristensens Hærværk.Jan Olsen er en yngre mand, der på en og samme tid vil for meget og for lidt med sit liv. Vi møder ham første gang i København i midten af halvfjerdserne som en fremadstormende advokat og konservativ politiker. Med let ironisk distance følger vi ham skridt for skridt gennem bodegatågerne, hvor han til sidst mister grebet om sin tilværelse. Under en indlæggelse på Kommunehospitalets 6. afdeling sker der nogle forvandlinger, som radikalt ændrer Jan Olsens syn på politik og advokatarbejde. Han møder den skizofrene Regitze, som han forelsker sig i. I et revolutionært opgør med fortiden får han stillet en psykiatrisk diagnose, som han ikke tror på. Senere møder han Merete, som læser filosofi og interesserer sig for samfundet og naturret, som han også selv er optaget af. De indleder et passioneret forhold, som tryllebinder Jan Olsen, men udvikler sig destruktivt.Uddrag af bogen:Hun åbnede ikke, da han ringede på, han kunne ikke se noget gennem brevsprækken. Så satte han sin nøgle i låsen og åbnede, men blev bremset af sikkerhedskæden. En faldlem åbnede sig under ham, sådan oplevede han det. Maveindholdet løftede sig op i halsen.”Mor, er du der?” råbte han ind ad åbningen. Lagde så skulderen mod døren for at sprænge kæden. Først i tredje forsøg lykkedes det.Støjen havde fået den ældre nabokone ud. De havde set hinanden før, men aldrig talt sammen, blot hilst høfligt.”Hvad sker der?” spurgte hun, men Jan var allerede inde i lejligheden.Morens lyseblå kimono var gledet til side, Jan kunne se hendes nøgne krop.Om forfatteren:PETER HØILUND er født i 1946. Han er professor emeritus i samfundsvidenskab.

I denne bog gives en samlet fremstilling af problemerne i forbindelse med brugen af børnepsykologiske erklæringer og der lægges op til en debat om brugen af disse undersøgelser og erklæringer.Til den trykte udgave: http://www.djoef-forlag.dk/vare/8798206842