Bøger af Peter Tudvad

En sommerdag i det Herrens år 1415 fængede kætterbålet på en eng uden for Konstanz, den store rigsstad ved Bodensee for foden af Alperne. Røgen steg til vejrs, ilden døde hen, og asken blev smidt i Rhinen. Kætteren var død og borte, men et ganske andet bål ulmede langt derfra, i hans hjemby Prag. Fire år senere flammede kætteriet atter op og rejste sig til en ildstorm, der i årevis hærgede store dele af det centrale Europa. Fem korstog blev udkommanderet mod brandstifterne, men alle fem blev slået tilbage af dem, af ‘husitterne’. Sådan kaldtes de genstridige tjekker, der gjorde oprør i deres kætterdømte landsmands navn: Jan Hus.Hundrede år før Martin Luther gjorde Jan Hus op med afladshandlen, med paven som Guds ligeværdige stedfortræder og med kirkens verdslige magt. Og som tyskeren insisterede allerede tjekken på Skriften som kristendommens afgørende instans og på at forkynde Evangeliet på modersmålet i stedet for latin. Men hvor Hus med sin død støbte kuglerne til en revolution, reddede Luther sit liv ved at sanktionere nedslagtningen af ethvert oprør mod øvrigheden som et oprør mod Guds orden. Og hvor Hus betroede sin reformation til folket, satte Luther sin i pant hos fyrsterne. Jan Hus er med andre ord ikke bare navnet på en tjekkisk reformator, men også på en europæisk revolutionær. Med ham blev kontinentet podet med en dynamisk kraft, der både var svanger med pietisme og pacifisme, med kritik og konfrontation. Husittismen fandt bestandigt nye skikkelser, som førte oprøret videre: I 1618 kastede husitter to katolikker ud gennem vinduerne på slottet i Prag og gav dermed stødet til Trediveårskrigen. Og i 1918 tjente Jan Hus tjekkerne som national samlingsfigur under deres løsrivelse fra Østrig-Ungarn. Andre uden politiske ambitioner besindede sig på den religiøse arv fra Hus, nemlig Brødremenigheden, som med kolonier i Christiansfeld, København og Nuuk nåede helt til Danmark og verdens ende.

Forbandelsen er den dramatiske fortælling om Søren Kierkegaard, den geniale og gale mestertænker, der med sit lidenskabelige fokus på "hinenkelte" og "efterfølgelsen" revolutionerede filosofien og rystedeteologien.I traditionen fra Dostojevski og Kafka sætter Forbandelsen sin hovedperson i scene i et univers, hvor forbrydelse og straf, synd og nåde bestandigt svinger mellem virkelighed og illusion, så læseren drages ind i Kierkegaards refleksioner og tager del i hans eksistentielle kampe med Gud og mennesker.Således er Forbandelsen en teologisk roman, men netop som sådan giver den et psykologisk portræt af et menneske, der med tragisk patos satte himmel og jord i bevægelse for at finde den sandhed, han kunne leve og dø for.Kierkegaards modstandere, biskop Mynster og professor Martensen, hans ulykkelige kærlighed, Regine, broderen Peter og vennen Emil er sammen med mange andre aktører i denne store fortælling om pietet og perversion, om mord og mened, om kirkens forfalskning af Evangeliet - og om en hyrdedrengs skæbnesvangre forbandelse af Gud.Om forfatteren:Peter Tudvad (f.1966) er uddannet cand. mag. i filosofi medsidefagsstudier på teologi og statskundskab. Han har arbejdet på Søren Kierkegaard Forskningscenteret ved Københavns Universitet og har skrevet flere bøger om Kierkegaard, bl.a. den kritikerroste Kierkegaards København (2004) og den skandaleombruste Stadier på antisemitismens vej. Søren Kierkegaard og jøderne (2010). Desuden har han skrevet bestselleren Sygeplejerske i Det Tredje Rige. En danskers historie (2009) og oversat flere bøger om 2. Verdenskrig. "Forbandelsen" er hans første roman.

Genudgivelse af Peter Tudvads anmelderroste bestseller fra 2011 Ebba Mikkelsen var 18 år, da hun i 1943 meldte sig til tjeneste som dansk sygeplejerske i Tysk Røde Kors. I to år arbejdede hun på lazaretter i det krigshærgede Europa, inden hun endte i Berlin, hvor hun blev til den bitre og blodige ende. Hun blev taget til fange af russerne, og først efter et halvt år i interneringslejr i Moskva kunne hun rejse hjem til Danmark – til en sigtelse for landsskadelig virksomhed og et radikalt opgør med alt det, der drev hende i armene på et af historiens mest forbryderiske regimer. Da hun i 2007 møder bogens forfatter i Berlin, går hun sammen med ham i gang med at rekonstruere sin historie. Peter Tudvad (f. 1966) er en dansk filosof og forfatter, har igennem en årrække intenst beskæftiget sig med Søren Kierkegaard og hans samtid, hvilket har resulteret i bøgerne Kierkegaards København (2004), Kierkegaards jyllandsrejse (2006), Stadier på antisemitismens vej (2010) og romanen Forbandelsen (2013). Hans øvrige forfatterskab udgøres af biografien over den tyske teolog og modstandsmand Dietrich Bonhoeffer I krig og kristendom (2014), den gotiske roman Manteuffel (2016) og biografien om reformatoren Jan Hus (2018).

Hanau den 10. november 1938. Krystalnatten har efterladt synagogen som en rygende ruinhob. Men i et uskadt hulrum bag toraskrinet dukker en samling gamle dokumenter op. Sagen overdrages til »SS-Ahnenerbe«, hvor nazisterne forsker i germansk heltedåd og okkulte fænomener. For dem er dokumenterne gefundenes Fressen, da de beretter om en tysk greve, Friedrich von Manteuffel, der i 1525 på mystisk vis har fået evigt liv og overnaturlige kræfter. Begejstret for reformationen er grev Manteuffel draget i krig mod oprørske bønder, vantro tyrkere og kætterske papister. Dunkle anelser og blodige mareridt følger ham, indtil han besinder sig på, hvad der er sket med ham. Spændt ud mellem guddommelig almagt og menneskelig afmagt – eufori og fortvivlelse, fromme ønsker og vildt begær – søger han først sin frelse i troen, siden i kærligheden og endelig i hadet. I 1612 overgiver han sig til den ungarske vicekonge. Hvem og hvad grev Manteuffel er, skal nu afgøres ved en hemmelig proces på vicekongens fjerne borg i Karpaterne. Men dommen savner den rette betegnelse for ham, da denne først bliver gangbar mere end hundrede år senere: »vampyr«. Pressen skriver: »tankevækkende vampyrroman […] en fascinerende roman« ***** – Mikael Busch, Kristeligt Dagblad »et smukt eksempel på akademisk research. De mere end 400 sider flyder over af referencer til filosofi, historie, religionsvidenskab, teologi, Bibelen, litterære mestre. […] Sproget er lydefrit. Teksten er solid, den er velskrevet og den er helt uden fejl. Et imponerende stykke arbejde. […] smukt udført« **** – Kristian Ditlev Jensen, Berlingske »Et astronomisk ambitionsniveau […] Det er voldsomt imponerende og rasende lærd […] velskrivende Tudvad« **** – Christian Møgeltoft, Jyllands-Posten **** – Preben Rasmussen, Fyns Amts Avis »Sprænglærd splatter« – Bo Bjørnvig, Weekendavisen »Sprænglærd knaldroman« – Georg Metz, Information

Robin Engelhardt Intro - Erindringer fra MuseumsøenKasper Green Krejberg Centrum - En vandring gennem Berlins middelalderlige midteAnders Troelsen Erindringsbyen - En hovedstads omgang med historienBo Tao Michaëlis Spionerne - Berlin NoirHenriette Harris Tyrkerne - Berlins store mindretalHans Hauge DDR - Tivolisering og udviskningJesper Vind Currywursten - Fra arbejderspise til berlinerkultPeter Tudvad Nazismen - Sporene efter Det Tredje RigeHans Carl Finsen Kejserne - Nedslag i 1800-tallets BerlinBoris Boll-Johansen Berlinerbold - Fodbold i øst og vestStig Yding Sørensen Russernes BerlinTroels Heeger Dekadencen - En tur gennem nattens Berlin

En sommerdag i det herrens år 1415 fængede kætterbålet på en eng uden for Konstanz, den store rigsstad ved Bodensee for foden af Alperne. Røgen steg til vejrs, ilden døde hen, og asken blev smidt i Rhinen. Kætteren var død og borte, men et ganske andet bål ulmede langt derfra, i hans hjemby Prag. Fire år senere flammede kætteriet atter op og rejste sig til en ildstorm, der i årevis hærgede store dele af det centrale Europa. Fem korstog blev udkommanderet mod brandstifterne, men alle fem blev slået tilbage af dem, af 'husitterne'. Sådan kaldtes de genstridige tjekker, der gjorde oprør i deres kætterdømte landsmands navn: Jan Hus. Hundrede år før Martin Luther gjorde Jan Hus op med afladshandlen, med paven som Guds ligeværdige stedfortræder og med kirkens verdslige magt. Og som tyskeren insisterede allerede tjekken på Skriften som kristendommens afgørende instans og på at forkynde Evangeliet på modersmålet i stedet for latin. Men hvor Hus med sin død støbte kuglerne til en revolution, reddede Luther sit liv ved at sanktionere nedslagtningen af ethvert oprør mod øvrigheden som et oprør mod Guds orden. Og hvor Hus betroede sin reformation til folket, satte Luther sin i pant hos fyrsterne. Jan Hus er med andre ord ikke bare navnet på en tjekkisk reformator, men også på en europæisk revolutionær. Med ham blev kontinentet podet med en dynamisk kraft, der både var svanger med pietisme og pacifisme, med kritik og konfrontation. Husittismen fandt bestandigt nye skikkelser, som førte oprøret videre: I 1618 kastede husitter to katolikker ud gennem vinduerne på slottet i Prag og gav dermed stødet til Trediveårs krigen. Og i 1918 tjente Jan Hus tjekkerne som national samlingsfigur under deres løsrivelse fra Østrig-Ungarn. Andre uden politiske ambitioner besindede sig på den religiøse arv fra Hus, nemlig Brødremenigheden, som med kolonier i Christiansfeld, København og Nuuk nåede helt til Danmark og verdens ende.

Dietrich Bonhoeffer var en af de største skikkelser i den protestantiske teologi i det 20. århundrede. Samtidig var han en af Det Tredje Riges første og mest konsekvente modstandere. Han var måske den første overhovedet, der advarede mod den forføreriske førerkult, og han var en af de eneste kristne, der så det som kirkens vigtigste opgave at bekæmpe forfølgelsen af jøderne. Først den 9. april 1945, en måned før Tysklands kapitulation, forstummede hans røst, da bødlen lagde løkken om hans hals i koncentrationslejren Flossenbürg.Bindet dækker hovedsageligt perioden fra 1906 til 1935, men springer også i glimt frem til 1939, da Bonhoeffer beseglede sin skæbne ved at vende hjem til Tyskland lige før krigsudbruddet. »Den, der tror, flygter ikke.« Det er i stort format et teologisk drama, der viser kristendommen i kød og blod og som en kamp på liv og død.Peter Tudvad (f. 1966) er en dansk filosof og forfatter. Han har i sin karriere særligt beskæftiget sig med teologisk filosofi og er populært mest kendt for sine værker om Søren Kierkegaard.

Ebba Mikkelsen var 18 år, da hun i 1943 meldte sig til tjeneste som dansk sygeplejerske i Tysk Røde Kors. I to år arbejdede hun på lazaretter i det krigshærgede Europa, inden hun endte i Berlin, hvor hun blev til den bitre og blodige ende. Hun blev taget til fange af russerne, og først efter et halvt år i interneringslejr i Moskva kunne hun rejse hjem til Danmark - til en sigtelse for landsskadelig virksomhed og et radikalt opgør med alt det, der drev hende i armene på et af historiens mest forbryderiske regimer. Da hun i 2007 møder bogens forfatter i Berlin, går hun sammen med ham i gang med at rekonstruere sin historie.